livmoderhalskraeft
Portal
/
patienthaandbogen
/
kvindesygdomme
/
sygdomme
/
svulster-og-cyster
/
livmoderhalskraeft
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
om-kvindesygdomme
symptomer
sygdomme
brystkraeft
celleforandringer
infektioner
menstruationsproblemer
nedsunken-livmoder
svulster-og-cyster
cyster-paa-aeggestokkene
livmoderkraeft
livmoderhalskraeft
livmoderhalspolypper
polycystisk-ovariesyndrom
teratom-cystisk
molasygdom
muskelknuder-i-livmoderen
aeggestokskraeft
kraeft-og-frugtbarhed
knude-i-brystet
godartet-knude-i-brystet
bindevaevsknude-i-brystet-fibroadenom
vandladningsproblemer
hormonbehandling
kvindelig-omskaering
seksuelle-tema
diverse
abort
praevention
oevrige-sygdomme
undersoegelser
illustrationer
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{C15592D4-76A9-4235-AEF4-CA0C7FCC3B3D}" Name="livmoderhalskraeft" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{94D3C125-3B99-4942-AB55-A0B9BC7C092C}" SortOrder="300" PublishDate="2009-12-10T13:08:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Livmoderhalskræft er kræft i den nederste del af livmoderen, der munder ud i skeden</li> <li>I Danmark får 350-400 kvinder hvert år livmoderhalskræft</li> <li>Sygdommen skyldes Human Papillomavirus (HPV), der overføres seksuelt</li> <li>Hvis alle kvinder vaccineres mod HPV før seksuel debut, kan 90 % af tilfældene af livmoderhalskræft undgås</li> <li>Hvis sygdommen opdages i et tidligt stadie, kan den ofte helbredes med en operation</li> <li>Ved lokal spredning af livmoderhalskræft anbefales strålebehandling i kombination med kemoterapi</li> <li>I Danmark er 90 % af kvinder med livmoderhalskræft i live ét år efter diagnosen og 75 % er i live efter 5 år</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<p> </p> <h2>Kræft i livmoderhalsen</h2> <p>Hvert år får 350-400 danske kvinder konstateret kræft i livmoderhalsen. Der forekommer flest tilfælde af livmoderhalskræft i aldersgrupperne 30-45 år og hos kvinder over 70 år. Livmoderhalskræft hos ældre kvinder skyldes formentligt, at de ikke har deltaget i det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft.</p> <p>De fleste kvinder i Danmark får konstateret livmoderhalskræft i et tidligt stadium og kan ofte helbredes med operation. Selv kvinder, der får konstateret livmoderhalskræft i et senere stadium kan ofte tilbydes helbredende behandling.</p> <p>Det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft har til formål at finde og behandle de kvinder, der har celleforandringer på livmoderhalsen for at forebygge udvikling af livmoderhalskræft.</p> <p>Alle danske kvinder mellem 23 og 64 år tilbydes deltagelse i det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft. </p> <p>Selvom du er vaccineret mod livmoderhalskræft <a href="~/link.aspx?_id=AD3AE6A312814034B9CE70F543E93732&_z=z">(HPV-vaccine)</a>, bør du følge screeningsprogrammet for livmoderhalskræft. Du kan blive smittet med andre virustyper end de, der er i din HPV-vaccine og dermed udvikle celleforandringer og kræft</p> <p>Livmoderen er på størrelse med en pære og vejer mellem 40 og 70 gram. Væggen består yderst af et muskellag og inderst af en slimhinde. Det er en del af denne slimhinde, som bliver udstødt ved menstruationen. Livmoderhalsen er en del af livmoderen og munder ud i skeden. Livmoderhalsen kan ses ved en gynækologisk undersøgelse og mærkes i skeden. </p> <h2>Hvad er symptomerne på kræft i livmoderhalsen?</h2> <p>En del patienter, der får konstateret livmoderhalskræft, har ingen symptomer. Ved nærmere udspørgen har en del dog alligevel haft unormale blødninger og/eller blødning ved samleje et stykke tid.</p> <p>De hyppigste symptomer er unormale blødninger: kraftige, længerevarende blødninger end vanligt, vedvarende blødning efter samleje, blodig (ildelugtende) udflåd, blødning i eller efter overgangsalderen.</p> <p>Hos yngre kvinder skyldes blødning efter samleje sjældent, at de har livmoderkræft, men dette symptom skal alligevel undersøges, da der kan være tale om celleforandringer på livmoderhalsen, der bør behandles</p> <p>Ved mere fremskreden sygdom kan der forekomme smerter i underlivet, og afløbet fra nyrerne til blæren kan være afklemt. Dette kan give smerter i flanker og nyresvigt.</p> <h3>Hvordan stilles diagnosen?</h3> <p>En celleprøve fra livmoderhalsen kan give mistanke om livmoderhalskræft. Den egentlig diagnose stilles på vævsprøver fra livmoderhalsen. </p> <p>Hvis man får foretaget keglesnit på grund af celleforandringer på livmoderhalsen, kan man også få konstateret kræft i den udtagne kegle. </p> <h2>Hvorfor får man kræft i livmoderhalsen?