Det gode moede mellem LGBT person og sundhedsvaesen
Portal
/
patienthaandbogen
/
sundhedsoplysning
/
LGBT
/
Det gode moede mellem LGBT person og sundhedsvaesen
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
LGBT
Hvad er LGBT
Saerlige sundhedsforhold for danske LGBT personer
Seksuel orientering
Det gode moede mellem LGBT person og sundhedsvaesen
Transkoennethed -koensinkongruens
Variationer og forstyrrelser i biologisk koensudvikling
idraet-og-motion
kost
overvaegt
alkohol
diverse3
ny-listeside
ny-listeside
rygning
soevn
soevn-temaside-test
Tema-om-sexsygdomme
narkotiske-stoffer
indeklima
ny-listeside
diverse
medicininformationer
retsmedicin
tema-alkohol
tema-rygning
tema-barnets-foerste-tid
tema-sexsygdomme
animationer
Illustrationer
Laegens hjoerne
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{D8E9BB91-24DB-47AD-BE2D-8685511C65D5}" Name="Det-gode-moede-mellem-LGBT-person-og-sundhedsvaesen" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{0C1BF920-1DBB-45E8-86C7-57D9C8B5BA60}" SortOrder="500" PublishDate="2020-03-06T11:07:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>LGBT-personer har nøjagtigt de samme problemer med helbredet som alle andre mennesker, der går til lægen. Der er dog visse sundhedsproblemer, som forekommer hyppigere hos LGBT-personer, og som man derfor skal være særligt opmærksom på</li> <li>Du bør tale med din læge om din seksualitet eller kønsidentitet, når det er relevant for dig, og det føles rigtigt at gøre det</li> <li>Hvis du har spørgsmål eller usikkerhed vedrørende din seksualitet eller kønsidentitet, kan lægen ofte hjælpe dig</li> <li>Du og din læge bør kunne tale åbent sammen og vise hinanden tillid. Også når det gælder køn og seksualitet, som er fundamentale aspekter af liv og livskvalitet</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<div> </div> <h2>Lægen er en vigtig ressource for dig som LGBT-person</h2> <div>LGBT-personer har nøjagtigt de samme problemer med helbredet som alle andre mennesker, der går til lægen. Der er dog visse sundhedsproblemer, som optræder hyppigere hos LGBT-personer, og som man derfor skal være særligt opmærksom på. For som gruppe betragtet er LGBT-personer i højere grad end andre udsat for fordomme, negative holdninger, chikane og vold. Dette kan udløse stress og i værste fald føre til uhensigtsmæssig livsstil, psykiske problemer, selvskade og tanker om selvmord. Den øgede forekomst af især psykisk mistrivsel blandt LGBT-personer kan sundhedsvæsenet være med til at gøre noget ved.</div> <p>Den praktiserende læge er en nyttig ressource for hele befolkningen – også når det gælder LGBT-personers sundhed og livskvalitet i meget bred forstand. Det gælder også på områder, som du måske ikke lige forestiller dig. Med sin erfaring og solide faglighed har din egen læge blik for de aspekter af dit liv, som kan true – eller styrke – din sundhed. Og lægen er vant til at tale om svære og sensitive emner med sine patienter.</p> <div> <br> Der er mange forskellige sammenhænge mellem sundhed og det at være LGBT-person, som du måske ikke selv har tænkt på. At være meget alene eller have svære eksistentielle overvejelser kan give dårlig trivsel, hvilket igen kan slide på sundheden. Fx er det for nogle LGBT-personer stressende at tumle med komplekse spørgsmål om identitet. Hvem er jeg? Hvad er jeg egentlig til seksuelt? Tør jeg eksperimentere? Skal jeg ”springe ud” – og som hvad?</div> <div> </div> <div>Hvis man ikke har nogen at støtte sig til, kan den slags overvejelser medføre, at man bliver usikker, angst, nedtrykt, ensom eller får svært ved at passe ordentligt på sig selv. Det sidste kan føre til risikosituationer og misbrug af alkohol eller illegale stoffer. Dårlig trivsel kan også vise sig som ondt i maven, hovedpine, problemer med at koncentrere sig, søvnbesvær eller forhøjet blodtryk. Alt sammen problemer, som lægen kan hjælpe dig med.