adfaerdsforstyrrelser-hos-boern
Portal
/
patienthaandbogen
/
psyke-hos-boern
/
sygdomme
/
oevrige-sygdomme
/
adfaerdsforstyrrelser-hos-boern
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
symptomer
sygdomme
adhd
anoreksi
bulimi
socialpaediatri
udviklingsforstyrrelser
diverse
oevrige-sygdomme
adfaerdsforstyrrelser-hos-boern
angstlidelser-hos-boern
bipolar-lidelse-hos-boern-og-unge
depression-hos-boern-og-unge
mobning
psykoser-hos-boern
tics-og-tourettes-syndrom
tvangslidelser-hos-boern-og-unge
undersoegelser
illustrationer
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{1417747B-C543-485E-82FF-74C1F255E01B}" Name="adfaerdsforstyrrelser-hos-boern" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{398EDA58-92FB-44BB-9EE7-42C3F741CCDC}" SortOrder="0" PublishDate="2011-01-10T12:39:24" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Adfærdsforstyrrelser hos børn viser sig ved, at barnet igen og igen opfører sig på en måde, der er antisocial, aggressiv eller trodsig</li> <li>Opførslen skal samtidig ligge ud over det, der er normalt for barnets alder, og det der forventes i sociale sammenhænge</li> <li>Adfærdsforstyrrelser ses hyppigere hos drenge end hos piger</li> <li>Adfærdsforstyrrelser øger risikoen for, at man bliver kriminel som voksen</li> </ul> <h3>Symptomerne kan være:</h3> <ul> <li>Raserianfald</li> <li>Irritabilitet</li> <li>Vredesudbrud</li> <li>Løgne</li> <li>Slagsmål</li> <li>Vold mod dyr eller mennesker</li> <li>Tyveri og hærværk</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Det er vigtigt at finde ud af, om barnet/den unge har en psykisk lidelse, der kan ligge til grund for adfærdsforstyrrelsen</li> <li>Derudover kan man sætte ind med pædagogisk, familiemæssig og social hjælp</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er adfærdsforstyrrelser?</h2> <p>Adfærdsforstyrrelser hos børn viser sig ved, at barnet igen og igen opfører sig på en måde, der er antisocial, aggressiv eller trodsig. Opførslen ligger ud over det, der er normalt for alderen og det der almindeligvis forventes i sociale sammenhænge.</p> <p>Børn med en adfærdsforstyrrelse har en negativ adfærd, som kommer til udtryk gennem vredesudbrud, aggressivitet, trods og mobning.</p> <p>I særligt alvorlige tilfælde kan der også være tale om hærværk og stærk trang til at ødelægge, vold mod dyr og mennesker, indbrud/røveri, ildspåsættelse og stofmisbrug.</p> <h3>Ikke det samme som barnestreger</h3> <p>Mange børn og unge kan komme i en situation, hvor de i kådhed eller overmod kommer til at gøre noget, som går over stregen for socialt acceptabel adfærd. Det er også almindeligt, at yngre børn kan være stædige og endda trodsige indimellem. Om end denne adfærd stiller store krav til forældrenes opdragelsesevne og tålmodighed, er der ikke tale om en adfærdsforstyrrelse, hvis der ikke er tale om en vedvarende, alvorlig og jævnligt forekommende adfærd, der ses på tværs af forskellige områder.</p> <h2>Hvad er symptomerne på adfærdsforstyrrelser?</h2> <p>Symptomerne på adfærdsforstyrrelser kan være:</p> <ul> <li>Raserianfald</li> <li>Tilbøjelighed til at komme i skænderier</li> <li>Ulydighed</li> <li>Provokerende adfærd</li> <li>Hævngerrighed</li> <li>Irritabilitet</li> <li>Vredesudbrud</li> <li>Løgne</li> <li>Tilbøjelighed til at komme i slagsmål</li> <li>Vold mod dyr eller mennesker</li> <li>Tyveri eller røveri</li> <li>Hærværk</li> <li>Pjækkeri fra skole</li> <li>Barnet går fra hjemmet eller bliver væk om natten uden aftale </li> <li>Sætte ild til ting</li> <li>Terroriserer andre</li> <li>Seksuelle overgreb</li> </ul> <p>Hvis adfærdsproblemerne har været vedvarende og alvorlige og har stået på i betydeligt omfang i mere end 6 måneder, kan man tale om en adfærdsforstyrrelse. Derudover er det et kriterium, at adfærden ikke skyldes, at man har en anden psykiatrisk lidelse.