epilepsi-behandling
Portal
/
patienthaandbogen
/
hjerne-og-nerver
/
sygdomme
/
epilepsi
/
epilepsi-behandling
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
om-hjerne-og-nerver
symptomer
sygdomme
arvelige-og-medfoedte-tilstande
epilepsi
akut-epilepsianfald
epilepsi-behandling
epilepsi-fysisk-aktivitet
epilepsi-hos-boern
epilepsi-hvad-kan-man-selv-goere
epilepsi-koerekort-og-jobvalg
epilepsi-og-graviditet
epilepsi-og-praevention
epilepsi-og-rehabilitering
epilepsi-oversigt
epilepsi-udredning
epilepsi-varianter
epilepsi-aarsager
infantile-spasmer
hjernehindebetaendelse
apopleksi-og-hjernebloedninger
hovedpine
ikke-epileptiske-kramper
infektioner
kronisk-traethedssyndrom
migraene
multipel-sklerose
nervebetaendelser
nerveskader
neurokirurgi
parkinson
ryg-og-nakke-sygdomme
rygmarvsskade
rygmarvssygdomme
soevnforstyrrelser
diverse
oevrige-sygdomme
undersoegelser
illustrationer
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{FEA61519-663D-4D02-B3EF-D59FE0A4D8EE}" Name="epilepsi-behandling" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{9299E979-8FEB-47D8-886A-73202F7BAA0B}" SortOrder="50" PublishDate="2010-02-12T11:31:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Epilepsi er en samlet betegnelse for en gruppe tilstande, som skyldes forstyrret elektrisk aktivitet i hjernen</li> <li>Symptomer ved epilepsi kan være bevidstløshed, kramper, fjernhed, synsforstyrrelser og problemer med at tale</li> <li>Medicin mod epilepsi kaldes antiepileptika. Medicinen forebygger epileptiske anfald</li> <li>Den medicinske behandling af epilepsi kræver et nært samarbejde med speciallæge (børne- og voksenneurolog)</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er epilepsi?</h2> <p><a href="~/link.aspx?_id=B7CCD0FE19724BB1A372C024DDFD03BD&_z=z">Epilepsi</a> er en samlet betegnelse for en gruppe tilstande, som skyldes forstyrret elektrisk aktivitet i nervecellerne i hjernen. Symptomer ved epilepsi kan være </p> <ul> <li>Bevidstløshed</li> <li>Kramper</li> <li>Fjernhed</li> <li>Synsforstyrrelser</li> <li>Taleproblemer</li> </ul> <p>Epilepsianfald inddeles i <strong>generaliserede anfald</strong>, hvor hele hjernen er involveret fra start af anfaldet, og <strong>fokale anfald,</strong> hvor kun en del af hjernen er involveret fra start af anfaldet, men som kan brede sig til hele hjernen.</p> <p>Epilepsi kan være både plagsomt og farligt. Det er derfor vigtigt at forsøge at forebygge anfald og at tage forholdsregler, så det epileptiske anfald ikke får alvorlige konsekvenser.</p> <p>For de fleste mennesker med epilepsi er medicin den vigtigste og bedste behandling. Derudover kan man også selv gøre en række ting, som kan forebygge epileptiske anfald, se <a href="~/link.aspx?_id=6DEF8616590E4134BAE084A509613C98&_z=z">epilepsi - hvad kan jeg gøre selv?</a></p> <p>Medicin, som bruges til at behandle epilepsi, kaldes antiepileptika. De ældste antiepileptika har været anvendt i over 100 år, men der kommer fra tid til anden ny antiepileptisk medicin. De forskellige typer antiepileptika virker på forskellige måder. Valget af medicin afhænger blandt andet af, hvilken form for epilepsi man har, ens køn, bivirkninger og pris. Generelt er nyere antiepileptika dyrere end ældre antiepileptika, der har været på markedet i mange år.</p> <p>For at få optimal effekt kan det være nødvendigt at bruge flere forskellige antiepileptika samtidigt.</p> <p>Antiepileptika kan give bivirkninger, som kan være mere eller mindre generende. En bivirkning, som eksempelvis træthed, svinder ofte efter nogle ugers brug. Nedenfor er nævnt de mest almindelige bivirkninger. Hos personer med epilepsi, som også får medicin for anden sygdom, kan der opstå problemer ved brug af nogle typer antiepileptika. </p> <h2>Hvilke typer epilepsimedicin (antiepileptika) findes der?