kraeft-og-frugtbarhed
Portal
/
patienthaandbogen
/
kvindesygdomme
/
sygdomme
/
svulster-og-cyster
/
kraeft-og-frugtbarhed
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
om-kvindesygdomme
symptomer
sygdomme
brystkraeft
celleforandringer
infektioner
menstruationsproblemer
nedsunken-livmoder
svulster-og-cyster
cyster-paa-aeggestokkene
livmoderkraeft
livmoderhalskraeft
livmoderhalspolypper
polycystisk-ovariesyndrom
teratom-cystisk
molasygdom
muskelknuder-i-livmoderen
aeggestokskraeft
kraeft-og-frugtbarhed
knude-i-brystet
godartet-knude-i-brystet
bindevaevsknude-i-brystet-fibroadenom
vandladningsproblemer
hormonbehandling
kvindelig-omskaering
seksuelle-tema
diverse
abort
praevention
oevrige-sygdomme
undersoegelser
illustrationer
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{366AD7EE-31C3-4DEF-925D-652BF04BF4D2}" Name="kraeft-og-frugtbarhed" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{94D3C125-3B99-4942-AB55-A0B9BC7C092C}" SortOrder="1000" PublishDate="2010-09-02T10:56:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Mere end 6000 kvinder under 45 år fik i 2016 en kræftdiagnose </li> <li>Nogle typer kræft kan helbredes, men behandlingen kan påvirke evnen til at få børn </li> <li>Der findes i nogle tilfælde muligheder for at bevare frugtbarheden: <ul> <li>Ved kemo- eller strålebehandling, der skader æggestokkene, kan man udtage æg, inden behandlingen startes</li> <li>I nogle tilfælde af livmoderhalskræft kan livmoderen bevares, og kun livmoderhalsen fjernes</li> <li>I nogle tilfælde af æggestokkræft kan man nøjes med at fjerne den ene æggestok og derved bevare livmoder og den anden æggestok </li> <li>I nogle tilfælde af kræft i livmoderen kan man nøjes med at fjerne selve tumoren og efterlade livmoderen</li> </ul> </li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Få talt om mulighederne</h2> <p>Kræft rammer i alle aldre - også børn og kvinder i den reproduktive alder. </p> <p>Den første tanke vil oftest være at blive helbredt. Mange kræftsygdomme kan i dag helbredes, og det gør, at man også må tage stilling til eventuelle bivirkninger ved behandlingen. </p> <p>De hyppigste behandlinger for kræft er operation, strålebehandling og kemoterapi. De indebærer alle risiko for, at det kan påvirke evnen til at få børn. </p> <p>Det kan derfor være af stor betydning, at kvinden - eller barnet/forældrene - oplyses om og diskuterer mulighederne med en specialist, inden man starter behandlingen. Det vil kunne gøres i det omfang, som tiden og tilstanden tillader. </p> <p><strong>Evnen til at blive gravid i fremtiden kan påvirkes af:</strong></p> <ul> <li>Kirurgi, hvor æggestokke eller livmoder må fjernes </li> <li>Strålebehandling mod livmoder og æggestokke </li> <li>Kemoterapi, der kan ødelægge æggene i æggestokkene</li> </ul> <h2>Graviditet efter kræftsygdom</h2> <p>Der kan naturligvis også være faktorer <em>efter </em>behandling for kræft, der er vigtige at vende, hvis man ønsker at blive gravid. </p> <p>Det skal vurderes, om kvinden har risiko for at få tilbagefald, og det skal vurderes, hvad kvindens muligheder er for at opnå graviditet. </p> <p>Generelt bør man vente 2-3 år efter en kræftbehandling med at forsøge at blive gravid, da genopblussen af kræften især sker inden for de første år. </p> <p>Medicinsk behandling, som kemoterapi eller hormonbehandling, kan tale imod en graviditet. </p> <h2>Hvad påvirker evnen til at få børn?</h2> <p>I det følgende gennemgås de vigtigste behandlinger, der kan påvirke evnen til at få børn. </p> <h3>Følger efter operation</h3> <h4><a href="~/link.aspx?_id=ACA94A8843D546AA985B1EADFFFE69B2&_z=z">Kræft i æggestokke</a></h4> <p>I nogle tilfælde må livmoder og æggestokke fjernes for at fjerne kræftvæv. Den hyppigste årsag er kræft i æggestokken, hvor begge æggestokke og livmoder må fjernes. </p> <p>I de tilfælde, hvor der er tale om borderline svulster, kan den ene æggestok i nogle tilfælde forblive, og kvinden bevarer derved muligheden for at blive gravid. </p> <p>I visse tilfælde af kræft i æggestokken kan den anden æggestok og livmoderen også efterlades, hvis man er sikker på, at der ikke er kræft andre steder. Man skal herefter kontrolleres meget nøje. Når man har fået sine børn, anbefales det at fjerne den anden æggestok og livmoderen.