Det gode moede mellem LGBT person og sundhedsvaesen
Portal
/
patienthaandbogen
/
sundhedsoplysning
/
LGBT
/
Det gode moede mellem LGBT person og sundhedsvaesen
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
LGBT
Det gode moede mellem LGBT person og sundhedsvaesen
Hvad er LGBT
Saerlige sundhedsforhold for danske LGBT personer
Seksuel orientering
Transkoennethed -koensinkongruens
Variationer og forstyrrelser i biologisk koensudvikling
idraet-og-motion
kost
overvaegt
alkohol
diverse3
ny-listeside
ny-listeside
rygning
soevn
soevn-temaside-test
Tema-om-sexsygdomme
narkotiske-stoffer
indeklima
ny-listeside
diverse
medicininformationer
retsmedicin
tema-alkohol
tema-rygning
tema-barnets-foerste-tid
tema-sexsygdomme
animationer
Illustrationer
Laegens hjoerne
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{D8E9BB91-24DB-47AD-BE2D-8685511C65D5}" Name="Det-gode-moede-mellem-LGBT-person-og-sundhedsvaesen" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{0C1BF920-1DBB-45E8-86C7-57D9C8B5BA60}" SortOrder="100" PublishDate="2020-03-06T11:07:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede henvender sig i almen praksis med nøjagtigt de samme problemtyper som andre mennesker, der går til lægen. Der er dog visse sundhedsproblemer, som forekommer hyppigere hos LGBT-personer, og som man derfor skal være særligt opmærksom på</li> <li>Du bør tale med din læge om din seksuelle orientering eller kønsidentitet, når det er relevant for din sundhed og trivsel, og det føles rigtigt at gøre det</li> <li>Hvis du har spørgsmål, usikkerhed eller problemer vedrørende din seksualitet eller kønsidentitet, kan lægen ofte hjælpe eller henvise dig til andre fagpersoner, der kan</li> <li>Du og din læge bør kunne tale åbent sammen og vise hinanden tillid. Også når det gælder køn og seksualitet, som er fundamentale aspekter af liv og livskvalitet </li> </ul> <div id="teamshare-chrome-client-app-extension"> </div>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Lægen er en vigtig ressource for dig som LGBT-person</h2> <div>Homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner henvender sig i almen praksis med nøjagtigt de samme helbredsproblemer som andre mennesker, der går til lægen. Der er dog visse sundhedsudfordringer, som optræder hyppigere i LGBT-gruppen, og som man derfor skal være særligt opmærksom på.</div> <div>På gruppeplan er LGBT-personer i højere grad end andre udsat for fordomme, negative holdninger, chikane og vold. Dette kan udløse en kronisk stresstilstand (såkaldt ’minoritetsstress’) og i værste fald føre til uhensigtsmæssig livsstil, psykiske problemer, selvskade og tanker om selvmord. </div> <div>Den øgede forekomst af især psykisk mistrivsel blandt LGBT-personer kan sundhedsvæsenet være med til at gøre noget ved.</div> <div> </div> <div>Den praktiserende læge er en nyttig ressource for hele befolkningen – også når det gælder LGBT-personers sundhed og livskvalitet i bred forstand. Det gælder også på områder, som du måske ikke forestiller dig. Med sin erfaring og solide faglighed har din læge blik for de aspekter af dit liv, som kan true – eller styrke – din sundhed. Og lægen har tavshedspligt og er vant til at tale om svære og sensitive emner med sine patienter.</div> <div> </div> <div>Selvom langt de fleste LGBT-personer trives og har det godt, har forskning dokumenteret talrige sammenhænge mellem især mental mistrivsel og det at være LGBT-person. At føle sig anderledes end flertallet eller tumle med svære identitetsspørgsmål kan give dårlig trivsel, hvilket igen kan slide på sundheden: Hvem er jeg? Hvordan opfatter jeg mig selv som køn? Hvad tænder jeg på seksuelt? Tør jeg eksperimentere og bryde med omverdenens normer og forventninger? Skal jeg ”springe ud”? Og i så fald: Som hvad?