brystkraeft-udredning
Portal
/
patienthaandbogen
/
brystsygdomme
/
sygdomme
/
brystkraeft
/
brystkraeft-udredning
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
om-bryster
symptomer
illustrationer
sygdomme
brystkraeft
brystkraeft
brystkraeft-behandling
brystkraeft-fakta
brystkraeft-symptomer-og-tegn
brystkraeft-udredning
brystkraeft-aarsager
brystundersoegelse
cyster-og-svulster
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{B1E386CF-3753-453E-88E6-DDBCD3403A49}" Name="brystkraeft-udredning" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{D7634712-6C59-4A16-92DF-3D348D02BA5D}" SortOrder="500" PublishDate="2009-03-02T13:30:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Ved mistanke om brystkræft gør lægen følgende: <ul> <li>Undersøger brystet </li> <li>Henviser til mammografi og ultralydundersøgelse</li> </ul> </li> <li>Hvis der bliver fundet en knude ved disse undersøgelser, laver man en biopsi (vævsprøve) fra knuden for at finde ud af, om det er kræft</li> </ul> <br class="t-last-br" />]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvordan opdages brystkræft?</h2> <p>Udredning for brystkræft bliver ofte sat i gang, fordi kvinden selv har følt en knude eller forandringer i brystet. </p> <p>Brystkræft findes også ved screeningsundersøgelser af brystet eller tilfældigt i forbindelse med undersøgelser for andre sygdomme.</p> <h2>Triplediagnostik</h2> <p>Hvis der er mistanke om brystkræft, får man foretaget 3 undersøgelser: En lægeundersøgelse af brystet, en billedundersøgelse og en vævsprøve (biopsi). Da undersøgelsen består af tre dele, kaldes det også for "tripletest". </p> <p>Det indebærer, at lægerne først ser på brysterne og føler begge bryster grundigt igennem for at mærke efter knuder. Billedundersøgelse består oftest både af en mammografi og en ultralydundersøgelse. Hvis der ved disse undersøgelser findes en knude, udtages der en vævsprøve (biopsi) fra knuden. Sådan gøres det normalt. Men flere ting kan spille ind, og man vurderer hver enkelt kvinde individuelt - også i forhold til andre undersøgelser.</p> <p>Herunder kan du læse lidt om de mest relevante undersøgelser.</p> <h2>Undersøgelse af brystet</h2> <p>Første del af undersøgelsen kan lægen gennemføre uden hjælpemidler. Lægen spørger til din sygehistorie, og om der er tilfælde af brystkræft i din familie. Lægen foretager en fysisk undersøgelse af dine bryster. </p> <p>Lægen ser efter afvigelser i brysternes udseende. Så føler lægen med hånden efter unormalt væv i brysterne og i området rundt omkring brystet. </p> <p>Lægen føler også efter unormale lymfekirtler under armene og over kravebenet.</p> <p><strong>Se også kort animation om, hvordan du undersøger brysterne selv:</strong> </p> <p>[23VIDEO=https://film.sundhed.dk/v.ihtml/player.html?token=ec3d52799fda0052facd1e6a2517d8c4&source=embed&photo%5fid=77186897|app=false]</p> <h2>Mammografi</h2> <p> <a href="~/link.aspx?_id=2971E7F7C90B4CDA97CEB4BA8DE23486&_z=z">Mammografi</a> er en røntgenundersøgelse af brysterne. Den kan i nogle tilfælde afgøre, om en knude er godartet eller ondartet. Undersøgelsen er ikke altid nok til at afkræfte eller bekræfte diagnosen, men den er værdifuld i kombination med andre undersøgelser.</p> <h3>Screeningsundersøgelser</h3> <p>Når mammografi udføres som en screeningsundersøgelse, er ulempen, at man i nogle tilfælde kan se ting på røntgenbilledet, der giver mistanke om brystkræft, men viser sig ikke at være det. Det kan give en periode for kvinden med usikkerhed og ubehagelige undersøgelser, inden man får bekræftet, at alt er normalt. Det kaldes også et falsk positivt prøvesvar. </p> <p>Hvis man finder noget mistænkeligt ved mammografien, er det nødvendigt at lave andre undersøgelser.