epilepsi-varianter (PH Indholdsside)

<Provider Id="sundheddkcms">
  <Item Id="{F1A89721-10CC-4F7E-8E2B-698D73471282}" Name="epilepsi-varianter" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{9299E979-8FEB-47D8-886A-73202F7BAA0B}" SortOrder="1450" PublishDate="2010-02-12T13:46:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType="">
    <Content>
      <LinkListField Name="Spot2">
        <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField>
      </LinkListField>
      <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2>
<ul>
    <li>Epilepsi skyldes forstyrret elektrisk aktivitet i hjernen</li>
    <li>De forskellige former for epilepsi grupperes efter, hvor anfaldene starter i hjernen, og hvilke symptomer de giver</li>
    <li>Generaliserede anfald&nbsp;er anfald, hvor hele hjernen er involveret fra start</li>
    <li>Fokale anfald&nbsp;er anfald, hvor kun en del af hjernen er involveret fra start, men som kan brede sig til hele hjernen senere</li>
    <li>Fokale og generaliserede anfald inddeles igen i mange undergrupper&nbsp;</li>
</ul>
<p>&nbsp;</p>]]></HtmlField>
      <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er epilepsi?</h2>
<p><a href="~/link.aspx?_id=B7CCD0FE19724BB1A372C024DDFD03BD&amp;_z=z">Epilepsi</a> skyldes forstyrret elektrisk aktivitet i hjernen. Epilepsi kan give forskellige symptomer som fx</p>
<ul>
    <li>Bevidstl&oslash;shed</li>
    <li>Fjernhed</li>
    <li>Kramper</li>
    <li>Synsforstyrrelser</li>
    <li>Problemer med at tale</li>
</ul>
<p>Epileptiske anfald hos den enkelte er ofte ens fra anfald til anfald. &nbsp;</p>
<p>Der findes flere m&aring;der at inddele epilepsi p&aring;. Mest brugt er en international inddeling, som grupperer de forskellige former efter, hvor anfaldene starter i hjernen, og hvilke symptomer de giver.</p>
<p>Det er almindeligt at inddele anfaldene i </p>
<ol>
    <li><strong>Generaliserede anfald</strong>, hvor hele hjernen er involveret fra start</li>
    <li><strong>Fokale anfald</strong>, hvor kun en del af hjernen er involveret fra start, men som kan brede sig til hele hjernen senere - s&aring;kaldt fokale til bilaterale tonisk kloniske anfald</li>
</ol>
<p>Fokale og generaliserede anfald inddeles igen i mange undergrupper.</p>
<p><strong>Se animation om epilepsi</strong></p>
<p>[23VIDEO=https://film.sundhed.dk/v.ihtml/player.html?token=cc79ad28887e5947af0180e4005450d3&amp;source=embed&amp;photo%5fid=77188498|app=false]</p>
<h2>Fokale anfald</h2>
<p>Epilepsi med fokale anfald er den hyppigste form for epilepsi og skyldes aktivitet i mindre omr&aring;der af hjernen. Symptomerne varierer efter, hvilket omr&aring;de der er involveret. Fokale anfald inddeles i, om de optr&aelig;der med eller uden p&aring;virkning af bevidstheden.&nbsp;</p>
<h3>Fokale anfald uden p&aring;virkning af bevidstheden</h3>
<p>Fokale anfald uden p&aring;virkning af bevidstheden kan v&aelig;re kramper i en del af kroppen, m&aelig;rkelige f&oslash;lelser fra kroppen, syns-, lugte-, h&oslash;re- og/eller smagsforstyrrelser, uden at bevidstheden er p&aring;virket.</p>
<h3>Fokale anfald med p&aring;virkning af bevidstheden</h3>
<p>Ved fokale anfald med p&aring;virket bevidsthed kan anfaldene udover p&aring;virkning af bevidstheden v&aelig;re de samme, som ved fokale anfald uden bevidsthedsp&aring;virkning. Mere end halvdelen af epileptiske anfald hos voksne er af denne type.</p>
<p>En del personer har anfald, der begynder som fokale anfald uden bevidsthedsp&aring;virkning, og senere efter sekunder til minutter p&aring;virkes bevidstheden.</p>
