mobning
Portal
/
patienthaandbogen
/
psyke-hos-boern
/
sygdomme
/
oevrige-sygdomme
/
mobning
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
symptomer
sygdomme
adhd
anoreksi
bulimi
socialpaediatri
udviklingsforstyrrelser
diverse
oevrige-sygdomme
adfaerdsforstyrrelser-hos-boern
angstlidelser-hos-boern
bipolar-lidelse-hos-boern-og-unge
depression-hos-boern-og-unge
mobning
psykoser-hos-boern
tics-og-tourettes-syndrom
tvangslidelser-hos-boern-og-unge
undersoegelser
illustrationer
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{F92F70DD-8E29-4397-A021-9DF235EAB53C}" Name="mobning" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{398EDA58-92FB-44BB-9EE7-42C3F741CCDC}" SortOrder="200" PublishDate="2011-01-10T12:53:47" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Mobning defineres som en magtfuld gruppes eller enkeltpersons gentagende aggressive, nedgørende adfærd overfor en person eller kammerat med mindre magt</li> <li>Børn, der udsættes for mobning, har øget risiko for at udvikle depression, angst, psykose, selvskadende adfærd og øget risiko for selvmord</li> <li>De lider ofte i stilhed og undlader at fortælle forældre om, hvad de er udsat for, af angst for forældrenes reaktion</li> <li>Offentlige myndigheder og skoler har lavet tiltag for at begrænse mobningen blandt børn</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er mobning? </h2> <p>Mobning er det, som sker, når en person over længere tid holdes ekskluderet af en gruppe fx klassekammeraterne eller en vennegruppe. Det kan fx ske ved, at personen ignoreres, holdes udenfor, bagtales, latterliggøres eller behandles nedværdigende. </p> <p>Håndbog til Skolesundhedsarbejdet definerer mobning på denne måde: </p> <p><em>Mobning opstår, når de ekskluderende processer i en gruppe tager overhånd og glider af sporet. Når en gruppes sociale orden og positioner er truet af ændringer, kalder det på en markering af, hvem der er med og ikke med i gruppen. Processer, der marginaliserer og dømmer nogle inde-ude, kan medføde frygt og angst i gruppen. For at lindre på denne frygt for ikke at være inkluderet, finder nogle elever sammen om at ekskludere andre elever. En ny social orden opstår i gruppen. Fællesskabet markeres ved, at nogle elever bliver berøvet deres sociale anerkendelse og værdighed. De ekskluderes, udstødes og vurderes ikke egnet til fællesskabets værdighed. Foragten kan konkret ske gennem nedvurdering, bagtalelse, usynliggørelse, hån, latterliggørelse, fysisk forulempelse, ødelæggelse af ejendele, indbrud i og misbrug af sociale profiler, kommunikation og markeringer i digitale medier, fortællinger osv. </em></p> <p>Mobning kan være fysisk, fx at slå, skubbe eller sparke, men det kan også være psykisk, hvor den, som mobber, kalder offeret ubehagelige ting eller siger grimme ting om en anden enten direkte til personen eller til venner og klassekammerater. Det kan også være, at den som mobber sætter falske rygter i gang om offeret, truer det eller tvinger det til at gøre ting, det ikke vil. </p> <p>En person, som mobber, kan også holde en anden person udenfor det sociale fællesskab ved at ignorere dem eller direkte nægte dem at være med i leg, idræt eller i kammeratgruppen. </p> <p>Mobning på sociale medier sker stadig hyppigere. Når det sker, kan det hurtigt få et meget stort omfang, hvor konsekvenserne lynhurtigt bliver helt uoverskuelige for barnet. </p> <p>Mobning giver risiko for alvorlige følger for den, der udsættes for det. </p> <h2>Hvorfor er mobning et problem?</h2> <p>Mobning er ofte et udtryk for en utryg gruppekultur, hvor nogle gruppemedlemmer af frygt for selv at blive udelukket finder sammen om at udelukke andre. </p> <p>Mobning gør, at børn og unge føler sig ensomme, bliver kede af det og bange. Det kan få barnet til at tænke, at der er noget galt med det. Det kan føre til, at barnet ikke vil gå i skole eller lege med andre børn.