aortainsufficiens-utaet-aortaklap
Portal
/
patienthaandbogen
/
hjerte-og-blodkar
/
sygdomme
/
klapsygdom
/
aortainsufficiens-utaet-aortaklap
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
om-hjerte-og-blodaarer
symptomer
sygdomme
apopleksi
blodaaresygdom
blodpropsygdom
hjertearytmier
hoejt-blodtryk-hypertension
klapsygdom
aortainsufficiens-utaet-aortaklap
aortastenose
betaendelse-i-hjertet
mitralinsufficiens
koronarsygdom
medfoedte-hjertefejl
kostraad
diverse
oevrige-tilstande
behandlinger
laegemidler
undersoegelser
illustrationer
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{DD11F77A-59A9-4ECB-8B73-4ED35EB88CF9}" Name="aortainsufficiens-utaet-aortaklap" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{801C9C20-3491-4BD3-89E7-E461AA4DC8F5}" SortOrder="0" PublishDate="2008-11-13T09:49:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Utæt hjerteklap mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren kaldes aortainsufficiens</li> <li>Aortainsufficiens er forholdsvis sjældent og forekommer i varierende grader</li> <li>Årsagen til utætheden er ofte: <ul> <li>forkalkning af klappen (aldersbetinget eller på grund af klapsygdom)</li> <li>medfødt misdannelse af klappen (kaldet bikuspid aortaklap)</li> <li>tilstande, hvor hovedpulsåren udvides</li> </ul> </li> <li>En utæt aortaklap behøver ikke give symptomer. Ved mere udtalt grad kan man få åndenød, hjertebanken og træthed</li> <li>Hvis den utætte hjerteklap giver symptomer, er behandlingen operation, hvor man udskifter klappen. Nogle kan få tilbudt medicin som kan mindske symptomerne, hvis ikke der kan tilbydes operation</li> <li>Forhøjet blodtryk bør behandles, hvis der er utæt aortaklap</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er aortainsufficiens?</h2> <p>Aorta er hovedpulsåren i kroppen, og den leder blodet væk fra hjertet. Når hjertet trækker sig sammen, pumpes der blod ud i aorta gennem en klap, der sidder på overgangen mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren. Denne klap kaldes aortaklappen. Når hjertet har trukket sig helt sammen, lukkes klappen mellem aorta og hjertet. Det hindrer, at blodet strømmer tilbage til hjertet igen. Klappen fungerer altså som en envejsventil. Det vil sige, at den normalt kun slipper blod ud af hjertet. </p> <p>Hvis klappen ikke fungerer, som den skal, løber der blod tilbage til hjertet fra aorta. Det kalder man aortainsufficiens (insufficient = utilstrækkelig), eller aortaklapinsufficiens. Nogle kalder det også for utæt aortaklap.</p> <p><strong>Se animation om hvordan hjerteklapperne virker</strong></p> <p>[23VIDEO=https://film.sundhed.dk/v.ihtml/player.html?token=4f7533d6f745058bfdd411ccb18c6c3a&source=embed&photo%5fid=79881630|app=false]</p> <h2>Hvad er symptomerne på aortainsufficiens?</h2> <p>I begyndelsen mærker man som regel intet til den utætte hjerteklap. Hjertet har en stor evne til at øge sin pumpekraft. Så der kan gå mange år, før man får symptomer på grund af aortainsufficiens.</p> <p>Når du først mærker noget, er det som regel, at du trækker vejret tungere - først og fremmest ved anstrengelse. Det skyldes, at kroppens behov for ilt stiger, når man anstrenger sig. Hjertet kan da få problemer med at pumpe nok blod rundt til kroppen.</p> <p>Hjertebanken, dvs. en ubehagelig følelse af at hjertet banker ekstra kraftigt, er et andet ganske almindeligt symptom. Du kan også få brystsmerter, hvis blodforsyningen til selve hjertemusklen bliver for lille.</p> <h3>Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?</h3> <p>Du skal være særligt opmærksom, hvis du få hjertebanken og åndenød ved anstrengelse. Du kan også blive træt samtidigt.</p> <h3>Hvordan stilles diagnosen?</h3> <p>Hvis der løber blod tilbage til hjertet, giver det mislyd eller suselyd over hjertet, som lægen i nogle tilfælde kan høre ved at lytte med stetoskopet. Hvis lægen hører en sådan lyd, bliver du henvises til en hjertespecialist for at få fastslået diagnosen helt sikkert. Hjertespecialisten laver en <a href="~/link.aspx?