</p> <h3>Hvilke symptomer skal man være særlig opmærksom på?</h3> <p>Alle ovenstående tegn på adfærdsforstyrrelse er alvorlige. For det første kan adfærdsændring ofte være tegn på mistrivsel eller en anden psykisk lidelse, som skal behandles. For det andet kan adfærden medføre, at barnet kommer i en uheldig spiral, hvor andre mennesker tager afstand fra barnet, som dermed bliver socialt isoleret. Det kan medføre, at adfærdsproblemerne bliver gradvist værre. </p> <p>Derfor skal du reagere, hvis dit barn vedvarende begynder at vise tegn på adfærdsforstyrrelse, også hvis det alene er de mindst alvorlige symptomer. Du skal dog være særligt opmærksom, hvis dit barn eller unge:</p> <ul> <li>Bruger farlige våben</li> <li>Er fysisk grusom mod andre</li> <li>Begår hærværk</li> <li>Sætter ild til ting</li> <li>Forsøger at begå indbrud eller røveri</li> <li>Udøver seksuel tvang</li> </ul> <ul> </ul> <h2>Hvordan stilles diagnosen?</h2> <p>Lægen taler grundigt med både barn og forældre for at danne sig et indtryk af udfordringerne. Lægen lægger vægt på, hvilken form for adfærd dit barn har, hvordan barnet udvikler sig, og hvordan det fungerer i forhold til andre. Lægen vil også spørge til, hvilke belastninger dit barn kan have været udsat for, som kan skubbe til en uhensigtsmæssig adfærd. Diagnosen stilles på baggrund af samtaler og undersøgelser af barnet.</p> <p>Hvis der opstår mistanke om, at barnet kan have en anden psykisk lidelse til grund for symptomerne, fx ADHD eller autisme, kan det være, barnet skal henvises til en børne- og ungdomspsykiatrisk speciallæge. </p> <p>Det kan også være nødvendigt at foretage forskellige supplerende undersøgelser hos en psykolog eller speciallæge. Her undersøger man forskellige funktioner/færdigheder som:</p> <ul> <li>Intelligenstest eller andre psykologiske undersøgelser</li> <li>Fysisk undersøgelse af hjerne og nervesystemet (neurologisk undersøgelse). Her tester lægen blandt andet reflekser, kraft i arme og ben, følesans, øjenbevægelser og foretager andre tests som kan vise, om der er en umodenhed i nervesystemet</li> </ul> <p>Ved en psykologisk/psykiatrisk undersøgelse lægger man vægt på, at barnet:</p> <ul> <li>Har evne til at indleve sig i andres situation</li> <li>Har tillid til andre</li> <li>Har ansvarsfølelse i forhold til egne handlinger</li> <li>Har evnen til at opleve skyld</li> <li>Har et godt forhold til jævnaldrende</li> </ul> <p>Andre ting, man vurderer, er:</p> <ul> <li>Humør</li> <li>Selvfølelse</li> <li>Koncentrationsevne</li> <li>Motorisk uro og rastløshed</li> <li>Kontrol af impulser</li> <li>Forestillinger om at blive forfulgt </li> <li>Misbrug af alkohol/narkotika</li> </ul> <h2>Hvad skyldes adfærdsforstyrrelser?</h2> <p>Adfærdsforstyrrelser opstår i et samspil imellem genetiske (arvelige) faktorer og opvækstmiljøet.