</h2> <p>Livmoderhalskræft skyldes infektion med HPV (Human Papillomavirus). Der findes over 200 forskellige HPV-typer. Nogle HPV-typer kan fremkalde <a href="~/link.aspx?_id=F79CF09A235741D780BFD9161E5F1A8F&_z=z">kønsvorter</a> (kondylomer). Andre kan føre til celleforandringer på livmoderhalsen. Celleforandringer på livmoderhalsen er ofte forbigående, men kan udvikle sig til kræft, hvis de ikke behandles i tide. HPV-typerne 16 og 18 er ansvarlige for 70 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft.</p> <p>Der er en sammenhæng mellem livmoderhalskræft og seksualvaner - jo flere partnere man har haft, jo større er risikoen for at blive smittet med en af de HPV-typer, der har særlig tendens til at sætte sig som en vedvarende infektion og dermed udvikle celleforandringer og evt. livmoderhalskræft. Dette betyder ikke, at antallet af partnere som sådan har en betydning, men blot at risikoen for, at man bliver smittet er større. </p> <p>Tobaksrygning øger også risikoen for celleforandringer og kræft i livmoderhalsen. Dette skyldes, at rygning nedsætter evnen til at reparere de syge celler og evnen til at slippe af med virus igen.</p> <p>At sygdommen kan forbindes med en bestemt livsstil fører til, at man kan føle sig stemplet, når man får diagnosen. Mange føler, at de selv er skyld i, at de har fået denne kræftsygdom. Det er derfor vigtigt at huske, at livmoderhalskræft også ofte findes hos kvinder, der har haft få seksualpartnere og aldrig har røget. Det er også vigtigt at vide, at langt de fleste kvinder har været smittet med HPV uden at blive syge. Man ved endnu ikke, hvorfor nogle bliver raske af sig selv, mens andre udvikler kræft.</p> <p>Det er velkendt at kvinder med svækket immunforsvar har vanskeligere ved at slippe af med virus igen, når de er blevet smittet. </p> <h3>Smitter kræft i livmoderhalsen?</h3> <p>Nej kræft som sådan smitter ikke men HPV, der er årsag til udvikling af celleforandringer og livmoderhalskræft smitter og overføres seksuelt. </p> <p>Omkring 80 % af voksne kvinder har på et tidspunkt haft én eller flere HPV-typer. </p> <h3>Er kræft i livmoderhalsen arveligt?</h3> <p>Nej. Ganske få familier har fejl i særlige gener, der gør at de er disponerede for mange cancersygdomme men livmoderhalskræft skyldes HPV, som er seksuelt overført. </p> <h2>Hvordan behandler man kræft i livmoderhalsen?</h2> <p>Du vil blive henvist til en gynækologisk afdeling med højt-specialiseret funktion inden for udredning og behandling af livmoderhalskræft (Rigshospitalet, Odense Universitetshospital eller Aarhus Universitetshospital) hvis du har fået konstateret eller mistænkes for at have livmoderhalskræft.</p> <p>Her vil man lægge en udredningsplan for dig og når udredningen er afsluttet, vil man tale med dig og dine pårørende om et behandlingstilbud. Man vil, så vidt det overhovedet er muligt, tage hensyn til, hvis du har ønske om at få (flere) børn. </p> <h3>Behandling af forstadier til livmoderhalskræft</h3> <p>Er der blot tale om celleforandringer - såkaldte forstadier til kræft - kan sygdommen behandles med et keglesnit.</p> <p>Du kan læse mere om forstadier til livmoderhalskræft <a href="~/link.aspx?_id=FCF4DB4537EC4B6F94856F4350D5AE6A&_z=z">her</a>. </p> <h3>Behandling af livmoderhalskræft</h3> <p>Livmoderhalskræft inddeles i forskellige stadier. Ved <strong>stadium I </strong>kan der være tale om tumorstørrelse der varierer fra 1 mm til 5-6 cm (endda endnu større), men fælles for dem alle er, at der ikke er tegn på udvækst af kræften til andre steder end i selve livmoderhalsen. </p> <p>Hvis der er tale om en relativ lille tumor (fra 1mm op til 4 cm) tilbyder man oftest operation. Typen af operation afhænger af tumorstørrelsen samt forskellige egenskaber ved tumoren.</p> <p>Ved de helt tidlige stadier foretages oftest keglesnit eller fjernelse af livmoderen (<a href="~/link.aspx?_id=9A3490E753834ADA84BE7EA6D966AB7C&_z=z">hysterektomi</a>), afhængig af alder og fertilitetsønske. Ved de større tumorer foretages såkaldt radikal hysterektomi, hvor man, ud over at fjerne selve livmoderen, også fjerner en del af det bindevæv, der ligger ved siden af livmoderhalsen og de øverste 2 cm af skeden. Man gør dette for at undersøge, om kræften har spredt sig til det omgivende væv. Hysterektomi og radikal hysterektomi kan foretages med kikkertoperation eller som åben operation. Du vil blive informeret om, hvad man vil anbefale.