hoerenedsaettelse-hos-aeldre-presbyakusis
Portal
/
patienthaandbogen
/
oere-naese-hals
/
sygdomme
/
indre-oere-og-balanceorganer
/
hoerenedsaettelse-hos-aeldre-presbyakusis
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-oere-naese-og-hals
symptomer
sygdomme
oevrige-sygdomme
mundhulen
spytkirtlerne
svaelget-oevre-del
svaelget-midterste-del
svaelget-nederste-del
naesen
bihulerne
indre-oere-og-balanceorganer
benign-positionel-vertigo-bppv
doevhed-og-nedsat-hoerelse
hoerenedsaettelse
hoerenedsaettelse-hos-aeldre-presbyakusis
meni-res-sygdom
stoejskade
sudden-deafness
mellemoere
ydre-oere-og-oeregang
kaeben
nervesygdomme
tandpleje
behandling
undersoegelser
illustrationer
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{B5860578-E8F1-4364-8378-041C86E000C0}" Name="hoerenedsaettelse-hos-aeldre-presbyakusis" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{B4323FD0-F048-4CBD-ADA6-D1891AA39169}" SortOrder="150" PublishDate="2010-01-18T14:24:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Alle mennesker får nedsat hørelse med tiden</li> <li>Det skyldes slitage på strukturerne i øret, specielt i det indre øre</li> <li>Det er individuelt, hvornår den nedsatte hørelse begynder, men det sker ofte i 50- til 70-årsalderen </li> <li>De første symptomer plejer at være problemer med at skelne ord, når der er baggrundsstøj </li> <li>Høreapparater er som regel til god hjælp</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er hørenedsættelse?</h2> <p>Det er almindeligt, at hørelsen bliver dårligere med alderen. Aldershøretab udvikler sig gradvist, man kalder det presbyakusis på fagsprog.</p> <p>Man regner med, at ca. 1/3 af alle over 60 år og halvdelen af alle over 85 år har nedsat hørelse i en grad, der giver daglige problemer med at høre.</p> <p>Hovedårsagerne til, at hørelsen aftager, er:</p> <ul> <li>almindelig slitage på strukturerne i det indre øre</li> <li>arvelige forhold</li> <li>udsættelse for støj</li> </ul> <p>Slitage fører efterhånden til skader i det indre øre (sneglen, cochlea). En hørenedsættelse, der skyldes skader i det indre øre, kan man ikke helbrede. Men du behøver ikke leve i en verden uden lyd. Der findes flere muligheder for at få hjælp til at høre bedre.</p> <h2>Hvad er symptomerne på hørenedsættelse?</h2> <p>Normalt mærker du en hørenedsættelse ved, at du får problemer med at opfatte, hvad der bliver sagt. Særligt hvis der er meget baggrundsstøj, for eksempel i sociale sammenhænge.<em><br> </em></p> <p>Det betyder, at du oftere og oftere må bede folk om at gentage sig, tale langsommere, tydeligere og højere. Du er nødt til at skrue op for lyden på TV og radio. Det kan ende med, at du trækker dig fra samtaler med andre, og at du ligefrem mister lysten til at være sammen med andre. </p> <p>Udover at du får sværere ved at høre svage lyde og lav tale, er det er også almindeligt, at kvaliteten af hørelsen ændrer sig, selv om lyden egentlig er høj nok. Det kalder man skelnetab.</p> <h3>Hvilke symptomer skal man være særligt opmærksom på?</h3> <ul> <li>Du har svært ved at skelne ord, når der er baggrundsstøj</li> <li>Du skruer op for lydstyrken på TV</li> <li>Du får ikke så meget ud af socialt samvær, fordi du har svært ved at høre og skelne, hvad folk taler om </li> </ul> <h3>Hvordan stilles diagnosen?</h3> <p>Der findes flere forskellige typer af høreprøver, som man kan bruge til at undersøge hørelsen med. Nogle prøver viser, om høretabet skyldes problemer i mellemøret, mens andre viser, om høretabet findes i det indre øre eller i hørenerven. Nogle prøver er ganske simple, mens andre kræver meget avanceret elektronisk udstyr.