aeggestokskraeft
Portal
/
patienthaandbogen
/
kvindesygdomme
/
sygdomme
/
svulster-og-cyster
/
aeggestokskraeft
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
om-kvindesygdomme
symptomer
sygdomme
brystkraeft
celleforandringer
infektioner
menstruationsproblemer
nedsunken-livmoder
svulster-og-cyster
cyster-paa-aeggestokkene
livmoderkraeft
livmoderhalskraeft
livmoderhalspolypper
polycystisk-ovariesyndrom
teratom-cystisk
molasygdom
muskelknuder-i-livmoderen
aeggestokskraeft
kraeft-og-frugtbarhed
knude-i-brystet
godartet-knude-i-brystet
bindevaevsknude-i-brystet-fibroadenom
vandladningsproblemer
hormonbehandling
kvindelig-omskaering
seksuelle-tema
diverse
abort
praevention
oevrige-sygdomme
undersoegelser
illustrationer
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{ACA94A88-43D5-46AA-985B-1EADFFFE69B2}" Name="aeggestokskraeft" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{94D3C125-3B99-4942-AB55-A0B9BC7C092C}" SortOrder="900" PublishDate="2011-01-07T12:21:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Der er ca. 600 nye tilfælde af æggestokkræft om året i Danmark</li> <li>De fleste tilfælde optræder i 70-80-årsalderen </li> <li>Hyppigste symptomer er øget omfang af maven, tyngdefornemmelse og smerter </li> <li>Symptomerne kommer ofte sent og derfor opdages mange tilfælde i et sent stadium </li> <li>Behandlingen for æggestokkræft er ofte operation efterfulgt af kemoterapi </li> <li>Der findes endnu ikke gode muligheder for at screene for udvikling af æggestokkræft</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Kræft i æggestokkene</h2> <p>Ca. 570 kvinder får kræft i æggestokkene i Danmark om året. Det er dermed den anden hyppigste form for underlivskræft i Danmark (<a href="~/link.aspx?_id=00EBB3FB18C94A379CC53D1B41F0A864&_z=z">kræft i livmoderen</a> er den hyppigste). Omtrent otte gange flere får <a href="~/link.aspx?_id=EDC4302E027041089776AAFC98E909BB&_z=z">brystkræft</a>.</p> <p>Kræft i æggestokkene kan opstå fra flere forskellige typer væv i æggestokken eller æggelederen. Det betyder, at der findes flere forskellige former for æggestokkræft. </p> <p>Den hyppigste type udgår fra overfladevævet i æggelederen eller på æggestokken. Det er epithelial æggestokkræft og omfatter ca. 70% af tilfældene. </p> <p>Andre typer udgår fra selve æggene (germinalcelletumorer) eller støttevævet (sex-cord/stromal tumorer) i æggestokken. </p> <p>I omtrent 10 % af tilfældene skyldes kræft i æggestokkene spredning af kræft, der er opstået i andre organer.</p> <p><strong>Se animation om æggestokkræft</strong></p> <p>[VIMEO=163529166|app=false] </p> <p>Både dødelighed og antal nye tilfælde af kræft i æggestokkene er aftaget lidt de sidste årtier i Nordeuropa. Sygdommen rammer hyppigst kvinder i 70-80-årsalderen, men den kan ramme kvinder i alle aldre.</p> <h3>Æggestokkræft og livstidsrisiko</h3> <p>Livstidsrisikoen for at få kræft i æggestokkene er 1-2 %. Hvis ens søster eller mor har haft kræft i æggestokkene, er risikoen på 2-5 %, dvs. fordoblet. Langt de fleste tilfælde af æggestokkræft er ikke arvelige, men omtrent 10-15 % er arvelige, og enkelte familier har særlige gener, som er forbundet med øget risiko for kræft i æggestokke og bryst (Blandt andet BRCA1 og BRCA2 generne). I familier, hvor arv spiller en rolle, vil kræften ofte vise sig i yngre alder, end hos dem som udvikler kræft, uden at nær familie er ramt.</p> <h2>Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene?