retroperitoneal-fibrose (PH Indholdsside)

<Provider Id="sundheddkcms">
  <Item Id="{645009C4-13CE-416B-AF55-0155DEEF4615}" Name="retroperitoneal-fibrose" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{C343AA48-EC47-4EC8-9DC0-3D62103AB7C0}" SortOrder="200" PublishDate="2010-04-29T09:34:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType="">
    <Content>
      <LinkListField Name="Spot2">
        <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField>
      </LinkListField>
      <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2>
<ul>
    <li>Ved retroperitonal fibrose dannes der af ukendt &aring;rsager en bindev&aelig;vsplade (arv&aelig;v) i spalterummet bagved bughulen (retroperitoneum)&nbsp;</li>
    <li>Urinlederne har deres forl&oslash;b i retroperitoneum, der str&aelig;kker sig fra&nbsp;de nederste ribben og til halebenet</li>
    <li>Under ardannelsen skrumper bindev&aelig;vet, som derved kan afklemme urinlederne og hindre afl&oslash;bet af urin fra nyrerne, som derved kan&nbsp;skades</li>
    <li>Symptomerne afh&aelig;nger af, hvor meget bindev&aelig;v der dannes, og hvilke organer der rammes </li>
    <li>Retroperitonal fibrose behandles med
    <ul>
        <li>binyrebarkhormon</li>
        <li>operation og/eller</li>
        <li>r&oslash;r (stents)&nbsp;placeret i urinlederne mellem nyrerne til bl&aelig;ren</li>
    </ul>
    </li>
</ul>]]></HtmlField>
      <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er retroperitoneal fibrose?</h2>
<p>Bughulens organer&nbsp;er bekl&aelig;dt af bughinden, som kaldes peritoneum. P&aring; indersiden af kroppens bagv&aelig;g bag&nbsp;ved bughinden findes et omr&aring;de som kaldes retroperitoneum (retro&nbsp;= bagved),&nbsp;hvor bl.a. urinlederne og hovedpuls&aring;ren forl&oslash;ber.&nbsp; </p>
<p>Retroperitoneal fibrose er en sj&aelig;lden sygdom. Den er kendetegnet ved, at der som reaktion p&aring; kronisk irritation (inflammation) dannes bindev&aelig;v (arv&aelig;v). Dannelse af bindev&aelig;vspladen&nbsp;medf&oslash;rer ofte, at f.eks. urinlederne bliver afklemt. </p>
<p>I de fleste&nbsp;tilf&aelig;lde kender man ikke &aring;rsagen til sygdommen. I de resterende tilf&aelig;lde (sekund&aelig;r retroperitoneal fibrose) er den retroperitoneale fibrose en f&oslash;lge af anden sygdom. Det kan f.eks. v&aelig;re </p>
<ul>
    <li>kr&aelig;ftsygdom</li>
    <li>bet&aelig;ndelsestilstande</li>
    <li>skader fra behandling med str&aring;ler</li>
    <li>kirurgiske indgreb</li>
    <li> brug af bestemte former for medicin</li>
</ul>
<h2>Hvad er symptomerne p&aring; retroperitoneal fibrose?</h2>
<p>Sygdommen giver i tidlige stadier&nbsp;ingen eller f&aring;&nbsp;symptomer. Disse&nbsp;s&aelig;tter f&oslash;rst ind, n&aring;r bindev&aelig;vspladen begynder at trykke p&aring; eller afklemme strukturerne i omr&aring;det. Det kan dreje sig om lette smerter i siden eller i ryggen. Diagnosen stilles derfor som regel&nbsp;langt inde&nbsp;i forl&oslash;bet, n&aring;r f.eks. afklemte urinledere f&oslash;rer til begyndende svigt af nyrernes funktion.</p>
<p>I mange tilf&aelig;lde f&aring;r man symptomer som slaphed, let feber, kvalme, nedsat appetit, v&aelig;gttab og muskelsmerter.</p>
<h3>Hvilke symptomer skal du v&aelig;re s&aelig;rlig opm&aelig;rksom p&aring;?</h3>
<p>Symptomerne er ukarakteristiske. Men hvis man&nbsp;f&aring;r smerter i den ene side af ryggen samtidig med, at man har let forh&oslash;jet temperatur og ondt i musklerne, kan det give l&aelig;gen mistanke om denne sj&aelig;ldne sygdom.</p>
<h3>Hvordan stilles diagnosen?</h3>