</h2> <h3>Lamotrigin </h3> <ul> <li>Lamotrigin bruges til at behandle både fokale og generaliserede anfald</li> <li>Lamotrigin er blandt den hyppigst anvendte medicin mod epilepsi i Danmark</li> <li>Effekten er normalt god, og bivirkningerne bliver sjældent meget generende</li> <li>Let svimmelhed, hovedpine, træthed eller søvnbesvær kan forekomme</li> <li>Det er vigtigt at være opmærksom på, hvis man udvikler udslæt i forbindelse med behandling med lamotrigin</li> <li>Lamotrigin dosis trappes langsomt op i begyndelsen, da det mindsker risikoen for at få udslæt</li> <li>Dosis kan gives som én daglig dosis om morgenen, da lamotrigin kan give søvnbesvær</li> <li>Hvis man begynder at tage p-piller, skal dosis af lamotrigin ofte øges, da p-pillen øger udskillelsen af lamotrigin</li> <li>Lamotrigin er også blandt de foretrukne midler under graviditet</li> </ul> <h3>Valproat</h3> <ul> <li>Valproat er et godt valg for mange personer med generaliseret epilepsi. Valproat kan også være effektivt mod fokale anfald men bruges ikke som førstevalg på grund af bivirkninger</li> <li>Hyppigste bivirkninger er træthed, kvalme og opkast, forbigående hårtab, vægtøgning, rysten og irritabilitet - men de fleste tåler medicinen fint</li> <li>Hos børn er der rapporteret om enkelte tilfælde af svær leverskade og påvirkning af knoglemarven, hvorfor der er behov for blodprøvekontrol af dette</li> <li>Hos især ældre mennesker kan valproat give langsom og sløv tankegang</li> <li>Hos kvinder kan valproat forårsage uregelmæssig menstruation og eventuelt <a href="~/link.aspx?_id=E62D34B976214761AD8AFAAB1D4D0462&_z=z">polycystisk ovariesyndrom</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E62D34B976214761AD8AFAAB1D4D0462&_z=z"></a>Hvis man tager et depotpræparat, kan man ofte nøjes med at tage valproat een gang i døgnet (oftest en aftendosis)</li> <li>Valproat bruges kun i særlige tilfælde til fertile kvinder</li> <li>Valproat kan anvendes ved akut behandling af ophobede anfald og <a href="~/link.aspx?_id=82018AC7E4594D12967B08646174F664&_z=z">status epilepticus</a></li> </ul> <h3>Oxcarbazepin</h3> <ul> <li>Oxcarbazepin har god effekt ved alle typer fokale anfald - med eller uden anfald der spreder sig til begge hjernehalvdele</li> <li>De typiske bivirkninger er træthed, svimmelhed, dobbeltsyn og/eller udslæt</li> <li>Mange får en lidt lavere koncentration af natrium (indgår i almindelig salt som bruges i husholdningen) i blodet end normalt. Det er i regel uden betydning for helbredet. Væskerestriktion kan ofte normalisere niveauet af natrium i blodet</li> <li>Oxcarbazepin skal doseres 2-3 gange dagligt</li> </ul> <h3>Karbamazepin</h3> <ul> <li>Karbamazepin kan bruges til fokale anfald</li> <li>Bivirkningerne er typisk træthed, svimmelhed, vanskeligheder med at koordinere bevægelser, hovedpine, udslæt, kvalme og diarre</li> <li>Ved at bruge depottabletter, som afgiver medicinen langsommere, kan man ofte mindske bivirkningerne</li> <li>Langvarig brug af karbamazepin kan forårsage alvorlige bivirkninger, eksempelvis forstyrrelser af produktionen af blodceller, påvirkning af leveren og knogleskørhed</li> <li>Hvis man får hyppige næseblødninger, føler sig specielt træt eller er meget syg, bør man tage dette op med sin læge</li> <li>Man skal også være opmærksom på, at karbamazepin ofte påvirker andre lægemidlers omsætning og dermed deres virkning</li> <li>Karbamazepin gives 2-3 gange i døgnet</li> </ul> <h3>Fenytoin</h3> <ul> <li>Fenytoin kan bruges til at forebygge fokale anfald, og at fokale anfald spreder sig til tonisk-kloniske anfald og generaliserede tonisk kloniske anfald</li> <li>Effekten minder om karbamazepins. Men bivirkningerne er dog ofte kraftigere, herunder fortykkelse af tandkødet. Fenytoin bruges derfor relativt sjældent som fast medicin</li> <li>Fenytoin kan anvendes ved akut behandling af ophobede anfald og <a href="~/link.aspx?