</p> <h3>Hviske- og talestemmeprøve </h3> <p>Hviske- og talestemmeprøve er de simpleste undersøgelser og kan foretages uden teknisk udstyr. De giver et skøn over hørelsen. Her bliver du bedt om at holde for det ene øre, mens lægen registrerer, om du kan høre forskellige ord, der siges til det andet øre med forskellig styrke og i forskellig afstand. Testen gentages på det modsatte øre. <br> <br> Hvis man også anvender en stemmegaffel, kan man ofte afgøre, om et høretab er lokaliseret til mellemøret eller det indre øre. </p> <p>Undersøgelsen bliver foretaget af praktiserende læger, praktiserende øre-næse-halslæger eller deres hjælpepersonale.</p> <h3>Audiometri (høreprøve) </h3> <p>En mere avanceret høreundersøgelse kaldes audiometri. Her bliver hvert øre undersøgt for sig via høretelefoner. Lyden ledes direkte til et øre ad gangen. Audiometri inddeles i toneaudiometri, taleaudiometri, tympanometri og benledning.</p> <h4>Toneaudiometri</h4> <p>Toneaudiometri bruger man til at fastlægge høretærsklen for forskellige toner. Det vil i praksis sige at fastsætte den laveste lydstyrke, du kan høre. Prøven kaldes i daglig tale blot høreprøve. Man undersøger hørelsen ved forskellige toner i bas-, mellemtone- og diskantfrekvenserne. Du bliver bedt om at markere, hvornår du hører lyden. Hver tone bliver gentaget med svagere lyd, indtil man finder det niveau, hvor lydene forsvinder.<br> <br> Ved toneaudiometri kan man oftest skelne mellem, om hørelidelsen sidder i mellemøret eller i det indre øre.</p> <p>Undersøgelsen bliver primært foretaget af praktiserende øre-næse-halslæger og på sygehusenes høreklinikker.</p> <h4>Taleaudiometri</h4> <p>Ved taleaudiometri undersøges skelneevnen for ord. Hvis man har en dårlig skelneevne, har man svært ved at skelne ordene fra hinanden, uanset hvor højt man hører dem. Hørelidelser i det indre øre medfører ofte, at skelneevnen falder, specielt i baggrundsstøj. </p> <p>Talehøreprøven bruger man til at diagnosticere hørelidelser og til at vurdere, om du vil have glæde af høreapparat. </p> <p>Undersøgelsen bliver foretaget af praktiserende øre-næse-halslæger og på sygehusenes høreklinikker. </p> <h4>Benledningstest</h4> <p>Ved undersøgelse af benledningen sendes lyd gennem knoglen bag øret via en vibrator til det indre øre. Ved at sammenligne hørekurverne ved toneaudiometri og benledning kan man afgøre, om et høretab skyldes problemer i mellemøret eller i det indre øre.</p> <p>Ved et høretab i det indre øre vil der ikke være forskel på resultatet af benledningstesten og toneaudiometrien. Hvis hørelsen er bedre ved benledningen, skyldes høretabet problemer i mellemøret, f.eks. betændelse. Det er vigtigt at afgøre, da lidelser i mellemøret ofte kan behandles med god effekt.</p> <h4>Tympanometri (måling af trykket i mellemøret)</h4> <p>Måling af mellemøretrykket bruger man primært til at undersøge mellemøret. Man får indtryk af, om der er luft (normalt) eller væske i mellemøret. Væske i mellemøret giver nedsat hørelse, da trommehindens og øreknoglernes svingninger bliver hæmmet. Man kan endvidere fastslå støjrefleks-tærsklen for forskellige toner.<br> <br> Undersøgelsen bliver foretaget af praktiserende læger, praktiserende øre-næse-halslæger og på sygehusenes høreklinikker.</p> <h2>Sådan fungerer hørelsen</h2> <p>Lyd er trykbølger, der breder sig gennem luften. Øret omdanner lydbølgerne til vibrationer i væsken i det indre øre, der igen omdannes til nervesignaler, som hjernen opfatter som lyd.</p> <p><a href="~/link.aspx?_id=0C799813EF25401CB0E89022155CC115&_z=z">Øret</a> består af fire hoveddele: det ydre øre, øregangen, mellemøret og det indre øre. Lydbølgerne passerer gennem øregangen og giver vibrationer i trommehinden.</p> <p> Trommehinden og de tre små knogler i mellemøret - hammeren, ambolten og stigbøjlen - forstærker vibrationerne og overfører dem til det indre øre via det ovale vindue. Vibrationerne forplanter sig til væsken i øresneglen (cochlea), som er en del af det indre øre med form som et sneglehus. Vibrationerne i væsken påvirker sansecellerne i øresneglen (tusindvis af bittesmå hårceller), som omdanner vibrationerne til elektriske signaler, som herefter via hørenerven overføres til hørecentret i hjernen.