<br> <br> Hvis man ikke har nogen at støtte sig til, kan den slags overvejelser medføre, at man bliver ensom, usikker, angst, nedtrykt eller får svært ved at passe ordentligt på sig selv. Det sidste kan føre til seksuelle risikosituationer og misbrug af alkohol eller illegale stoffer. Dårlig trivsel kan også vise sig som ondt i maven, hovedpine, problemer med at koncentrere sig, søvnbesvær eller forhøjet blodtryk. Alt sammen problemer, som lægen kan hjælpe dig med. </div> <div>Desuden er oplevelser af ”usynliggørelse”, diskrimination, chikane, mobning, fysisk vold eller seksuelle grænseoverskridelser faktorer, som kan påvirke dit helbred i negativ retning. Også her kan lægen hjælpe dig.</div> <h2>Hvorfor bør jeg tale med min læge om min seksuelle orientering?</h2> <div>Du bør tale med din læge om din seksualitet, når det er relevant for dig, og det føles rigtigt at gøre det. Du skal ikke holde dig tilbage, fordi du tror, at lægen mangler færdigheder eller er ligeglad. Praktiserende læger er vant til at møde patienter med mange forskellige typer udfordringer og mistrivsel. </div> <div> </div> <div>Husk at:</div> <ul> <li>Konkret viden om dit liv og dine erfaringer er nødvendig for at skabe en tryg dialog med lægen, så vedkommende kan hjælpe dig med de udfordringer, som netop du oplever. Jo mere lægen ved, jo lettere er det for ham eller hende at tilbyde dig den rigtige rådgivning eller behandling</li> <li>Hvis lægen ikke ved, hvordan du foretrækker at dyrke sex, får du måske heller ikke tilbudt de tests eller vaccinationer for sexsygdomme, der er relevante for dig. Lægen kan heller ikke vejlede dig fornuftigt om seksuelle vanskeligheder og ”sikker sex”</li> <li>Hvis lægen kender kønnet på dine partnere, har han eller hun lettere ved at igangsætte en målrettet indsats for at gavne din sundhed og trivsel. Lægen har brug for at forstå din sundhed i forhold til din samlede sociale situation, herunder dit eventuelle parforhold og dit sociale netværk</li> <li>For visse smitsomme sygdommes vedkommende kan det være vigtigt at screene, vaccinere, rådgive eller behandle de mennesker, som du regelmæssigt dyrker sex med </li> </ul> <h2>Hvorfor bør jeg tale med min læge om min kønsidentitet?</h2> <ul> <li>Du bør tale med din læge om din kønsidentitet, når det er relevant for dig, og det føles rigtigt at gøre det. Hvis du har spørgsmål eller er usikker vedrørende din kønsidentitet, kan lægen ofte hjælpe dig – f.eks. i form af en åben snak om dine tanker og bekymringer eller konkrete oplysninger om medicinske muligheder og sundhedstilbud (f.eks. kønsbekræftende tiltag)</li> <li>Det er vigtigt, at lægen forstår dig og din livssituation bedst muligt. Når lægen kender til dine følelser og overvejelser omkring køn, har vedkommende også de bedste forudsætninger for at give dig den rådgivning og behandling, du har brug for. Du skal huske, at praktiserende læger er vant til at møde patienter i mange forskellige livssituationer og med mange forskellige typer udfordringer</li> </ul> <h2>Klar tale skaber dialog og kvalitet</h2> <div>Det er vigtigt at være så åben som muligt om, hvem du er som person, og hvad du tidligere har oplevet. Jo mere lægen ved om dig, din familie og dit sociale miljø, jo bedre kan han eller hun hjælpe dig. Praktiserende læger foretrækker at se deres patienter som ”hele mennesker” – og at møde dig i øjenhøjde. Det er lettest, hvis du fortæller åbent om dine forventninger, ønsker og behov. For så undgår lægen at bygge sin rådgivning på antagelser eller gætterier.<br> <br> Hvis ikke du selv fortæller om din seksuelle orientering eller kønsidentitet, hvor det er relevant, og situationen indbyder til det, bør lægen spørge til det. Er du eller lægen for genert til at tale om sex, køn og relationer, kan der opstå et ærgerligt spillerum for misforståelser og fejlbehandling. Det er bedre at tale om tingene direkte.</div> <div> </div> <div>Også selvom du ikke opfatter dig selv som LGBT-person, kan det være relevant at tale åbent om seksuelle og kønslige spørgsmål. Det gælder f.eks., hvis du dyrker sex med personer af samme køn som dig selv. Eller hvis du har svært ved at leve op til omverdenens forventninger til dit køn. </div> <h2>Find en læge, du har tillid til</h2> <div>Du og din praktiserende læge bør kunne tale åbent sammen og vise hinanden tillid. Også når det gælder køn og seksualitet. Det giver det bedste grundlag for samarbejde og dialog. Hvis en læge ikke ønsker at tale med dig om din trivsel i tilknytning til din seksuelle orientering eller kønsidentitet, er du i din gode ret til at insistere. Seksuel orientering og kønsidentitet er som nævnt vigtige aspekter af din sundhed – og det anerkender langt de fleste læger.