autisme-hos-voksne-hvad-kan-jeg-selv-goere
Portal
/
patienthaandbogen
/
psyke
/
sygdomme
/
autisme
/
autisme-hos-voksne-hvad-kan-jeg-selv-goere
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
om-psykiatri
symptomer
sygdomme
mani-og-bipolar-lidelse
alkohol
angsttilstande
anoreksi
bulimi
depression
skizofreni
andre-sindslidelser
selvmord
diverse
oevrige-sygdomme
narkotiske-stoffer
laegemidler
autisme
autisme-hos-voksne-ugeskema
autisme-hos-voksne-symptomer
autisme-hos-voksne-hvad-kan-jeg-selv-goere
autisme-hos-voksne-oversigt
autisme-hos-voksne-aarsager
autisme-hos-voksne-hvornaar-og-hvor-skal-jeg-soege-hjaelp
autisme-hos-voksne-hvordan-udvikler-tilstanden-sig
autisme-hos-voksne-hvor-udbredt-er-det
autisme-hos-voksne-behandling
autisme-hos-voksne-diagnostik
undersoegelser
illustrationer
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{1FC19E03-575D-4851-BF39-14E064A75623}" Name="autisme-hos-voksne-hvad-kan-jeg-selv-goere" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{37D16CED-918A-4AE9-B305-515183BC447F}" SortOrder="300" PublishDate="2024-08-27T02:00:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Når man har autisme som voksen, er der en række praktiske strategier, som kan hjælpe med at navigere i hverdagen og forbedre ens livskvalitet <ul> <li>Få styr på daglige rutiner. Rutiner skaber forudsigelighed. De kan reducere angst ved at give en klar struktur for dagen. Man kan f.eks. lave en skriftlig tidsplan for hver dag, hvor man angiver tidspunkter for opvågning, måltider, arbejde, fritid og sengetid</li> <li>Skab en struktureret arbejds- eller studieplads. En organiseret arbejdsplads kan forbedre ens produktivitet og reducere stress</li> <li>Brug åben og ærlig kommunikation om behov, over for venner, familie og kolleger for det kan hjælpe andre med at forstå og støtte på en bedre måde. Brug gerne klare og direkte sætninger, så de forstår, hvad du har brug for</li> </ul> </li> <li>Noget af det som stresser de fleste voksne med autisme, er deres sensoriske oplevelser i hverdag. Man kan bruge hjælpemidler som kan afhjælpe ens sensoriske overbelastning og øge ens komfort. <ul> <li>Hvis man er særlig lydfølsom, kan man f.eks. bruge støjdæmpende hovedtelefoner i det offentlige rum</li> <li>Hvis man er særlig lysfølsom, kan man f.eks. bruge solbriller eller briller med farvet glas for at reducere lysfølsomhed</li> <li>Hvis man har søvnproblemer, kan en tyngdedyne om natten for nogle forbedre ens søvnkvalitet</li> </ul> </li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er autisme hos voksne?</h2> <p>Autisme hos voksne er en medfødt forstyrrelse af hjernens udvikling (en neurobiologisk udviklingsforstyrrelse). Autisme kan påvirke en persons sociale interaktion, kommunikation, interesser og adfærd.</p> <p>Diagnosen autisme stilles oftest i barndommen. Mange voksne kan dog også få diagnosen senere i livet, ofte efter at have oplevet udfordringer gennem deres ungdom og voksne liv uden at kende årsagen. </p> <p>Autismespektrumforstyrrelser (ASF) eller autismespektrumtilstande er en betegnelse, man bruger om personer, som har markante problemer med socialt samspil, social kommunikation og social forestillingsevne, samt et nervesystem, som er forskelligt fra de flestes. </p> <p>Man oplever, bearbejder og reagerer på stimuli i ens omgivelser og i sig selv på en anderledes måde. Det indbefatter forskelle i:</p> <ul> <li>hvordan man bearbejder ydre stimuli som f.eks. støj eller materialer</li> <li>ens opfattelse af indre stimuli som f.eks. sult, tørst eller smerte</li> <li>ens motoriske adfærd, som f.eks. særlige håndbevægelser ("stimming") eller talevanskeligheder</li> <li>ens kommunikation, f.eks. at man gør brug af en mere direkte måde at kommunikere på</li> <li>måden man bearbejder informationer. Man er f.eks. mere optaget af detaljer <strong></strong>og mindre optaget af forståelse for sammenhænge</li> </ul> <h3>Hvad kan jeg selv gøre?</h3> <p>Der er en række praktiske strategier, som kan hjælpe med at navigere i hverdagen og forbedre ens livskvalitet. Det er vigtigt at eksperimentere med forskellige teknikker og tilpasse dem til sine unikke behov og præferencer. </p> <p>Husk også at søge støtte fra professionelle, når det er nødvendigt. Vær åben for at prøve nye metoder, der kan hjælpe dig med at trives.