livmoderkraeft
Portal
/
patienthaandbogen
/
kvindesygdomme
/
sygdomme
/
svulster-og-cyster
/
livmoderkraeft
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
om-kvindesygdomme
symptomer
sygdomme
brystkraeft
celleforandringer
infektioner
menstruationsproblemer
nedsunken-livmoder
svulster-og-cyster
cyster-paa-aeggestokkene
livmoderkraeft
livmoderhalskraeft
livmoderhalspolypper
polycystisk-ovariesyndrom
teratom-cystisk
molasygdom
muskelknuder-i-livmoderen
aeggestokskraeft
kraeft-og-frugtbarhed
knude-i-brystet
godartet-knude-i-brystet
bindevaevsknude-i-brystet-fibroadenom
vandladningsproblemer
hormonbehandling
kvindelig-omskaering
seksuelle-tema
diverse
abort
praevention
oevrige-sygdomme
undersoegelser
illustrationer
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{00EBB3FB-18C9-4A37-9CC5-3D1B41F0A864}" Name="livmoderkraeft" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{94D3C125-3B99-4942-AB55-A0B9BC7C092C}" SortOrder="200" PublishDate="2009-12-09T14:43:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Kræft i livmoderen er betegnelsen for kræft i livmoderens slimhinde (endometrie) eller bindevæv (sarkom)</li> <li>Der er ca. 750 nye tilfælde af livmoderkræft om året i Danmark, og 85 % af tilfældene opstår hos kvinder efter overgangsalderen</li> <li>Prognosen er god, da de fleste tilfælde bliver opdaget i et tidligt stadie</li> </ul> <p><strong>Risikoen for sygdommen er øget:</strong></p> <ul></ul> <ul> <li>Hos overvægtige</li> <li>Hos sukkersygepatienter</li> <li>Hos kvinder, der modtager østrogenbehandling uden samtidig at få behandling, der sikrer regelmæssig blødning ved afstødning af slimhinden</li> </ul> <p><strong>Det hyppigste symptom</strong></p> <ul> <li>Blødning efter overgangsalderen</li> </ul> <p><strong>Behandling</strong></p> <ul> <li>Fjernelse af livmoderen - i mange tilfælde er man derefter rask</li> <li>Enkelte skal dog have efterbehandling i form af kemoterapi og/eller strålebehandling</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Om denne information</h2> <p>Den, der har fået diagnosen kræft i livmoderen, i livmoderhalsen eller i æggestokkene, gør sig mange overvejelser:</p> <ul> <li>Hvordan vil det gå med mig? </li> <li>Vil behandlingen blive vellykket? </li> <li>Vil jeg stadig føle mig som "kvinde"?</li> </ul> <p>Tiden efter diagnosen og behandlingen vil for de fleste opleves som en krise i tilværelsen. Usikkerhed og ængstelse er en naturlig reaktion. At få diagnosen kræft er en helt personlig oplevelse. Her vil du finde information om kræft i livmoderen. Du kan også læse om behandlingen. </p> <p>Informationen er i første række rettet mod personen selv, men vi håber, at den også vil blive læst af dine pårørende og andre interesserede. Den kan ikke give svar på alle spørgsmål, men den kan være en støtte; den kan give viden og måske fjerne misforståelser. </p> <h2>Kræft i livmoderen</h2> <p>Hvert år får cirka 750 danske kvinder kræft i livmoderen. Sygdommen er den femte mest hyppige kræftform hos kvinder. De fleste tilfælde (ca. 85 %) opstår hos kvinder efter overgangsalderen. Kvinder under 45 år bliver sjældent ramt af sygdommen. Hos mange kvinder bliver sygdommen opdaget tidligt, og det giver gode muligheder for helbredelse.</p> <p><strong>Se animation om livmoderkræft </strong></p> <p>[VIMEO=163529215|app=false]<strong><br> </strong></p> <p>Kræft i livmoderen skal ikke forveksles med <a href="~/link.aspx?