</div> <div> </div> <div>Hvis du fornemmer, at din læge ikke forstår dig, eller at kemien imellem jer er dårlig, kan du skifte til en anden læge. Spørg i din omgangskreds, hvem de kan anbefale. I mange lægehuse er der flere læger. En anden læge, end den, du har fået tildelt, er måske bedre egnet for netop dig. Du kan også – hvis det er praktisk muligt – skifte til en helt anden lægepraksis. Du har altid ret til at skifte læge. Se på din kommunes hjemmeside, hvordan det foregår.</div> <div> </div> <div>En del LGBT-personer fortæller, at der kan opstå akavede situationer, når man forsøger at tale om seksualitet og kønsidentitet med sin læge – og nogle er trætte af at skulle ”uddanne” lægen om LGBT-relevante forhold. Den slags frustrationer er forståelige. Men man bør altid give sin læge en chance. Det store flertal er gode til at lytte og vil gerne yde god rådgivning om emner, de måske i udgangspunktet ikke kender så meget til. </div> <h2>Forberedelse inden konsultationen</h2> <div> <div>Inden mødet med lægen er det godt at forberede sig på, hvad samtalen skal handle om:</div> <ul> <li>Orienter dig f.eks. om, hvad der står i <a href="https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/lgbt/">Patienthåndbogen</a> og på andre seriøse hjemmesider og diskuter dine behov med venner og bekendte, du har tillid til. Skriv evt. dine vigtigste spørgsmål til lægen ned</li> <li>Tal med venner og bekendte, som selv er LGBT-personer, om deres oplevelser og erfaringer med at inddrage lægen i deres liv</li> <li>Hvis din henvendelse drejer sig om noget konkret, kan det være en god idé at skrive eller fortælle det til lægen/sygeplejersken/sekretæren, allerede når du bestiller tid. Så har lægen mulighed for om nødvendigt at forberede sig på jeres samtale</li> <li>Tag en fortrolig – fx en ven eller en partner – med til konsultationen, hvis det gør dig tryggere</li> </ul> </div> <h2>Mødet med lægen</h2> <ul> <li>Fortæl lægen, hvis der er særlige ord, begreber eller pronominer, du foretrækker eller tværtimod ikke bryder dig om. Lægen kan evt. gøre et notat om dette i din journal. Hvis du f.eks. opfatter dig selv som ”queer”, ”nonbinær” eller ”panseksuel”, så forklar lægen, hvad dette betyder, og hvad det indebærer for dig </li> <li>Det er ikke sikkert, at lægen på forhånd kender noget til din seksuelle orientering/kønsidentitet – så det kan være en god idé at forklare det for ham eller hende, så du er sikker på at være blevet forstået </li> <li>Det samme gælder, hvis du er medlem af en regnbuefamilie eller et atypisk intimt forhold, som måske omfatter mere end to personer. Og det gælder, hvis du foretrækker utraditionelle former for sex, som lægen måske ikke kender til. Læger kan naturligvis ikke vide alt om alting – men langt de fleste læger bliver glade, hvis du tilbyder at forklare dem, hvordan tingene hænger sammen for dig</li> <li>Husk, at lægen har tavshedspligt, og at du skal give et aktivt samtykke, før fortrolige oplysninger om private forhold må videregives </li> <li>Vær klar over, at komplicerede problemstillinger måske ikke kan klares ved et enkelt besøg hos lægen. Lav en aftale med lægen om, hvornår I skal ses igen - og hvad det skal handle om ved næste besøg</li> <li>Vær også opmærksom på, at lægen i nogle tilfælde vil foreslå at henvise dig til andre fagpersoner (fx speciallæger, psykologer eller sexologer), som kan yde dig yderligere hjælp </li> </ul> <h2>Spørgsmål, som du og lægen bør tale om</h2> <ul> <li>Kan de psykiske eller fysiske symptomer, du henvender dig med, hænge sammen med, at du er LGBT-person? Det er interessant for lægen at vide, hvis du selv har en teori om, hvad baggrunden for dine symptomer kan være</li> <li>Har du været i risiko for sexsygdomme, bør I komme ind på, hvilke typer sex du har haft med hvilke køn, og hvor hyppigt det er foregået. Har du generelt spørgsmål eller bekymringer angående sexlivet? Og ved du nok om, hvordan du bedst beskytter dig mod f.eks. sexsygdomme og HIV (”sikker sex”)?