</p> <h4>Kræft i livmoderen </h4> <p>Ved <a href="~/link.aspx?_id=00EBB3FB18C94A379CC53D1B41F0A864&_z=z">kræft i livmoderen</a>, må livmoderen og æggestokkene ofte fjernes. Men det er en ret sjælden form for kræft hos yngre kvinder. I meget sjældne tilfælde rammer sygdommen helt unge kvinder. I nogle af disse tilfælde kan man nøjes med at fjerne kræftsvulsten i livmoderen. Når man har fået børn, bør livmoderen fjernes.</p> <h4>Kræft i livmoderhalsen </h4> <p>En tredje kræfttype, <a href="~/link.aspx?_id=C15592D476A94235AEF4CA0C7FCC3B3D&_z=z">kræft i livmoderhalsen</a>, kan helbredes i de tidlige stadier ved en kegleoperation af livmoderhalsen. I mere fremskredne tilfælde må livmoderhalsen og livmoderen fjernes. I nogle af disse situationer, kan man i stedet udføre en trakelektomi. Det er en operation, hvor livmoderhals og enkelte lymfeknuder bliver fjernet, mens man bevarer livmoderen. Herefter kan man stadig blive gravid og gennemføre en graviditet. </p> <h3>Følger af kemoterapi</h3> <p>Ved mange kræftformer anvendes kemoterapi. Enten som den eneste behandling eller som supplerende behandling efter operation. De hyppigste kræftformer hos kvinder under 45 år, hvor kemoterapi er meget anvendt, er brystkræft, leukæmi, lymfom og kræft i tyk- og endetarm. </p> <p>Kemoterapi er ikke selektiv, dvs. den rammer ikke kun kræftcellerne, men også kroppens andre celler. Og især celletyper, der hyppigt deler sig, bliver ramt. Det betyder, at cellerne omkring æggene i æggestokken også rammes. Det reducerer antallet af æg i æggestokken. Nogle kvinder får ødelagt alle æggene i æggestokkene.<strong> </strong>De får ikke længere menstruationer og kan ikke blive gravide. I andre tilfælde kan æggestokkenes funktion vende tilbage, og der kan komme menstruationer igen, men der vil være sket en reduktion i antallet af æg. </p> <p>Nogle kan blive gravide. Men selv om der igen kommer menstruationer, er det ikke sikkert, at man kan blive gravid.</p> <h4>Overgangsalder som følge af kemoterapi </h4> <p>Risikoen for at gå i overgangsalder som følge af behandlingen afhænger af typen af kemoterapi, af alderen på behandlingstidspunktet samt mængden og typen af kemoterapi:</p> <ul> <li>Kvindens alder <ul> <li>Jo yngre kvinden er, jo flere æg har hun, jo større chance er der for, at der vil være æg nok tilbage til at blive gravid</li> <li>Hos kvinder under 35 år får ca. 50 % menstruation igen, og det sker ofte inden for de første 6-12 måneder efter, at kemoterapien er afsluttet. Dette er dog meget afhængig af ovenstående</li> <li>Kvinder over 35 år har større risiko for, at menopausen bliver permanent </li> <li>Efter 6-12 måneder kan man ved hjælp af en måling af hormonerne FSH og LH, østradiol, Inhibin B og AMH få en ide om, hvorvidt der er mulighed for menstruation</li> </ul> </li> <li>Typen og varigheden af kemoterapi <ul> <li>Nogle kræftformer kræver mere aggressiv kemoterapi, større doser eller længere behandlingstid </li> <li>Ved mere aggressiv behandling øges risikoen for vedvarende nedsat funktion af æggestokkene </li> <li>Mild kemoterapi anvendes også i nogle tilfælde, hvor der ikke er kræft. Fx ved nogle gigtsygdomme, hudsygdomme og ved graviditet uden for livmoderen. Disse former for behandling medfører ikke en permanent nedsat funktion af æggestokkene</li> </ul> </li> </ul> <h3>Følger af strålebehandling</h3> <p>Strålebehandling direkte på kønscellerne kan medføre permanent beskadigelse af forplantningsevnen. Hos kvinder kan det dreje sig om behandling af kræft i livmoderhals, sarkomer, lymfomer eller ved hel-krops-bestråling ved knoglemarvstransplantation for fx leukæmi. Den skadelige effekt afhænger igen af dosis samt kvindens/pigens alder.</p> <p>Hvis der skal gives strålebehandling for andre sygdomme end kræft i kønsorganerne, er det nogle gange muligt at beskytte æggestokkene, så strålingen ikke rammer dem.