angstlidelser-hos-boern
Portal
/
patienthaandbogen
/
psyke-hos-boern
/
sygdomme
/
oevrige-sygdomme
/
angstlidelser-hos-boern
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
symptomer
sygdomme
adhd
anoreksi
bulimi
socialpaediatri
udviklingsforstyrrelser
diverse
oevrige-sygdomme
adfaerdsforstyrrelser-hos-boern
angstlidelser-hos-boern
bipolar-lidelse-hos-boern-og-unge
depression-hos-boern-og-unge
mobning
psykoser-hos-boern
tics-og-tourettes-syndrom
tvangslidelser-hos-boern-og-unge
undersoegelser
illustrationer
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{8A2F4B1B-4356-43D9-9E70-75C3D2FF76A2}" Name="angstlidelser-hos-boern" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{398EDA58-92FB-44BB-9EE7-42C3F741CCDC}" SortOrder="0" PublishDate="2011-01-10T13:16:35" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2> Fakta </h2> <ul> <li>Angst er en naturligt forekommende og livsvigtig følelse hos mennesker. Angst fungerer som advarselstegn i farlige situationer</li> <li>Hos nogle mennesker optræder angst i situationer, som ikke er særligt farlige. Hvis det sker i et omfang, som bliver hæmmende for udvikling og for dagligdagen, kan der være tale om en angstlidelse</li> <li>Ved en angstlidelse er frygten for bestemte situationer så voldsom, at bare tanken om at blive udsat for den frygtede situation kan udløse både: <ul> <li>symptomer fra kroppen som ondt i maven, hjertebanken, rysten, svedudbrud, svimmelhed, og kvalme</li> <li>psykiske symptomer som panikfølelse, gråd og vrede</li> </ul> </li> <li>Mennesker med angst gør typisk alt for at undgå at komme i de situationer de frygter (undgåelsesadfærd), og de bruger megen tid på at bekymre sig om situationen eller forberede sig på, at noget forfærdeligt skal ske (sikkerhedsadfærd) </li> <li>Angst hos børn og unge behandles primært med kognitiv adfærdsterapi</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2> Hvad er angst hos børn og unge? </h2> <p>Angst er en helt almindelig og livsvigtig følelse hos alle mennesker. Den fungerer som advarselstegn i farlige situationer. Hos nogle børn og unge opstår angst dog, uden at der er en reel fare, eller angsten er overdreven i forhold til den egentlige risiko. Angsten kan blive så voldsom, at det bliver hæmmende for barnets dagligdag. Når det sker, taler man om en angstlidelse.</p> <ul> <li>Når der er tale om en angstlidelse, er symptomerne overdrevne i forhold til risikoen. Bare tanken om at blive udsat for den frygtede situation kan give angstsymptomer. Et barn, der lider af angst, vil gøre alt for at komme væk fra situationen eller undgå overhovedet at komme i situationen. Barnet bruger ofte megen tid på at bekymre sig om situationen </li> </ul> <p>Typerne af angst hos børn, er på mange måder de samme, som man ser hos voksne, men bestemte angstlidelser starter ofte især i bestemte aldersgrupper. Symptomerne kan ligeledes variere afhængigt af barnets alder. </p> <p>Angsttilstande hos børn og unge omfatter:</p> <ul> <li>Angst for at blive adskilt fra mor og far (separationsangst)</li> <li>Angst for sociale situationer (social angst)</li> <li>Vedvarende ængstelighed og bekymring som præger hele hverdagen (generaliseret angst)</li> <li>Angst for bestemte ting og situationer (fobier)</li> <li>Stærk angst som kommer i anfald (panikangst)</li> </ul> <p>Symptomerne ved angst ses på flere områder:</p> <ul> <li><strong>Følelsesmæssigt</strong> kan angsten være alt fra vedvarende ængstelse eller bekymringstendens til voldsom angst eller panikfølelse. Der ses også irritabilitet og vrede eller tristhed </li> <li><strong>Kroppen</strong> reagerer typisk med stærke symptomer som for eksempel: mavepine, hovedpine, hjertebanken, svimmelhed, åndenød, kvalme, muskelspændinger eller anspændthed. Disse symptomer kan medføre, at man bliver bange for at være alvorligt syg, eller ligefrem i livsfare.