<p>Typisk vil blodpr&oslash;verne&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=DD6806AD9EB344BEB20E33F47EE7CAEA&amp;_z=z">blods&aelig;nkning</a>&nbsp;og&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=C71E8CB75EE344FBBAC72D66735C4562&amp;_z=z">CRP</a>&nbsp;v&aelig;re forh&oslash;jede. Blodpr&oslash;ver vil ligeledes afsl&oslash;re, om nyrernes funktion er p&aring;virket. I enkelte tilf&aelig;lde kan en blodpr&oslash;ve afsl&oslash;re s&aelig;rlige s&aring;kaldte autoantistoffer, som angriber eget v&aelig;v.</p>
<p>Den endelige diagnose stilles ved en CT- og/eller MR-skanning. Denne kan suppleres med en ultralydsunders&oslash;gelse af nyrerne. Hvis arv&aelig;vet klemmer af for afl&oslash;bet, vil&nbsp;nyrehulrummet udspiles (<a href="~/link.aspx?_id=8974EADF8CFC4ACEBE51DC1D9C01D7F7&amp;_z=z">hydronefrose</a>).</p>
<p>En nyrefunktionsunders&oslash;gelse (<a href="~/link.aspx?_id=95D5EB71F73A40B299A0AA93E79D90E0&amp;_z=z">renografi</a>) kan vise om, og&nbsp;i hvor h&oslash;j grad, nyrerne er p&aring;virkede.</p>
<h2>Hvorfor f&aring;r man retroperitoneal fibrose?</h2>
<p>Sygdommen tilh&oslash;rer gruppen af s&aring;kaldte autoimmune sygdomme, hvor kroppen udvikler antistoffer mod sit eget v&aelig;v og p&aring; den m&aring;de udl&oslash;ser bet&aelig;ndelseslignende reaktioner (inflammation). Astma og tyktarmsbet&aelig;ndelse (colitis ulcerosa) er eksempler p&aring; lignende sygdomme.</p>
<p>I nogle tilf&aelig;lde st&oslash;der retroperitoneal fibrose&nbsp;til som en ekstra sygdom hos en person med kendt autoimmun sygdom et andet sted i kroppen.</p>
<p>P&aring; bagerste bugv&aelig;g bag bughinden dannes&nbsp;over l&aelig;ngere tid en bindev&aelig;vsplade af varierende tykkelse, som omgiver bl.a. hovedpuls&aring;ren og urinlederne.</p>
<p>Man ved ikke, hvad der udl&oslash;ser netop denne form for autoimmun reaktion. Risikoen er dog for&oslash;get, hvis man har&nbsp;v&aelig;ret udsat for asbest. Herudover mist&aelig;nkes bestemte former for medicin at v&aelig;re forbundet med retroperitoneal fibrose (methysergide,&nbsp;ergotamine,&nbsp;hydralazine,&nbsp;methyldopa,&nbsp;phenacetin).</p>
<h3>Er retroperitoneal fibrose arveligt? </h3>
<p>Generelt ses autoimmune sygdomme at forekomme hyppigere i nogle familier end andre.</p>
<h2>Hvordan behandler man retroperitoneal fibrose?</h2>
<p>M&aring;let med behandlingen er at</p>
<ul>
    <li>Standse v&aelig;ksten af det&nbsp;skadelige bindev&aelig;v</li>
    <li>Forhindre eller lindre afklemning af urinlederne eller andre organer i retroperitoneum</li>
    <li>Lindre&nbsp;symptomer</li>
    <li>Forhindre tilbagefald af sygdommen</li>
</ul>
<p>Binyrebarkhormon&nbsp;(<a href="~/link.aspx?_id=5BE4901F680B4AA3826A44AFEC18146B&amp;_z=z">kortikosteroider</a>) giver hurtigt bedring. Den h&aelig;mmer den autoimmune inflammatoriske reaktion&nbsp;og f&aring;r bindev&aelig;vspladen til at lette afklemningen af de&nbsp;ber&oslash;rte organer. Man skal behandles i omkring to &aring;r. Hvis denne behandling ikke er tilstr&aelig;kkelig, findes der andre typer&nbsp;immunh&aelig;mmende midler. Disse medikamenter har dog flere bivirkninger.</p>
<p>Vanskeligt eller helt oph&aelig;vet afl&oslash;b af urin &oslash;del&aelig;gger nyrernes funktion. Man vil derfor i tilf&aelig;lde af dette opl&aelig;gge&nbsp;midlertidige r&oslash;r&nbsp;(stents) i urinlederne mellem nyrerne og bl&aelig;re for at sikre afl&oslash;bet af urin.&nbsp;Aflastningen foreg&aring;r typisk i halve til hele &aring;r,&nbsp;indtil bindev&aelig;vet ikke p&aring;virker urinafl&oslash;bet l&aelig;ngere.&nbsp;</p>
<p>Nogle gange&nbsp;opererer&nbsp;man for at lette trykket mod f.eks. urinlederne. Dette sker nu sj&aelig;ldent, da medicin og stent oftest er tilstr&aelig;kkeligt, ligesom et operativt indgreb i omr&aring;det kan provokere v&aelig;vet til at danne yderligere arv&aelig;v.</p>