</div> <div> <br> Også oplevelser af ”usynliggørelse”, diskrimination, chikane, mobning, fysisk vold eller seksuelle grænseoverskridelser er faktorer, som kan påvirke dit helbred i negativ retning. Og også her kan lægen hjælpe dig.</div> <h2>Hvorfor bør jeg tale med min læge om min seksuelle orientering?</h2> <div>Du bør tale med din læge om din seksualitet, når det er relevant for dig, og det føles rigtigt at gøre det. Så får du bedst mulig hjælp og råd.</div> <ul> <li>Konkret viden om dit liv og din adfærd er nødvendig for at skabe en tryg dialog med lægen, så vedkommende kan hjælpe dig med de udfordringer, som netop du står overfor. Jo mere lægen ved, jo lettere er det for ham eller hende at tilbyde dig den rigtige rådgivning og behandling</li> <li>Hvis lægen ikke ved, hvordan du foretrækker at dyrke sex, får du måske heller ikke tilbudt de tests for sexsygdomme, der er relevante for dig. Lægen kan heller ikke vejlede dig fornuftigt om fx ”sikker sex”</li> <li>Hvis din læge kender til, at du har en partner og desuden kender din partners køn, har lægen lettere ved at igangsætte en målrettet indsats for at gavne din sundhed og trivsel. Lægen har brug for at forstå din sundhed i forhold til hele din sociale situation, herunder dit eventuelle parforhold og dit sociale netværk</li> <li>For nogle sygdommes vedkommende kan det være vigtigt at screene, vaccinere, rådgive eller behandle de mennesker, som du regelmæssigt dyrker sex med</li> </ul> <h2>Hvorfor bør jeg tale med min læge om min kønsidentitet?</h2> <p>Hvis du har spørgsmål eller er usikker vedrørende din kønsidentitet, kan lægen ofte hjælpe dig – uanset om det drejer sig om en åben snak om dine tanker og bekymringer eller om noget mere konkret så som medicinske muligheder og sundhedstilbud, fx hormonbehandling.</p> <p>Det er vigtigt, at lægen forstår dig og din krop bedst muligt. Når lægen kender til dine følelser og overvejelser omkring køn, har vedkommende også de bedste forudsætninger for at give dig den rådgivning og behandling, du har brug for.</p> <h2>Klar tale skaber dialog og kvalitet</h2> <div>Det er vigtigt at være så åben som muligt om, hvem du er som person, og hvad du tidligere har oplevet. Jo mere lægen ved om dig, din familie og dit miljø, jo bedre kan han eller hun hjælpe dig. Praktiserende læger foretrækker at se deres patienter som ”hele mennesker” – og møde dig i øjenhøjde, der hvor du er og ikke der, hvor lægen antager eller gætter på, at du er. Det er lettere, hvis du fortæller åbent om dine ønsker og behov. For så undgår lægen at bygge sin rådgivning på antagelser eller gætterier.<br> <br> Hvis ikke du selv fortæller om din LGBT-baggrund, hvor det er relevant, og situationen indbyder til det, bør lægen spørge dig om det. Det er langt bedre end at antage eller gætte. Er du eller lægen for genert til at tale om sex, kan en forståelse mellem jer godt være antydet eller uudtalt, men dette giver desværre et for stort spillerum for misforståelser og fejlbehandling. Det er bedre at tale om tingene direkte.<br> <br> </div> <div>Hvis lægen kender din <a href="~/link.aspx?_id=93B628EE637B4EA2A103FF36D1CD4D7A&_z=z">seksuelle orientering</a> eller kønsidentitet, får han eller hun hurtigere den nødvendige information for at kunne forstå dine behov og give dig den rigtige vejledning eller behandling.</div> <h2>Find en læge, du har tillid til</h2> <div>Du og din læge bør kunne tale åbent sammen og vise hinanden tillid. Også når det gælder køn og seksualitet. Det giver det bedste grundlag for samarbejde og dialog imellem jer. Hvis en læge ikke vil tale med dig om din trivsel i tilknytning til din seksuelle orientering eller kønsidentitet, er du i din gode ret til at insistere. Seksuel orientering og kønsidentitet er som nævnt vigtige aspekter af din samlede sundhed.