</p> <p>Lydstyrken og forskellige toner påvirker sansecellerne i øresneglen forskelligt og på forskellige steder. Det bevirker, at hjernen kan registrere, om lyden er svag eller kraftig og kan skelne mellem dybe toner, mellemtoner og høje toner. </p> <h2>Hvorfor får man hørenedsættelse?</h2> <p>Den hyppigste årsag til varigt nedsat hørelse er skade på øresneglen. De små hår i øresneglen kan brække eller bøje, og sansecellerne kan dø. Hvis sansecellerne eller hårene er skadede eller mangler, så bliver de elektriske signaler ikke ført lige så effektivt over til hørecentret i hjernen som før. Det giver dårligere hørelse. Det bliver sværere at høre lyde med høj frekvens (lyse toner) og at skelne ord i baggrundsstøj. </p> <p>Hørenedsættelse kan også skyldes midlertidige tilstande, f.eks. en klump ørevoks i øregangen. Dog medfører det kun hørenedsættelse, hvis øregangen blokeres helt, eller hvis der ligger ørevoks på trommehinden. Ørevoks kan påvirke hørelsen i alle aldre. Lægen kan fjerne ørevoks ved at løsne voksen, eventuelt skylle den ud eller suge den ud (hos ørelægen).</p> <p>Der findes også andre, men sjældnere årsager til nedsat hørelse:</p> <ul> <li>kronisk mellemørebetændelse</li> <li>defekt trommehinde</li> <li>forandringer i mellemøreknoglerne </li> <li>svulster i øregangen, mellemøret eller hørenerven</li> </ul> <h3>Risikofaktorer for hørenedsættelse</h3> <p>Nogle faktorer kan skade eller føre til tab af sansecellerne i det indre øre. Det gælder: </p> <ul> <li><strong>Alder</strong>. Normal slitage skader med alderen sansecellerne i det indre øre</li> <li><strong>Høje lyde</strong>. Støjbelastning i visse typer job, f.eks. i byggebranchen eller ved fabriksarbejde. Fritidsinteresser, som medfører meget støj, f.eks. fra høj musik, motorcykel, havemaskiner eller skydevåben. Disse lydkilder kan alle give skader på sansecellerne i det indre øre</li> <li><strong>Arv</strong>. Arvelig sårbarhed for nedsat hørelse</li> <li><strong>Medicin</strong>. Gentamycin, som er en type antibiotikum, kan skade det indre øre. Det samme gælder visse typer af kemoterapi. Hvis du tager meget høje doser af acetylsalisylsyre (Magnyl og lign.), kan du ofte mærke, at du får midlertidig øresusen og hørenedsættelse</li> <li><strong>Visse sygdomme</strong>. Hjernehindebetændelse (meningitis) kan skade det indre øre, og kraniebrud kan i uheldige tilfælde medføre døvhed</li> </ul> <h3>Er hørenedsættelse arveligt?</h3> <p>Hørenedsættelse optræder hos én ud af tusind nyfødte børn, og omtrent halvdelen af al varig hørenedsættelse er nedarvet. </p> <p>Nogle typer af medfødt arvelig hørenedsættelse optræder uden, at man i øvrigt fejler noget, mens andre typer er koblet til andre symptomer (syndromer). </p> <p>Med alderen stiger risikoen for hørenedsættelse og afhænger blandt andet af arvelige forhold.</p> <h2>Hvordan behandler med hørenedsættelse hos ældre?</h2> <p>Hvis høretabet skyldes en skade i dit indre øre, kan det være nyttigt at bruge et høreapparat. Det forstærker lydene og gør det dermed lettere for dig at høre. </p> <p>Hvis høretabet skyldes <a href="~/link.aspx?_id=D94D7C14831144EDA56B3CF5ED8E8D08&_z=z">ørevoks</a>, kan du få fjernet voksen hos lægen. Da ørevoks først giver hørenedsættelse, når det blokerer øregangen, kan man som regel ikke selv fjerne det. </p> <p>Hvis man har meget dårlig hørelse på grund af problemer i det indre øre, kan man få indopereret et <a href="~/link.aspx?_id=0C309BAD7E6542A6AE77C94E1642E8A8&_z=z">cochleaimplantat</a>. Det er først og fremmest et tilbud til børn, der fødes døve, eller til voksne der er blevet døve på begge ører.