_id=C15592D476A94235AEF4CA0C7FCC3B3D&_z=z">livmoderhalskræft</a>, som er en helt anden sygdom. </p> <p>Kræft i livmoderen giver ofte symptomer som uregelmæssige blødninger eller blodigt udflåd fra skeden. Hos nogle kvinder bliver kræftsvulsten opdaget ved en tilfældighed i forbindelse med en udskrabning fra livmoderen.</p> <h3>Livmoderen</h3> <p>Livmoderen er på størrelse med en pære og vejer mellem 40 og 70 gram. Væggen består yderst af et centimeter-tykt muskellag og inderst af en slimhinde. Det er en del af denne slimhinde, som bliver udstødt ved menstruationen, og det er i denne slimhinde, at kræft i livmoderen oftest opstår. Få tilfælde (1%) opstår i muskelvævet. De kaldes sarkomer og er en anden sygdomstype, der ikke beskrives her. </p> <p>Livmoderhalsen, er den del af livmoderen, som munder ud i skeden. Efter overgangsalderen krymper livmoderen, og bliver en del mindre.</p> <h2>Hvorfor får man kræft i livmoderen?</h2> <p>Risikoen for at få kræft i livmoderen stiger med alderen. De fleste kvinder er over 60 år, når sygdommen bliver opdaget. Overvægt og diabetes øger risikoen for at få kræft i livmoderen, da det øger mængden og påvirkningen af det kvindelige kønshormon østrogen på livmoderslimhinden. </p> <p>Risikoen for kræft i livmoderen er derfor også forøget, hvis man gennem længere tid får hormonbehandling med østrogener alene. Hvis man får en hormonbehandling, der både består af østrogen og det andet hormon, gestagen, er risikoen for kræft i livmoderen ikke forøget, tværtimod bliver risikoen nedsat ved en kombinationsbehandling. </p> <p>Risikoen ved ren østrogenbehandling gælder for almindelig behandling i tablet- eller plasterform. Østrogenbehandling i form af stikpiller i skeden medfører ikke nogen risiko, da hormonindholdet er meget lavt og østrogenet overvejende virker lokalt. Anvendelse af p-piller mindsker risikoen for livmoderkræft.</p> <p>Visse, mindre hyppige undertyper af livmoderkræft er dog ikke østrogenafhængige. </p> <h3>Arvelighed</h3> <p>Størstedelen af tilfælde af kræft i livmoderen er ikke arvelige. Enkelte familier har øget forekomst af ikke-polypøs tyktarmskræft, og disse kvinder har også let øget risiko for kræft i livmoderen. De bliver derfor indkaldt til regelmæssige kontroller. </p> <h2>Tegn på kræft i livmoderen</h2> <p>De fleste tilfælde af livmoderkræft opdages ved, at kvinden bløder fra skeden efter overgangsalderen. Der er sjældent andre symptomer eller tegn til sygdom. I sjældne tilfælde er der ingen blødning, og sygdommen opdages da først, når den har spredt sig i bughulen. Her kan der være symptomer som øget maveomfang, vejrtrækningsbesvær, smerter i maven, forstoppelse, hyppig vandladning og træthed. </p> <h2>Undersøgelser</h2> <p>Hvis din egen læge har mistanke om, at du har kræft i livmoderen, bliver du henvist til en gynækolog eller en gynækologisk afdeling på et hospital. For at kunne stille en endelig diagnose, er det nødvendigt at undersøge livmoderens slimhinde. </p> <p>Ved en ultralydskanning af underlivet, som bliver foretaget gennem skeden, kan man se livmoderen og livmoderslimhinden. Efter overgangsalderen er slimhinden i livmoderen ikke aktiv længere, og den vil fremtræde som en tynd streg på få mm. Ved kræft eller andre sygdomme i livmoderen, kan slimhinden være tykkere og uregelmæssig. </p> <p>For at stille den endelige diagnose, skal man tage en prøve af slimhinden. Det kan ofte gøres ambulant ved hjælp af et tyndt plastikrør, der bliver ført op i livmoderen (endometriebiopsi). Det tager kun et øjeblik, men kan udløse smerter i underlivet, specielt hvis livmoderhalskanalen er snæver. I andre tilfælde foretager man en udskrabning i lokal eller fuld bedøvelse (abrasio.) Endelige kan man i lokal eller fuld bedøvelse lave en kikkertundersøgelse af livmoderhulen (hysteroskopi) og samtidig tage prøver. Det udhentede væv bliver sendt til mikroskopisk undersøgelse, og der går 1-2 uger, før der er svar.