</p> <p>Hos kvinder, der endnu ikke er gået i overgangsalder, bevares æggestokke, så man ikke går i overgangsalder i forbindelse med operationen</p> <p>Så vidt det er muligt, tilpasses operationen efter evt. ønske om at få børn efterfølgende. Det betyder, at nogle kvinder kan tilbydes en fertilitetsbevarende operation selv ved tumorstørrelse op til 2 cm. Dette kaldes trakelektomi og foretages på Rigshospitalet. </p> <p>En del af de der opereres for livmoderhalskræft, skal samtidig have fjernet lymfeknuder i underlivet. Dette gøres for at undersøge, om kræften har spredt sig til lymfeknuderne. Ved lille tumorstørrelse kan man nøjes med at fjerne de såkaldte skildvagtslymfeknuder. Dette er de første lymfeknuder, som dræner lymfen fra tumor og ud i underlivet. Ved de større tumorstørrelser har denne teknik endnu ikke vist sig tilstrækkelig sikker, så man vil også fjerne resten af lymfeknuderne for at sikre, at man finder eventuelle metastaser i lymfeknuderne.</p> <p> </p> <p>Strålebehandling kan effektivt behandle også kvinder med tidlig livmoderhalskræft. Strålebehandling giver imidlertid flere bivirkninger end operation og foretrækkes derfor ikke, med mindre f.eks. alvorlig medicinsk sygdom forhindrer, at kvinden kan gennemgå en større operation. </p> <p>Hvis der er spredning til vævet ved siden af livmoderhalsen eller spredning til lymfeknuder i bækkenet vil man anbefale strålebehandling mod underlivet efter operationen.</p> <p> </p> <h3>Strålebehandling</h3> <p>Hvis kræftsygdommen har nået <strong>stadium II, III eller IV</strong>, vil du blive tilbudt strålebehandling. </p> <p>Strålebehandlingen ødelægger kræftceller men kan også påvirke det raske væv, der ligger ved siden af kræften. Ved livmoderhalskræft vil strålebehandling af livmoderhalsen derfor påvirke blæren, der ligger foran livmoderen og endetarmen, der ligger bagved livmoderen. Slimhinden i den øverste del af skeden vil også kunne påvirkes og æggestokkene vil ikke længere kunne producere hormoner og æg. </p> <p>Behandlingen gives som udvendig bestråling (ekstern strålebehandling) efterfulgt af nær-strålebehandling af selve livmoderhalsen (Brachyterapi). Derved kommer man tæt på kræftknuden og kan give en højere dosis uden at påvirke det raske væv så meget. De seneste 10 år har man forbedret og forfinet strålebehandlingen for at nedsætte risikoen for senfølger.<br> Behandlingen bliver givet hver dag i fem eller seks uger. Behandlingen tager nogle få minutter hver gang og er i sig selv smertefri. Den kræver ikke indlæggelse på sygehuset. Nærstrålebehandling gives to gange og hver behandling tager ca en dag under indlæggelse.</p> <p>Samtidig med strålebehandlingen gives ugentlig kemoterapi CISPLATIN, fordi det øger effekten af strålebehandlingen.</p> <h3>Behandling med kemoterapi</h3> <p>Hvis kræftsygdommen har spredt sig til andre dele af kroppen (fx lunger, lever, lymfeknuder på halsen) eller der kommer tilbagefald af sygdommen med spredning flere steder kan der gives kemoterapi. Man vil kunne tilbyde kombinationsbehandling med Carboplatin Paclitaxel eventuel med tillæg af bevacizumab. Din læge på kræftafdelingen vil drøfte med dig og dine pårørende, hvad der er den rigtige behandling for dig. </p> <h2>Bivirkninger</h2> <p>Der kan være komplikationer ved <strong>operation</strong> for livmoderkræft. </p> <p>Der er sjældent senfølger efter keglesnit eller simpel <a href="~/link.aspx?_id=9A3490E753834ADA84BE7EA6D966AB7C&_z=z">fjernelse af livmoderen</a>. Der kan i den første tid efter keglesnit være brunligt ildelugtende udflåd og en sjælden gang kan der tilkomme infektion. Ved fjernelse af livmoderen kan der opstå blærebetændelse og infektion i såret, men dette er forbigående gener. Kun et fåtal har varige problemer med vanladningen efter fjernelse af livmoderen.</p> <p>Efter fjernelse af livmoderen har en del kvinder svært ved at mærke blæren fylder sig og de har svært ved at igangsætte vandladningen de første dage efter operationen. I løbet af de første uger efter operationen bedres dette dog hos de fleste, men enkelte oplever varige vandladningsproblemer efter operationen. Det er sjældent, men enkelte kvinder må oplæres i at katerisere sig selv med et lille kateter for at lade vandet. </p> <p>Efter fjernelse af livmoderen kan skeden føles kortere. Dette bedres dog over tid når arret i toppen af skeden heler og bliver blødere, og efter 12 måneder angiver de fleste af de ikke længere er generet af afkortet skede i forbindelse med samleje.</p> <p>Efter lymfeknudefjernelse er der risiko for lymfødem både svarende til ben, lyske og i vævet over kønsbenet. Efter skildvagtslymfeknude-fjernelse er denne risiko minimal (3-4 %) mens den er noget højere efter fuld lymfeknudefjernelse (30 %). Vi har dog endnu kun information om tidlig lymfødem (3 måneder efter operationen). Fremtidige studier vil finde ud af, hvor mange kvinder, der har senfølger med lymfødem ud over de 3 måneder.