</p> <h3>Høreapparater </h3> <p>Den overvejende del af de høreapparater, der i dag sælges hos private forhandlere eller udleveres på offentlige høreklinikker, er af typen RIC/RITE, hvor højttaleren er placeret i kuplen, også kaldet faldskærmen eller ear tip. Det er små høreapparater, ofte med åben tilpasning i øregangen. De er yderst diskrete og relativt lette at håndtere og vedligeholde. Kuplerne er oftest fremstillet i blød silikone og findes i mange størrelser og variationer, hvilket sikrer, at de passer til brugerens øre og det specifikke høretab. I nogle tilfælde vælger man at indlejre højttaleren i en hård akrylprop, som er fremstillet ud fra en afstøbning af øregangen. De er velegnede til let til svært høretab.</p> <p>Under kuplen sidder der et ørevoksfilter. Kuplen kan tages af og vaskes eller udskiftes efter behov. Voksfilteret kan ligeledes udskiftes af brugeren. Hvor hyppigt det er nødvendigt afhænger af, hvor meget ørevoks man producerer. </p> <h4>Typer af høreapparater: </h4> <ul> <li><strong>Bag øret (<strong>ørehænger</strong>):</strong> Som navnet antyder, er selve høreapparatet placeret bag øret. Høreapparatet leder signalet via en slange eller en ledning til den støbte prop, som sidder i ydre øre. Klassisk større apparat til større høretab eller nedsat syn/finmotorik<br> <br> </li> <li><strong>RIC/RITE</strong>: Det lille høreapparat er placeret bag øret, højttaleren er placeret i kuplen/proppen. Er egnet til brugere med let til moderat høretab</li> </ul> <ul> <li><strong>Åben tilpasning</strong>: Proppen er blød og lukker ikke øregangen af for udefrakommende lyd. Er egnet til brugere med let til moderat høretab</li> </ul> <ul> <li><strong>Lukket tilpasning</strong>: Proppen er fremstillet ud fra en afstøbning af øregangen. Er velegnet til brugere med svært høretab, specielt i de dybe toner – eller hvis øregangen er så lille, at det er vanskeligt at sætte et høreapparat eller en blød prop ind i øregangen</li> </ul> <ul> <li><strong>I øret</strong>: Selve høreapparatet er indbygget i proppen (skallen) og sidder direkte i øregangen. Er egnet til brugere med let til svært høretab. Kræver en øregang af en vis størrelse. </li> </ul> <h3>Hjælpemidler</h3> <p>Høretekniske hjælpemidler kan være af stor betydning for evnen til at kommunikere med sine omgivelser og kan være en hjælp til at klare hverdagen. Det er muligt at tilslutte en streamer og en fjernbetjening til de fleste høreapparater. Mange nyere høreapparater har indbygget streamer. Med en streamer kan man f.eks. overføre lyd fra sin mobiltelefon og sit TV, direkte til høreapparaterne via bluetooth. </p> <p>Derudover findes der en række andre hjælpemidler, som f.eks. en babyalarm, et vækkeur, en røgalarm, en forstærkertelefon eller et FM-anlæg. Læs om de forskellige typer hjælpemidler på <a href="https://hmi-basen.dk/r4x.asp?linktype=680">Hjælpemiddelbasen, Socialstyrelsens hjemmeside</a></p> <h3>Hvad kan jeg selv gøre? </h3> <p>Det vigtigste er at være opmærksom på, om du i hverdagen har svært ved at høre i samværet med familie, venner og kolleger. Ofte bemærker familien et høretab på et tidligere tidspunkt, end man selv gør. Det er derfor en god ide at være lydhør overfor andres kommentarer. Det er desuden vigtigt at lægge mærke til, i hvilke situationer problemet er størst. Har man f.eks. brug for at TV'et indstilles højere end resten af familien, kan det være en kilde til irritation.</p> <h3>Hvordan undgår jeg at få eller forværre hørenedsættelse?</h3> <p>Der findes flere måder til at begrænse støjskade på dine ører: </p> <ul> <li><strong>Beskyt dine ører på arbejdspladsen</strong>. Skumpropper i øregangene giver nogen beskyttelse, men ørebøffer (hovedtelefoner) er mere effektive. Ørepropper af silikone, plastik eller gummi kan også beskytte dine ører mod ødelæggende støj. Mest avanceret er aktive/elektroniske høreværn, da du kan tale med kolleger og høre alarmer uden nogensinde at skulle tage høreværnet af. Det bedste er dog helt at undgå at blive udsat for støj, og der findes også lovgivning om støj på arbejdspladser. Se også: <a href="~/link.aspx?