anoreksi-oversigt
Portal
/
patienthaandbogen
/
psyke-hos-boern
/
sygdomme
/
anoreksi
/
anoreksi-oversigt
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
symptomer
sygdomme
adhd
anoreksi
anoreksi-behandling
anoreksi-diagnose
spiseforstyrrelser-forekomst
anoreksi-oversigt
anoreksi-prognose
anoreksi-psykoterapi
anoreksi-symptomer
bulimi
socialpaediatri
udviklingsforstyrrelser
diverse
oevrige-sygdomme
undersoegelser
illustrationer
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{58EC6F86-F8ED-4DA8-AD78-01111EB26C17}" Name="anoreksi-oversigt" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{A1CD0E9B-CF99-4361-AEE4-FD358D7D0C3F}" SortOrder="400" PublishDate="2011-03-31T11:49:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta </h2> <ul> <li>Anoreksi er en spiseforstyrrelse, hvor tanker om mad, krop og vægt er styrende og medfører et betydeligt vægttab</li> <li> Anoreksi rammer oftest piger i teenagealderen og unge kvinder, men kan også ramme unge drenge og yngre mænd </li> <li> Ved sygdommen har personen en forvrænget kropsopfattelse og en udtalt frygt for at blive overvægtig og fed </li> <li>En person med anoreksi er underernæret og kan i svære tilfælde blive livstruende syg</li> </ul> <p><strong>Symptomerne på anoreksi</strong></p> <ul> <li>Mindsket indtag af mad, særligt mad der feder</li> <li>Evt. overdreven fysisk aktivitet, selvfremkaldte opkastninger og/eller brug af afføringsmidler/vanddrivende medicin</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er anoreksia nervosa?</h2> <p>Anoreksi er en spiseforstyrrelse, hvor tanker om mad, krop og vægt er styrende og medfører et betydeligt vægttab. Selvbillede kan blive forstyrret, og personer med anoreksi ser sig selv som overvægtige, selvom kropsvægten er lavere, end hvad der er normalt i forhold til personens højde. </p> <p>Mange føler sig mindreværdige og/eller utilstrækkelige og har <a href="~/link.aspx?_id=1F09DF85FD364C44900BC0D27177E105&_z=z">angst</a>, tvangstanker og humørsvingninger.</p> <h2>Hvad er symptomerne på anoreksi?</h2> <p>De typiske tegn på anoreksi er:</p> <ul> <li>Personen undgår fedende mad, spiser stadig mindre og vælger ikke-fedende former for mad</li> <li>Personen taber sig. Når man vejer under 15 % af den forventede kropsvægt, uden der er anden årsag til det, taler man om anoreksi</li> <li>Personen motionerer overdrevent meget</li> </ul> <h3>Hvordan viser anoreksi sig?</h3> <h4>Spiser for lidt</h4> <p>Anoreksi viser sig ved at spisevaner og holdningen til mad generelt ændrer sig. En person med anoreksi begrænser sit udvalg af mad og vælger ofte at spise slankekost og små måltider på grund af ønsket om at blive slankere og tyndere. </p> <p>Mange har en intens følelse af sult og er optagede af mad. Sultfølelsen forsvinder dog med tiden, og herefter kan der komme en periode med eufori (højt stemningsleje, hvor humøret er unaturligt godt).</p> <h4>Overdreven fysisk træning</h4> <p>Ved at være fysisk aktiv dæmper man følelsen af indre uro. Det fører ofte til overdreven træning. Den overdrevne træning øger stofskiftet og fordøjelsen, hvilket fører til yderligere vægttab.</p> <h4>Manglende energi</h4> <p>Underernæringen fører efterhånden til, at kræfterne aftager, og arbejdsindsatsen bliver mindre. Personen bliver træt og mangler energi. En del får også <a href="~/link.aspx?_id=BCDA8B269FB14942BF01AC5F0BEDBB75&_z=z">søvnproblemer</a> og føler sig urolige.</p> <h4>Opkastninger</h4> <p>Følelse af at være udspilet, oppustet og utilpas efter måltider, samt frygten for at tage på, kan medføre, at personen selv fremkalder opkastninger.