</li> <li>Har du fået konstateret en alvorlig og/eller kronisk sygdom, som påvirker dit sexliv og dit parforhold negativt? Så fortæl lægen, hvad problemerne består i. Det er ikke sikkert, at lægen tænker på, at din sygdom kan umuliggøre den type sex, du er vant til og bedst kan lide (f.eks. oral- eller analsex)</li> <li>Hvis din henvendelse går på, hvordan du skal håndtere begivenheder som svær sygdom, indlæggelse, hjælp til medicinering, hjemmehjælp o.l., bør du fortælle lægen, hvem du bor sammen med, hvem du er afhængig af, eller hvem som er afhængig af dig derhjemme. Hvem er dine nærmeste pårørende? Og hvem er din vigtigste støtte i hverdagen?</li> </ul> <h2>Hvornår er det relevant at tale med lægen om seksuel orientering eller kønsidentitet?</h2> <div>I disse situationer et det nødvendigt, at der er åbenhed og tillid mellem din læge og dig:</div> <ul> <li>Seksuelle problemer <ul> <li>Seksuelle tanker og fantasier, der forvirrer eller bekymrer dig. Overvejelser om homo- eller biseksuel orientering eller spørgsmål om kønsidentitet, som går dig på eller nødvendiggør rådgivning, hjælp og støtte</li> <li>Seksuelle problemer som manglende sexlyst, smerter ved samleje, rejsningsproblemer og besvær med udløsning/orgasme</li> <li>Seksuelle vanskeligheder i forbindelse med sygdom og behandling</li> <li>Seksuelle grænseoverskridelser, overgreb og traumer</li> <li>Problemer i forholdet til din partner/dine partnere</li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>Mentale og sociale problemer <ul> <li>Dårlig psykisk eller social trivsel</li> <li>Afstandtagen fra din families eller dit sociale netværks side</li> <li>Isolation og ensomhed</li> <li>Skam- og mindreværdsfølelser</li> <li>Følelser af ikke at høre til nogen steder, at være ”anderledes” og ”forkert”</li> <li>Stress</li> <li>Angst, bekymringer og tristhed</li> <li>Spiseforstyrrelser eller selvskade</li> <li>Misbrug af alkohol eller stoffer, inkl. ”chemsex” (brug af illegale stoffer for at øge den seksuelle præstation og intensitet)</li> <li>Selvmordstanker </li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>Smitte med seksuelt overførte infektioner <ul> <li>Hvis du har haft sex med nogen, der kunne være smittet med en sexsygdom eller HIV</li> <li>Generel bekymring for smitte og sygdom</li> <li>Symptomer på seksuelt overførte infektioner (f.eks. udflåd eller knopper på kønsorganerne)</li> <li>"Sikker sex”-rådgivning</li> <li>Smitteopsporing, dvs. hjælp til at finde frem til den, der har smittet dig, eller som du kan have smittet</li> <li>Behov for oplysning om HIV-forebyggelse (PrEP og PEP) og ”sikker sex”, hvis man er HIV-smittet</li> </ul> </li> <li>Hjælp til at få børn <ul> <li>Spørgsmål om fertilitet og kunstig befrugtning</li> <li>Forældreskab, regnbuefamilier</li> <li>Adoption</li> <li>Lovgivning og rettigheder<br> <span></span></li> </ul> </li> <li>Forebyggende undersøgelser mv.<br> <ul> <li>Screening for kræft</li> <li>Vaccinationer mod HPV og smitsom leverbetændelse type A/B eller abekopper<br> <span></span></li> </ul> </li> <li><span></span>Hjælp og støtte efter traumatiserende oplevelser <ul> <li>Mobning og chikane</li> <li>Diskrimination, negativ forskelsbehandling</li> <li>Social kontrol</li> <li>Nedsættende reaktioner fra familie og på arbejdspladsen </li> <li>Verbale overfald </li> <li>Fysisk eller seksuel vold (også i parforhold)</li> <li>”Hadforbrydelser” (chikane og vold på baggrund af seksuel orientering og/eller kønsidentitet)</li> </ul> </li> <li>Specifikke temaer <ul> <li>Jura, procedurer og henvisningsmuligheder vedrørende kønsbekræftende behandling (f.eks. behandling med kønshormoner og kirurgi)</li> <li>Regler