</div> <div> </div> <div>Hvis du fornemmer, at din læge ikke forstår dig, eller at kemien imellem jer er dårlig, kan du skifte til en anden læge. Spørg i din omgangskreds, hvem de kan anbefale. I mange lægehuse er der flere læger. En anden læge, end den, du har fået tildelt, er måske bedre egnet for netop dig. Ellers kan du – hvis det er praktisk muligt – skifte til en helt anden lægepraksis. Du har altid ret til at skifte læge. Se på din kommunes hjemmeside, hvordan det foregår.</div> <h2>Forberedelse inden konsultationen</h2> <div>Inden mødet med lægen er det godt at forberede sig på, hvad samtalen skal handle om.</div> <ul> <li>Orienter dig fx om, hvad der står i Patienthåndbogen og på andre seriøse hjemmesider og diskuter dine behov med folk, du har tillid til</li> <li>Tal med venner og bekendte om deres oplevelser og erfaringer med at inddrage lægen i deres liv som LGBT-personer</li> <li>Hvis din henvendelse drejer sig om noget konkret, kan det være en god idé at skrive eller fortælle det til lægen/sygeplejersken/sekretæren, allerede når du bestiller tid. Så har lægen mulighed for om nødvendigt at forberede sig på jeres samtale</li> <li>Tag en fortrolig – fx en ven eller en partner – med til konsultationen, hvis det gør dig tryggere</li> </ul> <h2>Mødet med lægen</h2> <div>Bed lægen anvende de betegnelser, du selv bruger og har det bedst med – fx ”han”, ”hun” eller ”hen”, ”homo”, ”bøsse”, ”lesbisk”, "nonbinær", ”transkvinde” eller ”transmand”. Hvis du fx opfatter dig selv som queer eller panseksuel, så forklar lægen, hvad dette betyder og indebærer for dig. </div> <div> </div> <div>Det er ikke sikkert, at lægen på forhånd kender noget til din seksuelle orientering/kønsidentitet – så det kan være en god idé at forklare det for ham eller hende, så du er sikker på at være blevet forstået. Det samme gælder, hvis du er en del af en regnbuefamilie eller et atypisk intimt forhold, som måske omfatter mere end to personer. Og det gælder, hvis du foretrækker utraditionelle former for sex, som lægen måske ikke kender til. Læger kan naturligvis ikke vide alt om alting – men langt de fleste læger bliver glade, hvis du tilbyder at forklare dem, hvordan tingene hænger sammen for dig.</div> <div> </div> <div>Fortæl lægen, hvis han eller hun bruger ord eller betegnelser, som du ikke forstår eller bryder dig om. Hvad end du kalder dig, må du oplyse, hvilke(t) køn du har sex med, da det ofte er vigtigere for lægen at vide, hvilke sexvaner, du har, end hvordan du identificerer dig seksuelt. </div> <div> </div> <div>Husk, at lægen har tavshedspligt, og du skal give et aktivt samtykke, før fortrolige oplysninger om private forhold må videregives. Vær klar over, at komplicerede problemstillinger måske ikke kan klares ved et enkelt besøg hos lægen. Lav en aftale med lægen om, hvornår I skal ses igen - og hvad det skal handle om ved næste besøg</div> <h2>Spørgsmål, som du og lægen bør tale om</h2> <div>Kan de psykiske eller fysiske symptomer, som du henvender dig til lægen med, hænge sammen med, at du er en LGBT-person? I så fald bør du fortælle lægen om din seksuelle orientering eller kønsidentitet og komme ind på, hvordan du og dine omgivelser har det med det. Om du befinder dig godt og trives, eller om der er bekymringer, frustrationer eller tvivl i den forbindelse. Det er interessant for lægen at vide, hvis du selv har en teori om, hvad baggrunden for dine symptomer er.</div> <div> </div> <div>Har du været i risiko for sexsygdomme, bør I komme ind på, hvilke typer sex du har haft med hvilket køn, og hvor hyppigt det er foregået. Har du generelt spørgsmål eller bekymringer angående sexlivet? Og ved du nok om, hvordan du bedst beskytter dig mod fx sexsygdomme og hiv (”sikker sex”)?