</p> <h4>Maveproblemer og afføringsmidler</h4> <p>Fejlernæring giver forstoppelse med hård og knoldet afføring. </p> <p>Nogle bruger afføringsmidler og vanddrivende midler for at mindske deres vægt.</p> <h3>Hvilke symptomer skal man være særlig opmærksom på? </h3> <ul> <li>Når man hurtigt bliver meget træt, føler sig udmattet og mangler energi</li> <li>Bliver forvirret og irritabel efter et hurtigt eller stort vægttab</li> </ul> <p>I disse tilfælde kan det være nødvendigt med akut behandling, og personen bør tilses af en læge hurtigst muligt.</p> <h2>Hvordan stilles diagnosen anoreksi?</h2> <p>Lægen spørger ind til både fysiske og psykiske forhold. Informationer om vægttabet og personens egen kropsopfattelse er vigtige for at stille diagnosen. Lægen foretager også en undersøgelse af kroppen for at tjekke, om der er tegn på skade som følge af spisevægringen. </p> <p>Hvis der er tegn på komplikationer, henviser lægen ofte personen til hospitalet. På hospitalet foretager man flere undersøgelser, så man kan give den rigtige behandling.</p> <h2>Hvorfor får man anoreksi og andre spiseforstyrrelser?</h2> <h4>Overgangen fra barn til voksen </h4> <p>Der er flere forskellige årsager til, at man udvikler anoreksi. Biologiske, psykiske og sociale faktorer spiller sammen.</p> <p>En af faktorerne er ængstelse for den kropslige udvikling i teenageårene. I teenageårene sker der store fysiske forandringer, og hertil kommer nye psykiske og sociale udfordringer. Hos piger ændrer kroppens facon sig, og der kommer mere kropsfedt. Det kan medføre et behov for at kunne kontrollere vægten, og anoreksi begynder ofte med en slankekur. </p> <p>Hos 15-årige raske unge i danske skoler synes over 50 %, at de vejer for meget. Men det er rent faktisk kun 10 %, der er overvægtige.</p> <p>Efter en periode med underernæring og sult medfører hormonforstyrrelser, ændret stofskifte og ændringer i hjernens områder for sult/mæthedsregulering, at man lettere kan opretholde slankekuren og vægttabet. </p> <h4>Psykiske udfordringer</h4> <p>Personligheden hos mennesker med anoreksi præges ofte af en høj grad af perfektionisme, som kan grænse til tvangshandlinger.</p> <p>Personer med spiseforstyrrelse har oftere symptomer på <a href="~/link.aspx?_id=030AD1058D79425EBB0CC3E81EDDD8CB&_z=z">depression</a> end andre.</p> <p>Børn der får anoreksi, har ofte andre psykiatriske lidelser. Det kan være <a href="~/link.aspx?_id=8A2F4B1B435643D99E7075C3D2FF76A2&_z=z">angst</a>, gennemgribende <a href="~/link.aspx?_id=97C907D3B9B642BAAADB11CBA3F807F0&_z=z">udviklingsforstyrrelse</a> eller <a href="~/link.aspx?_id=2F187E08594441AFB8D56A0420523821&_z=z">OCD</a>. </p> <h4>Familiemæssige problemer</h4> <p>Det findes ingen typisk anoreksi-familie. Det vil sige en type familie, hvor der er særlig risiko for, at et barn får en spiseforstyrrelse. Alligevel har man dog fundet ud af, at der oftere er forskellige former for problemer med kommunikation og samspil i familier med anoreksi end i andre familier. </p> <p>I familier med anoreksi er der også oftere vægtproblemer, fysisk og psykisk sygdom og alkoholisme, som man mener også har betydning for, om et barn udvikler anoreksi.</p> <h4>Omgivelsernes krav </h4> <p>Nutidens krav til det at præstere noget, og det at være vellykket, spiller også en rolle for, om man udvikler spiseforstyrrelse. Det er samtidig også ofte knyttet til det kvindelige kropsideal om at være tiltrækkende og slank. Man er ekstra udsat inden for grupper, hvor der er særligt fokus på det kropslige, fx balletdansere og modeller.</p> <h3>Er anoreksi arveligt?