<p> Der kan opst&aring; mere eller mindre form&aring;lsl&oslash;se handlinger som eksempelvis grimasser, smaskelyde, pillen ved t&oslash;jet med videre. Dette kaldes&nbsp;automatismer.</p>
<p>For personer, som er vidne til et fokalt anfald med bevidsthedsp&aring;virkning, kan personen med epilepsi virke angst, beruset, fjern, f&oslash;lelsesladet, ophidset, vred og/eller ukontaktbar.</p>
<h3>Fokale anfald der breder sig til bilaterale tonisk kloniske anfald</h3>
<p>Ved fokale anfald b&aring;de med og uden bevidsthedsp&aring;virkning kan den elektriske aktivitet nogle gange sprede sig til hele hjernen, hvilket kaldes fokalt til bilateralt tonisk klonisk anfald. </p>
<p>Hos nogle personer med epilepsi er det tydeligt at se det epileptiske anfalds forskellige faser. Hos andre g&aring;r det s&aring; hurtigt, at det kan v&aelig;re sv&aelig;rt at skelne de forskellige faser.</p>
<p>Et Elektroencephalogram (<a href="~/link.aspx?_id=793D883C112044B2A513D2D3B14F87EB&amp;_z=z">EEG</a>) registrerer hjernens elektrisk aktivitet og kan hj&aelig;lpe med at stille en mere pr&aelig;cis diagnose.</p>
<h2>Generaliserede anfald</h2>
<h3>Generaliserede tonisk-kloniske anfald</h3>
<p>(Tonisk-kloniske anfald kaldte man tidligere grand mal anfald).</p>
<ul>
    <li>Anfaldet starter med pludseligt tab af bevidsthed, stivhed af kroppens muskler og muligt fald</li>
    <li>Stivhed af musklerne varer 10-30 sekunder og kaldes den <strong>toniske fase</strong>. Denne fase efterf&oslash;lges af den&nbsp;<strong>kloniske fase</strong>, hvor der er tr&aelig;kninger og rykninger i arme og ben. I denne fase bliver personen ofte bl&aring; i ansigtet som f&oslash;lge af nedsat/oph&oslash;rt vejrtr&aelig;kning</li>
    <li>Tungebid er almindeligt. Personen kan have ufrivillig vandladning og aff&oslash;ring</li>
    <li>Hele anfaldet varer normalt mindre end 2 minutter, af og til op til 5 minutter og sj&aelig;ldent l&aelig;ngere</li>
</ul>
<p>Efter et tonisk-klonisk anfald tager det ofte et stykke tid, f&oslash;r personen kommer til sig selv igen. Ekstrem tr&aelig;thed og desorientering/forvirring er hyppig. </p>
<p>En sj&aelig;lden gang kan det ene anfald afl&oslash;se det andet uden, at personen kommer til bevidsthed. Dette kalder man <a href="~/link.aspx?_id=82018AC7E4594D12967B08646174F664&amp;_z=z">status epilepticus</a>.</p>
<h3>Absencer</h3>
<p>(Denne type anfald kaldtes tidligere petit mal). </p>
<ul>
    <li>Ved absencer mister man pludseligt bevidstheden, men i mods&aelig;tning til tonisk-kloniske anfald er der ingen kraftige muskelkramper, men der kan v&aelig;re sm&aring;ryk i kroppen eller blinken med &oslash;jnene</li>
    <li>Man falder ikke, men virker fjern, har stirrende blik og/eller stopper op i samtalen, men kan efterf&oslash;lgende forts&aelig;tte derfra, hvor man var</li>
    <li>Bevidstl&oslash;sheden opst&aring;r pludseligt og varer sj&aelig;ldent mere end nogle f&aring; sekunder</li>
    <li>Ofte m&aelig;rker personen ikke selv, at han/hun har anfald</li>
</ul>
<p>Absencer er en almindelig form for anfald hos b&oslash;rn med epilepsi, og epilepsien forsvinder ofte ved 20-&aring;rs alderen.</p>
<h3>Myoklonier</h3>
<p>Denne type anfald ses hyppigst hos b&oslash;rn og unge. Anfaldene best&aring;r af spj&aelig;tlignende ryk i musklerne forskellige steder. Spj&aelig;ttene kan for&aring;rsage, at man falder. </p>
<p>Normalt er der ingen bevidstl&oslash;shed. </p>
<h3>Toniske, kloniske og atoniske anfald</h3>