</p> <h4>Få styr på de daglige rutiner</h4> <p>En af de første ting det er godt at få styr på er ens daglige rutiner. Rutiner skaber forudsigelighed. De kan reducere angst ved at give en klar struktur for dagen. Man kan f.eks. lave en skriftlig tidsplan for hver dag, hvor man angiver tidspunkter for opvågning, måltider, arbejde, fritid og sengetid. </p> <p> Man kan bruge planlægningsværktøjer som digitale kalendere (Google Calendar, Outlook) eller fysiske planlægningsbøger. Man kan lave to-do lister og finde påmindelsesapps til at holde styr på opgaver og aftaler. Eksperimenter med forskellige apps for at finde dem, der passer bedst til dit behov. Der findes apps som Todolist eller Trello til at organisere opgaver og projekter, og man kan indstille påmindelser for vigtige deadlines og aftaler efter ens eget behov.</p> <p> Man kan starte dagen med en fast morgenrutine, såsom at vågne kl. 7, tage et bad, spise morgenmad og tjekke ens dagsplan. Dette kan hjælpe med at skabe en stabil start på dagen. </p> <p>Hvis man har svært ved at overskue sine opgaver, kan man dele større opgaver op i mindre dele. På den måde undgår man at blive overvældet og gør det lettere at komme i gang. Identificér f.eks. store opgaver og opdel dem i specifikke, mindre trin. Lav tjeklister for hver delopgave og kryds dem af efterhånden, som du fuldfører dem. </p> <p>Hvis man skal rengøre huset, kan man fx opdele opgaven i: </p> <ol> <li>Støvsugning af stuen</li> <li>Tørre støv af i soveværelset</li> <li>Rengøre badeværelset osv.</li> </ol> <h4>Skab struktur på arbejds- eller studieplads</h4> <p>Det er ligeledes vigtigt at skabe en struktureret arbejds- eller studieplads. En organiseret arbejdsplads kan forbedre ens produktivitet og reducere stress. </p> <p>Man kan helt praktisk holde ens arbejdsområde ryddeligt og organiseret ved brug af skuffe inddelere, hylder og opbevaringsbokse til at holde tingene på plads. Man kan sørge for, at ens arbejdsredskaber, opladere og materialer er let tilgængelige, og at der ikke er unødvendigt rod på ens skrivebord. </p> <p>Det kan være vigtigt at prøve at have en åben kommunikation med kolleger og ledere, for at skabe et mere støttende miljø på arbejdet. Hvis man er komfortabel med det, så kan man fortælle ens kolleger og ledere om ens behov og udfordringer på en respektfuld og åben måde. </p> <p>Man kan bede om tilpasninger, der kan hjælpe en med at udføre sit arbejde effektivt. Hvis man har brug for et stille arbejdsområde, kan man sige: "Jeg arbejder bedst i et roligt miljø. Er det muligt at finde et mere stille sted, hvor jeg kan arbejde?"</p> <h4>Sociale strategier</h4> <p>Det er vigtigt at gøre sig tanker om og have en plan for, hvordan man skal kommunikere sine autistiske behov til andre. De fleste mennesker vil gerne hjælpe, hvis de ved, at man har behov for særlige hensyn. Det er en hjælp, hvis man kan bruge åben kommunikation om ens behov, for det kan hjælpe andre med at forstå og støtte på en bedre måde. Det er en god idé at være åben og ærlig over for ens venner, familie og kolleger om ens behov og udfordringer. Brug gerne klare og direkte sætninger, så de forstår, hvad du har brug for.</p> <p>Nogle voksne med autisme føler sig ensomme eller isolerede fra andre, og har en længsel efter at have venner eller være i et fællesskab. En del af autismens væsen er, at det lige præcis er vanskeligt for mange at etablere venskaber eller at være en del af en gruppe. Her kan det være en idé, hvis ens interesser kan skabe platform for socialt fællesskab med andre. Hvis man kan blive en del af en organisation, en skakklub, et kor, en strikkeklub, et online fællesskab eller interesser med fysisk fremmøde, så undgår man at blive isoleret.</p> <h4>Sæt grænser og få overblik over, hvad der tager energi og hvad der tilfører energi</h4> <p>Mange voksne med autisme bruger meget energi hver eneste dag på aktiviteter og ting, andre mennesker ikke bruger energi på. Det kan være en stor hjælp at give sig selv lov til at sætte grænser, så man bedre kan beskytte sin tid og energi, hvilket kan reducere stress. </p> <p>Man kan bruge en strategi til at blive klar over ens energiregnskab og notere hvilke aktiviteter, som tager ens energi og hvilke aktiviteter, som tilfører en energi. Man kan lære at sige nej til sociale aktiviteter, der kan være udmattende. Man kan planlægge tid til sig selv, hvor man kan lade op uden forstyrrelser. Hvis man f.eks. føler sig overvældet af en social invitation, kan man sige: "Tak for invitationen, men jeg har brug for noget tid for mig selv den dag."</p> <h4>Selvpleje</h4> <p>Regelmæssig motion kan reducere stress, forbedre humøret og øge den generelle sundhed. Man kan finde den form for motion, man bedst kan udføre, og gøre det til en del af ens rutine. Det kan være gåture, løb, svømning eller yoga. Man kan f.eks. planlægge daglige gåture på 30 minutter i naturen. Dette kan hjælpe med at reducere stress og forbedre ens mentale velbefindende.