</p> <h3>Følger af antihormonbehandling</h3> <p>Ved nogle former for kræft anvendes behandling med anti-hormoner, som medfører kunstig overgangsalder. Der kan være tale om tamoxifen ved behandlingen af brystkræft. </p> <p>Anti-hormonbehandling anvendes også ved ikke-ondartede lidelser. Fx kan anti-hormonbehandling bruges ved endometriose. Når behandlingen stopper, kommer der igen normal ægløsning.</p> <h2>Hvornår må man forsøge at blive gravid?</h2> <p>Efter en kræftdiagnose bør man som hovedregel vente 2-3 år med at overveje graviditet. Det er inden for disse år, at risikoen for, at sygdommen dukker op igen, er størst. Det afhænger af, hvilken kræftsygdom der har været tale om. Nogle bør vente endnu længere, andre behøver ikke vente så længe.</p> <ul> <li>Efter afsluttet behandling bør der i alle tilfælde gå mindst 6 måneder. Celler, som har været udsat for kemoterapi eller strålebehandling, skal have tid til reparere defekter i cellerne. Det tager omkring 6 måneder, før en rask gruppe af celler uden genetiske skader er vokset frem</li> <li>Efter mild kemoterapi skal man vente 3 måneder</li> <li>Hos mænd kan der være genetiske skader i sædcellerne efter behandling af kræft. Her skal man ofte vente i 2 år, da det tager 2 år, før disse skader er repareret</li> </ul> <p>Efter denne ventetid er der ikke øget risiko for fødselsdefekter eller kromosomfejl hos fosteret.</p> <p>Man bør altid vende planer om graviditet med den behandlende læge. Er graviditeten ikke planlagt - men ønsket - bør man henvises til en specialafdeling, hvor man kan vurdere evt. risici for foster og mor. </p> <h2>Bevarelse af frugtbarheden </h2> <p>Yngre kvinder og piger har nu mulighed for at få hjælp, hvis de har fået kræft og skal igennem en behandling, som kan medføre beskadigelse af deres æggestokke. </p> <p>Der findes 3 forskellige metoder: Man kan fryse embryoer (befrugtede æg), fryse ubefrugtede æg og fryse æggestokvæv.</p> <p> <strong>Nedfrysning af embryoner</strong> </p> <ul> <li>Nedfrysning af embryoner (befrugtede æg) kræver, at æggene tages ud og befrugtes ved IVF behandling (reagensglasbehandling). Det befrugtede æg bærer herved både mandens og kvinden arveanlæg. Det forudsætter, at kvinden er kønsmoden, og at der er tid til at tage æggene ud før den planlagte behandling af kræften påbegyndes. Ofte er der et akut behov for at starte kemoterapi, og det vanskeliggør kunstig befrugtning, der kan tage op til 4 uger, da det er afhængigt af kvindens cyklus. Behandlingen kræver, at æggene befrugtes med sæd. Har kvinden ikke en donor, kan en sæddonor anvendes</li> <li>Befrugtede æg skal jf. gældende lov (2014) anvendes inden for 5 år efter nedfrysningen</li> </ul> <p> <strong>Nedfrysning af ubefrugtede æg</strong> </p> <ul> <li>Nedfrysning af ubefrugtede æg (oocytter) er i dag en mulighed og kan med fordel anvendes til kvinder, der ikke har en partner. Når man ønsker graviditet, kan æggene tøes op, befrugtes og lægges op i livmoderen. </li> <li>Igen er denne behandling forudsat af, at kvinden er kønsmoden, og at der er tid til rådighed. </li> <li>Som med befrugtede æg skal de anvendes inden for 5 år efter nedfrysningen</li> </ul> <p> <strong>Nedfrysning af æggestoksvæv </strong> </p> <p>Nedfrysning af æggestoksvæv (kryopræservering af ovarievæv) er et alternativ for piger, som ikke er kommet i puberteten, for kvinder uden fast partner og for kvinder, der ikke kan vente på at indlede behandlingen. Denne procedure gør det muligt at bevare ti-tusindvis af æg (egentlig hvilende forstadier til follikler, hvor æggene senere modnes og udskilles fra æggestokkene) uden hormonstimulering.