</p> <p><strong>Strålebehandling</strong> kan også give både akutte og <a href="https://www.cancer.dk/livmoderhalskraeft-collumcancer/behandling-livmoderhalskraeft/behandling-livmoderhalskraeft-stadium-ii-iii-iv/bivirkninger-straalebehandling/">sene komplikationer/senfølger</a>. </p> <p>Strålebehandlingen gives i mange små doser. Erfaringerne viser, at dette giver færrest bivirkninger. </p> <p>Hos de fleste vil det bestrålede område blive generet - f.eks. vil huden få en rødlig tone, som ved en svag solforbrænding. Nogle vil se solbrændte ud, og huden kan blive noget fortykket pga. bindevævsdannelse. Dette kan vare op til et år eller mere efter behandlingen. Måske vil du også opleve træthed, kvalme, diarré, mavesmerter og svie ved vandladning i forbindelse med strålebehandlingen.</p> <p>Kvinder, der har fået strålebehandling mod underlivet, kan opleve en del tarm-gener. Det kan være både diare-tendens men også vekslende afføring med forstoppelse. Enkelte oplever problemer med at holde på afføringen. Søg råd på kræftafdelingen hvor du er tilknyttet. De vil ofte kunne henvise dig til en senfølgeklinik, hvor du kan få hjælp.</p> <p>Der kan opstå vandladningsgener, både akut og på sigt. De fleste vil opleve hyppige vandladninger under og umiddelbart efter strålebehandling. Vandladningen bedres typisk over tid, men en mindre del har varige vandladningsgener; hyppige vandladninger, svie ved vandladning eller svært ved at holde på vandet. </p> <p>Tørhed og stivhed i skeden er også en kendt bivirkning ved strålebehandling og kan også give gener i forbindelse med seksuel aktivitet. Generne kan delvist afhjælpes ved brug af hormonstikpiller. Hvis du har fået indvendig strålebehandling, vil du blive instrueret i at anvende en dilatator i skeden for at forhindre sammenvoksning af slimhinden efter strålebehandling. Læs mere om <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.auh.dk/patientvejledninger/kraftafdelingen/bivirkninger-stralebehandling/forandringer-i-skeden-efter-stralebehandling-mod-bakkenet/" target="_blank">forandringer i skeden efter strålebehandling i underlivet</a> </p> <p>Ved bestråling af æggestokkene ophører produktionen af kønshormoner. Derfor kommer yngre kvinder i en kunstig fremkaldt <a href="~/link.aspx?_id=86F1591C9277421C8E58D8E0A6A450B3&_z=z">overgangsalder</a>. Hormonbehandling kan hjælpe på en række af de fysiske gener. Men mange oplever alligevel, at situationen er belastende psykisk, og for de kvinder, der mister deres fertilitet på grund af strålebehandling, kan det føles som et stort tab.</p> <p>Spørg personalet, som giver dig strålebehandlingen, hvordan du bedst kan mindske generne efter strålebehandling. De har stor erfaring på området.</p> <p>Mange spekulerer på, om man bliver radioaktiv af strålerne. Dette er ikke tilfældet, og du udsætter ikke andre for risiko på grund af behandlingen.</p> <h2>Vigtigt med god information</h2> <p>Stil spørgsmål! Det er vigtigt, at du forstår begrundelsen for de råd, som lægen giver. Ved at engagere dig i sygdommen og behandlingen sikrer du dig den bedste hjælp.</p> <h3>Hvad kan jeg selv gøre, herunder evt. praktiske hverdagsråd?</h3> <p>Efter en større operation eller langvarig strålebehandling vil de fleste føle sig trætte og udmattede. Det bedste du kan gøre for dig selv er at være så aktiv, du kan. Det er godt, hvis du kan få gået nogle lange ture og med tiden begynder at træne kroppen. De fleste, som har bivirkninger til kræftbehandling, vil opleve at de bedre kan håndtere bivirkningerne, hvis de er fysisk aktive. Studier har vist, at kræftpatienter generelt klarer sig bedre igennem et kræftforløb, hvis de træner så de bliver forpustede et par gange om ugen. </p> <p>Mange vil føle sig ensomme, også selvom der er mennesker omkring dem. Det kan være vigtigt for dit velvære, at du forsøger at holde dig social med dine nærmeste. Åbenhed om dit forløb letter samtalen med pårørende og venner. Selvom det kan være svært at tale om din sygdom og dit forløb, kan det også være en lettelse for dig, at dem omkring dig kender til din situation. </p> <p>Hvis du kun er behandlet med keglesnit for din livmoderhalskræft, er det vigtigt at du følger det opfølgningsprogram, som den behandlende afdeling lægger for dig. Dette vil i starten indebære lidt hyppigere test for HPV fra livmoderhalsen. Senere vil du komme tilbage i screeningsprogrammet, hvor din egen læge vil tage celleprøve fra livmoderhalsen. Det er her vigtigt, at