</p> <p>Lægen vil også foretage en almindelig gynækologisk undersøgelse for at kunne vurdere, om sygdommen eventuelt har spredt sig. Hvis der er mistanke om, at sygdommen har spredt sig uden for livmoderen, kan andre undersøgelser være aktuelle - for eksempel af urinblæren eller tyktarmen og endetarmen. En helkrops-skanning og ultralydundersøgelse af maven eller bækkenet kan også komme på tale. </p> <h2>Hvilken behandling er der?</h2> <h3>Operation</h3> <p>Kræft i livmoderen behandles i langt de fleste tilfælde med operation. Ved indgrebet fjerner man livmoderen, begge æggeledere og æggestokke. Det kaldes total hysterektomi og dobbeltsidig salpingo-oforektomi. Operationen kan både foretages ved et snit i bugvæggen, men den kan også blive foretaget ved en kikkertoperation, hvor man trækker livmoderen ud gennem skeden. </p> <p>Operationen bliver foretaget i fuld bedøvelse. Uanset om det er en kikkertoperation eller åben operation gennem et snit i bugvæggen, er der risici forbundet med operationen. Der kan forekomme blødning og læsion af naboorganerne i bughulen (urinblære, tarm og urinleder), og der kan opstå betændelse bagefter. Risikoen for komplikationer er gennemgående lav og hænger ofte sammen med personens almene tilstand. Således er der større risiko for komplikationer ved fedme og hos rygere. </p> <p>Hvis der er mistanke om spredning til lymfeknuderne, fjerner man lymfeknuder langs de stor blodkar i bækkenet. Det kan være forbundet med en øget blødningsrisiko og efterfølgende risiko for ophobning af lymfe i benene (<a href="~/link.aspx?_id=935DF11CA8B343C1BB0595C4F77FE54B&_z=z">lymfødem</a>). Benene kan blive fortykkede og føles tunge. Der kan desuden opstå ansamlinger af lymfe i bækkenet (lymfocele), som kan presse indefra og være generende. </p> <p>I nogle tilfælde kan man nøjes med at fjerne en enkelt lymfeknude på hver lymfebane. Det hedder skildvagtslymfeknuden, og den kan vise, om der er sygdom i lymfeknuderne eller ikke. </p> <p>De fleste går hjem fra hospitalet efter 2-3 dage. Man kan have lette smerter i op til to uger, og der kan være behov for en sygemelding i 4 uger. Det er dog meget individuelt og afhænger af den enkelte person og arbejdets karakter. </p> <h4>Lavrisikogruppen</h4> <p>Efter operationen bliver den fjernede livmoder, æggelederne og æggestokkene samt evt. lymfeknuder grundigt undersøgt mikroskopisk. Hvis kræftcellerne ikke er specielt ondartede, og kræftsvulsten ikke er vokset mere end halvvejs ned i livmodervæggen, vil du tilhøre lavrisikogruppen. Det betyder, at du som regel ikke skal gennem yderligere behandling, men er blevet helbredt ved operationen.</p> <h4>Højrisikogruppen</h4> <p>Hvis kræftcellerne er mere ondartede, eller svulsten har vokset sig dybere ned i livmodervæggen, vil du tilhøre højrisikogruppen. Det samme gælder, hvis sygdommen har spredt sig uden for livmoderen. Kvinder i højrisikogruppen vil have større risiko for tilbagefald af sygdommen, og bliver generelt tilbudt kemoterapi og/eller strålebehandling efter operationen.</p> <h3>Behandling med kemoterapi</h3> <p>Medicinsk behandling med cellegift kaldes <a href="~/link.aspx?