</p> <p>Nogle af de børn, der mobbes, kan blive syge af det og få alvorlige psykiske symptomer som angst, depression eller selvskadende adfærd. Vanskelighederne kan vare ved ind i voksenlivet. </p> <p>Mobning på de sociale medier kan meget hurtigt få et meget stort og ukontrollabelt omfang.</p> <h2>Hvad karakteriserer en person der mobber?</h2> <p>Det er vanskeligt at karakterisere den typiske mobber, og ofte er der tale om, at miljøet i en gruppe er med til at gøre mobning muligt. Man kan tale om, at der er nogle tendenser. </p> <ul> <li>Grupper, hvor der er mobning, har ofte en lav tolerance for, hvilken adfærd der er acceptabel og en skarp opdeling i rigtigt og forkert. Det vil sige, at en adfærd, der ligger en lille smule ud over det, som er normen i gruppen, betegnes som afvigende og forkert. Dette forstærkes, hvis de voksne (fx lærere, pædagoger eller forældre) også har en lav tolerance for acceptabel adfærd</li> <li>Børn, der mobber, er oftere drenge end piger</li> <li>Drenge udøver især fysisk mobning, mens piger oftere udøver psykisk mobning</li> <li>Der er en højere forekomst af børn, der mobber, blandt drenge i de lidt ældre klasser</li> <li>Børn, der selv har været udsat for mobning, har større risiko for at mobbe andre, end børn der ikke har været udsat for mobning </li> <li>Passivitet overfor mobning opfattes af mobberen som en stiltiende accept </li> </ul> <h2>Hvorfor bliver nogle udsat for mobning?</h2> <p>Mobning er et tegn på en usund gruppekultur (fx i klassen eller på fodboldholdet). Mobning trives i grupper, hvor der er en meget lav tolerance over for, hvilken opførsel der er acceptabel, og hvor adfærd, der er lidt anderledes end "normen", betragtes som afvigende og "forkert". Angsten for at "træde ved siden af" kan få nogle til at slå sig sammen om at ekskludere andre. Mobning forstærkes af, at de voksne omkring børnene selv udviser lav tolerance overfor andres adfærd og fx taler dårligt om andre eller bruger et groft sprog. </p> <p>Det er en myte, at det er ydre kendetegn såsom hår, tøj eller kropsbygning, der er årsag til mobning, selvom disse kendetegn kan bruges som midler i mobningen. Det er vigtigt at huske, at mobning kan ramme hvem som helst. Forskningen viser dog, at mange børn og unge, der bliver mobbet, er forsigtige, følsomme, usikre og passive børn, som kan have svært ved at forsvare sig. Andre børn, der udsættes for mobning, er dog mere hidsige, urolige, irritable og ukoncentrerede. Der er lidt flere piger end drenge, der bliver mobbet. </p> <p>Børnerådet beskriver i en <a href="https://www.boerneraadet.dk/media/217023/BRD_Boerneindblik_Nr4_2017_Mobning_pa%CC%8A_digitale_medier_final.pdf">rapport</a> fra 2017, at 16 pct. af unge i 9. klasse er blevet mobbet på nettet inden for det seneste år. Unge, der lever i en familie med færre penge end gennemsnittet, samt unge anbragt uden for hjemmet bliver oftere udsat for digital mobning end andre unge. De unge, der er blevet udsat for digital mobning, er mere ensomme og har lavere selvværd end andre unge.</p> <h2>Hvad er tegnene på, at et barn bliver mobbet?</h2> <p>Børn, der mobbes, lider ofte i stilhed og fortæller ikke deres forældre om det. De synes, det er pinligt, og de vil ikke gøre deres forældre kede af det, eller de kan være bange for, at mobningen bliver forværret, hvis den bliver afsløret. Derfor er det ekstra vigtigt, at forældre, lærere og pædagoger er opmærksomme på børns trivsel både på gruppeniveau og for det enkelte barn. </p> <p>Der er nogle særlige advarselslamper, der kan være tegn på mobning og mobbemønstre i klassen eller et socialt gruppefællesskab: </p> <ul> <li>Højt konfliktniveau </li> <li>Manglende koncentration i klassen </li> <li>Hårdt sprog og negativt evaluerende kultur </li> <li>Meget opdelte grupperinger i klassen </li> <li>Kamp om dominansforhold og positioner i klassen </li> <li>Ekskluderende normer og mangel på ’vi’-praksis og -fortællinger </li> <li>Lav hjælpsomhed i klassen og manglende fortrolighed </li> <li>Hånende humor og latterliggørelse.