</div> <div> </div> <div>Har du fået konstateret en alvorlig og/eller kronisk sygdom, som påvirker dit sexliv og dit parforhold negativt? Så fortæl lægen, hvad problemerne består i. Det er fx ikke sikkert, at lægen tænker på, at sygdom i endetarmen kan umuliggøre den type sex, du er vant til og bedst kan lide. </div> <div> </div> <div>Hvis din henvendelse til lægen går på, hvordan du skal håndtere begivenheder som fx svær sygdom, indlæggelse, hjælp til medicinering, hjemmehjælp o.l., bør du fortælle lægen, hvem du bor sammen med, hvem du er afhængig af, eller hvem som er afhængig af dig derhjemme. Hvem er dine nærmeste pårørende? Og hvem er din vigtigste støtte i hverdagen?</div> <h2>Hvornår er det relevant at tale med lægen om seksuel orientering eller kønsidentitet?</h2> <div>I disse situationer et det nødvendigt, at der er fuld åbenhed og tillid mellem dig og lægen:</div> <ul> <li>Seksuelle problemer <ul> <li>Seksuelle tanker og fantasier, der forvirrer eller bekymrer dig. Overvejelser om homo- eller biseksuel orientering eller spørgsmål om kønsidentitet, som går dig på</li> <li>Seksuelle problemer som manglende lyst til sex og smerter ved samleje</li> <li>Seksuelle vanskeligheder i forbindelse med sygdom og behandling.</li> <li>Seksuelle overgreb og traumer</li> <li>Problemer i forholdet til din partner/dine partnere</li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>Mentale og sociale problemer<br> <ul> <li>Dårlig psykisk eller social trivsel</li> <li>Afstandtagen fra familie eller netværk</li> <li>Isolation og ensomhed</li> <li>Skamfølelse og mindreværd</li> <li>Følelser af ikke at høre til nogen steder, at være anderledes</li> <li>Stress</li> <li>Angst og bekymring</li> <li>Tristhed og depression</li> <li>Spiseforstyrrelser eller selvskade</li> <li>Misbrug af alkohol eller stoffer, inkl. ”chemsex” (brug af illegale stoffer for at øge den seksuelle præstation og fornøjelse)</li> <li>Tanker om eller forsøg på selvmord </li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>Smitte med seksuelt overførte sygdomme <br> <ul> <li>Hvis du har haft sex med nogen, der kunne være smittet</li> <li>Bekymring for smitte og sygdom</li> <li>Symptomer (fx udflåd eller knopper på kønsorganerne)</li> <li>Oplysningsbehov og ”sikker sex”-rådgivning</li> <li>Smitteopsporing, dvs. hjælp til at finde frem til den, der har smittet dig, eller som du kan have smittet</li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>Hjælp til at få børn <ul> <li>Spørgsmål om fertilitet og assisteret reproduktion (kunstig befrugtning)</li> <li>Forældreskab, regnbuefamilier</li> <li>Adoption</li> <li>Lovgivning og rettigheder</li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>Forebyggende undersøgelser mv. <br> <ul> <li>Screening for kræft</li> <li>Vaccinationer mod HPV og smitsom leverbetændelse type A/B eller abekopper</li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>Hvis du har været udsat for traumatiserende handlinger <br> <ul> <li>Mobning og chikane</li> <li>Diskrimination, negativ forskelsbehandling</li> <li>Nedsættende reaktioner fra familie og på arbejdspladsen </li> <li>Verbale overfald </li> <li>Vold (også i parforhold)</li> <li>Seksuelle grænseoverskridelser og overgreb</li> <li>Andre ”hadforbrydelser” ” (chikane og vold på baggrund af seksuel orientering og/eller kønsidentitet)</li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>Specifikke temaer<br> <ul> <li>Jura, procedurer og henvisningsmuligheder vedrørende kønsbekræftende behandling (fx behandling med kønshormoner)</li> <li>Regler for blod- og organdonation</li> <li>Støtte til at politianmelde ”hadforbrydelser”</li> <li>Behov for rådgivning fra andre LGBT-personer</li> <li>Behov for henvisning til specialistbehandling</li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>Når der sker store forandringer i dit liv</li> </ul> <p>Ved store sociale ændringer i dit liv trækker sundhedsvæsenet på ressourcer i hjem, familie og netværk. Hvem i dit netværk bør informeres og medinddrages om beslutninger vedrørende din sundhed, livsstil