</li> <li><strong>Tankerne</strong> kredser hele tiden om ting, der kan gå galt eller være farlige. Barnet overvurderer risikoen for at noget kan gå galt og undervurderer sin egen evne til at klare en svær situation </li> <li><strong>Barnets adfærd </strong>vil naturligt være enten at undgå det, som barnet er bange for, eller gøre en masse for at sikre sig imod det, som det er bange for. Barnets adfærd for at undgå situationen kan blive meget voldsom (græder, råber, stikker af, skælder ud, slår og sparker) </li> </ul> <p>Hos de fleste starter problemet gradvist, men fobier og panikanfald kan opstå pludseligt. Hver af de forskellige angsttilstande, som er nævnt ovenfor, har sine karakteristiske træk.</p> <h3>Separationsangst</h3> <ul> <li>Ved separationsangst har barnet en usædvanlig og urealistisk stor frygt for at blive adskilt fra forældre eller en anden vigtig person, som barnet er knyttet til. Angst ved adskillelse er en naturlig del af barnets udvikling omkring 8-12 mdrs. alderen, og det kan dukke op igen i periode, hvor barnet skal noget nyt fx starte i børnehave. Ved lidelsen separationsangst fortsætter angsten udover denne periode, eller den starter i perioder af barnets udvikling, hvor angst ved adskillelse ikke er almindeligt </li> <li>Barnet er bange for, at forældrene eller det selv skal komme ud for noget forfærdeligt under adskillelsen, og er bange for at miste forældrene eller andre nærtstående</li> <li>Derfor vil barnet for eksempel ikke i skole om morgenen eller sove alene i sin seng. Barnet kan vågne op mange gange om natten for at tjekke, at forældrene er til stede. Barnet vil ikke sove uden for hjemmet, eller deltage i lejrskole og lignende. Nogle børn vil ikke være i et andet rum i huset end forældrene</li> <li>Forud for adskillelse kan barnet have fysiske symptomer (for eksempel ondt i maven, hovedpine eller opkastning), og man kan se en voldsom følelsesmæssig reaktion (raseri, ulykkelig) både før, under og efter adskillelsen</li> </ul> <h3>Social angst i barndommen</h3> <ul> <li>Social angst medfører en usædvanlig stærk frygt og ubehag, når barnet skal være sammen med fremmede eller ved sociale situationer uden for hjemmet. Derfor forsøger barnet at undgå situationerne</li> <li>Barnet virker overdrevent genert overfor fremmede og evnen til at fungere socialt med andre børn og voksne uden for hjemmet er tydeligt påvirket. Dette fører til, at barnet ikke vil i skole om morgenen og undgår fritidsaktiviteter og børnefødselsdage</li> <li>Barnet klager ofte over fysiske symptomer som mavepine eller hovedpine forud for sociale situationer</li> <li>Barnet har normale sociale relationer til personer, de kender godt, og har også en normal adfærd overfor velkendte personer, for eksempel familien i hjemmet</li> </ul> <h3>Generaliseret angst</h3> <ul> <li>Barnet har overdreven ængstelse, som virker hæmmende på den daglige adfærd og funktion både hjemme, i skolen og med kammeraterne</li> <li>Angsten følges ofte af symptomer fra kroppen som hovedpine, mavesmerter, muskelspændinger, træthed og problemer med at slappe af og falde i søvn</li> <li>Barnet bekymrer sig typisk for kommende opgaver/hændelser, føler sig rastløs og anspændt, er irritabel og har svært ved at koncentrere sig</li> </ul> <h3>Fobisk angst i barndommen</h3> <ul> <li> Barnet har intens angst for specielle genstande, dyr eller situationer, for eksempel angst for dyr, højder eller blod </li> <li> Det fører efterhånden til, at barnet forventer, at det skal blive bange i en given situation </li> <li> Dermed søger barnet at undgå situationer, som kan fremprovokere angsten. For eksempel kan fobi for hunde føre til, at barnet ikke går ud, men isolerer sig hjemme, hvor det føler sig trygt </li> <li> Hvis barnet udsættes for fx en hund, fremprovokerer det med det samme urealistisk angst og voldsomme følelsesmæssige reaktioner </li> <li>Barnets angst medfører tydelig, hyppig og belastende