</p> <p>Falsk positive prøvesvar er desværre prisen for at screene. Til gengæld giver screening mulighed for at opdage kræft på et tidligt stadium og dermed også mulighed for at redde kvinder fra alvorlig sygdom og død.</p> <h2>Ultralydskanning</h2> <p> Ultralydskanning er en ufarlig og smertefri undersøgelse, som man laver udover en mammografi. Undersøgelsen er til gengæld velegnet til at vise strukturen af forandringer, som man har fundet i brystet. Den kan bruges til at afgøre, om en forandring er en fast knude (som kræft) eller en godartet cyste (væskefyldt hulrum). Desuden er ultralyd velegnet til kvinder < 30 år, da de har et særligt tæt kirtelvæv.</p> <p>Hvis man skal have taget en vævsprøve (biopsi), bruger lægen også ultralyd for præcist at kunne finde det væv, der skal tages en prøve fra.</p> <h2>Biopsi (vævsprøve)</h2> <p>En biopsi er en vævsprøve, der kan give endeligt svar på, om en knude er godartet eller ondartet. Man undersøger celler fra en lille vævsprøve fra knuden i et mikroskop. </p> <h3>Nålebiopsi </h3> <p>Som regel suger man vævsprøven ud gennem en nål, ofte samtidig med at man bruger ultralyd til at se, hvor nålen skal føres hen. Denne teknik (nålebiopsi) er meget mere skånsom, end hvis man gør det ved kirurgi. Man behøver nemlig kun en meget lille smule væv til prøven.</p> <h3>Biopsi ved kirurgisk fjernelse af væv</h3> <p>I nogle tilfælde er det nødvendigt at fjerne knuden kirurgisk, for at vævet kan blive undersøgt nærmere. Det foregår ved, at kirurgen skærer et lille snit i brystet for at tage dele eller hele den mistænkelige knude ud. Selv om hele knuden bliver fjernet, må lægen som regel lave en operation mere, hvis prøvesvarene viser, at det drejer sig om brystkræft.</p> <h3>Hvornår får man svar på biopsier? </h3> <p>Uanset hvordan vævsprøven bliver taget ud, skal den først gøres klar til undersøgelse. Det betyder, at prøvesvaret normalt ikke er klart, før der er gået nogle uger. Hvis prøven er taget ved et mindre sygehus, kan det være, at du bliver henvist til et større sygehus, hvis der er behov for videre udredning eller behandling.</p> <h3>Hvad kan man bruge biopsier til?</h3> <p>Vævsprøverne bruges til at se, om det drejer sig om en godartet eller ondartet knude. Hvis det drejer sig om en ondartet knude, kan lægen se i mikroskopet, hvor aggressiv knuden er. Dette kaldes malignitetsgraden. Man kan også kortlægge, om knuden reagerer på hormonbehandling og andre typer medicin.</p> <h3>Skildvagtslymfeknude (Sentinel node)</h3> <p>Hvis man har fået konstateret brystkræft, og ultralydundersøgelsen ikke har kunnet påvise en spredning til lymfeknuderne i armhulen, bliver man undersøgt for spredning til lymfeknuderne ved hjælp af den såkaldte sentinel-node-teknik/"skildvagtslymfeknuden". </p> <p>Skildvagtslymfeknuderne er de lymfeknuder, som sidder tættest på knuden i brystet. Hvis skildvagtslymfeknuderne ikke indeholder kræftceller, er risikoen for spredning til andre lymfeknuder og organer meget lille. Fordelen ved sentinel-node-teknikken er, at man ikke får fjernet flere lymfeknuder i armhulen end nødvendigt. </p> <p>Sentinel-node-teknikken foregår ved, at man sprøjter et radioaktivt stof eller et farvestof ind i området ved svulsten. Skildvagtslymfeknuden bliver taget ud og undersøgt i mikroskop, og hvis der ikke er spredning til skildvagtslymfeknuderne, bliver man ikke opereret mere i armhulen.