_id=82018AC7E4594D12967B08646174F664&_z=z">status epilepticus</a></li> </ul> <h3>Fenobarbital</h3> <ul> <li>Fenobarbital modvirker fokale anfald og generaliserede tonisk-kloniske anfald, og bruges mest mod epilepsi hos nyfødte og spædbørn</li> <li>Der er få alvorlige bivirkninger, men det er almindeligt med koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer og træthed </li> </ul> <h3>Levetiracetam</h3> <ul> <li>Levetiracetam har god effekt mod de fleste anfald (både fokale anfald og generaliserede anfald)</li> <li>Bivirkninger er typisk træthed og ændring af humøret</li> <li>Levetiracetam påvirker ikke omsætning og virkning anden medicin</li> <li>Levetiracetam kan anvendes ved akut behandling af ophobede anfald og <a href="~/link.aspx?_id=82018AC7E4594D12967B08646174F664&_z=z">status epilepticus</a></li> </ul> <h3>Topiramat</h3> <ul> <li>Topiramat er effektivt ved både fokale og generaliserede anfald</li> <li>Bivirkninger kan være træthed, talebesvær, vægttab og <a href="~/link.aspx?_id=056BE36CDF9C414396E18BB502B5913F&_z=z">nyresten</a></li> </ul> <h3>Zonisamid</h3> <ul> <li>Zonisamid bruges specielt til fokale anfald </li> <li>Typiske bivirkninger er træthed, svimmelhed og manglende appetit</li> </ul> <h3>Andre antiepileptika</h3> <p>Nogle antiepileptika bruges ved specielle former for epilepsi eller i kombination med ovennævnte antiepileptika, hvis disse ikke alene har haft tilstrækkelig effekt. Eksempelvis etosuksimid, cenobamat, felbamat, fosfenytoin, gabapentin, konazepam, lacosamid, perampanel, primidon, rufinamid og vigabatrin.</p> <h2>Hvordan styres behandlingen?</h2> <h4>Hos voksne</h4> <p>Hos voksne ikke-gravide er det vigtigste en bedst mulig kontrol af anfald og færrest mulige bivirkninger. Hvis disse ting er optimale, er det ofte ikke nødvendigt med blodprøvekontrol af den antiepileptiske medicin. </p> <h4>Hos børn og gravide</h4> <p>Hos børn og gravide, hvor der sker store ændringer i kroppen, kan man følge niveauet af antiepileptika i blodet regelmæssigt. Afhængigt af hvilken type antiepileptika, man bruger, kan det være nødvendigt at kontrollere andre blodprøver, som kan vise påvirkning af knoglemarv og lever. </p> <h2>Hvornår anbefales anfaldsforebyggende behandling?</h2> <p>Hvis man har haft to eller flere uprovokerede epileptiske anfald, er der stor sandsynlighed for, at man vil få flere anfald - og dermed stilles en epilepsidiagnose. Når der er stillet en epilepsidiagnose anbefales ofte forebyggende behandling. Det samme gælder personer, som kun har haft et uprovokeret epileptisk anfald, men hvor anfaldet kommer efter skade i hjernen, f.eks. en blodprop, og hvor risikoen for yderligere anfald er høj.</p> <p>Hvilken medicin, der vælges, afhænger først og fremmest af, hvilken form for epilepsi man har. </p> <p>Ved fokale anfald forsøger man som regel med Lamotrigin, levetiracetam, oxcarbazepin, karbamazepin eller lacosamid først. Ved generaliserede anfald vælges oftest valproat, levetiracetam, lamotrigin eller ethosuximid, afhængigt af undertypen af generaliserede anfald. </p> <p>Man begynder typisk med en mindre dosis som trappes op, hvis der fortsat er anfald. Hvis medicinen er fuldt optrappet, og man fortsat har anfald eller uacceptable bivirkninger, kan man skifte til anden medicin. </p> <p>Skift fra en medicin til en anden foregår som regel gradvist, således at ny og gammel medicin lapper over hinanden i en periode. På den måde forsøger man at undgå flere epileptiske anfald i perioden med skift af medicin. Nedtrapningen af den første medicin skal ske langsomt, samtidigt med at den nye medicin øges gradvis. </p> <p>Hvis en enkelt type antiepileptika ikke giver tilstrækkelig god effekt, forsøger man normalt at kombinere to og senere eventuelt flere antiepileptika. Omkring 80 % klarer sig med et antiepileptikum.