du selv og din læge er opmærksomme på, at du får taget celleprøven til korrekt tid. Du kan "falde ud" af programmet i tiden efter din kræftdiagnose. </p> <p>Hvis du er i opfølgningsforløb efter operation eller stråle/kemobehandling for livmoderkræft vil du blive tilbudt et opfølgningsforløb enten på den gynækologiske afdeling, hvor du er opereret eller på kræftafdelingen, hvor du har modtaget stråle/kemoterapi. Det er vigtigt, du selv er opmærksom på symptomer, som kan skyldes et tilbagefald af din sygdom. Vi kalder dette for alarmsymptomer og nedenfor er listet de hyppigste symptomer som kan være, men heldigvis sjældent er det, tegn på tilbagefald. Hvis du oplever et eller flere af disse symptomer, kan du altid henvende dig til den afdeling, hvor du er i opfølgning eller til din egen læge. Man vil da indkalde dig til en hurtig undersøgelse, evt. efter henvisning fra din egen læge. </p> <h4>Alarmsymptomer</h4> <ul> <li>Blødning fra skeden eller blødning ved samleje</li> <li>Ændret udflåd fra skeden</li> <li>Murrende vedvarende smerter eller tyngdefornemmelse i nederste del af maven eller over lænden</li> <li>Nyopstået hævelse af det ene eller begge ben</li> <li>Blod i afføringen eller besvær med at tisse</li> <li>Nyopstået besvær med at holde på urin og/eller afføring</li> <li>Nyopstået vejrtrækningsbesvær og tør hoste</li> <li>Nyopstået og tiltagende træthed gennem de seneste 14 dage</li> </ul> <h3>Hvordan undgår jeg at få eller forværre kræft i livmoderhalsen?</h3> <p>Det er vigtigt at få udført celleprøven fra livmoderhalsen, når du får indkaldelse. Alle kvinder mellem 23-64 år tilbydes deltagelse i det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft. Screeningsprogrammet har til formål at finde og behandle celleforandringer på livmoderhalsen, inden de udvikler sig til kræft. Vi ved i dag at cirka en fjerdedel af de kvinder, der tilbydes deltagelse i screeningsprogrammet, ikke følger programmet. Det er desværre også en relativ stor del fra denne gruppe, som ender med at få livmoderhalskræft.</p> <p>Hvis det er lang tid siden du har fået taget en celleprøve fra livmoderhalsen, enten fordi du ikke selv har reageret på indkaldelse eller fordi du ikke er blevet indkaldt, kan du altid henvende dig til din egen læge. Denne vil hjælpe dig med at få taget en prøve fra livmoderhalsen og blive tilknyttet screeningsprogrammet igen.</p> <p>Rygning påvirker kroppens evne til at bekæmpe HPV. Rygning kan også påvirke kroppens helingsevne i forbindelse med en større operation, og der er også teorier om at strålebehandling kan virke dårligere, hvis man ryger. </p> <h3>Hvornår skal jeg søge hjælp?</h3> <p>Hvis du har vedvarende unormale blødninger eller udflåd fra skeden og/eller blødning efter samleje skal du henvende dig til egen læge for at blive undersøgt. Det mest sandsynlige er, at du <em>ikke </em>har livmoderhalskræft, men dine symptomer skal undersøges hos egen læge, som vil vurdere om du også skal undersøges af en gynækolog</p> <p>Hvis du er i overgangsalderen og får blødning fra skeden, skal du henvende dig til din egen læge. Du vil da få foretaget gynækologisk undersøgelse og henvist til nærmere undersøgelse ved gynækolog.</p> <h3>Hvad kan lægen eller en anden behandler gøre?</h3> <p>Din egen læge vil foretage gynækologisk undersøgelse og se om livmoderhalsen ser normal ud, Lægen vil forsøge at finde ud af, hvor du har blødt fra. Hvis der er en synlig tumor på livmoderhalsen, vil du blive henvist til nærmere udredning på hospital eller ved praktiserende gynækolog i et kræftpakkeforløb.</p> <p>Hvis du <em>ikke</em> er i overgangsalderen og har haft vedvarende unormale blødninger eller blødning efter samleje vil din egen læge foretage gynækologisk undersøgelse. Hvis der ikke er noget unormalt at se på livmoderhalsen, vil du blive henvist til nærmere undersøgelse ved en gynækolog men ikke i kræftpakke</p> <p>Ældre kvinder i overgangsalderen med blødning fra skeden vil få foretaget gynækologisk undersøgelse hos egen læge og under alle omstændigheder henvises til videre undersøgelse ved praktiserende gynækolog eller på hospital i kræftpakke</p> <h3>Hvornår behandler man kræft i livmoderhalsen?</h3> <p>Al kræft i livmoderhalsen skal behandles. Behandlingsvalget afhænger af, hvor udbredt kræften er (se ovenfor under behandling)</p> <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <p>Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom, som er dødelig, hvis den ikke bliver behandlet.