undgåelse af situationer, hvor det bliver udsat for det, som det er bange for. Denne adfærd påvirker dagligdagen og barnets evne til at fungere normalt</li> </ul> <h3>Panikangst</h3> <ul> <li>Panikangst opstår som regel ikke før puberteten</li> <li>Panikangst er gentagne angstanfald, som sætter pludselig ind uden nogen åbenbar grund. Et angstanfald varer som regel ikke mere end 10-15 minutter</li> <li>Et angstanfald følges af hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed, følelsen af åndedrætsbesvær og dødsangst</li> <li>Den unge kan blive så bange for at få et nyt angstanfald, at han/hun kun kan være hjemme eller tæt på nogen, som kan hjælpe, hvis angsten opstår </li> </ul> <h2>Hvordan stilles diagnosen?</h2> <p>Når lægen skal stille diagnosen angst, spørges der grundigt ind til sygehistorien og symptomerne. </p> <p>Undersøgelsen af barnet foregår som regel ved en samtale. Mindre børn kan man observere, mens de leger. Man benytter ofte interview med barn og forældre og spørgeskemaer vedrørende symptomer. Nogle af spørgeskemaerne besvares af barnet/den unge selv, afhængig af alder. </p> <p>Lægen kan også foretage en undersøgelse af kroppen for at udelukke, at andre sygdomme er årsagen til symptomer som f.eks. mavesmerter, <a href="~/link.aspx?_id=E08F2ECA35FC4B679F4C8C07824AB74F&amp;_z=z">hovedpine</a> og hjertebanken.<strong></strong></p> <h2>Hvorfor får børn en angstlidelse?</h2> <p>Angstlidelser hos børn og unge skyldes flere forskellige faktorer. Både medfødte faktorer, opvækstmiljø og barnets oplevelser og livserfaringer har betydning.</p> <p>Altså kan mange forskellige forhold bidrage til udvikling af angstlidelser, herunder både genetiske faktorer, barnets temperament, måden barnet mestrer udfordringer i livet, specifikke livserfaringer og den måde forældrene mestrer både deres egne og barnets udfordringer. </p> <p><a href="~/link.aspx?_id=E4C45E5D275F40AC96AB80689A51AAE1&amp;_z=z">Depression</a> og angst hos forældre gør barnet specielt sårbart for selv at få angst, både gennem arv og opvækstmiljø. </p> <h2>Hvordan behandles angstlidelser hos børn?</h2> <p>Børn rammes ofte i løbet af deres udvikling af forskellige former for angst/frygt, der går over af sig selv med god hjælp og støtte fra familie og venner. Det er ikke farligt, og det kræver ikke behandling. Bliver angsten derimod kraftig og langvarig, er det nødvendigt at søge hjælp. Det gælder især, hvis angsten hæmmer barnet i dagligdagen, i skolen og i fritiden, eller påvirker familien for meget.</p> <p>Formålet med behandlingen er at hjælpe barnet med at genoptage sin almindelige dagligdag og tackle de følelser (fx angst) der optræder, så angst ikke bliver vedvarende og hæmmende i dagligdagen. Det er også vigtigt at sørge for, at barnet udvikler sig normalt på andre områder.</p> <p>Selvom der ikke er umiddelbare belastninger i dagligdagen, kan det være hjælpsomt at gøre en ekstra indsats for, at barnets dagligdag er præget af forudsigelighed, nærvær og masser af anerkendelse. Dette kan i sig selv afhjælpe lettere angst, og det er også et godt afsæt for angstbehandlingen. Man kan fx få gode tips til dette i bogen: <em>Fem gange mere kærlighed </em>af Martin Forster.</p> <h4>Kognitiv adfærdsterapi </h4> <p>Sundhedsstyrelsen har i 2016 udgivet en National Klinisk Retningslinje (NKR) for behandling af socialfobi, separationsangst og generaliseret angst hos børn og unge. Heri anbefaler man kognitiv adfærdsterapi frem for medicin mod angst. Retningslinjen er nu forældet, men internationale studier og retningslinjer anbefaler stadig kognitiv adfærdsterapi som den foretrukne behandling. Effekten er den samme af kognitiv adfærdsterapi som individuel behandling og som behandling i gruppeterapi.</p> <p>Læs evt. mere om <a href="https://www.angstforeningen.dk/?page=psykoterapi">kognitiv adfærdsterapi ved angst</a>.