</p> <strong></strong> <h2>Andre undersøgelser</h2> <p>Det sker også, at man laver andre billedundersøgelser: MR-skanning af brysterne, CT-skanning af brystkassen og maven, knogleskintigrafi eller PET-CT-skanning af hele kroppen. Disse undersøgelser laves dog kun af en helt specifik årsag og altså ikke som rutineundersøgelser.</p> <h2>Stadieinddeling af svulsten</h2> <p>Man kalder det stadieinddeling, når man vurderer, hvor aggressiv kræfttypen er, og hvor meget den har spredt sig. For de mindst ondartede kræfttyper kan vævsprøven være nok til at afgøre det. Men som regel kan man først sige noget med sikkerhed, når knuden er opereret ud. </p> <p>For at sige noget om stadie og spredning, kræver det blandt andet, at man tester nærliggende væv og lymfeknuder for mikroskopisk spredning.</p> <h3>Hvorfor inddeler man i stadier? </h3> <p>Stadieinddeling af brystkræft gøres for at finde ud af: </p> <ul> <li>Hvad prognosen er, dvs. hvordan man tror, at sygdommen kommer til at forløbe</li> <li>For at afgøre hvilken efterbehandling der er bedst</li> </ul> <p>Stadieinddelingen fortæller noget om:</p> <ul> <li>Hvor stor knuden er</li> <li>Hvilke dele af brystet der er involveret</li> <li>Hvor mange og hvilke lymfeknuder der er angrebet</li> <li>Om der er spredning til andre dele af kroppen</li> </ul> <h3>Hvor alvorlige er stadierne? </h3> <p>Det mindst alvorlige prøvesvar er CIS (carcinoma in situ). Dette er celleforandringer, som endnu ikke har udviklet sig til en egentlig kræftsvulst, men som har stor sandsynlighed for at blive til en kræftsvulst med tiden. Ved fund af CIS skal man derfor følges nøje af specialister. Som regel anbefaler lægen, at man får fjernet vævsforandringerne.</p> <p>Jo mere udbredte og jo større kræftforandringerne er, jo højere stadium. </p> <h4>Stadieinddeling baseret på TNM-systemet</h4> <p>TNM-systemet er det mest brugte og giver tre hovedinformationer:</p> <ul> <li>T – står for tumor (knude) og beskriver knudens størrelse, og om den har spredt sig til det omkringliggende væv</li> <li>N – står for node (lymfeknude) og beskriver graden af spredning til lymfeknuder</li> <li>M – står for metastaser (spredning) og angiver, om der er spredning til andre organer i kroppen</li> </ul> <p>Tal efter T, N og M giver mere detaljerede oplysninger:</p> <ul> <li>T1-4 angiver knudens størrelse</li> <li>N0-3 angiver, hvor udbredt spredningen til lymfeknuderne er</li> <li>M0-1 angiver, om der er spredning (metastaser) til andre organer</li> </ul> <p>Hvis en knude for eksempel bliver benævnt 'T1, N0, M0', så betyder det, at den er meget lille, ikke har spredt sig til lymfeknuder og heller ikke har spredt sig til andre dele af kroppen. Jo lavere nummeret er, desto mindre har sygdommen spredt sig.</p> <h4>Stadie I, II, III og IV</h4> <p>Når T, N og M er blevet vurderet hver for sig, kombinerer lægen ofte informationerne i en samlet vurdering og karakteriserer sygdommen som værende enten på stadie I, II, III eller IV.</p> <ul> <li>I stadie I og II er kræften mindst udbredt, og vil ofte kunne fjernes ved en operation</li> <li>I stadie III har sygdommen ikke spredt sig til andre steder i kroppen, men er tit vokset ind i omgivelserne omkring knuden (huden, musklen) - eller er meget stor </li> <li>Kræft i stadie IV har spredt sig til andre organer og har dårligere overlevelse, men vil ofte også kunne blive behandlet.</li> </ul> <p>Man vil ved stadie III sygdom - og bestemte undertyper af stadie II sygdom - ofte først give kemoterapi for at få knuden til at skrumpe mest muligt inden operation.