_id=449E3D3B5B1545689E6C44A74E183410&_z=z">tegning af støjkilder på arbejdspladsen</a></li> <li><strong>Få målt din hørelse</strong>. Overvej, om du bør få testet din hørelse regelmæssigt, hvis du arbejder i støjende omgivelser. Regelmæssig test kan opdage hørenedsættelse tidligt. Når du ved, at du allerede har mistet noget af hørelsen, bliver du lettere motiveret til at passe på din hørelse og sørge for at beskytte dig mod støj</li> <li><strong>Undgå fritidsaktiviteter, som truer hørelsen</strong>. Undgå for høj musik (over 80dB) og brug høreværn, hvis du betjener støjende maskiner eller skyder</li> </ul> <h3>Hvornår bør du søge hjælp?</h3> <p>Kontakt din læge eller en øre-næse-halslæge, hvis du har problemer med at høre. Du skal være opmærksom på, om du har nedsat hørelse, hvis du har vanskeligt ved at skelne og høre, hvad der bliver sagt i en almindelig samtale, særligt hvis der er baggrundsstøj. Det kan også være, at du (eller din partner) lægger mærke til, at du skal skrue op for lyden for at høre musik, radio eller TV.</p> <h3>Hvornår behandler man hørenedsættelse hos ældre?</h3> <p>Sundhedsstyrelsen har udarbejdet kriterier for behandling med høreapparater. Der skal, forenklet sagt, foreligge et høretab på 30 dB i mellemtonerne. Men i vurderingen af behovet for behandling med høreapparat indgår en audiologisk vurdering af høretabets karakter samt en vurdering af personens sociale situation, herunder eventuelle behov på arbejdspladsen, og hensynet til eventuelle fysiske eller medicinske faktorer. </p> <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <p>Uanset hvad man gør, forringes ens hørelse gradvist med tiden. Dette er helt naturligt, men man kan selv forsinke udviklingen ved at undgå støj.</p> <h3>Hvor udbredt er hørenedsættelse hos ældre?</h3> <p>Man regner med, at mindst 1/3 af alle over 60 år og mindst halvdelen af alle over 85 år har nedsat hørelse i betydende grad.</p> <ul> </ul> <p><strong>Se animation om høretab:</strong> </p> <p>[23VIDEO=https://film.sundhed.dk/v.ihtml/player.html?token=28808020d76a89c3df01ce360470183b&source=embed&photo%5fid=79595927|app=false]</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=8A7DBA6275F24D41B1A48C648C507884&_z=z">Hørenedsættelse hos ældre - for sundhedsfaglige</a></li> <li><a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/hvis-du-skal-ha-hoereapparat">Sundhedsstyrelsens brochure "Hvis du skal ha' høreapparat" (2015)</a></li> <li><a href="https://hmi-basen.dk/news.asp?newsid=9621&x_newstype=39">Hjælpemiddelbasen, Socialstyrelsen</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">15826</TextField> <TextField Name="PageTitle">Hørenedsættelse hos ældre (presbyakusis)</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Hørenedsættelse hos ældre (presbyakusis)</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-03-12T13:28:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{B6A1092D-F949-4FC6-9817-C458384E5F3C}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Det er almindeligt, at hørelsen bliver dårligere med alderen. Høretab, der kommer med alderen og udvikler sig gradvist, kalder man presbyakusis på fagsprog.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DH911</TextField> <TextField Name="ICPC2">H84, H85, H86</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\kack</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">høreapparat, nedsat hørelse, høretab hos ældre, presbyacusis, dårlig hørelse, hører dårligt</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
24.068 characters