og sygdom? Hvem skal evt. tages med på råd i beslutninger angående dit helbred? Lægen vurderer typisk dit behov for støtte fra din partner eller andre nære omkring dig ved følgende begivenheder i dit liv: </p> <ul> <li>Hvis du bliver akut eller kritisk syg</li> <li>Hvis du bliver indlagt og udskrevet fra sygehus</li> <li>Hvis du skal have hjælp til at tage medicin</li> <li>Hvis du forsøger at tabe dig, spise sundere, drikke mindre eller holde op med at ryge</li> <li>Hvis du får et handicap</li> <li>Ved separation og skilsmisse</li> <li>Hvis du bliver sygemeldt</li> <li>Hvis du bliver afskediget fra dit job</li> <li>Når du bliver pensioneret</li> <li>Hvis du får behov for hjemmehjælp</li> <li>Hvis du bliver dement</li> <li>Hvis du skal flytte på plejehjem</li> <li>Ved dødsfald</li> </ul> <h2>Henvisning til anden hjælp</h2> <div>I løbet af én eller flere konsultationer oplever du måske, at din egen læge ikke har nok viden eller tilstrækkelige kompetencer til at hjælpe dig. Det kan også vise sig, at det slet ikke er en praktiserende læge, der skal hjælpe dig videre. Bed i stedet din læge om at blive henvist til andre, der kan hjælpe dig. Det kan fx være:</div> <ul> <li>Praktiserende sexolog eller en sexologisk klinik</li> <li>Psykolog</li> <li>Psykiater</li> <li>Fertilitetsklinik</li> <li>Infektionsmedicinsk afdeling</li> <li>Klinik for kønssygdomme</li> <li>Misbrugsklinik</li> <li>Skadestue</li> <li>Center for seksuelle overgreb</li> <li>Rygeafvænning</li> <li>Andet?</li> </ul> <p>Det kan også dreje sig om:</p> <ul> <li>Specialiseret rådgivning om LGBT-spørgsmål. Måske er det mere specialiseret rådgivning om LGBT-spørgsmål i privat regi, du har brug for. Spørg lægen eller søg selv efter steder, der tilbyder dette. <a href="~/link.aspx?_id=7603EAF711A94F318049D224A888463C&_z=z">Se en liste her</a></li> <li>Netværk for mennesker i samme situation som dig. Det kan være, at du har lyst til at opsøge særlige netværk, hvor du kan være sammen med og tale med personer, der har det lige som dig eller har stået i samme situation. Læs mere om netværk for ligestillede i <a href="~/link.aspx?_id=93B628EE637B4EA2A103FF36D1CD4D7A&_z=z">artiklen om seksuel orientering</a></li> <li>Regnbuefamilier. Læs mere på <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.regnbuebarn.dk" target="_blank">regnbuebarn.dk</a> og <a rel="noopener noreferrer" href="https://regnbuefamilie.dk" target="_blank">regnbuefamilie.dk</a></li> <li>Foreningen LGBT+ Danmark driver en <a rel="noopener noreferrer" href="https://lgbtsundhed.dk/" target="_blank">informationsside om LGBT+ personers sundhed og møde med egen læge</a>. Hjemmesiden rummer artikler om alt fra sikker sex til mental sundhed og er målrettet henholdsvis sundhedsfagligt personale samt homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede, nonbinære, interkønnede og andre kønslige og seksuelle minoriteter</li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">40432</TextField> <TextField Name="PageTitle">Det gode møde mellem LGBT-person og sundhedsvæsen</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Det gode møde mellem LGBT person og sundhedsvæsen</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-08-16T09:19:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{A99A4C83-22B6-4E9B-A764-C73CA492A50F}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{0D2E29E8-6456-4697-8C57-43C508811826}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">LGBT-personer har nøjagtigt de samme problemer med helbredet som alle andre mennesker, der går til lægen. Der er dog visse ting, som LGBT-personer skal være særligt opmærksomme på</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">LGBT, lesbisk, biseksuel, transkønnet, homoseksuel</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_14</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
23.564 characters