</h2> <p>Æggestokkræft er vanskelig at påvise. Rutineundersøgelser eller "screening" medfører ikke, at flere tilfælde bliver opdaget tidligt. I den første fase af sygdommen er der få eller ingen symptomer. Mange af symptomerne er desuden uspecifikke, såsom træthed, forstoppelse og lette mavesmerter. </p> <ul> <li>Efterhånden som kræften spreder sig i maven, kan der komme mavegener. Maven kan vokse og føles udspilet. Mange tror de har taget på og forsøger at tabe sig. Mener du, at maven vokser, selvom du ikke spiser anderledes, kan det skyldes en <a href="~/link.aspx?_id=14E43FE6EBE54909B0D14DBE33C7A0C3&_z=z">cyste i æggestokken</a> eller væske i maven. Væksten kommer langsomt, og man mærker det derfor ikke fra den ene dag til den anden </li> <li>Nogle oplever, de skal tømme blæren oftere, og nogle får forstoppelse på grund af tryk fra den voksende kræft på de omkringliggende organer</li> <li>Træthed er et symptom i forbindelse med mange god- og ondartede sygdomme men kan også være til stede ved æggestokkræft</li> <li>I sjældne tilfælde kan der være blødningsforstyrrelser. Blødningsforstyrrelser efter overgangsalderen skal altid føre til en undersøgelse hos lægen</li> <li>Fremskreden sygdom kan give smerter og åndedrætsbesvær</li> </ul> <p>Cyster i æggestokken - både godartede og ondartede - kan få æggestokken til at dreje rundt. Det giver pludseligt indsættende, kraftige smerter. </p> <h3>Hvordan stilles diagnosen?</h3> <p>Ved gynækologisk undersøgelse mærkes på æggestokkene. Man kan her mærke, om de er forstørrede, og om der er væske i maven. </p> <p>Ved en ultralydundersøgelse gennem skeden eller på maven kan man se æggestokkene og eventuelle cyster. Cystens udseende giver en vigtig information om, om det er en godartet eller ondartet cyste. </p> <p>Ultralydskanningen kan suppleres med en CT, PET/CT eller MR-skanning, hvis der er mistanke om kræft. </p> <p>Den endelige, sikre diagnose fås først ved eventuel operation eller efter en vævsprøve. </p> <h4>Blodprøver og CA-125</h4> <p>Der findes ingen blodprøver, der kan anvendes til screening. </p> <p>Er der cyster på æggestokken, kan der tages en blodprøve, CA-125, som ofte er forhøjet ved æggestokkræft. Den kan dog også være forhøjet ved helt godartede tilstande og være normal ved æggestokkræft. Den kan derfor ikke stå alene og skal suppleres med andre undersøgelser. </p> <p>Ved sjældne typer af hormonproducerende æggestokkræft kan der være andre blodprøver, der kan støtte mistanken.</p> <h2>Hvorfor får man kræft i æggestokkene?</h2> <p>Kræft er en ukontrolleret cellevækst. Vi ved ikke sikkert, hvad der udløser kræft i æggestokkene. Æggestokskræft er noget hyppigere hos kvinder, som ikke har fået børn sammenlignet med dem, som har født flere børn, men sammenhængen er ikke klar. </p> <p>P-piller menes at nedsætte risikoen for kræft i æggestokkene. Det kan tyde på, at hormoner eller forhold omkring ægløsningen kan have noget at gøre med risikoen for denne kræftform. Men sammenhængen er stadig uafklaret.</p> <p>Der er mere og mere, der tyder på, at æggestokkræft opstår i den yderste del af æggelederne og derfra spreder sig til æggestokkene. Kvinder, der har fået fjernet æggelederne, livmoderen eller er blevet steriliseret har mindre risiko for at udvikle æggestokkræft. Denne sammenhæng er heller ikke helt klarlagt.</p> <h3>Er kræft i æggestokkene arveligt?</h3> <p>10-15 % af dem, som udvikler kræft i æggestokkene, har en arvelig faktor. I nogle tilfælde kan der påvises et gen, der har en ændring, som medfører en øget risiko for æggestokkræft (og brystkræft (BRCA1 og BRCA2-generne).