</p> <p>Doseringen tilpasses den enkelte person. Man tilstræber lavest mulige dosis, som har effekt uden for mange bivirkninger.</p> <h2>Hvordan behandles akutte anfald?</h2> <p>At være vidne til et akut epileptisk anfald kan være dramatisk. Særligt tonisk-kloniske anfald kan virke skræmmende. Hvis man har epilepsi, er det derfor vigtigt, at man fortæller sine nærmeste om, hvordan epilepsien arter sig, og hvad de skal gøre, hvis man får et anfald. </p> <p>Læs mere om dette i <a href="~/link.aspx?_id=82018AC7E4594D12967B08646174F664&_z=z">akut epileptisk anfald</a>.</p> <h2>Specielle forhold ved brug af antiepileptika</h2> <h3>Kan børn bruge antiepileptika?</h3> <p>Epilepsi er relativt almindeligt hos børn, og det er vigtigt at behandle anfald med forebyggende medicin. Behandling med antiepileptika kan imidlertid være vanskelig og skal altid styres i samarbejde med en børnelæge. Eftersom barnet vokser, kræves stadige ændringer i doseringerne. Det kan også være nødvendigt at skifte til anden medicin. </p> <p>Enkelte børn får plagsomme bivirkninger af antiepileptika, eksempelvis søvnighed, træthed og dårlig appetit. Dette er problemer, som kan være specielt belastende i børneårene. Det er vigtigt at støtte op omkring barnet, så det føler sig accepteret og forstået.</p> <h3>Epilepsi i puberteten</h3> <p>I puberteten sker der enorme ændringer i kroppen. Væksten sker hurtigt, og produktion af blandt andet kønshormoner gør, at barnet i løbet af få år udvikler en voksen krop. Disse ændringer i kroppen gør, at unge med epilepsi skal følges specielt nøje.</p> <p>Puberteten er også en alder, hvor mange føler behov for at markere selvstændighed. Enkelte gør dette ved at nægte at tage epilepsimedicin. Der vil også ofte hos unge være et mere uregelmæssigt søvnmønster og i perioder et stort forbrug af alkohol. Alt dette gør, at unge i puberteten er mere udsat for at få hyppigere anfald, men også bivirkninger af medicin. Det er derfor vigtigt med hyppige kontroller for at vurdere, om dosis er optimal.</p> <h3>Kan kvinder som bruger epilepsimedicin blive gravide?</h3> <p>De allerfleste kvinder med epilepsi kan blive gravide og få raske børn. Det er imidlertid enkelte forhold omkring graviditet, som disse kvinder bør tænke gennem. Læs mere om <a href="~/link.aspx?_id=8F21A516A0924D8C81826B68421325A3&_z=z">epilepsi og graviditet</a>.</p> <h3>Hvorfor kan man ikke stoppe med medicinen på egen hånd?</h3> <ul> <li>Det er meget vigtigt, at personer med epilepsi bruger medicinen præcist, som aftalt med lægen. Ændringer i dosis kan give bivirkninger eller hyppige anfald</li> <li>Man skal aldrig stoppe pludseligt med at tage antiepileptisk medicin</li> <li>Medicinen skal tages regelmæssigt, og man bør have klare rutiner for, hvornår man skal tage den</li> <li>Meget medicin, som bruges til at behandle andre tilstande end epilepsi, kan påvirkes af antiepileptisk medicin. Det er vigtigt, at man aldrig begynder med ny medicin uden at fortælle lægen, at man har epilepsi</li> <li>Man skal også være forsigtig med enkelte typer naturmedicin</li> </ul> <h3>Hvilken medicin kan påvirkes af antiepileptika?