</h3> <p>Rent genetisk viser undersøgelser af tvillinger, at det oftere sker, at begge tvillinger får anoreksi, hvis de er enæggede. Det tyder på, at der kan være noget i generne, der øger risikoen for, at man udvikler anoreksi </p> <h2>Hvilken behandling er der?</h2> <p>Formålet med behandling af anoreksi er, at personen skal have en passende og stabil mængde mad hver dag og en stabil vægt. Det sker ved forsigtigt at øge vægten og kontrollere den hver uge.</p> <h4>Hele familien skal inddrages</h4> <p>En vægtstigning er ofte en nødvendig forudsætning for at kunne arbejde målrettet med psykoedukation (undervisning) og psykoterapi. Psykoterapi bidrager til udvikling af selvstændig, øget selvfølelse, sundt selvværd og til at gøre personens behov for kontrol mindre.</p> <p>Familierådgivning, undervisning (psykoedukation) og familieterapi er det første, man vælger at behandle med. Denne form for behandling har vist effekt i videnskabelige undersøgelser. Hos børn og unge er det vist, at familiebaseret terapi virker bedst. Denne går ud på, at forældrene overtager ansvaret for reernæring af deres syge børn, begrænser spiseforstyrret adfærd og arbejder sammen om at bekæmpe spiseforstyrrelsen. Der foregår løbende et terapeutisk arbejde med at hjælpe familiemedlemmerne til at løse konflikter og håndtere svære følelser.</p> <p>Hos unge og voksne kan behandlingsmetoder være individuel psykoterapeutisk behandling, gruppeterapi og miljøterapi. Oftest foregår behandlingen ambulant, det vil sige, at man ikke skal indlægges. I svære tilfælde kan behandlingen dog indebære, at man bliver indlagt. </p> <h4>Medicin </h4> <p>Der findes ikke nogen medicinsk behandling for anoreksi. I nogle tilfælde, hvor man samtidig med anoreksien har andre psykiske lidelser, fx depression, kan man overveje behandling med medicin.</p> <h3>Hvad kan jeg selv gøre?</h3> <ul> <li>Tal med forældre, venner, lærere og andre, hvis du ikke føler dig godt tilpas eller mistrives</li> <li>Følg de normale råd for sund kost og undgå at motionere for meget</li> <li>Ved behov for støtte og hjælp, findes der flere grupper, du kan tage kontakt til, fx i <a rel="noopener noreferrer" href="https://lmsos.dk/" target="_blank">Landsforeningen mod selvskade og spiseforstyrrelser</a></li> </ul> <h3>Hvordan undgår jeg at få eller forværre anoreksi?</h3> <p>Man kan ikke selv bestemme om man udvikler anoreksi eller ej. Men det er en god idé at tale med en voksen om sine problemer og følge de almindelige kostråd for sund kost.</p> <h3>Hvornår skal jeg søge hjælp? </h3> <p>Hvis du går og er ked af det, taber dig hurtigt eller meget, eller begynder at kaste op.</p> <h3>Hvad kan lægen eller en anden behandler gøre?</h3> <p>Lægen, sundhedsplejersken eller psykologen vil tale med dig om dine symptomer og forhold i almindelighed. Ud fra dette, samt vægt og en almindelig lægeundersøgelse af kroppen kan de anbefale, hvor du skal hjælpes.</p> <h3>Hvornår behandler man anoreksi?</h3> <p>Ved milde symptomer anbefales samtaler og støtte i hverdagen. Familie og skole inddrages.</p> <p>Ved svære symptomer eller hvis ovennævnte støtte ikke er tilstrækkelig, vil man undersøge dig igen og opstarte behandling ved psykolog eller en børne- og ungdomspsykiater. Det er sjældent nødvendigt at blive indlagt. </p> <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <p>Ved tidlig behandling og mindre vægttab er prognosen god. Børn og unge, der kommer i behandling, har også større sandsynlighed for at blive raske end voksne.</p> <p>Ca. en femtedel udvikler en anden spiseforstyrrelse (bulimi eller 'anden spiseforstyrrelse' (EDNOS)</p> <h3>Hvilke faktorer øger risikoen for kronisk anoreksi?