tarmpassage-akut-stop
Portal
/
patienthaandbogen
/
mave-og-tarm
/
sygdomme
/
tyndtarm
/
tarmpassage-akut-stop
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
om-mave-og-tarm
symptomer
sygdomme
mundhule
taender
spiseroer
mavesaek
tyndtarm
bakterieovervaekst-i-tyndtarm
fruktose-nedsat-optagelse
foedevareoverfoelsomhed
laktoseintolerans-maelkesukker
mavetarmbloedning-dieulafoy-laesion
meckels-divertikel
tarmpassage-akut-stop
whipples-sygdom
tyktarm
endetarm
bughule
bugspytkirtel
galdeveje
lever
coeliaki
inflammatorisk-tarmsygdom
tarminfektioner
oevrige-sygdomme
diverse
behandling
undersoegelser
illustrationer
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{C6EB33F2-5B47-4E50-A12F-A7553B989719}" Name="tarmpassage-akut-stop" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{9C100186-F9D4-4B77-ABE3-6DBFE513E73A}" SortOrder="800" PublishDate="2013-12-13T00:00:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Akut stop i tyndtarm eller tyktarm (tarmslyng) opstår, når bevægelsen af maden ned gennem tarmen hindres</li> <li>De hyppigste årsager til tarmslyng af tyndtarmen er sammenvoksninger mellem tarmene efter tidligere operationer samt ved indeklemt brok </li> <li>Stop i tyktarmen kan evt. skyldes en kræftknude</li> <li>Symptomerne er <ul> <li>Svære smerter, som kommer og går med minutters til timers varighed</li> <li>Kvalme og opkastninger (smerterne svinder som regel efter opkastning) men vil komme igen indenfor kort tid</li> <li>Udspilet mave</li> <li>Manglende afgang af luft og afføring </li> </ul> </li> <li>Hvis sygdommen ikke behandles, kan der opstå koldbrand i tarmen. Dette er en livstruende tilstand</li> <li>I mange tilfælde kan tarmstop behandles ved at aflaste tarmen med en sonde til mavesækken, behandling med væske og evt. antibiotika (såkaldt konservativ behandling)</li> <li>Er der ikke overbevisende effekt af konservativ behandling, må tilstanden oftest behandles med akut operation</li> <li>Langt de fleste personer med akut tarmstop behandles med god effekt og kommer sig efter sygdommen</li> <li>Ældre personer (over 70 år) opereret akut for tarmslyng har dog en noget højere risiko for at dø inden for 30 dage efter operationen end yngre patienter</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er akut stop i tarmpassagen (tarmslyng)?</h2> <p><a href="~/link.aspx?_id=063288A40A25403AA171FFA28143A4A3&_z=z">Mavetarmkanalen</a> består af spiserøret, mavesækken, tolvfingertarmen, tyndtarmen, tyktarmen og endetarmen. </p> <p>Akut stop i tyndtarm eller tyktarm opstår, når bevægelsen af tarmindhold ned gennem tarmen forhindres, fordi tarmen er lukket af. I de fleste tilfælde er dette en forbigående tilstand. Der kan dog opstå alvorlige og livstruende komplikationer som følge af <a href="~/link.aspx?_id=A8C624FF997A4FD1BF42F38A661C2552&_z=z">tab af blodforsyning til tarmen</a>, eller at der kan gå hul på tarmen.</p> <h2>Hvad er symptomerne på akut stop i tarmpassagen?</h2> <p>Når tarmen blokeres, vil hverken luft eller føde kunne passere ned gennem tarmen. Maden hober sig derfor op ovenfor det forsnævrede eller aflukkede sted og medfører, at den syge person bliver stærkt oppustet, får kvalme, bliver utilpas og får kolikagtige smerter i maven. </p> <p>Der opstår også et stort tab af væske, når tarmen udspiles og maven hæver sig op. Hvis tilstanden varer i lang tid, kan der trænge bakterier gennem tarmvæggen og ud i bughulen eller over i blodet. Bakterier i bughulen forårsager en alvorlig <a href="~/link.aspx?