psykoser-hos-boern
Portal
/
patienthaandbogen
/
psyke-hos-boern
/
sygdomme
/
oevrige-sygdomme
/
psykoser-hos-boern
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
symptomer
sygdomme
adhd
anoreksi
bulimi
socialpaediatri
udviklingsforstyrrelser
diverse
oevrige-sygdomme
adfaerdsforstyrrelser-hos-boern
angstlidelser-hos-boern
bipolar-lidelse-hos-boern-og-unge
depression-hos-boern-og-unge
mobning
psykoser-hos-boern
tics-og-tourettes-syndrom
tvangslidelser-hos-boern-og-unge
undersoegelser
illustrationer
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{E1152D8E-1B45-4EB0-B294-9A630FA60EC7}" Name="psykoser-hos-boern" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{398EDA58-92FB-44BB-9EE7-42C3F741CCDC}" SortOrder="225" PublishDate="2011-01-10T14:45:04" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li> <p>Psykose er en mental tilstand af sindssyge, hvor tænkning, sansning og sindsstemning er forstyrret på en måde, der medfører svigtende realitetssans</p> </li> <li> <p>Psykoser hos børn og unge er relativt sjældne og forekommer hos under 0,5 %</p> </li> <li> <p>Vrangforestillinger, tankepåvirkning, hallucinationer og styringsoplevelser kan være en del af billedet ved psykoser</p> </li> <li> <p>Medicin samt psyko-social behandling er de vigtigste tiltag for at hjælpe børn og unge med psykoser</p> </li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er psykoser i børne- og ungdomsalderen?</h2> <p>Piger og drenge rammes nogenlunde lige hyppigt af psykoser, og antallet stiger med alderen op gennem puberteten. Psykose er en mental tilstand af sindssyge, hvor tænkning, sansning og sindsstemning er forstyrret på en måde, der medfører svigtende realitetssans. Psykose kan optræde ved skizofreni, ved svær depression eller svær mani, i forbindelse med indtag af misbrugsstoffer eller som symptom på en fysisk sygdom. Psykose kan være forbigående, komme i episoder eller være kronisk.</p> <h3>Hvor hyppig er psykoser i børne- og ungdomsalderen?</h3> <p>Psykoser hos børn og unge er relativt sjældne og ses hos under 0,5 %. </p> <h2>Typiske symptomer og tegn på sindssygdom?</h2> <ul> <li><strong>Vrangforestillinger</strong>. Tankerne har urealistisk indhold. For eksempel at man bliver forfulgt og overvåget, eller at man er udvalgt af højere magter til at udføre en mission, der kan frelse menneskeheden. Hvis tankernes indhold er komplet urealistiske, det vil sige efter et almindeligt skøn ikke ville kunne ske i virkeligheden, kaldes vrangforestillingerne bizarre</li> <li><strong>Tankepåvirkning.</strong> For eksempel oplevelse af at andre kan sætte tanker ind i ens hoved eller stjæle ens tanker</li> <li><strong>Hallucinationer.</strong> Falske sanseindtryk. Det hyppigste er at høre stemmer. Men også synshallucinationer, følehallucinationer, lugthallucinationer eller smagshallucinationer kan forekomme</li> <li><strong>Kropslige påvirkningsoplevelser</strong> er når kropslige hallucinationer er kombineret med vrangforestillinger, der forklarer de kropslige fornemmelser. For eksempel at rumvæsener har indopereret en radiosender i ens kindtand, som man tydeligt kan mærke</li> <li><strong>Sproglige tankeforstyrrelser.</strong> Hvordan den syges forstyrrede tanker kommer til udtryk i talen. Det kan for eksempel vise sig som en ulogisk talestrøm, fuld af ejendommelige ord og udtryk, som ofte resulterer i at betydningen er uforståelig for andre. Typisk kan den syge person også danne helt nye ord, som kun har betydning for den enkelte</li> <li><strong>Styringsoplevelser.</strong> Oplevelse af at en fremmed kraft eller magt styrer ens handlinger, tanker eller tale udefra</li> <li><strong>Kataton adfærd.</strong> Fastfrysning i bestemte stillinger eller voldsom fysisk uro eller sære bevægelser</li> <li><strong>Negative symptomer.</strong> Træghed, sløvhed, følelsesaffladning, mangel på initiativ, passivitet, fattigt sprog, kontaktforstyrrelser, tom/indholdsløs adfærd, social tilbagetrækning, isolation</li> </ul> <h2>Hvorfor får man psykoser?