</p> <p>På samme måde er det afgørende vigtigt med en sund kost og tilstrækkelig søvn, for ens generelle trivsel og som hjælp med at reducere symptomer. Man bør spise en afbalanceret kost med masser af frugt, grøntsager, fuldkorn og protein og sørge for at få 7-9 timers søvn hver nat. Man kan f.eks. lave en madplan, der inkluderer sunde måltider og snacks. Og man kan oprette en aftenrutine, der hjælper en med at slappe af før sengetid, såsom at læse en bog eller tage et varmt bad.</p> <h4>Reducer sensorisk stress</h4> <p>For de fleste voksne med autisme er det særligt stress, som forstærker ens vanskeligheder og reducerer ens kapacitet for at lykkes med de ting, man gerne vil. Noget af det som stresser de fleste voksne, er deres sensoriske oplevelser i hverdagen. Det er en stor hjælp at kende sine sensoriske triggere. Så kan man undgå ubehagelige situationer og forberede sig på dem. </p> <p>Hvis man er særlig lydfølsom, kan man bruge støjdæmpende hovedtelefoner i det offentlige rum eller på studie- eller arbejdspladser. Man kan bruge hjælpemidler som kan afhjælpe ens sensoriske overbelastning og øge ens komfort. Man kan f.eks. bruge solbriller eller briller med farvet glas for at reducere lysfølsomhed, eller tyngdedyner om natten for at forbedre ens søvnkvalitet. </p> <p>Man kan også bruge forskelligt fidget-legetøj for at reducere stress i løbet af dagen, eller hækle- eller strikketøj for at afstresse.</p> <h4>Brug teknikker til afslapning og brug tid på aktiviteter som du nyder</h4> <p>Det kan også være hjælpsomt at lære forskellige teknikker til afslapning. Det kan reducere stress og forbedre ens mentale sundhed. Man kan øve teknikker som dyb vejrtrækning, meditation eller progressiv muskelafslapning dagligt. <br> <br> Der findes en række forskellige apps som Headspace eller Calm for guidet meditation. Man kan f.eks. bruge 5-10 minutter hver morgen til at praktisere dyb vejrtrækning. Træk vejret dybt ind gennem næsen, hold vejret i et par sekunder, og ånd langsomt ud gennem munden.</p> <p>Det er også hjælpsomt mod stress regelmæssigt at bruge tid på aktiviteter, som man nyder og får en til at slappe af. Det kan forbedre ens generelle trivsel og hjælpe en med at håndtere stress. Man kan f.eks. afsætte tid i sin dagsplan til aktiviteter, man nyder og som får en til at slappe af. Man skal bare sørge for, at denne tid er uforstyrret og dedikeret til en selv. Man kan f.eks. planlægge 30 minutter hver aften til at læse en bog, tage et afslappende bad eller lytte til beroligende musik.</p> <h2>Vil du vide mere? </h2> <ul> <li><a href="https://www.autismeforeningen.dk/">Autismeforeningen</a></li> <li><a href="https://autisme-asperger.dk/">Autisme- og Aspergerforeningen</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.xn--svrautisme-e6a.dk/" target="_blank">Svær autisme</a> -forening for pårørende</li> <li><a href="https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/autisme-autismespektrumforstyrrelser">Psykiatrifonden: Autisme</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=245C1BE117884790B5563286CC8AA546&_z=z">Autisme hos voksne – oversigt</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=8C0F362BBFD2457C9BFD183B3B0745B0&_z=z">Autisme hos voksne - symptomer</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=4E8DF755CC594BAEB0D23544D53D3C0A&_z=z">Autisme hos voksne - diagnostik</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=8068502127AC451E8C2ABF58B4566163&_z=z">Autisme hos voksne - årsager</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=830921CE522B42CD8D64B21149FC9A9D&_z=z">Autisme hos voksne - ugeskema</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=0BD6276B236F48A69C9D063EAE0D47A2&_z=z">Autisme hos voksne - hvor skal jeg søge hjælp?</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=19526FB798104E638A7E8413EDDB8671&_z=z">Autisme hos voksne - hvordan udvikler tilstanden sig?</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A9D55580A12A482EB7708F4A4B90B848&_z=z">Autisme hos voksne - hvor udbredt er det?</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">40673</TextField> <TextField Name="PageTitle">Autisme hos voksne - hvad kan jeg selv gøre</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Autisme hos voksne - hvad kan jeg selv gøre</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{1D54E1F3-2BD4-4B99-8C1C-9F4E3AA5F660}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Autismespektrumforstyrrelser (ASF), autismespektrumtilstande, udviklingsforstyrrelse, autisme hos voksne</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
16.256 characters