_id=114629A795904FEE84EAE9A83BC633C2&_z=z">betændelse i bughinden</a>, og bakterier i blodet kan føre til alvorlig <a href="~/link.aspx?_id=83AF38669E8342D7AAAD0152FD4F6245&_z=z">blodforgiftning</a>.</p> <p>Der kan også opstå iltmangel i tarmen på grund af det øgede tryk i tarmvæggen. Dette kan medføre koldbrand i tarmen, hvis tilstanden ikke behandles. Ved manglende behandling vil vævet dø, og der kan gå hul på tarmen, hvorved der opstår en livstruende tilstand.</p> <p>De typiske symptomer ved akut stop i tarmpassagen er:</p> <ul> <li>Koliksmerter - det vil sige smerter i anfald, hvor tarmen eventuelt kan rumle højt samtidigt med smerterne</li> <li>Kvalme og opkastninger</li> <li>Udspilet mave</li> <li>Manglende afgang af luft og manglende tarmbevægelser</li> </ul> <p> Hvis stoppet er langt nede i (tyktarmen), vil smerterne være af mere konstant karakter sammen med almen ubehag og svært udspilet mave. Hvis tarmstoppet er højt oppe i mavetarmkanalen, vil man have mindre udspilet mave, højere grad af smerter i anfald og kraftige opkastninger. </p> <h3>Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?</h3> <p>Hvis man får ondt i maven, kvalme og opkastninger, kan det være tegn på tarmslyng. Men smerter i maven, kvalme og opkastninger er dog ret almindelige symptomer og skyldes langt fra altid tarmslyng. Men hvis disse symptomer blive ved i mange timer/dage, og hvis man tidligere har været opereret i maven, må man mistænke tarmslyng. Hvis man bliver mere sløj og får feber, er det vigtigt at søge læge. Hvis man har smerter i maven, som tyder på akut stop i tarmpassagen (tarmslyng), vil man næsten altid blive indlagt akut på sygehus. </p> <p>Hvis man således tidligere er opereret i maven, skal man være særligt opmærksom på sådanne symptomer. Har man tillige en ny-opstået øm bule i mave eller lyske bestyrkes mistanken. Det kunne dreje sig om, at tarmen har sat sig fast og viser sig som en øm bule. Nogle gange vil patienten have et kendt brok, hvor tarmen kan sætte sig fast. Et nyopstået brok kan også give sig til kende første gang på denne måde. Således er fastklemt brok med tarmafklemning en ikke helt sjælden årsag til tarmslyng. </p> <p>Risikoen for at få tarmslyng ved kendt lyske- og bugvægsbrok kendes ikke, men det vides, at mindre end 10 % af operationer for tarmslyng skyldes indeklemt brok. </p> <h2>Hvordan er sygehistorien?</h2> <p>For at lægen skal kunne finde årsagen til smerten i maven, er det vigtigt med en grundig sygehistorie. Lægen spørger, om den syge person tidligere er opereret i maven, om vedkommende har brok, kronisk tarmbetændelse eller har en kendt kræftsygdom i maven etc. </p> <h2>Hvordan stilles diagnosen?</h2> <p>Sygehistorien giver lægen stærk mistanke om diagnosen, og ved lægens undersøgelse vil der være fund, som styrker mistanken. Dette gør, at lægen næsten altid vil indlægge den syge person akut på sygehus. </p> <p>Røntgen og CT-skanning af maven vil i de fleste tilfælde bekræfte diagnosen og vil også ofte kunne give en mistanke om, hvad der er årsagen. Hvis der er en få timer gammel øm bule, og der i øvrigt er tegn til tarmstop, vil lægen ikke altid lave skanning men i stedet blot operere akut.</p> <p> Blodprøver er vigtige for at kortlægge graden af væskemangel (<a href="~/link.aspx?_id=A080D88FE8334FC0B72C7FB372870359&_z=z">dehydrering</a>) og forstyrrelser i saltbalancen. Et øget antal hvide blodlegemer og andre betændelsestal (CRP) kan give mistanke om, at der er opstået infektion.</p> <h2>Hvorfor får man akut stop i tarmpassagen?</h2> <p>De hyppigste årsager til akut stop i tarmpassagen er <a href="~/link.aspx?