</p> <p>Hvis du bliver ramt af kræft i æggestokkene i tidlig alder, og der er flere i din nærmeste familie, der også har haft æggestok- eller brystkræft, kan det være aktuelt at teste for den arvelighed af sygdommen. Hvis man finder en arvelig komponent, kan både information og håndtering af sygdommen tilrettelægges mere præcist. Ved en test bør man være klar over, at andre familiemedlemmer måske også erdisponerede og måske ikke ønsker denne information.</p> <h2>Hvad kan måske påvirke risikoen for æggestokkræft?</h2> <p><strong>Alder</strong> - de fleste med æggestokskræft bliver ramt efter 50-årsalderen.</p> <p><strong>Antal ægløsninger</strong> - et lavt antal ægløsninger gennem livet ser ud til at være forbundet med en lavere risiko for at udvikle æggestokskræft. Årsagen er ikke kendt, men kvinder, der har taget p-piller, haft mange fødsler, har ammet, har sen start på menstruation og tidlig overgangsalder har lidt mindre risiko for æggestokkræft. </p> <p><strong>Hormonbehandling</strong> - efter overgangsalderen påvirker ikke risikoen for at få æggestokskræft.</p> <p><strong>Stråling</strong> - mod bækkenet øger risikoen for denne kræfttype.</p> <h2>Hvilken behandling er der?</h2> <p>Behandlingen er afhængig af sygdommens udbredelse, og hvilken undertype af æggestokkræft der er tale om. Hvis sygdommen er i et tidligt stadium og ikke har spredt sig til andre organer, håber man, at der kan opnås helbredelse ved operation.</p> <h3>Udredning</h3> <p>Udredning og behandling af æggestokkræft foregår i Danmark på Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital og Ålborg Universitetshospital. Behandlingen er centraliseret på disse sygehuse for at sikre en ensartet behandling af en høj kvalitet. </p> <p>Hvis din læge eller gynækolog har mistanke om æggestokkræft, vil du blive henvist til et af disse sygehuse. Her vil du blive set af en specialist i gynækologiske kræftsygdomme. </p> <p>Hvis udredningen giver mistanke om æggestokkræft, vil der blive lagt en behandlingsplan, der oftest består af operation efterfulgt af kemoterapi.</p> <h3>Operation </h3> <p>Hvis æggestokkræften er i et tidligt stadie, og der kun er sygdom på den ene eller begge æggestokke, kan operationen foretages som en kikkertoperation. Mavehulen pustes op med kuldioxid, hvorefter en tynd kikkert føres ind ved navlen. Med tynde instrumenter løsnes æggestokkene og kan fjernes gennem et lille hul i maven. </p> <p>Ca 70% af kvinder med æggestokkræft kommer imidlertid først til behandling, når sygdommen har spredt sig i bughulen. Typisk vil sygdommen have spredt sig til bughinden (den hinde, der dækker mavehulen indvendig), til tarmens fedtforklæde (omentet - en plade af fedt, der hænger ned fra mavesækken og tyktarmen), og ofte vil der være spredning til lymfeknuder og til overfladen af den nederste del af tyktarmen. </p> <p>Målet med operationen er at fjerne alle synlige forandringer, da forskning har vist, at dette giver den bedste prognose. </p> <p>Operationen foregår i fuld bedøvelse. Der laves et snit fra skambenet op forbi navlen eventuelt op til brystbenet. Operationen vil i de fleste tilfælde omfatte fjernelse af begge æggestokke og æggeledere, livmoderen, tarmens fedtforklæde (omentet) og lymfeknuderne langs de stor blodkar i maven.</p> <p>Da æggestokkræft også kan sætte sig på bughinden og andre organer inde i mavehulen, kan det være nødvendigt at fjerne et stykke af tynd- eller tyktarmen i visse tilfælde.