</p> <p>Hvis man bliver opereret og ikke skal modtage efterbehandling, bliver man fulgt på den gynækologiske afdeling, hvor man er blevet opereret. </p> <p><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Livmoderhalskraeft/Pakkeforloeb-for-livmoderhalskraeft.ashx?sc_lang=da&hash=7D279DA02341C9D36BFFC5D8D006B694" target="_blank">Sundhedsstyrelsen udgav i 2019 nye retningslinjer kræftpakke for livmoderhalskræft hvor plan for opfølgning efter udredning og behandling for livmoderhalskræft også er beskrevet</a> </p> <p>Der lægges op til en <em>individuel plan for opfølgning</em>, hvor man i samarbejde dig, dine pårørende og den opererende afdeling finder ud af, hvilke behov du har i dit opfølgningsforløb. Hvis du kun er opereret for livmoderhalskræft, vil din risiko for tilbagefald af sygdommen være meget lille. Fast fremmøde-opfølgning forhindrer ikke tilbagefald, og er ikke vist at forbedre overlevelsen af kvinder med livmoderhalskræft.</p> <p>I opfølgningsforløbet vil du flere steder blive tilbudt at blive fulgt med spørgeskemaer for at finde ud af, hvordan du har det, om du har senfølger til behandlingen, eller om du har symptomer, som kan pege i retning af muligt tilbagefald i af din sygdom. Afdelingen vil informere dig om alarmsymptomer, (se ovenfor), som du selv skal være opmærksom på. Uanset om der er aftalt fremmøde opfølgning, telefonopfølgning eller ingen fast opfølgning, vil du altid kunne henvende dig direkte til den afdeling, hvor du er opereret, hvis du har alarmsymptomer. Du vil da blive inviteret ind til en hurtig undersøgelse. Hvis du har senfølger til operationen, vil afdelingen sørge for henvisning til afhjælpning af senfølger enten på hospitalet eller i den kommune, hvor du bor.</p> <p> </p> <p>Hvis du har modtaget strålebehandling for livmoderkræft, foregår opfølgningen på den kræftafdeling, hvor du har modtaget behandling. Også her er opfølgningen individuel. Risiko for tilbagefald af sygdommen er højere, jo mere udbredt sygdommen var fra starten. For en mindre del af patienter, der har modtaget strålebehandling, kan der være rest-sygdom efter endt strålebehandling. I disse få tilfælde kan efterfølgende operation komme på tale. Patienter, der har modtaget strålebehandling tilbydes et mere fast opfølgningsforløb på kræftafdelingen. Dette skyldes, at der er større risiko for senfølger. Kræftafdelingen vil henvise dig til senfølgeklinik eller fx fysioterapi på hospital eller i kommunalt regi, såfremt du har senfølger.</p> <p>Samlet set - for alle stadier og for alle aldre - vil 90 % af kvinder med en ny-diagnosticeret livmoderhalskræft være i live ét år efter og 75 % vil være i live efter 5 år. Med udgangen af 2019 levede der knap 9000 kvinder i Danmark med diagnosen livmoderhalskræft, og da der er under 400 nye tilfælde årligt, har mange af dem levet i mange år efter diagnosen.</p> <p>Der er en klar sammenhæng mellem stadiet på diagnosetidspunktet og dødeligheden. Det vil sige, at jo tidligere sygdommen bliver opdaget, jo mindre er risikoen for at dø af den.</p> <p>I lægevidenskaben bruger man begrebet 5-års overlevelse. Det er et udtryk for, hvor mange patienter med en given sygdom, med et givet stadie, der er i live efter 5 år. Der er tale om et statistisk begreb, der intet siger om den enkelte persons fremtid. Ingen kan forudsige, hvordan det vil gå med den enkelte kvinde med livmoderhalskræft. De nedenfor anførte 5-års overlevelser skal derfor tages med disse forbehold. </p> <h4>5-års overlevelse</h4> <ul> <li>Stadium IA: 96-97 %</li> <li>Stadium IB: 85-94 %</li> <li>Stadium II: 70 %</li> <li>Stadium III: 45 %</li> <li>Stadium IV: 15 %</li> </ul> <h3>Er kræft i livmoderhalsen farligt?</h3> <p>Ja, det er oftest en aggressiv kræftform, der både spreder sig lokalt og til andre væv og organer. Ubehandlet er den dødelig. </p> <h3>Hvor udbredt/hyppig er kræft i livmoderhalsen?</h3> <p>I perioden 2016-2020 var der i gennemsnit 342 nye tilfælde af livmoderhalskræft pr. år i Danmark. Forekomsten af livmoderhalskræft er faldet væsentligt over de seneste 20 år.</p> <p>Faldet i nye tilfælde af livmoderhalskræft skyldes frem for alt, at kvinder deltager i det danske screeningsprogram for livmoderhalskræft, hvor de rutinemæssigt bliver undersøgt for <a href="~/link.aspx?_id=FCF4DB4537EC4B6F94856F4350D5AE6A&_z=z">celleforandringer</a> på livmoderhalsen. Herved fanger man mange med livmoderhalskræft i et tidligt stadie eller inden celleforandringer udvikler sig til kræft.</p> <p>I de seneste år har man som del af <a href="~/link.aspx?_id=390A461F37E6417F9A1576B3E9D801C0&_z=z">børnevaccinationsprogrammet</a> tilbudt HPV vaccine til unge piger. Dette forventes i fremtiden yderligere at nedsætte antallet af nye livmoderhalskræft-tilfælde.