</li> </ul> <p>Tegn på mobning og mobbemønstre hos den enkelte: </p> <ul> <li>Fravær fra skolen </li> <li>Psykosomatiske symptomer (hovedpine, mavepine, søvnbesvær, træthed) </li> <li>Manglende fokus og koncentration </li> <li>Svær at placere i gruppearbejde </li> <li>Aggressiv eller destruktiv adfærd </li> <li>Nervøs adfærd </li> <li>Stille indadvendt adfærd </li> <li>Ensomhed og social isolation </li> <li>Ked af det </li> <li>Tristhed og depression </li> <li>Usikkerhed, lavt selvværd og negativt selvbillede </li> <li>Skiftende eller markant andre adfærdsmønstre </li> <li>Fysiske mærker på kroppen (enten fra andre eller fra selvskade) </li> <li>Angst for skolelivet, især det sociale liv</li> </ul> <h2>Hvordan kan du hjælpe børn, som bliver mobbet?</h2> <h4>Barnet skal ikke løse det selv</h4> <p>Fortæl, at problemet kan afhjælpes, men forvent ikke, at barnet klarer det alene. Fortæl at det er meget vigtigt at bede om hjælp. </p> <p>Hvis mobningen sker på skolen, skal man involvere barnets lærer, den pædagogiske leder eller skolelederen, så de kan gøre brug af skolens antimobningsstrategi. Man skal som forælder forvente, at skolen iværksætter tiltag for at komme mobningen til livs og støtter barnet i dagligdagen. Det kan være effektivt, at skolen involverer hele forældregruppen i klassen, da mobning i en klasse er tegn på, at klassen som helhed fungerer dårligt.</p> <p>Det er vigtigt at fortælle et barn, som bliver mobbet, at det ikke er dets egen fejl.</p> <p>Red Barnet og Mary Fonden har udviklet et pædagogisk antimobbe-program <a href="http://www.friformobberi.dk/">Fri for Mobberi</a>, der retter sig mod mindre børn og de mindste skoleklasser. I programmet gives en række gode råd til forældre om, hvordan man kan være gode rollemodeller og bakke op om barnets sociale liv: </p> <ul> <li>Støt dit barn i at lege med forskellige – både i børnehaven/skolen og i fritiden.<strong><br> </strong>Det styrker børnenes fællesskab og forebygger mobning, når børnene kender hinanden godt på kryds og tværs. Når du gør en ekstra indsats for at få legeaftaler med alle – også dem, dit barn ikke plejer at lege med – så er du med til at sikre alle børn en plads i fællesskabet</li> <li>Tal ordentligt om og til andre børn, forældre, pædagoger og lærere.<br> Børn spejler sig i deres forældre, og hvis du er positiv over for børnehaven/skolen, pædagogerne, lærerne, kammeraterne og deres forældre, så vil dit barn også være det. Sig fx hej til alle – både børn og voksne – når du bringer og henter dit barn, og lær kammeraternes navne at kende</li> <li>Hold arrangementer for alle. <br> Fødselsdage betyder meget for børn. Det gør både ondt på det barn, der ikke inviteres med, og på det barn, som ingen gæster får. Bestræb jer på at invitere hele stuen/klassen – eller alle piger eller alle drenge – når I holder fødselsdag eller andre fester, og prioritér at dit barn kan være med, når andre inviterer</li> <li>Støt dit barn i at reagere, hvis en kammerat bliver udsat for noget uretfærdigt. <br> Børn, der ikke er en del af børnefællesskabet, har brug for en håndsrækning og en invitation fra en kammerat. Ros dit barn, når hun eller han hjælper en kammerat, der har brug for det. Børn, der har mod til at sige fra, og som er gode til at hjælpe og trøste andre, vokser indeni</li> <li>Vis interesse for dit barns digitale liv.<br> Børn ved, hvordan de betjener medier, men forstår dem ikke altid. Derfor har de brug for vejledning fra voksne. Vær nysgerrig og leg med – og tal med dit barn om, hvordan man også i den digitale verden udviser omtanke over for andre</li> <li>Spørg til det, hvis dit barn er ked af noget.<br> Anerkend dit barns følelser, men husk også, at der altid er flere sider af samme sag. Hjælp dit barn til at tænke over, om andre børn kunne have oplevet tingene på en anden måde i forbindelse med en konflikt og tal evt. med andre forældre, en lærer eller pædagog, inden du reagerer på en konflikt</li> <li>Vær åben og positiv, hvis andre forældre fortæller om deres barns udfordringer.