</h3> <p>En lang række forskellige typer medicin bliver påvirket af antiepileptika. Dette kan betyde, at medicinen virker ekstra stærkt, eller at effekten nedsættes. Eksempler på medicin, som påvirkes på denne måde, er </p> <ul> <li>P-piller</li> <li>Enkelte former for antibiotika som eksempelvis Erytromycin</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=6A4BC55C709243FF80816DE72DB3536B&_z=z">Astmamedicin</a> </li> <li>Enkelte former for hjertemedicin</li> </ul> <p>På tilsvarende måde kan mange typer medicin påvirke effekten af antiepileptika.</p> <p><strong>Se animation om epilepsi</strong></p> <p>[23VIDEO=https://film.sundhed.dk/v.ihtml/player.html?token=cc79ad28887e5947af0180e4005450d3&source=embed&photo%5fid=77188498|app=false]</p> <h2>Kan epilepsi behandles med operation?</h2> <p>Antiepileptika er den almindeligste måde at behandle epilepsi på, men de virker ikke altid. Ca. 20-30 % af personerne med epilepsi har anfald på trods af medicinsk behandling. Dette gælder specielt personer med epilepsi, som har fokale anfald. </p> <p>Nogle patienter med fokale anfald kan hjælpes med operation. De fleste operationer mod epilepsi går ud på at fjerne lidt hjernevæv i det område af hjernen, hvor de elektriske signaler, som forårsager anfaldene, starter - det såkaldte epileptiske fokus.</p> <p>Der er altid en vis risiko forbundet med operation. Derfor skal anfaldene som regel være alvorlige eller hyppige, for at kirurgi kommer ind i billedet. Denne vurdering foretages af personen med epilepsi i samråd med nærmeste familie, børnelæge/neurolog og neurokirurg.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=B7CCD0FE19724BB1A372C024DDFD03BD&_z=z">Epilepsi, oversigt</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=AEE2F81C9DAE4477B45B02D20523B824&_z=z">Hvordan opstår epilepsi?</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=DC9F2EC0858B4DF4A2F9F2BD282DDC4C&_z=z">Hvordan påvises epilepsi?</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=F1A8972110CC4F7E8E2B698D73471282&_z=z">Hvilke former for epilepsi findes der?</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=82018AC7E4594D12967B08646174F664&_z=z">Akut epilepsianfald</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=6DEF8616590E4134BAE084A509613C98&_z=z">Epilepsi, hvad kan du gøre selv?</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=8F21A516A0924D8C81826B68421325A3&_z=z">Epilepsi og graviditet</a></li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=A679DC09689449BD9D86B48A1A06A52E&_z=z">Epilepsi hos børn</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=ADF3E3114FA6484AB112A47D27FCD85A&_z=z">Epilepsi for sundhedsfaglige</a></li> <li><a href="http://www.epilepsiforeningen.dk/">Epilepsiforeningen</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">7029</TextField> <TextField Name="PageTitle">Epilepsi, behandling</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Epilepsi, behandling</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-07-14T15:10:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{2DD70D3B-CDB1-4DBE-8305-4EB8DA075E0A}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Epilepsi er en samlet betegnelse for en gruppe tilstande, som skyldes forstyrret elektrisk aktivitet i hjernen. Medicin mod epilepsi kaldes antiepileptika. Medicinen forebygge epileptiske anfald</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DG40, DG41</TextField> <TextField Name="ICPC2">N88</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">antiepileptika, antikonvulsiva, Epilepsi, epilepsimedicin, hvordan behandles epilepsi, karbamazepin, Status epilepticus, valproat, antiepileptica, hvordan behandles epilepsi?, Epilepsibehandling</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
21.099 characters