</p> <h3>Hvad er prognosen? </h3> <p>En person med brystkræft i stadium 1 har en god prognose og 9 ud af 10 personer er i live 5 år efter diagnosen. Ved brystkræft, der har nået stadium 4, er 1 ud af 4 kvinder i live 5 år efter at diagnosen er stillet. </p> <p>Det er vigtigt at huske, at dette kun er statistik og sandsynligheder baseret på et gennemsnit. Hvordan det vil gå med den enkelte person, er det kun tiden, der kan vise.</p> <h2>Hvor meget skal der fjernes af brystet? </h2> <p>Hvor meget brystvæv, der skal fjernes i det enkelte tilfælde, og hvor stort indgrebet bliver, afhænger af flere faktorer: </p> <ul> <li>Resultaterne fra biopsien</li> <li>Undersøgelsen af skildvagts-lymfeknuden</li> <li>Observationer som kirurgen gør under indgrebet</li> </ul> <p>I nogle tilfælde bliver hele brystet fjernet (total mastektomi), men i andre tilfælde er det nok at fjerne brystvævet delvist (brystbevarende kirurgi). Som regel bliver der også fjernet et antal lymfeknuder i armhulen.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=EDC4302E027041089776AAFC98E909BB&_z=z">Brystkræft, oversigt</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=6F8764DBD4914B3E91A4E84AFEC46710&_z=z">Brystkræft, fakta</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=E621266ABACB4BD18DF3D6B8B794AC56&_z=z">Brystkræft, årsager</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=824B904C076C461BAC0865D46334CB94&_z=z">Brystkræft, advarselstegn</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=061D7D00D8934FB8B93DE42A6D6FE462&_z=z">Brystkræft, behandling</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=50219A705D7548DBBD0F6B928DFAD956&_z=z">Senfølger efter cancer</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E04E0DBEA64F4062A19CF67D1ADA2D8E&_z=z">Brystkræft - for sundhedsfaglige</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=471CA46BE82C400E9D63538E9BC4CFBC&_z=z">Senfølger efter cancer - for sundhedsfaglige</a></li> <li>Ved behov for yderligere råd eller vejledning, kontakt <a href="https://www.cancer.dk/brystkraeft-mammacancer/">Kræftens Bekæmpelse</a></li> <li> <a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/~/media/13C9179676F2401599CD3BA749B815FB.ashx">Pakkeforløb for brystkræft</a>- regional information</li> </ul> <h3>Animationer</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=A12447473D8F45C4A7704FD70E5CB9E0&_z=z">Brystkræft</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=381C8868DF3A4C0CADCDBB20151249B8&_z=z">Egenundersøgelse af brysterne</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">16595</TextField> <TextField Name="PageTitle">Brystkræft, udredning</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Brystkræft, udredning</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-02-02T17:37:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{1641B529-7B82-4781-950D-7D09355796D2}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Hvis der er mistanke om brystkræft, får man foretaget 3 undersøgelser: En lægeundersøgelse, en billedundersøgelse og en vævsprøve (biopsi).</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="ICD10">DC50, DZ853</TextField> <TextField Name="ICPC2">X76, Y78</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\flpo</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Brystkræft, cancer mammae, mammacancer, mammae, test og undersøgelse ved brystkræft, brystkræftsundersøgelser, tripletest</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
17.184 characters