_id=0B3916172C864991AEC8998A48D3DE56&_z=z">kemoterapi</a>. Ved tidlige stadier af kræft i livmoderen har kemoterapi ingen effekt, men der er studier i gang, der skal undersøge, om kemoterapi i mere avancerede stadier kan bedre prognosen. </p> <h3>Strålebehandling</h3> <p><a href="~/link.aspx?_id=692A20120B914CAEB1A2E67C9027F920&_z=z">Strålebehandling</a> kan dræbe de kræftceller, som eventuelt måtte være tilbage efter en operation. Dette mindsker risikoen for, at kræften dukker op igen, men øger ikke overlevelsen på lang sigt. Strålingen gives almindeligvis fire-fem gange om ugen i fire-fem uger. Selve bestrålingen, som er koncentreret om den øverste del af skeden og lymfeknuderne i underlivet, er smertefri og tager kun nogle få minutter hver gang.</p> <h3>Hormonbehandling</h3> <p>Hormonbehandling med gestagen (en syntetisk form for kønshormonet progesteron) kan komme på tale, hvis sygdommen har spredt sig, dukker op igen, eller hvis man af en eller anden grund ikke vælger operation i første omgang. Det kvindelige kønshormon, østrogen, kan stimulere kræftsvulsten i livmoderen. Hormonet progesteron, som findes naturligt i kroppen, kan derimod hæmme kræftsygdommens vækst. Stoffer med progesteronlignende effekt kaldes gestagener og anvendes også i p-piller.</p> <h2>Bivirkninger af behandlingen</h2> <p>Ved kræft i livmoderen fjerner man æggestokkene og dermed ophører deres produktion af hormoner. Kvinder, der har passeret overgangsalderen, vil normalt ikke kunne mærke forskel. Yngre kvinder, der bliver opereret for kræft i livmoderen, vil efter operationen komme i overgangsalderen. Det kan bidrage til ubehag og gener.</p> <h3>Tørhed i skeden </h3> <p>Tørhed i skeden er en almindelig bivirkning ved strålebehandling, og kan give gener i forbindelse med seksuallivet. Der kan uden problemer gives lokal hormonbehandling i form af stikpiller med østrogen i skeden, selvom der har været kræft i livmoderen. Det øger ikke risikoen for tilbagefald. Hos yngre kvinder med svære gener som følge af overgangsalderen, kan der i samråd med gynækologen også gives hormontilskud i tabletform, hvis der ikke er tegn på spredning af sygdommen.</p> <h3>Gener efter strålebehandling</h3> <p>Strålebehandlingen bliver givet i flere små doser. Erfaringerne viser, at dette giver færre bivirkninger end en mere kraftig bestråling færre gange. Enkelte patienter kan leve et normalt liv under strålebehandlingen og er ikke særligt generede. Men du skal være forberedt på, at der kan opstå gener. </p> <ul> <li>Hos de fleste vil huden få en rødlig tone, som ved en mild solskoldning</li> <li>Hos nogle vil huden se solbrændt ud, og den kan også blive fortykket. Disse ændringer kan vare ved i op til et år eller mere efter behandlingen</li> <li>Måske vil du også have diarré, mavesmerter, træthed eller kvalme i forbindelse med behandlingen. Dette skyldes, at tarmen, som ligger bagved livmoderen, samtidig får stråler</li> </ul> <p>Spørg personalet, som giver dig strålebehandling, hvordan du bedst kan mindske generne. De har stor erfaring på området. Mange tænker på, om man bliver radioaktiv af strålebehandling. Det er ikke tilfældet, og du udsætter ikke andre for risiko på grund af behandlingen.