<h3>Hvad kan jeg selv g&oslash;re?</h3>
<p>Undg&aring; kontakt til asbest samt gammeldags migr&aelig;nemidler (s&aring;kaldte ergotaminpr&aelig;parater).</p>
<p>Lyt til kroppens signaler - smerter, feber og d&aring;rlig trivsel.</p>
<h3>Hvorn&aring;r skal jeg s&oslash;ge hj&aelig;lp?</h3>
<p>Vedvarende tilf&aelig;lde af smerter i maven eller i den ene side af ryggen og let feber. D&aring;rlig trivsel med v&aelig;gttab.&nbsp;</p>
<h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2>
<p>Sygdommen udvikler sig langsomt, og symptomerne kommer snigende og kan derfor v&aelig;re sv&aelig;re at opfange. Prognosen er god ved rigtig og rettidig behandling.&nbsp;</p>
<p>Omkring&nbsp;halvdelen af de opererede vil senere f&aring; nye gener, mens kun 10 % behandlet med binyrebarkhormon vil opleve tilbagefald.</p>
<h3>Er retroperitoneal fibrose farligt?</h3>
<p>Prognosen er god ved rigtig og rettidig behandling.&nbsp;En for sent opdaget eller fors&oslash;mt tilstand kan&nbsp;resultere i nyresvigt med behov for <a href="~/link.aspx?_id=5E3CE25A2FF64E1AB3A4D72D7A7A5175&amp;_z=z">dialyse</a>.</p>
<h3>Hvor hyppig er retroperitoneal fibrose?</h3>
<ul>
    <li>Retroperitoneal fibrose er en sj&aelig;lden sygdom med 5 nye tilf&aelig;lde per 1 million per &aring;r - det vil sige cirka 50 nye tilf&aelig;lde i Danmark om &aring;ret&nbsp;</li>
    <li>Sygdommen viser sig typisk i 50-60 &aring;rsalderen, men kan ses hos b&oslash;rn og &aelig;ldre</li>
    <li>M&aelig;nd rammes 2-3 gange oftere end kvinder</li>
</ul>
<h3>Kan jeg f&aring; retroperitoneal fibrose mere end &eacute;n gang?</h3>
<p>Omkring&nbsp;halvdelen af de opererede vil f&aring; tilbagefald, mens det kun ses hos 10 % behandlet med binyrebarkhormon.</p>
<h2>Vil du vide mere?</h2>
<ul>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=039B103978BE4A7C9BA6A9F3006D2B86&amp;_z=z">Retroperitoneal fibrose - for sundhedsfaglige</a></li>
</ul>]]></HtmlField>
      <TextField Name="DoctorsHandbookID">16842</TextField>
      <TextField Name="PageTitle">Retroperitoneal fibrose</TextField>
      <TextField Name="NavigationTitle">Retroperitoneal fibrose</TextField>
      <CheckBoxField Name="ShowInMenu">false</CheckBoxField>
      <CheckBoxField Name="ShowInContentField">false</CheckBoxField>
      <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-07-20T14:53:00</DateTimeField>
      <LinkListField Name="Authors">
        <LinkField linktype="internal">{F45E0930-717B-4509-A99F-CE9546ACB8F6}</LinkField>
        <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="Organization">
        <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchAreaID">
        <LinkField linktype="internal">9</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="Description">Retroperitonal fibrose er bindevævsdannelse i vævet bagerst i bughulen. Årsagen er ofte en irritativ/betændelses tilstand i vævet, der fremprovokerer bindevævet</TextField>
      <LinkListField Name="LHPHEditor">
        <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="ICD10">DM728D, DN131A </TextField>
      <TextField Name="ICPC2">U99, d99</TextField>
      <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField>
      <TextField Name="MetaKeywords">Retroperitoneal fibrose</TextField>
      <LinkListField Name="InformationCategory">
        <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="InformationType">
        <LinkField linktype="internal">10</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchTargetGroup">
        <LinkField linktype="internal">1</LinkField>
      </LinkListField>
    </Content>
    <Medias />
  </Item>
</Provider>

11.311 characters