</p> <h4>Medicin mod angst </h4> <p>Hvis der ikke har været effekt af psykoterapeutisk behandling, kan der hos nogle børn være effekt af medikamentel behandling. Denne behandling skal sættes i gang af en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. </p> <h4>Lær om angst og kropslige symptomer</h4> <p>Alle familier, som har et barn med en angstlidelse, har brug for at vide noget om angst. </p> <p>Det er vigtigt at vide, at angstlidelser er almindelige, og at de kan afhjælpes og behandles. Det kræver dog tid, motivation og energi. Hvis der skal ske en forandring for barnet, kræver det, at de voksne også er parate til at ændre noget. Det er vigtigt at genkende og forstå symptomerne som angst, så både barnet og de voksne kan være opmærksomme på, at det er angsten og ikke barnet, der er problemet. </p> <p>Nogle vigtige pointer om angst er, at: </p> <ul> <li>angst er en sund og naturlig følelse, som advarer os om fare</li> <li>hvis der er fare på færde, skal man afhjælpe faren. Det kan fx være mobning, konflikter i hjemmet, skolemæssige vanskeligheder eller andet</li> <li>hos nogle mennesker optræder angst, selvom der ikke er fare på færde, en såkaldt falsk alarm</li> <li>følelsen angst er knyttet til vores måder at tænke på, vores kropslige oplevelser, og det vi gør. Når man derfor tænker, at noget er farligt, og man ikke kan klare en bestemt situation, så føler man angst og mærker kroppen reagere, fx med hjertebanken og rysten. I den situation vil man gøre alt for at undgå det farlige eller sikre sig bedst muligt imod det</li> <li>kroppens signaler ved angst kan være meget voldsomme fx mavepine, hovedpine, hjertebanken, svimmelhed, kvalme og åndenød. Signalerne kan medføre, at man bliver bange for at være alvorligt fysisk syg</li> <li>det er klogt at undgå fare, hvis situationen fx er den, at man skal løbe væk fra en flok brutale bøller med kæppe, som vil overfalde én. Hvis man derimod mærker angst i en masse situationer, hvor der ikke er så stor fare på færde, så risikerer man at bruge en masse tid og kræfter på at undgå ting, som er ufarlige, og som måske i virkeligheden ville være sjove og rare. Nogle børn er allermest bange for angsten i sig selv og glemmer, at selvom angst er meget ubehagelig, så er følelsen i sig selv ikke farlig </li> <li>angste tanker behøver derfor ikke nødvendigvis at følges af angste handlinger. Man kan øve sig i at skelne imellem en reel fare og en falsk alarm</li> <li>angst bliver mindre, når man udholder den i et stykke tid, og når man gør noget mange gange</li> <li>angste tanker bliver mindre skræmmende, når man betragter dem, som det de er: tanker - ikke nødvendigvis virkelighed</li> <li>angst påvirker hele familien </li> </ul> <h4>Forældrene skal inddrages i behandlingen</h4> <p>Som forældre til et barn, der er forpint af angst, kan man reagere med skyld, angst, sorg, overbeskyttelse, hjælpeløshed, vrede eller opgivenhed. Det er derfor vigtigt, at forældrene bliver inddraget i behandlingen. </p> <p>Det afhænger af barnets/den unges alder, familiedynamikken og barnets/den unges og familiens ønsker og muligheder, hvor meget forældrene skal inddrages. </p> <p>Familiebehandling kan være aktuelt, hvis der er problemer med samspillet mellem forældre og barn.</p> <p>Hvis en eller begge forældre selv har angst, er det en fordel, at man søger hjælp til dette, sideløbende med at barnet får behandling. </p> <h3>Hvad kan jeg selv gøre?