</p> <p>Mange børn og unge med adfærdsforstyrrelser har også andre psykiske lidelser. Den mest almindelige psykiske lidelse, som ses samtidig med adfærdsforstyrrelser, er ADHD. Det er vigtigt at opdage, hvis barnet har en anden lidelse som fx ADHD samtidig med adfærdsforstyrrelsen. Behandling af den tilgrundliggende lidelse kan være afgørende for, om man kan afhjælpe adfærdsproblemerne. </p> <p>Adfærdsproblemer hos børn er forbundet med en række risikofaktorer: </p> <ul> <li>ADHD</li> <li>indlærings-/skolevanskeligheder</li> <li>svage sociale færdigheder og manglende konfliktløsningsevne</li> <li>lav empati</li> <li>mange konflikter i hjemmet</li> <li>opvækst i et højrisikomiljø med fattigdom, kriminalitet eller stofmisbrug </li> <li>udsættelse for vold, overgreb eller misrøgt</li> <li>forældres psykiske helbred, kriminalitet og alkoholmisbrug</li> <li>manglende varme, stabilitet og opsyn fra forældrene</li> <li>autoritær eller uensartet opdragelse.</li> </ul> <h2>Hvordan behandles adfærdsforstyrrelser?</h2> <h3>Generelt</h3> <p>Når et barn eller en ung udviser symptomer på adfærdsforstyrrelse, er det vigtigt at finde ud af, om adfærdsproblemerne kan være knyttet til andre ting, som man først og fremmest bør rette fokus imod. Der kan blandt andet være tale om: </p> <ul> <li>at barnet eller den unge er i mistrivsel på grund af andre, ubehandlede psykiatriske vanskeligheder. Det kan bl.a. være ADHD, autisme, tilknytningsforstyrrelse, angst, misbrug eller depression</li> <li>at adfærden er en reaktion på andre vanskeligheder eller problemer, som man ikke har opdaget eller hjulpet barnet med. Det kan eksempelvis være lav begavelse, sprogproblemer eller indlæringsvanskeligheder </li> <li>at barnets adfærd er en reaktion på noget, andre har gjort mod barnet. Måske er barnet er udsat for krænkelse, mobning eller andre belastninger og problemer i dagligdagen</li> <li>at barnet reagerer med adfærdsproblemer på fysisk sygdom eller sanseforstyrrelse fx hørenedsættelse.</li> </ul> <p>Behandlingen skal ske så tæt på barnets dagligdag som muligt. Det vil sige, at behandlingen sker igennem de voksne, der er omkring barnet i hjemmet, skolen og fritidsaktiviteter. Det er afgørende, at der er et tæt samarbejde med barnets forældre eller andre omsorgspersoner, og det er vigtigt at hele familiens trivsel er i fokus. Hvis forældrene har egne fysiske, sociale eller psykiske problemer, skal de have hjælp til at løse dem, for at de har overskud til at hjælpe barnet. </p> <h3>Familiebehandling </h3> <p>Behandlingen af adfærdsforstyrrelser retter sig i høj grad mod forældrene med inddragelse af barnet eller den unge i større eller mindre omfang. De fleste programmer er beregnet til grupper af forældre, men for nogle forældre/børn er individuel behandling bedre. Det kan f.eks. være, hvis forældrene har svært ved at indgå i gruppe, eller hvis barnets problemstilling er meget kompleks. Det afgøres af barnets alder, motivation og kognitive og følelsesmæssige ressourcer, hvor meget barnet eller den unge inddrages. </p> <p>Der findes i dag en række velafprøvede forældretræningsprogrammer, som overvejende hviler på kognitive adfærdsterapeutiske principper. I forældretræningsprogrammer arbejder man med at styrke forældrenes opdragelseskompetencer. Læs evt. mere om <a href="https://sbst.dk/tvaergaende-omrader/virksomme-indsatser/dokumenterede-metoder-boern-og-unge/om-virksomme-indsatser-til-boern-og-unge">de forskellige programmer i dette link</a>. Fælles for disse programmer er, at man først og fremmest fokuserer på at styrke forældrene i at udvise varme og empati og i positivt at forstærke det, når barnet viser den adfærd, som man gerne vil have. Det kan ske ved, at man giver adfærden opmærksomhed eller anerkender barnet for at gøre det rigtige. Dernæst arbejder man med tydelig kommunikation og en forudsigelig og ensartet tilgang til barnet. Mange forældre til børn med adfærdsforstyrrelser er kommet ind i en ond spiral med straf og skæld-ud, som barnet ikke længere reagerer på. Der er ofte brug for at arbejde med, hvordan man kan sætte klare rammer på en ikke-aggressiv men alligevel tydelig og forudsigelig måde.