</h2> <p>Det er ikke afklaret, hvorfor man får psykoser. Skizofreni mener man hænger sammen med en tidlig udviklingsdefekt i hjernen. Den vigtigste risikofaktor for skizofreni er genetisk (arvelig), men ikke-genetiske faktorer i personens miljø spiller også en rolle. </p> <p>Indtagelse af misbrugsstoffer, især LSD og hallucinogene svampe eller abstinenser efter alkoholmisbrug (delirium) kan øge risikoen for psykose. Komplikationer opstået i forbindelse med graviditet og fødsel, kan formentlig give anledning til en sårbarhed i barnets hjerne, som øger også risikoen for senere psykose. </p> <p>En genetisk eller anden tidligt udviklet sårbarhed der kommer til udtryk efterhånden, som barnet vokser op, kan i samspil med psykiske belastninger føre til udvikling af psykose. </p> <p>Nogle legemlige sygdomme som hjernebetændelse, epilepsi, svære stofskiftelidelser eller hjernetumorer kan give psykotiske symptomer.</p> <h2>Hvordan stilles diagnosen?</h2> <p>Børn og unge med psykotiske symptomer vil som regel blive henvist til nærmere undersøgelse. Dette vil ofte foregå i børne- og ungdomspsykiatrisk regi. </p> <p>I første omgang afklarer man, om der ligger en fysisk sygdom til grund for psykosen. Lægen foretager derfor en almindelig undersøgelse af kroppen, og der tages blodprøver for at udelukke fysiske sygdomme. Ved tegn på en fysisk sygdom vil der blive henvist til udredning, for eksempel på en børneafdeling. I de fleste tilfælde er der ikke tale om en fysisk sygdom, og barnet vil blive undersøgt af en læge (psykiater), ofte i samarbejde med en psykolog og andre sundhedsprofessionelle. </p> <p>Forældre og andre nære pårørende bliver inddraget i udredningen. De pårørendes observationer er meget vigtige i denne sammenhæng. Også lærere og pædagoger eller andre omkring barnet kan bidrage med vigtige oplysninger. Barnets udvikling og livshistorie, eventuelle misbrug og tidligere psykiske og fysiske sygdomme afklares. Udover interview med forældre og barnet selv, samt fysisk undersøgelse, suppleres der ofte med en psykologisk undersøgelse af intelligens, opmærksomhed/koncentration og hukommelse, og nogle gange anbefales en observation af barnet under indlæggelse. </p> <p>Ved mistanke om neurologisk hjernesygdom kan specielle undersøgelser som for eksempel undersøgelse af hjernen med billeddiagnostik (CT-skanning eller <a href="~/link.aspx?_id=B8A4276094D244CD8A25836EC9112D29&amp;_z=z">MR-skanning af hjernen</a>) eller <a href="~/link.aspx?_id=793D883C112044B2A513D2D3B14F87EB&amp;_z=z">EEG</a> (undersøgelse af hjernens elektriske aktivitet) udføres.</p> <h2>Hvordan behandles psykoser?</h2> <p>Målet er at dæmpe eller fjerne psykose-symptomerne og at stabilisere situationen for den syge så godt som muligt. Hvis grunden er en fysisk sygdom eller en følge af misbrug eller alkoholabstinens behandler man målrettet det. </p> <p>Personer med psykose skal under alle omstændigheder skærmes i den akutte situation for at dæmpe uro og forvirring. I visse tilfælde sker denne skærmning bedst ved indlæggelse på en børne- og ungdompsykiatrisk afdeling. Råd og information til den syge og de pårørende er en vigtig del af behandlingen, og er vigtigt for at reducere stress i familien og hos personen selv. Behandling med antipsykotisk medicin er central, men også ikke-medicinsk, psykosocial behandling er vigtig.</p> <h3>Medicin</h3> <p>Den medicin man anvender til behandling af psykotiske symptomer kaldes antipsykotika. Medicinen virker i hjernen ved at påvirke aktiviteten af såkaldte neurotransmittorer, som er de signalstoffer, der regulerer hjernens aktivitet. Antipsykotikas virkning knytter sig især til neurotransmitteren dopamin. Den antipsykotiske effekt kommer til udtryk ved at dæmpe eller fjerne de psykotiske symptomer. </p> <p>Da medicinen ikke kan målrettes til kun at ramme de områder og systemer i hjernen, som er involveret i de psykotiske symptomer, kan der opstå bivirkninger til medicinen. De nyere antipsykotika, der anbefales som førstevalg, giver i mindre grad end de gamle antipsykotika motoriske bivirkninger (stivhed i kroppen, rysten og langsomme bevægelser) og rastløshed. Men der er fortsat risiko for bivirkninger med de nyere antipsykotika, især vægtøgning og påvirkning af fedt/sukker stofskiftet. Desuden kan man se påvirkning af et hormon, der er involveret i kønshormonreguleringen, hvorved der kan opstå seksuelle bivirkninger, menstruationsforstyrrelser eller påvirkning af brystkirtlen. Patienter med hjerteproblemer observeres løbende for påvirkning af hjerterytmen.