for blod- og organdonation</li> <li>Støtte til at politianmelde ”hadforbrydelser”</li> <li>Behov for rådgivning fra andre LGBT-personer</li> <li>Behov for henvisning til specialistbehandling</li> <li>Særlige behov for ”dobbeltminoriteter”, f.eks. LGBT-personer med indvandrerbaggrund eller fysisk/psykisk funktionsnedsættelse</li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>Når der sker store forandringer i dit liv</li> </ul> <p>Ved store sociale ændringer i dit liv trækker sundhedsvæsenet på ressourcer i hjem, familie og netværk. Hvem i dit netværk bør informeres og medinddrages i beslutninger vedrørende din sundhed, livsstil og sygdom? Hvem skal evt. tages med på råd i beslutninger angående dit helbred? Lægen vurderer typisk dit behov for støtte ved følgende begivenheder i dit liv:</p> <ul> <li>Hvis du bliver akut eller kritisk syg</li> <li>Hvis du bliver indlagt og udskrevet fra sygehus</li> <li>Hvis du skal have hjælp til at tage medicin</li> <li>Hvis du forsøger at tabe dig, spise sundere, drikke mindre eller holde op med at ryge</li> <li>Hvis du får et handicap</li> <li>Ved separation og skilsmisse</li> <li>Hvis du bliver afskediget fra dit job</li> <li>Når du bliver pensioneret</li> <li>Hvis du får behov for hjemmehjælp</li> <li>Hvis du skal flytte på plejehjem (der findes enkelte LGBT-venlige plejehjem, som kan være relevante for dig)</li> <li>Ved dødsfald</li> </ul> <h2>Henvisning til anden hjælp</h2> <div>Måske oplever du, at din egen læge ikke har viden eller kompetencer til at hjælpe dig. Det kan også vise sig, at det slet ikke er en praktiserende læge, der skal hjælpe dig videre. Der kan derfor blive tale om en henvisning til f.eks.:</div> <ul> <li>Praktiserende sexolog eller en regional sexologisk klinik</li> <li>Psykolog eller psykiater</li> <li>Center for kønsidentitet (i København, Odense og Aalborg)</li> <li>Fertilitetsklinik</li> <li>Infektionsmedicinsk afdeling</li> <li>Klinik for kønssygdomme</li> <li>Misbrugsklinik, rygeafvænning</li> <li>Skadestue</li> <li>Center for seksuelle overgreb</li> <li>Andet</li> </ul> <p>Det kan også dreje sig om:</p> <ul> <li>Specialiseret rådgivning om LGBT-spørgsmål. Måske er det mere specialiseret rådgivning om LGBT-spørgsmål i privat regi, du har brug for. Spørg lægen eller søg selv efter steder, der tilbyder dette. <a href="~/link.aspx?_id=7603EAF711A94F318049D224A888463C&_z=z">Se en liste her</a></li> <li>Netværk for mennesker i samme situation som dig. Læs mere i <a href="~/link.aspx?_id=93B628EE637B4EA2A103FF36D1CD4D7A&_z=z">artiklen om seksuel orientering</a></li> <li>Regnbuefamilier. Læs mere på <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.regnbuebarn.dk" target="_blank">regnbuebarn.dk</a> og <a rel="noopener noreferrer" href="https://regnbuefamilie.dk" target="_blank">regnbuefamilie.dk</a></li> <li>Foreninger som LGBT+ Danmark <a href="https://lgbt.dk/">(www.lgbt.dk)</a> eller Sabaah (<a href="https://sabaah.dk/">www.sabaah.dk)</a> </li> </ul> <div id="teamshare-chrome-client-app-extension"> </div> <div id="teamshare-chrome-client-app-extension"> </div>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">40432</TextField> <TextField Name="PageTitle">Det gode møde mellem LGBT-person og sundhedsvæsen</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Det gode møde mellem LGBT person og sundhedsvæsen</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-07-25T09:19:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{0D2E29E8-6456-4697-8C57-43C508811826}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">LGBT-personer har nøjagtigt de samme problemer med helbredet som alle andre mennesker, der går til lægen. Der er dog visse ting, som LGBT-personer skal være særligt opmærksomme på</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\sbgt</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">LGBT, lesbisk, biseksuel, transkønnet, homoseksuel</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_14</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
24.593 characters