</p> <p>Når barnet eller den unge inddrages, har man fokus på at styrke barnets sociale færdigheder og barnets evne til problemløsning og vredeshåndtering.</p> <h3>Behandling med medicin </h3> <p>Man behandler kun med medicin i meget svære tilfælde og kun i kort tid. Man bruger medicin, hvis barnet har meget voldsomme og aggressive udbrud. Hvis barnet har andre børnepsykiatriske lidelser kan medicin også være relevant.</p> <h3>Aflastningsordninger </h3> <p>Igennem socialforvaltningen findes muligheder for social støtte som aflastningsordninger og støttekontaktpersoner. I de tilfælde, hvor der er alvorligt omsorgssvigt, eller hvor forældrene af anden grund ikke kan støtte barnet tilstrækkeligt i hjemmet, kan barnet blive placeret på børnehjem eller hos en plejefamilie.</p> <h3>Institutioner</h3> <p>Man behandler kun på institution i svære tilfælde, hvor behandlingen ikke kan gennemføres i hjemmet. Det kan være nødvendigt, hvis barnets adfærd er meget alvorlig og farlig for barnet selv eller for andre. Det kan også være nødvendigt, hvis forældrene selv har så store problemer, at de ikke kan hjælpe barnet tilstrækkeligt eller ikke kan overskue at indgå aktivt i behandlingen. </p> <p>Behandling på institution kan også benyttes, når anden behandling ikke har medført de ønskede resultater, eller hvor der er alvorlig psykisk sygdom ved siden af symptomerne på adfærdsforstyrrelse.</p> <h3>Hvad kan jeg selv gøre?</h3> <p>Hvis dit barn begynder at vise symptomer på adfærdsforstyrrelse, er det vigtigt, at du taler med de fagprofessionelle, der kender dit barn. Det kan være barnets pædagoger, lærere eller dit barns læge. Så kan I lægge en fælles plan for, hvordan du og dit barn får hjælp.</p> <p>I dagligdagen skal du: </p> <ul> <li>være engageret og interesseret i dit barns liv og aktiviteter</li> <li>vise varme og kærlighed overfor dit barn (undtagen i situationer, hvor barnet lige har haft en uønsket adfærd)</li> <li>lægge mærke til, når dit barn gør noget godt, og anerkend barnet for det. De fleste børn vil gradvist gøre mere af det, som de får anerkendelse og opmærksomhed for</li> <li>vælge dine kampe med omhu</li> <li>være tydelig i din kommunikation til barnet om, hvad du vil acceptere og ikke acceptere</li> <li>holde fast i de beslutninger, du har truffet, så din adfærd bliver forudsigelig og konsekvent</li> <li>bevare roen</li> <li>gøre noget godt for dig selv, så du bliver ved at have overskud til at hjælpe dit barn</li> </ul> <h3>Hvordan undgår man at få eller forværre adfærdsforstyrrelser?</h3> <p>Hvis man har begyndende symptomer på adfærdsforstyrrelse, er det vigtigt, at man søger hjælp til at ændre kurs så tidligt som muligt. Jo før man begynder at ændre sit adfærdsmønster, jo lettere er det at forandre.