</p> <h3>Anden behandling</h3> <p>Psyko-social behandling består, udover grundig information og vejledning, af at man arbejder med familien om adfærdstilpasninger og problemløsningsstrategier. Det gør man, så der ikke stilles urealistiske krav og forventninger til den syge, og så familien kan støtte den syge i den bedste måde at forholde sig til den nye situation. </p> <p>Man vil fra behandlernes side arbejde på at skabe en tryg alliance til person og familie. Det gør man for at fastholde behandling og for at støtte personen i at genoprette bedst muligt funktionsniveau i skole, uddannelse og sociale sammenhænge. Noget behandling foregår individuelt eller med familien, mens anden behandling kan foregå i grupper af personer eller familier. </p> <p>I visse tilfælde tilbydes kognitiv psykoterapi, hvor man arbejder med at reducere de psykotiske symptomer ved at hjælpe patienten med at forholde sig til irrationelle forestillinger og tankemønstre. Der arbejdes med at støtte patienten i at udarbejde konkrete handlemuligheder til at håndtere symptomerne. </p> <p>Herudover er netværksarbejdet vigtigt, altså at der koordineres mellem personen, familien, psykiatrien og det sociale system, med henblik på at etablere relevante sociale hjælpeforanstaltninger og sikre skolegang/uddannelse/beskæftigelse tilpasset personens behov.</p> <h2>Hvordan er langtidsudsigterne?</h2> <p>Langtidsudsigterne afhænger til en vis grad af, hvilken psykose der er tale om. Under alle omstændigheder er prognosen svær at forudse i starten af et forløb, fordi psykose udvikler sig meget forskelligt. Nogle børn oplever en akut og forbigående psykose, der ikke vender tilbage. Nogle har en psykose efter indtag af rusmidler og kommer sig, især hvis misbruget ophører. Nogle personer har øget risiko for psykotiske episoder, hvis de ryger hash. </p> <p>Hvis årsagen til psykose er en fysisk sygdom, vil de psykotiske symptomer som regel forsvinde, når den fysiske sygdom behandles. I nogle tilfælde er udbruddet af en psykose et tegn på, at sygdommen skizofreni er under udvikling. Når skizofreni starter i barne/ungdomsårene er det ofte udtryk for en alvorligere sygdom, end når den starter i voksenårene. Her kan op til 80 % opleve et kronisk forløb med behov for langvarig behandlingsindsats, mens 20 % har en gunstigere prognose. En dårlig prognose for skizofreni gælder især for børn, som allerede inden psykosen startede havde omfattende problemer med funktionsnedsættelse på det sociale og begavelsesmæssige område. En lang psykotisk episode uden behandling kan også forværre prognosen. Dette betyder, at en tidligt indsættende behandling, herunder medicinsk behandling, kan have en gavnlig effekt på langtidsudsigterne. Ofte er en flerårig behandlingsindsats nødvendig, og behandlingssvigt kan øge risikoen for tilbage fald af skizofrenisygdommen.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=CDE3031D0A514ED5B91320B49C6E36B4&amp;_z=z">Akut psykose - for sundhedsfaglige</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=1D342135D91E44F3B70426FE7A85DF95&amp;_z=z">Skizofreni</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1034</TextField> <TextField Name="PageTitle">Psykoser hos børn</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Psykoser hos børn</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2018-04-06T00:00:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{33F1E3E3-496F-4088-B667-3011FB583503}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D3E16BA1-F23A-4331-8691-3BCE3C91A012}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Psykose er en mental tilstand af sindssyge, hvor tænkning, sansning og sindsstemning er forstyrret på en måde, der medfører svigtende realitetssans.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{CE72AB81-C1BF-45E6-A0F3-E51A5F6F078C}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DF20, DF21, DF22, DF23, DF24, DF25, DF28, DF29</TextField> <TextField Name="ICPC2">P02, P29, P71, P72, P73, P76, P80, P98</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anvi</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Autisme, Hallucinationer, passivitet, psykoser i børne- og ungdomsårene, sindsforvirring, sindsstemning, sløvhed, tankeforstyrrelser, træghed, vrangforestillinger</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
15.167 characters