_id=8F7441867EC145FEA83CF7780BB51D43&_z=z">sammenvoksninger i bughulen</a>, svulster og brok. Sammenvoksninger opstår som regel som følge af tidligere operation i maven og er den dominerende årsag til akut stop i tyndtarmen. </p> <p>Sammenvoksninger udgør næsten 2/3 af alle tilfælde med akut stop i tarmpassagen.</p> <h2>Hvordan behandler man tarmobstruktion?</h2> <p>Målet med behandlingen er at fjerne årsagen til stoppet i tarmen. Dette gør man ved at aflaste tarmen og fjerne kilden til stoppet. </p> <p>Man aflaster tarmen ved at lægge en sonde via næsen og ned i mavesækken og evt. videre til øverste del af tyndtarmen (tolvfingertarmen). Via sonden kan man suge væske op fra tarmen og derved få sænket trykket i tarmen. Man giver samtidigt rigeligt med væske og salte direkte ind i en blodåre. Antibiotika er nødvendig pga. overhængende fare for betændelse eller hvis der allerede er betændelse. Nyere principper for behandlingen vil mange steder indebære, at man meget tidligt, timer før evt. operation, begynder behandling med antibiotika.</p> <p>Den vanskelige afgørelse er, hvorvidt den syge person bør opereres eller ej. Konservativ behandling - det vil sige ikke kirurgi - er vellykket hos 40-70 % af alle, som ikke er kritisk syge, og er højest blandt dem med kun delvist tarmstop. Ved konservativ behandling går tilstanden normalt over i løbet af 24-48 timer. Hvis det tager længere tid, stiger risikoen for komplikationer, og det er da ofte nødvendigt at operere.</p> <p>I nogle tilfælde er årsagen til tarmstoppet en kræftsvulst. Kirurgen skal da afgøre, om svulsten skal fjernes, og tarmenderne syes sammen med det samme, eller om der først skal foretages et aflastende indgreb og først nogle dage senere udføres den endelige operation med fjernelse af svulsten. </p> <p>Nogle gange vil man starte den akutte behandling med at give kontrast ned i maven og med CT skanning følge, om kontrasten løber videre hen over tid.</p> <h3>Hvordan undgår jeg at få eller forværre tarmobstruktion?</h3> <p>Der er intet specielt, man selv kan gøre for at undgå tarmstop.</p> <h2>Hvordan er langtidsudsigterne?</h2> <p>I de allerfleste tilfælde er prognosen god. I 40-70 % af tilfældene går tilstanden som nævnt over af sig selv - uden at man behøver at operere.</p> <h3>Hvor hyppig er akut stop i tarmpassagen?</h3> <p>Hos patienter der indlægges for akutte mavesmerter på kirurgisk afdeling vil 10 % af disse have akut tarmslyng.</p>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">37398</TextField> <TextField Name="PageTitle">Akut stop i tarmpassagen (tarmslyng)</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Akut stop i tarmpassagen (tarmslyng)</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-01-24T14:37:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{0AC1819C-6103-4D7F-AB0A-87FC4F0E3081}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Akut stop i tarmpassagen i tyndtarm eller tyktarm opstår, når bevægelsen af tarmindhold ned gennem tarmen hindres, fordi tarmen er lukket af. De hyppigste årsager til tarmslyng er sammenvoksninger, svulster og indeklemt brok.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="ICD10">DK400, DK403, DK410, DK413, DK420, DK430, DK433, DK436, DK440, DK450, DK460, DK56, DP75, DP761 </TextField> <TextField Name="ICPC2">D99</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">ileus, tarmpassage, sammenvoksninger, tarmobstruktion, adhæsioner, tarmstop, tarmophør, tarmslyng, </TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
12.875 characters