</p> <h3>Kan jeg få kræft i livmoderhalsen mere end én gang?</h3> <p>Ja. Kræften kan komme tilbage. Både efter operation og efter strålebehandling. Det skyldes, at enkelte celler kan sidde tilbage i det væv, der ikke er fjernet ved operationen eller, at de ikke er døde af strålebehandlingen. Da HPV både er årsag til livmoderhalskræft, kræft i skeden og også kan være årsag til kræft i de ydre kønsorganer, kan man risikere at få kræft i skeden eller ved de ydre kønsorganer selv efter behandling for livmoderhalskræft. </p> <h2>Undersøgelser</h2> <h3>Screening for celleforandringer, forebyggelse af livmoderhalskræft </h3> <p>Alle danske kvinder i alderen 23-64 år bliver tilbudt screeningsundersøgelse for livmoderhalskræft. Man har for nyligt (2021) ændret i screeningsprogrammet, og det berører især kvinder i alderen 30-59 år. </p> <p>Overordnet set bliver man inviteret til screening fra livmoderhalsen hver 3.-5. år. Yngre kvinder undersøges hver 3. år, mens kvinder i alderen 30-59 år undersøges hver 3.-5. år afhængig af deres fødselsdato. Kvinder i alderen 60-64 år tilbydes undersøgelse hver 5. år og hvis denne test er negativ for HPV stoppes screeningsprogrammet. </p> <p>Man bliver inviteret til screeningsundersøgelsen per brev/digitalpost (der, hvor du læser/modtager digital post). Det er vigtigt at understrege, at hos raske kvinder med normale prøver er en celleprøve hvert tredje år tilstrækkelig. Det er således ikke nødvendigt at tage separate ekstra prøver ved gynækologen i forbindelse med f.eks. præventionsrådgivning eller graviditet.</p> <p>Omvendt er det væsentligt at huske at få taget din prøve fra livmoderhalsen, selvom du oplever flere graviditeter og/eller aborter, så der ikke pludseligt er gået mange år, uden du har fået taget en prøve fra livmoderhalsen.</p> <p>Undersøgelsen bliver gennemført ved, at lægen tager en celleprøve fra livmoderhalsen med en spatel eller en lille børste. Prøven sendes til undersøgelse på en afdeling, der er specialiseret indenfor vurdering af den slags prøver. Der sendes besked til den praktiserende læge, når der foreligger svar, og du kan selv se dit svar, hvis du logger på sundhed.dk. Hvis prøven er uegnet skal der tages en ny.</p> <p>Hvis der påvises HPV og/eller celleforandringer, vil du blive henvist til en gynækolog til nærmere undersøgelse. Nogle svar foranlediger blot en ekstra opfølgende celleprøve fra livmoderhalsen hos din egen læge. </p> <p>Celleprøven kan i nogle tilfælde vise tegn på eller mistanke om kræft. I disse tilfælde vil du blive henvist til en afdeling med højtspecialiseret funktion indenfor udredning og behandling for livmoderhalskræft.</p> <h3>Kolposkopi og vævsprøver (biopsier) </h3> <p>Hvis celleprøven viser forandringer i overfladecellerne på livmoderhalsen, er der behov for en mere grundig undersøgelse af livmoderhalsen. Ved brug af en specialkikkert kan gynækologen undersøge slimhinden på livmoderhalsen og se efter celleforandringer eller kræft. Der tages vævsprøver - også kaldt biopsier - fra livmoderhalsen. Dette kan gøres uden bedøvelse, men det er muligt at lægge lokalbedøvelse. Samtidig tager man yderligere en celleprøve eller et celleskrab fra livmoderhalsen.</p> <p>Hvis der er celleforandringer i biopsierne, vurderes graden af <a href="~/link.aspx?_id=F8B1D89AD9B049F0B72F5C1DC6FB501C&_z=z">celleforandringer </a>i forhold til din alder, og der tages stilling til, om man kan tillade sig at observere celleforandringerne, eller der skal foretages et keglesnit.</p> <p>Er der kræft i biopsierne, vil der foretages et keglesnit, hvis der ikke er nogen synlig tumor på livmoderhalsen. Et keglesnit kan være tilstrækkelig behandling. Dette vil blive vurderet af eksperter på en afdeling med højtspecialiseret funktion indenfor udredning og behandling af livmoderhalskræft</p> <h3>Yderligere undersøgelser</h3> <p>Hvis prøverne eller keglesnittet viser større område af livmoderhalskræft, er det er vigtigt at undersøge, om sygdommen har spredt sig, eller om den er begrænset alene til livmoderhalsen. </p> <p>Du vil blive indkaldt til MR skanning af bughulen og evt. PET/CT-helkropsskanning. Skanningerne vil vise, om der er tegn på kræft andre steder end i livmoderhalsen. Du vil som regel også blive indkaldt til en grundig gynækologisk undersøgelse i fuld bedøvelse, hvor to læger vil undersøge, om der er tegn på lokal spredning af sygdommen.</p> <p>Efterfølgende vil du og dine pårørende tilbydes en samtale, hvor man samler informationerne og fortæller jer om, hvilken behandling man vil anbefale.