_id=B20812EF8BD6407A9405F94263504B55&_z=z">ultralydundersøgelse af hjertet</a>. Ved denne undersøgelse kan lægen stille diagnosen med næsten 100 % sikkerhed.</p> <p>Ultralydundersøgelse er en helt ufarlig og smertefri undersøgelse. Den tager en lille halv time at gennemføre. Lægen placerer ultralydsender/-modtager, som kaldes proben, udenpå din brystkasse. På den måde kan man se blodstrømmen i hjertet på en computerskærm. I nogle tilfælde supplerer man med en ultralydundersøgelse via spiserøret.</p> <h2>Hvorfor får man aortainsufficiens?</h2> <ul> <li>Den dårlige klapfunktion kan skyldes <a href="~/link.aspx?_id=43BA1898E96748B5861CBF43CBFAB402&_z=z">medfødte svagheder i klappen</a>, eller sygdom i selve klappen eller omgivelserne omkring den</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=C5151B6B820B4D3985975F7CD7056590&_z=z">Gigtfeber</a> kan øge risikoen for at få aortainsufficiens, gerne mange år efter</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3321C0D0D0CE409B8EDC6EBBC733CD1F&_z=z">Højt blodtryk</a> øger også risikoen for aortainsufficiens og kan forværre belastningen af hjertet ved aortainsufficiens</li> <li>Hvis du har <a href="~/link.aspx?_id=35C33296002F41DAA7861538D53D16D6&_z=z">Marfans syndrom</a> eller gigtlidelser som <a href="~/link.aspx?_id=C3123E395838488FA75243672E7CB237&_z=z">leddegigt</a>, <a href="~/link.aspx?_id=7CCD0D254CFD42BDB2668E6D6AE2ECA7&_z=z">Bechterews</a> eller <a href="~/link.aspx?_id=5FDA93BAECAE4C898B27841380B21F87&_z=z">Reiters sygdom (reaktiv artritis)</a>, har du større risiko end andre for at få aortainsufficiens</li> <li>I en del tilfælde er <a href="~/link.aspx?_id=4A9E000C84D3430FA39BD970E727FAF2&_z=z">infektion med bakterier i klappen</a> årsag til aortainsufficiens</li> </ul> <h3>Er aortainsufficiens arveligt?</h3> <p>De medfødte misdannelser, der kan være medvirkende til udvikling af aortainsufficiens, kan være arvelige, men generelt er aortainsufficiens ikke arveligt.</p> <h2>Hvordan behandler man aortainsufficiens?</h2> <p>Hvis klappen ikke fungerer, som den skal, løber der blod tilbage til hjertet fra aorta og hjertet skal arbejde hårdere for at blodet rundt i kroppen. Når hjertet må arbejde med øget belastning over lang tid, vokser hjertevæggen i tykkelse, og hjertekammeret bliver større. Til at begynde med giver dette bedre pumpeevne, men til sidst bliver pumpeevnen faktisk dårligere. Det skyldes, at der opstår ardannelser i muskulaturen. Det betyder, at selve hjertemusklen til slut bliver svagere.</p> <p>Hvis aortainsufficiensen giver symptomer, er det ofte nødvendigt med en operation, hvor man udskifter klappen. Enkelte personer kan mindske deres symptomer ved at tage medicin, hvis operation ikke er mulig. Medicinen mindsker den modstand, som hjertet må pumpe imod. Derved bliver det lettere for hjertet at pumpe.</p> <h3>Hvad kan jeg selv gøre?</h3> <p>Hvis du har fået stillet diagnosen, og især hvis du også har sygdom i hovedpulsåren, bør du undgå meget tunge løft. Generelt vil der dog ikke være restriktioner i forhold til fysisk aktivitet. Hvis du får åndenød, når du anstrenger dig, bør du henvende dig til din egen læge.</p> <h3>Hvordan undgår jeg at forværre aortainsufficiens?</h3> <p>Hjertespecialisten vil fortælle dig, hvor tit du behøver gå til kontrol, hvis du har fået konstateret utæt hjerteklap. Du bør følge de råd, som lægen giver dig vedrørende medicin og levevis. Det er kun i svære tilfælde, at du bør afstå fra hårdt fysisk arbejde.</p> <p>Hvis dine problemer bliver værre i forhold til åndenød ved anstrengelse, hjertebanken og træthed, bør du gå til din egen læge. Også før du egentlig har en aftale om kontrol. Det kan nemlig være nødvendigt, at du begynder at tage hjertemedicin. Det kan fx være vanddrivende medicin.