</p> <h3>Kemoterapi</h3> <p>I de fleste tilfælde af æggestokkræft er det nødvendigt at give kemoterapi efter operationen. Selvom alle synlige forandringer er fjernet, vil der ofte være mikroskopiske celler tilbage. </p> <p>Kemoterapien gives normalt 6 gange, én gang hver tredje uge. Standardbehandlingen er behandling med to stoffer (Carboplatin og docetaxel/paclitaxel). Det gives i et drop, og man er ikke indlagt til behandlingen. </p> <p>I nogle tilfælde vil det være aktuelt at give kemoterapi før operationen. Det kan skyldes, at kvinden er for alment påvirket af sygdommen til at gennemgå en større operation, eller at sygdommen sidder på områder, hvor det ikke er muligt at fjerne den. Denne behandling kaldes neo-adjuverende kemoterapi. I disse tilfælde gives først tre kemobehandlinger med tre ugers mellemrum, hvorefter man igen vurderer, om kvinden vil have gavn af en operation. </p> <p>Strålebehandling bruges ikke til behandling af æggestokkræft.</p> <h3>Anden behandling</h3> <p>I de seneste år er der kommet nye stoffer, der har vist at kunne bremse tiden, til kræften eventuelt kommer igen. Da behandlingen er ny og endnu ikke standardbehandling gennemgås den ikke her. Man vil dog få behandlingen tilbudt, hvis det er relevant. </p> <h3>Hvordan undgår jeg at få eller forværre kræft i æggestokkene?</h3> <p>Hvis man har en mistanke om, at der findes en arvelig form for æggestok- og/eller brystkræft i familien, bør man blive henvist til genetisk rådgivning. Hvis det viser sig, at man har arvelig sygdom i familien, kan man komme i et kontrolforløb. Måske bliver man anbefalet operation med fjernelse af æggestokkene og æggelederne samt evt. livmoderen, når man er ca. 40 år. Denne rådgivning er dog individuel og afhænger af mange faktorer.</p> <p>Ud over rygning, er der ingen særlige faktorer, man kan undgå, hvis man vil nedsætte sin risiko for at udvikle æggestokkræft.</p> <p>Det vigtigste er at henvende sig til lægen, hvis man har nogle af de gener, der er nævnt ovenfor. Lægen kan vurdere, om der er behov for henvisning til gynækolog samt blodprøvetagning - eller henvisning til anden speciallæge.</p> <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <p>Æggestokkræft er ikke let at påvise på et tidligt tidspunkt, og mange har derfor fremskreden sygdom, når de får diagnosen. Som ved al anden kræft er prognosen dårligere, jo mere fremskreden sygdommen er. Det, at den opdages sent, bidrager derfor til, at prognosen for denne kræfttype samlet set er forholdsvis dårlig.</p> <p>Efter diagnosen 'æggestokkræft' er 74 % i live ét år efter og 38 % er i live 5 år efter. Prognosen er dog meget afhængig af, hvilket stadium sygdommen er i.</p> <p>Femårs-overlevelsen (%-delen af kvinder, der er i live 5 år efter diagnosen) for sygdommen er:</p> <ul> <li>Stadium I 75-87 %</li> <li>Stadium II 48-66 %</li> <li>Stadium III 23-39 %</li> <li>Stadium IV 18 %</li> </ul> <p>Det er dog vigtigt at huske på, at statistik ikke siger noget om den enkelte persons fremtid!</p> <h3>Er kræft i æggestokkene farligt?</h3> <p>Ja. Æggestokkræft er ofte en aggressiv sygdom. Ubehandlet vil den sprede sig. </p> <h3>Hvor hyppig er kræft i æggestokkene?</h3> <p>Der er hvert år knap 600 nye tilfælde af kræft i æggestokkene i Danmark. I udgangen af 2016 levede 4697 danske kvinder med diagnosen 'æggestokkræft'. Æggestokkræft udgør 3 % af alle kræfttilfælde, og risikoen for at få sygdommen inden 75-årsalderen er 1,2 %. </p> <p>Antallet af nye tilfælde er faldet med ca. 2 % pr år de sidste 10 år. </p> <h3>Kan jeg få kræft i æggestokkene mere end én gang?