</h3> <ul> <li>Det er flere faktorer, som kan føre til, at anoreksi bliver kronisk. For det første sker der ændringer i kroppen ved sult (hormoner og stofskifte). Dette øger risikoen for, at anoreksien opretholdes</li> <li>Sult fører til, at man bliver mere optaget af mad, og at man får svært ved at koncentrere sig om andet. Det fører til, at ens interesser kan blive indskrænkede, og at man bliver socialt isoleret</li> <li>Andre faktorer, som kan lede til et længere forløb, er en forstyrret kropsopfattelse. Den gør, at selv små vægtstigninger giver følelse af kontroltab. Det, at man oplever tilfredsstillelse ved vægttab og glæde ved den magre krop</li> <li>Hvis man har andre psykiatriske sygdomme på samme tid, fx depression eller psykose, er det sværere at blive rask. Uhensigtsmæssige familiemønstre kan også vanskeliggøre bedringsprocessen</li> </ul> <h3>Hvor mange bliver raske? </h3> <ul> <li>Sygdomsforløbet er oftest flerårigt og betydning af mulighed for opfølgende behandling er vigtig for prognosen</li> <li>Lægger man alle undersøgelser sammen vurderes det, at 42 % er blevet raske efter 2 år - og 54 % efter 5 år. Efter 10 år er andelen af raske endnu større.</li> <li>25 % oplever et kronisk forløb</li> <li>Børn og unge har en større mulighed for at blive raske, især hvis de kommer i behandling tidligt</li> </ul> <h3>Er anoreksi farligt?</h3> <p>Anoreksi er en af de psykiske sygdomme med størst risiko for at dø. Det skyldes, at livsvigtige organer bliver svækket pga. af langvarig udsultning.</p> <p>3-5 % dør af sygdommen, som regel på grund af underernæring med akutte forværringer eller selvmord.</p> <p>De kropslige komplikationer, der opstår som følge af spisevægringen, kan være: </p> <ul> <li>Forstyrret væske- og saltbalance</li> <li>Ophør af menstruation</li> <li>Forværring af kronisk sygdom </li> </ul> <h3>Hvor hyppig er anoreksi?</h3> <p>Antallet af personer med anoreksi er øget i de sidste årtier.</p> <p>5 % af alle kvinder vil på et tidspunkt i deres liv få en spiseforstyrrelse.</p> <p>Man regner med, at 90 % af personerne med anoreksi er unge piger og kvinder.</p> <h3>Kan jeg få anoreksi mere end én gang?</h3> <p>Ja, der er risiko for tilbagefald og kronisk udvikling, og en del personer med anoreksi udvikler på sigt bulimi</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=9EE3561E76164EE2836D4F8F7AA187F5&_z=z">Anoreksi, symptomer</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=BE97FC8FBB83468FAD791DFB87EF88FD&_z=z">Anoreksi, diagnose</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=E4BD4B82863A454B9584D4A941985D51&_z=z">Anoreksi, behandling</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=A12DF5FFD40C4FE59051B3DBED3F0F0E&_z=z">Anoreksi, psykoterapi</a></li> <li><a href="https://lmsos.dk/">Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1029</TextField> <TextField Name="PageTitle">Anoreksi, oversigt</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Anoreksi, oversigt</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-02-23T14:31:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{7B2BFBF2-F39B-4793-8ACF-D5B60DB7D17E}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Anoreksi er en tilstand, hvor ens selvbillede er forstyrret. Man ser sig selv som overvægtig, til trods for at kropsvægten er lavere, end det som er normalt i forhold til ens højde.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DF500, DF501, DF508, DF509</TextField> <TextField Name="ICPC2">T03, P86</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">slanke sig, spiseforstyrrelse, spisevægring</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
17.832 characters