</h3> <p>Angsten giver dig mest lyst til at undgå at gøre det, du er bange for, men det er en dårlig ide. Det vil få angsten til at vokse. </p> <p>Prøv i stedet at fokusere på, hvad du gerne vil kunne gøre og læg mærke til, hvordan du kan snyde angsten ved gradvist at gøre det, som du gerne vil, selvom du er bange. Ros dig selv, når det lykkes for dig. Så vil du måske langsomt opleve, at dine skræmmende tanker om alt det, der kan ske, er meget værre end det, du oplever i virkeligheden. Stille og roligt vil du opleve og mærke på din krop, at virkeligheden er mere fredelig og positiv, end det du frygter. Du har brug for hjælp til denne proces, så prøv at finde nogen, som kan hjælpe dig undervejs. Du kan måske aftale med dine forældre eller en god ven, at de hjælper dig med at snyde angsten, eller at I laver noget rart sammen, når du har klaret en udfordring. </p> <p>Prøv også at samle kræfter til at modstå angsten ved at gøre andre ting, som er gode for dig. Fx kan du sørge for at få god søvn, sund mad, motion og frisk luft og være sammen med mennesker, du holder af. Det kan også være, at du samler kræfter ved at høre musik, male eller lave sport. Måske har du også brug for, at der bliver taget nogle andre hensyn i en periode, så du kan bruge energien på at kæmpe imod angsten. </p> <p>Tal om din angst med én, du har tillid til. Det hjælper at dele oplevelserne med nogen, som lytter og forstår. </p> <p>Hvis du udsættes for alvorlige belastninger i din dagligdag, så fortæl det til en voksen, som du har tillid til, så du kan få hjælp. </p> <p>Undgå at bruge alkohol eller stoffer for at holde angsten på afstand. Det giver mere angst på lang sigt. </p> <h3>Hvad kan forældrene gøre </h3> <p>Fortæl jeres barn, at I er klar over, at det er angsten, der er problemet - ikke barnet. Og at I vil gøre alt, hvad I kan, for at hjælpe barnet med at overvinde angsten. </p> <p>Vær opmærksomme på, om der er noget i barnets eller i jeres families dagligdag, der ikke fungerer godt. Hvis der er konflikter eller spændinger i familien, hvis samvær og nærvær har været underprioriteret i en periode, eller hvis barnet ikke trives med kammeraterne eller i skolen, så prøv at løse disse problemer. </p> <p>Vis jeres barn, at I selv kan blive bange, og fortæl om, hvordan I arbejder med at overvinde nervøsiteten. Vis, at det er ok ikke at være perfekt. Hvis du selv har en angstlidelse, så vær opmærksom på at skelne imellem din egen angst og barnets, så du ikke kommer til at overføre angsten til barnet. </p> <p>Undgå at overbeskytte barnet, det gør bare angsten værre. Støt i stedet barnet til at klare passende udfordringer. </p> <p>Hvis jeres barns angst viser sig i skolen eller til fritidsaktiviteter, så er det en god idé at aftale med barnet, at læreren og kammeraterne ved, hvad der er på færde, så de kan hjælpe.</p> <p>Sæt jer ind i, hvordan man støtter et barn i at udfordre sin angst (se senere). </p> <p>Hvis det, I gør, ikke er nok, så søg professionel hjælp. </p> <h3>Hvordan undgår jeg at få eller forværre angst?</h3> <p>Ingen mennesker undgår at blive angste. Men hvis du hører til dem, som bliver angste, selvom der ikke er nogen stor fare på færde, kan du kan øve dig i at udholde og tackle angst, så den ikke kommer til at bremse dine muligheder for at gøre det, du gerne vil. </p> <p>Du kan blandt andet</p> <ul> <li>øve dig i at være modig og overkomme passende udfordringer</li> <li>være bevidst om, hvad der er vigtigt for dig og holde fast i at gøre disse ting, trods angsten</li> <li>sørge for at leve nogenlunde sundt ved bl.a. at sove og spise godt, få motion og frisk luft</li> <li>undgå at bruge alkohol eller stoffer for at holde angsten på afstand. Det giver mere angst på lang sigt</li> </ul> <p>Forældre kan være opmærksomme på at sikre et varmt og trygt miljø i hjemmet og være gode rollemodeller både ved at håndtere konflikter på en konstruktiv måde og ved selv at turde udholde angst og overkomme udfordringer. </p> <p>Forældre kan undgå overinvolvering i barnet og i stedet sikre barnet passende udfordringer, som giver mestringsoplevelser. </p> <h2>Hvordan udvikler angst sig?