</p> <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <p>Man kan leve i mange år med aortainsufficiens, uden at man mærker noget som helst, og uden at det bliver værre. En mild grad af utæthed behøver ikke blive et problem for hjertet, heller ikke på langt sigt. Du vil typisk gå til løbende kontrol hos en hjertespecialist for at holde øje med, om belastningen af hjertet stiger. På den måde kan man også planlægge, hvornår det er det bedst mulige tidspunkt for en operation, hvis du får det dårligere.</p> <p>Hvis du har en medfødt hjerteklapfejl (bikuspid aortaklap) kan der samtidig være en risiko for at legemspulsåren udvider sig. Hvis du har fået påvist en bikuspid aortaklap vil hjertespecialisten også undersøge legemspulsåren, når du kommer til kontrol. Personer med bikuspid aortaklap vil også skulle følges med jævnlige kontroller hos hjertespecialist efter en klapoperation for at holde øje med, om der er påvirkningen af legemspulsåren.</p> <h3>Er aortainsufficiens farligt?</h3> <p>Aortainsufficiens er ikke farlig i sig selv, men den øgende belastning, og på sigt overbelastning af hjertet, vil kunne udvikle sig i en grad, så tilstanden er farlig.</p> <p>De akutte former, som oftest skyldes, at klappen er utæt på grund af bakterieindvækst, kan være farlige. Det er fordi utætheden da ofte vil være svær og vil udvikle sig meget hurtigt.</p> <h3>Hvor hyppig er aortainsufficiens?</h3> <p>Aortainsufficiens er blandt de mere sjældne klapsygdomme og optræder som følge af medfødte hjerte- og hjerteklapsygdomme. Disse tilstande er generelt sjældne. Den hyppigste af disse er bikuspid aortaklap, som menes at forekomme hos ca. 1 % af befolkningen. Det er ikke alle med bikuspid aortaklap, der udvikler aortainsufficiens.</p> <h3>Kan jeg få aortainsufficiens mere end én gang?</h3> <p>En klapprotese kan blive utæt efter nogle år, men ellers optræder fornyet utæthed af klapproteser oftest som led i betændelse i hjerteklappen. Hvis det opstår, vil det oftest være nødvendigt at skifte klappen igen.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=43BA1898E96748B5861CBF43CBFAB402&_z=z">Medfødte svagheder i klappen</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=3321C0D0D0CE409B8EDC6EBBC733CD1F&_z=z">Højt blodtryk</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=35C33296002F41DAA7861538D53D16D6&_z=z">Marfans syndrom</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=5FDA93BAECAE4C898B27841380B21F87&_z=z">Reiters sygdom (reaktiv artrit)</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=C3123E395838488FA75243672E7CB237&_z=z">Leddegigt</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=7CCD0D254CFD42BDB2668E6D6AE2ECA7&_z=z">Bechterews sygdom</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=D48F2A6D76234136B803F4C18090C97F&_z=z">Saltfattig kost</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=AF49B7587A7545B0A8896A1CD4B05E00&_z=z">Antibiotika</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=9652B31E422147A291650CF41ABBDE4C&_z=z">Endokardit, forebyggende behandling</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=A80C915E52594D5ABCC197376F6501AD&_z=z">Aortainsufficiens - for sundhedsfaglige</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1503</TextField> <TextField Name="PageTitle">Aortainsufficiens (utæt aortaklap)</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Aortainsufficiens (utæt aortaklap)</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-05-15T11:07:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{5AFB55BE-782F-4F52-999C-070098F3A446}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Hvis aortaklappen ikke fungerer, som den skal, løber der blod tilbage til hjertet fra aorta. Det kalder man aortainsufficiens. Nogle kalder det også for utæt aortaklap.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="ICD10">DI351</TextField> <TextField Name="ICPC2">K71, K83</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\kack</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">aortaklappen, Hjertefejl, hovedpulsåre, klapfejl, regurgitation, utilstrækkelige hjerteklapper, utæt hjerteklap</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
14.316 characters