</p> <h2>Forskellige stadier af sygdommen</h2> <p>Livmoderhalskræft inddeles i forskellige stadier, afhængig af om sygdommen har spredt sig eller ej. Inddelingen har stor betydning for, hvilken behandling der kan tilbydes.</p> <ul> <li><strong>Stadium I</strong>: Kræft begrænset til livmoderhalsen. Dette gælder i ca. 50 % af tilfældene</li> <li><strong>Stadium II: </strong> Kræften har spredt sig til vævet på siden af livmoderhalsen eller den øverste del af skeden. </li> <li><strong>Stadium III: </strong>Kræften har spredt sig helt ud til bækkenvæggen eller den nederste del af skeden</li> <li><strong>Stadium IV</strong>: Kræften har bredt sig i bækkenet og er vokset ind i andre organer i nærheden (blære eller endetarm) eller har spredt sig via blod eller lymfe til andre organer i kroppen</li> </ul> <h2>Graviditet og livmoderhalskræft</h2> <p>Hvis du er gravid og får konstateret livmoderhalskræft, vil du blive henvist til en afdeling med højtspecialiseret funktion indenfor udredning og behandling af livmoderhalskræft.</p> <p>Man vil her foretage undersøgelser for at finde ud af, om der er tegn på, at sygdommen har spredt sig. Ved livmoderhalskræft i de allertidligste stadier kan det være tilstrækkelig behandling at foretage keglesnit. I nogle tilfælde vil man anbefale fjernelse af lymfeknuder i underlivet for at afklare, om der er tegn på spredning af sygdommen, inden man kan tage stilling til en anbefaling. </p> <p>Når man har samlet alle oplysninger, inklusiv hvor langt henne du er i graviditeten, vil man, sammen med dig og dine pårørende drøfte, hvilke anbefalinger der er i forhold til din kræftsygdom og eventuel bevarelse eller afbrydelse af graviditeten. Ved spredning af sygdommen vil man oftest anbefale afbrydelse af graviditeten. Hvis du er langt henne i graviditeten, vil man ofte anbefale kejsersnit så snart barnet vurderes at være levedygtigt og enten operation i forbindelse med kejsersnit eller henvisning til strålebehandling hurtigt efter kejsersnittet.</p> <p>Beslutning om din graviditet og din kræftsygdom vil blive taget i samarbejde med dig og dine pårørende.</p> <ul> </ul> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=FCF4DB4537EC4B6F94856F4350D5AE6A&_z=z">Celleforandringer</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=D2ACD02282D24F72A6A92719F0E8EC83&_z=z">Livmoderhalskræft</a> - for sundhedsfaglige </li> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2019/Pakkeforloeb-for-livmoderhalskraeft" target="_blank">Pakkeforløb for livmoderhalskræft</a></li> <li>Sundhedsstyrelsen pjece: <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2023/Kraeft/Screening/DK-Pjece-livmoderhalskraeft.ashx" target="_blank">Tilbud om screening for livmoderhalskræft</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.cancer.dk/livmoderhalskraeft-collumcancer/" target="_blank">Kræftens bekæmpelse - livmoderhalskræft</a></li> </ul> <h2>Animationer</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=1A4D7722448A46F0935F294815BD0763&_z=z">Celleforandringer i livmoderhalsen</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=1774A9FCC5C54354969A21769618F4C9&_z=z">Livmoderkræft</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=B2DD5AC876B44613A613DAA1B00BEF27&_z=z">Kemoterapi</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=4F415B559607461DB5F6B6DB7F93F4F0&_z=z">Brakyterapi</a> </li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=4DBAA1CD54D044B9988B80F5F0C308F0&_z=z">Livmoder - frontalbilde</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=2A8AB079D6FA41559E22E0719DB2793C&_z=z">Kvindelige kønsorganer - sidebillede</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1367</TextField> <TextField Name="PageTitle">Livmoderhalskræft</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Livmoderhalskræft</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">false</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-11-03T00:00:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{9BABB182-98CD-4ED4-988A-EDC75510F1B8}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D98B543D-8B4B-48DE-A876-082BED40E611}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Livmoderhalskræft er kræft i den del af livmoderen, der stikker ned i skeden. I Danmark får ca. 400 kvinder konstateret livmoderhalskræft hvert år. </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DC53</TextField> <TextField Name="ICPC2">X75</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Celleforandringer, kræft i livmomoderhalsen, kræft i livmoderhalsen, livmoderhalskræft, stråling</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
43.387 characters