</h2> <p> En stor del af børn med angstlidelser bliver velfungerende, men uden behandling kan angstlidelser hos børn og unge blive kroniske eller tilbagevendende. </p> <p>Der er overordnet set en øget risiko for andre problemer. Det kan være nedsat social og akademisk formåen og forøget risiko for udvikling af andre angstlidelser, depression, adfærdsforstyrrelser og misbrug senere i livet. </p> <p>Nogle børn er specielt udsat for at få langvarige gener:</p> <ul> <li>Børn, som arveligt har større risiko for at få angst</li> <li>Børn, som har andre psykiatriske lidelser sammen med angsten</li> </ul> <p>Det er vigtigt at behandle angst, der giver svære symptomer. På den måde får barnet strategier til at mestre angsten. De strategier kan også benyttes, hvis angsten dukker op på et senere tidspunkt i livet.</p> <h3>Hvor hyppig er angst hos børn?</h3> <ul> <li>Angst er en af de hyppigste psykiske vanskeligheder hos børn, og rammer cirka 15-20% af alle børn og unge på et eller andet tidspunkt i løbet af deres opvækst, afhængigt af hvordan man opgør det. Hos en del af disse børn er angsten forbigående og hæmmer ikke markant barnets daglige funktion og udfoldelser</li> <li>Ca. halvdelen af børn og unge med angst har også en anden psykisk sygdom, ofte en anden type angst eller depression</li> <li>Angstlidelser forekommer hyppigst hos piger</li> </ul> <h3>Kan jeg få angst mere end én gang?</h3> <p>Ja, der er en betydelig risiko for, at man får angst senere i livet, hvis man én gang har haft angst. Derfor er det vigtigt, at behandlingen fokuserer på, at man lærer strategier til at udholde og tackle angst, så man kan mindske generne ved et evt. tilbagefald. </p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=8CF327B47F794D8382B23AA0F6A0F6A2&amp;_z=z">Angstlidelser hos barn og unge - for sundhedsfaglige</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="http://angstforeningen.dk/" target="_blank">Angstforeningen</a></li> <li><a href="https://angstforeningen.dk/vaerikkebange/">Vær ikke bange</a> (Angstforeningen)</li> <li><a href="https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/angst-hos-boern?gad_source=1&gclid=Cj0KCQiAtOmsBhCnARIsAGPa5ybh-Ku-BrmmnkektXGSCY377-5LTd48CQBua-W1ucSOjkJtry3qjq0aAhiJEALw_wcB">Psykiatrifonden</a></li> <li><a href="https://mindhelper.dk/tema/angst-og-stress/">Mindhelper</a></li> </ul> <h3>Bøger</h3> <p>Til mindre børn anbefales fx:</p> <ul> <li><em>Når man bekymrer sig for meget</em> af David Huebner</li> </ul> <p>Til forældre og unge anbefales fx:</p> <ul> <li><em>Fri af angst</em> af Barbara Hoff Esbjørn,</li> <li><em>Hjælp dit ængstelige barn: trin for trin guide til forældre</em> af Ronald M. Rapee,</li> <li><em>Børn og angst: håndbog til forældre og andre voksne omkring barnet</em> af Lisbeth Jørgensen m.fl.</li> </ul> <p>Til forældre til børn med lettere angstsymptomer anbefales desuden</p> <ul> <li><em>Fem gange mere kærlighed</em> af Martin Forster</li> </ul> <h3>Pjecer</h3> <ul> <li><a href="https://www.psykiatrien.rm.dk/undersogelse-og-behandling/angst-hos-born-og-unge/">BUA Region Midt</a></li> </ul> <h3>Video</h3> <ul> <li><a href="https://www.angstforeningen.dk/vaerikkebange/dokumentarfilm.html">Vær ikke bange</a> - Flere små videoer fra Angstforeningen</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<strong></strong> <h4></h4>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1028</TextField> <TextField Name="PageTitle">Angst hos børn</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Angst hos børn</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-01-30T10:04:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{CD03BD7C-5D69-4959-8F7D-7E63D8D847CD}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Angst er en naturlig og livsvigtig følelse hos mennesket, som hos nogle kommer til udtryk i overdreven grad, så det bliver hæmmende for udvikling og dagligdagen.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\rith</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">fobier, panik, separationsangst, skolefobi, social angst, Angstlidelser hos børn</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
28.117 characters