</h3> <p>Hvis man har kræft i den ene æggestok, og kun den ene æggestok fjernes, er der risiko for, det kommer i den anden side. </p> <p>Hvis man er opereret for æggestokkræft og har fået kemoterapi, vil en del opleve, at kræften kommer tilbage. </p> <h2>Kan man screene for æggestokkræft?</h2> <p>En screening betyder undersøgelse af en hel befolkningsgruppe med henblik på, om de skulle have en given sygdom. Eksempler er livmoderhalskræft og brystkræft. </p> <p>Der er lavet flere undersøgelser, hvor man har forsøgt at screene for æggestokkræft med blodprøver (Ca-125) og ultralydsundersøgelser. Endnu har der ikke været klare tegn på, at screeningen finder sygdommen i tidligt stadie. Omvendt har mange kvinder med raske æggestokke fået dem fjernet pga. godartede cyster, som så mistænkelige ud, og nogle er endda døde efter operationen. </p> <p>På den baggrund er det derfor på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at screene hele den kvindelige befolkning. </p> <p>Hvis en kvinde har en genestisk øget risiko for at udvikle æggestokkræft, tilbydes hun screening én gang om året med ultralyd og blodprøver (Ca-125).</p> <p><strong>Se animation om fjernelse af æggestokke</strong></p> <p>[VIMEO=162983044|app=false]</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="http://www.cancer.dk/">Kræftens Bekæmpelse</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=A8F7C63778CD46818945807EFA902AAE&_z=z">Ordforklaringer ved underlivskræft hos kvinder</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=D4A8F9C033D6433B908C43881CFAA280&_z=z">Kræft og sex - hjælpemidler</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=BF2B92057CA84BE7A3404F2F316776AC&_z=z">Kræft og sex - tilbage til hverdagen</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=51B8DF16A64149B6B92352BC58B5B5B1&_z=z">Lad ikke kræft ødelægge kærlighedslivet</a><br> <p><strong>Information om pakkeforløb:</strong> </p> </li> <li><a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Pakkeforloeb-kraeft-2015-2019/AEggestokkene-2019/Pakkeforloeb-for-kraeft-i-aeggestokkene.ashx?la=da&hash=90133A54680DD62EA2A6200B187C51774444DBFD">Sundhedsstyrelsens information om pakkeforløb for kræft i æggestokkene</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">29626</TextField> <TextField Name="PageTitle">Æggestokkræft</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Æggestokkræft</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2020-04-16T09:07:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{D98B543D-8B4B-48DE-A876-082BED40E611}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{26E8FF8A-82A3-4E33-AEC4-889C9763B0DA}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{8FEF5BF1-81F5-4289-ABBE-49BAE80FE0ED}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{B1D40C58-6E29-4B85-8A45-EFA8706B8C83}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Hvis man har en mistanke om, at der forekommer arvelig form for æggestok og/eller brystkræft i familien, bør man blive henvist til genetisk rådgivning.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{5A0541B5-1CC3-43C7-9D30-3172DD8C20DD}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DC56, DC57, DC48 </TextField> <TextField Name="ICPC2">X77</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\rith</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">ægstokskræft, kræft i æggestokke</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
21.134 characters