<p>Der findes en r&aelig;kke andre typer generaliserede anfald, som er mere sj&aelig;ldne. Blandt disse kan n&aelig;vnes:</p>
<ul>
    <li>Toniske anfald, hvor hele kroppen stivner, og kroppen st&aring;r som en flitsbue</li>
    <li>Kloniske anfald, hvor der er rytmiske tr&aelig;kninger og rykninger i arme og ben</li>
    <li>Atoniske anfald, ogs&aring; kaldet drop attacks, hvor alle musklerne i kroppen slapper helt af. Bevidstheden kan v&aelig;re p&aring;virket i st&oslash;rre eller mindre grad</li>
</ul>
<h2>Vil du vide mere?</h2>
<ul>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=B7CCD0FE19724BB1A372C024DDFD03BD&amp;_z=z">Epilepsi, oversigt</a> </li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=AEE2F81C9DAE4477B45B02D20523B824&amp;_z=z">Hvad er &aring;rsagerne til epilepsi?</a> </li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=DC9F2EC0858B4DF4A2F9F2BD282DDC4C&amp;_z=z">Hvordan p&aring;vises epilepsi?</a> </li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=82018AC7E4594D12967B08646174F664&amp;_z=z">Akut epilepsianfald</a> </li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=FEA61519663D4D02B3EFD59FE0A4D8EE&amp;_z=z">Hvordan behandles epilepsi?</a> </li>
    <li><a href="~/link.aspx?_id=6DEF8616590E4134BAE084A509613C98&amp;_z=z">Epilepsi, hvad kan man g&oslash;re selv?</a></li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=A679DC09689449BD9D86B48A1A06A52E&amp;_z=z">Epilepsi hos b&oslash;rn</a> </li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=ADF3E3114FA6484AB112A47D27FCD85A&amp;_z=z">Epilepsi</a> - for sundhedsfaglige </li>
    <li><a href="http://www.epilepsiforeningen.dk/">Epilepsiforeningen</a></li>
</ul>]]></HtmlField>
      <TextField Name="DoctorsHandbookID">7033</TextField>
      <TextField Name="PageTitle">Epilepsi, varianter</TextField>
      <TextField Name="NavigationTitle">Epilepsi, varianter</TextField>
      <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField>
      <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField>
      <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-09-19T14:18:00</DateTimeField>
      <LinkListField Name="Authors">
        <LinkField linktype="internal">{2DD70D3B-CDB1-4DBE-8305-4EB8DA075E0A}</LinkField>
        <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="Organization">
        <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchAreaID">
        <LinkField linktype="internal">9</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="Description">Epilepsi skyldes forstyrret elektrisk aktivitet i hjernen. De forskellige epilepsiformer grupperes efter, hvor anfaldene starter i hjernen, og hvilke symptomer de giver</TextField>
      <LinkListField Name="LHPHEditor">
        <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="ICD10">DG40, DG41</TextField>
      <TextField Name="ICPC2">N88</TextField>
      <TextField Name="__Updated by">sitecore\kack</TextField>
      <TextField Name="MetaKeywords">Epilepsi, generaliserede epilepsianfald, grand mal, hvilke former for epilepsi findes, partielle epilepsianfald, petit mal, tonisk eller klonisk, komplekse anfald, partielle anfald, varianter af epilepsi</TextField>
      <LinkListField Name="InformationCategory">
        <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="InformationType">
        <LinkField linktype="internal">10</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchTargetGroup">
        <LinkField linktype="internal">1</LinkField>
      </LinkListField>
    </Content>
    <Medias />
  </Item>
</Provider>

10.857 characters