</p> <h2>Hvis sygdommen har spredt sig</h2> <p>Kræftsvulsten i livmoderen kan vokse ned i livmoderhalsen eller gennem livmodervæggen og kan nå blodårer og lymfeårer. Sygdommen kan på denne måde sprede sig til andre dele af kroppen. Der kan også opstå direkte spredning til naboorganer. Hvis der under operationen er åbenlyse tegn til, at sygdommen har spredt sig, tilstræber man under operationen at fjerne al sygdom. Det kan indebære fjernelse en del af blæren eller en del af tarmen. </p> <p>Når sygdommen har spredt sig, vil der være behov for efterfølgende kemoterapi og i nogle tilfælde strålebehandling. Hormonbehandling kan i nogle tilfælde være den rette behandling. </p> <h2>Vigtigt med god information</h2> <p>Det er vigtigt, at du forstår begrundelsen for de råd, som lægen giver. Stil spørgsmål! Tal med dine pårørende og bed en af dem om at tage med ved samtalerne med lægen. </p> <h2>Kontrol efter operation</h2> <p>Afhængig af typen, graden og stadiet af kræft bliver der planlagt et kontrolforløb. Forløbet er individuelt, og det bliver aftalt mellem dig og kontaktlægen. </p> <p>Ved kontrollen foretages gynækologisk undersøgelse og en ultralydskanning. Ved mistanke om at sygdommen er kommet igen (recidiv), kan der blive foretaget særlige skanninger. </p> <h2>Prognose</h2> <p>I 1960'erne var kun ca. 60 % af kvinderne i live 5 år efter diagnosen. I dag lever mere end 80 % af kvinderne fem år efter diagnosen. Dette er et gennemsnit af alle stadier. De fleste, der har et lavt stadie, bliver helbredt ved operationen og deres overlevelse efter sygdommen er lige så god som deres jævnaldrendes overlevelse. </p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=A8F7C63778CD46818945807EFA902AAE&_z=z">Ordforklaringer ved underlivskræft hos kvinder</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=C3BBE8CDE921414AA20C7872BD3E3A99&_z=z">Endometriekræft</a> - for sundhedsfaglige </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=324715D6FF394D0BA1C2AE7292100927&_z=z">Sarcoma uteri</a> - for sundhedsfaglige </li> <li>Læs mere på <a href="http://www.cancer.dk/">Kræftens Bekæmpelse</a> </li> <li> <a href="https://www.cancer.dk/kiu/">KIU - Patientforeningen for kvinder med kræft i underlivet</a></li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=4DBAA1CD54D044B9988B80F5F0C308F0&_z=z">Livmoder, frontalbillede</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=2A8AB079D6FA41559E22E0719DB2793C&_z=z">Kvindelige kønsorganer, sidebillede</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1368</TextField> <TextField Name="PageTitle">Livmoderkræft</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Livmoderkræft</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2020-04-02T09:52:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{9BABB182-98CD-4ED4-988A-EDC75510F1B8}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D98B543D-8B4B-48DE-A876-082BED40E611}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{26E8FF8A-82A3-4E33-AEC4-889C9763B0DA}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Kræft i livmoderen er betegnelsen for kræft i livmoderens slimhinde eller bindevæv.Der er ca. 750 nye tilfælde af livmoderkræft om året i Danmark, og 85 % af tilfældene opstår hos kvinder efter overgangsalderen.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{49AEACD4-DB6B-49B6-909C-3D82C8188B51}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DC54, DC55</TextField> <TextField Name="ICPC2">X77</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\tins</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">kræft i livmoderen, stråling, uterus</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
20.668 characters