</p> <p><a href="https://sbst.dk/unge/kriminalitet/redskaber/problemskabende-ungegrupperinger/viden-om-boern-og-unge-i-risiko/mere-viden-om-risikofaktorer-for-boern-og-unge">Social- og boligstyrelsen</a> har beskrevet en række beskyttende forhold, som kan mindske risikoen for at få en adfærdsforstyrrelse. Der beskrives blandt andet: </p> <p>Faktorer i barnet: </p> <ul> <li>Gode kognitive evner</li> <li>Afbalanceret temperament</li> <li>Selvtillid</li> <li>Empati</li> <li>Prosociale færdigheder</li> <li>Fleksibilitet i håndteringen af vanskeligheder</li> </ul> <p>Faktorer i omgivelserne:</p> <ul> <li>En god emotionel tilknytning til mindst én af forældrene (eller anden central omsorgsperson)</li> <li>Omsorgsfuld og konsekvent opdragelse</li> <li>Forældres evner til at formidle klare normer for acceptabel og uacceptabel opførsel</li> <li>Positive relationer til lærere (rollemodeller)</li> <li>Tilknytning til prosociale jævnaldrende</li> <li>Lokale normer, der støtter prosociale holdninger og værdier</li> </ul> <h3>Hvornår skal jeg søge hjælp?</h3> <p>Det er forældrenes og daginstitutions og skolens opgave at være opmærksomme på børn og unge med adfærdsproblemer. Barnet bør henvises til nærmere undersøgelse, hvis samtaler og opmærksomhed på barnet/den unge ikke bedrer situationen.</p> <strong></strong> <h3>Hvordan udvikler tilstanden sig?</h3> <p>Børn med alvorlige adfærdsforstyrrelser har oftere end andre psykiatriske sygdomme som voksne. </p> <p>Der er øget risiko for, at børn med adfærdsforstyrrelser bliver kriminelle som unge eller som voksne. </p> <p>For at opnå en god prognose er det vigtigt, at behandlingen starter så tidligt som muligt. Desuden er det vigtigt at lægge vægt på:</p> <ul> <li>at udvikle barnets evner på mange forskellige områder</li> <li>at etablere et godt socialt netværk for barnet</li> <li>at sørge for, at barnet har god kontakt med mindst en stabil voksen</li> <li>at barnet udvikler sine sociale evner, så det får sunde, stabile relationer med andre mennesker </li> </ul> <h3>Hvor hyppig er adfærdsforstyrrelser?</h3> <ul> <li>Cirka et barn i hver skoleklasse har en adfærdsforstyrrelse</li> <li>Der er dobbelt så mange drenge som piger, som har adfærdsforstyrrelser</li> <li>Flere i byerne end på landet har adfærdsforstyrrelser</li> <li>Adfærdsforstyrrelser er hyppigere blandt socialt udsatte familier</li> </ul> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=5EE5F9E24BE84B589FDEB7595717A796&amp;_z=z">Adfærdsforstyrrelser - for sundhedsfaglige</a></li> <li><a href="https://sbst.dk/unge">Social- og boligstyrelsen</a></li> <li><a href="https://dkr.dk/flere-/kriminalitet-og-forebyggelse/risiko-og-beskyttende-faktorer">Det kriminalpræventive råd</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<p> </p>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1030</TextField> <TextField Name="PageTitle">Adfærdsforstyrrelser hos børn</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Adfærdsforstyrrelser hos børn</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-01-30T13:25:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{CD03BD7C-5D69-4959-8F7D-7E63D8D847CD}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Adfærdsforstyrrelser hos børn er karakteriseret ved et gentaget og vedvarende mønster af antisocial, aggressiv eller trodsig adfærd, som er klart brud på sociale forventninger og normer for alderen.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DF07, DF078, DF079, DF4324, DF90, DF91, DF92, DZ032, DZ032A</TextField> <TextField Name="ICPC2">P22, P23, P81</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\kack</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">aggressiv opførsel, adfærdsafvigelse, mundhuggeri, lyve, Mobning, tyveri, skulken, slagsmål, trass, uacceptabel opførsel, udfordrende opførsel, voldelig</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
21.538 characters