</p> <p>Nedfrysningen af æggestokke sker ved at den ene - eller en del af den ene - æggestok fjernes ved en operation. Cortex (barken) af æggestokken, hvori de små umodne æg ligger, skæres i mange små bidder, som nedfryses. Når kvinden er meldt rask og ønsker sit væv opereret tilbage, kan det tøes op. </p> <p>Efter optøning transplanteres vævet tilbage. Det kan ske på to forskellige måder: Ortotop og heterotop transplantation. </p> <ul> <li>Ortotop transplantation indebærer, at æggestoksvævet bliver transplanteret tilbage i bækkenhulen - ofte under overfladen på den tilbageværende æggestok - og gør naturlig spontan befrugtning mulig. Dog vil kunstig befrugtning ofte være nødvendig </li> <li>Heterotop transplantation indebærer, at æggestoksvævet bliver placeret et andet sted end i den tilbageværende æggestok. Man kan operere vævet ind under huden eller i bughinden i maven. Her kræves der kunstig befrugtning (in vitro-fertilisering) for at opnå graviditet</li> </ul> <h2>Effekt og sikkerhed</h2> <p>I Danmark foretages nedfrysning af æggestokvæv på Rigshospitalet. Vævet kan udtages og transplanteres på Rigshospitalet og på Århus Universitetshospital. Projektet startede i 1999 som et projekt for piger og kvinder, der er i særlig høj risiko for at blive sterile af kræftbehandlingen. </p> <p>Siden da har mere end 50 kvinder i Danmark fået transplanteret æggestokkevæv tilbage og flere end ti har fået barn. På verdensplan er der født mere end 100 børn efter transplantation af æggestokkevæv.</p> <p>Den yngste pige i Danmark, som har fået nedfrosset en æggestok, var et halvt år gammel. </p> <p>Der er nogle meget vigtige punkter, man bør overveje, inden man gennemgår behandling for mulig barnløshed ved nedfrysning af en æggestok. </p> <ul> <li>Der er altid en vis risiko ved en operation, og det er en ekstra belastning, når man er syg i forvejen </li> <li>Operationen skal foretages inden behandlingen kan starte, og kemoterapi bør ikke udskydes for længe af den grund </li> <li>Kun nogle kvinder bliver sterile af kemoterapi </li> <li>At planlægge at få børn kræver en god prognose </li> <li>Teknikken kan ikke bruges ved kræft, der har spredt sig til æggestokkene </li> <li>Man ved ikke med sikkerhed, hvor længe æggestokkene kan tåle nedfrysning </li> <li>Der er en risiko for, at celler fra kræften har sat sig i den nedfrosne æggestok og overlevet. Der er dermed en teoretisk risiko for at kræftceller kan komme tilbage i kroppen. </li> </ul> <h3>Hvem skal man snakke med?</h3> <p>Kvinder, der ønsker information om de ovenstående behandlinger, bør tale med den behandlende læge. Er der grund til henvisning til yderligere information og behandling, bliver man henvist til Fertilitetsklinikkerne på hhv. Rigshospitalet og Århus Universitetshospital. </p> <h2>Kemoterapi under graviditet?</h2> <p>Hvis man er gravid på det tidspunkt, kræften opdages, kan det i nogle tilfælde være muligt at starte behandlingen, mens man stadig er gravid. </p> <p>Det er en specialistopgave, der skal varetages af de behandlende kræft- og fødselslæger.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=0B3916172C864991AEC8998A48D3DE56&_z=z">Kemoterapibehandling</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3DBCBBEA1B074CDF836F527312FF1D01&_z=z">Strålebehandling af mave og bækken</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">26939</TextField> <TextField Name="PageTitle">Kræft og frugtbarhed</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Kræft og frugtbarhed</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2020-04-02T08:56:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{D98B543D-8B4B-48DE-A876-082BED40E611}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{26E8FF8A-82A3-4E33-AEC4-889C9763B0DA}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{8FEF5BF1-81F5-4289-ABBE-49BAE80FE0ED}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{B1D40C58-6E29-4B85-8A45-EFA8706B8C83}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">I nogle tilfælde må livmoder og æggestokke fjernes for at fjerne kræftvæv. Den hyppigste årsag er kræft i æggestokken, hvor begge æggestokke og livmoder må fjernes.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{5A0541B5-1CC3-43C7-9D30-3172DD8C20DD}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\rith</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">ovarietransplantation, strålebehandling og frugtbarhed hos kvinder, frugtbarhed hos kvinder efter kræft, Kræft og frugtbarhed, fertilitet hos kvinder efter kræft, kræft og graviditet, graviditet og kræft</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
19.738 characters