<br> Det er meget svært at fortælle, at ens barn er ked af det eller har problemer i børnehaven/skolen og fx har brug for legeaftaler og kammerater. Vis interesse og åbenhed – så bliver det lettere for alle</li> </ul> <h4>Antimobbe-program</h4> <p><a href="https://www.maryfonden.dk/vores-arbejde/mobning-og-trivsel/">Mobning og trivsel</a> er et indsatsområde for Maryfonden, som blandt andet rummer programmet <a href="http://www.friformobberi.dk/">Fri for Mobberi</a>, som retter sig mod mindre børn og de mindste skoleklasser. Det rummer også konkrete råd til fx. fodbold og svømmetrænere om, hvordan de kan styrke fællesskaber og modvirke mobning. </p> <h2>Hvordan kan jeg forhindre mit barn i at mobbe andre?</h2> <ul> <li>Lad ikke dit barn få lov til at mobbe andre. Sæt klare regler for det, og sørg for, at barnet følger dem. Beløn god adfærd</li> <li>Vær sikker på, at du ved, hvad dit barn gør, og hvor de er</li> <li>Følg med i barnets adfærd på de sociale medier, og lær barnet god opførsel på disse medier</li> <li> Fortæl barnet om de alvorlige konsekvenser mobning kan have for det selv og andre</li> <li>Vær en god rollemodel ved at udvise rummelighed overfor mennesker, der er anderledes end dig. Tal pænt om dit barns klassekammerater og deres forældre. Kontroller dit temperament. Grib ikke til fysiske afstraffelser eller groft sprog </li> <li>Følg <a href="https://www.friformobberi.dk/foraeldre/">de 7 råd</a> fra antimobbeprogrammet Fri for Mobberi </li> </ul> <h2>Hvor hyppig er mobning?</h2> <p>I skolebørnsundersøgelsen blandt danske børn, fortæller 4-9 % børn og unge, at de i de seneste par måneder er blevet mobbet mindst 2-3 gange om måneden. </p> <p>Andelen af børn, som har mobbet andre, ligger imellem 1-5 %</p> <p>Der er sket et tydeligt fald i forekomsten af mobning i Danmark over de seneste 20 år. </p> <p>Børnerådet beskriver i en <a href="https://www.boerneraadet.dk/media/217023/BRD_Boerneindblik_Nr4_2017_Mobning_pa%CC%8A_digitale_medier_final.pdf">rapport</a>, at 16 pct. af unge i 9. klasse er blevet mobbet på nettet inden for det seneste år.</p> <p>Samme rapport viser, at 15 pct. af de unge i 9. klasse har mobbet andre på nettet inden for det seneste år. </p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=849DD6309EC54EA4A029893B79D4578B&amp;_z=z">Mobning - for sundhedsfaglige</a></li> <li><a href="https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2023/skoleboernsundersoegelsen_2022">Skolebørnsundersøgelsen 2022</a></li> <li><a href="https://faktalink.dk/titelliste/mobn#anchor3675">Faktalink.dk</a></li> <li><a href="http://www.friformobberi.dk/">Fri for mobberi</a></li> <li><a href="https://www.boerneraadet.dk/vores-viden/2017/materialer/boerneindblik-417-mere-end-hver-tredje-ung-som-er-blevet-udsat-for-digital-mobning-har-ogsaa-selv-mobbet-andre-paa-nettet/">Børnerådet</a></li> <li><a href="https://www.exbus.dk/index.html">Exbus</a></li> </ul> <p>En række organisationer har indsatser for at modvirke mobning eller effekterne af mobning bl.a.: </p> <ul> <li><a href="https://redbarnet.dk/vores-arbejde/mobning/">Red Barnet</a></li> <li><a href="https://mindhelper.dk/mobning-og-overgreb/mobning/">Mindhelper</a> </li> <li><a href="https://bornsvilkar.dk/det-goer-vi/mobning/">Børns vilkår</a> </li> <li><a href="https://bornetelefonen.dk/mobning/">Børnetelefonen</a></li> <li><a href="https://www.maryfonden.dk/">Maryfonden</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">14025</TextField> <TextField Name="PageTitle">Mobning af børn</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Mobning af børn</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-01-30T13:42:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{CD03BD7C-5D69-4959-8F7D-7E63D8D847CD}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Mobning er en magtfuld gruppes eller enkeltpersons gentagende aggressive, nedgørende adfærd overfor en person eller kammerat med mindre magt.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\kack</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Mobning, mobbeoffer, mobber, olweus</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
19.799 characters