Seksuel orientering
Portal
/
patienthaandbogen
/
sundhedsoplysning
/
LGBT
/
Seksuel orientering
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
LGBT
Det gode moede mellem LGBT person og sundhedsvaesen
Hvad er LGBT
Saerlige sundhedsforhold for danske LGBT personer
Seksuel orientering
Transkoennethed -koensinkongruens
Variationer og forstyrrelser i biologisk koensudvikling
idraet-og-motion
kost
overvaegt
alkohol
diverse3
ny-listeside
ny-listeside
rygning
soevn
soevn-temaside-test
Tema-om-sexsygdomme
narkotiske-stoffer
indeklima
ny-listeside
diverse
medicininformationer
retsmedicin
tema-alkohol
tema-rygning
tema-barnets-foerste-tid
tema-sexsygdomme
animationer
Illustrationer
Laegens hjoerne
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{93B628EE-637B-4EA2-A103-FF36D1CD4D7A}" Name="Seksuel-orientering" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{0C1BF920-1DBB-45E8-86C7-57D9C8B5BA60}" SortOrder="400" PublishDate="2020-03-06T11:09:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Seksuel orientering beskriver, hvilke(t) køn en persons seksuelle interesse og romantiske følelser retter sig imod. En seksuel orientering kan komme til udtryk som tiltrækning, adfærd og/eller identitet</li> <li>Seksuel identitet refererer til en persons grundlæggende opfattelse af sig selv som et seksuelt væsen, herunder vedkommendes erotiske smag og præferencer</li> <li>Seksuel adfærd refererer til en persons faktiske seksuelle aktiviteter, aktuelt eller tidligere i livet</li> <li>Seksuel tiltrækning refererer til, hvem eller hvad en person "tænder" på. Tiltrækningen kan resultere i seksuelle aktiviteter med andre mennesker eller forblive i et privat fantasiunivers evt. knyttet med onani</li> <li>Begrebet seksuel orientering er forskelligt fra begrebet kønsidentitet, som beskriver, hvilke(t) køn en person opfatter sig selv som. En persons kønsidentitet kan stemmer overens med eller afvige fra det køn, personen fik tildelt ved fødslen (hhv. ciskøn og transkøn). En persons seksuelle orientering siger ikke noget om vedkommendes kønsidentitet – eller omvendt</li> <li>For nogle mennesker er den seksuelle orientering stabil gennem ungdom og voksenliv, mens den for andre ændrer sig over tid</li> </ul> <div id="teamshare-chrome-client-app-extension"> </div>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er en seksuel orientering?</h2> <h3>Definition</h3> <p>En persons seksuelle orientering beskriver, hvilke(t) køn vedkommendes seksuelle interesse og romantiske følelser retter sig imod. En seksuel orientering kan komme til udtryk som tiltrækning (det, man føler), adfærd (det, man gør) og/eller identitet (den, man er), og der er ikke nødvendigvis fuldt sammenfald mellem disse tre dimensioner. Man kan således godt føle noget, gøre noget andet og identificere sig som noget tredje. For eksempel har ikke så få mennesker seksuelle erfaringer med mennesker af samme køn som dem selv, uden at de af den grund opfatter sig som homo- eller biseksuelle. </p> <ul> <li>Seksuel identitet refererer til en persons grundlæggende opfattelse af sig selv som et seksuelt væsen, herunder vedkommendes erotiske smag og præferencer</li> <li>Seksuel adfærd refererer til en persons faktiske seksuelle aktiviteter, aktuelt eller tidligere i livet</li> <li>Seksuel tiltrækning refererer til en persons erotiske tændingsmønstre. Tiltrækning kan resultere i seksuelle aktiviteter med andre mennesker eller forblive i et privat fantasiunivers, evt. knyttet til onani</li> <li>Begrebet seksuel orientering er forskelligt fra begrebet kønsidentitet, som alene beskriver, hvilke(t) køn en person opfatter sig som. En persons kønsidentitet siger intet om vedkommendes seksuelle orientering. Eller omvendt</li> <li>For nogle mennesker er den seksuelle orientering stabil hele voksenlivet igennem, mens den for andre udvikler sig over tid</li> <li>En persons seksuelle orientering er ofte tæt sammenvævet med de intime relationer, vedkommende danner med andre mennesker for at opfylde sine behov for kærlighed, omsorg, fællesskab og intimitet</li> <li>Man kan udtrykke sin seksuelle orientering på mange forskellige måder, f.eks. i form af: <ul> <li>Seksuelle tanker, følelser, fantasier, lyster og præferencer</li> <li>Onani med eller uden brug af pornografi </li> <li>Seksuelle aktiviteter med andre, enten i eller uden for en parforholdsrelation</li> <li>Erotiske smagsfællesskaber med mennesker, der har samme seksuelle præferencer som en selv, f.eks. på sociale medier, i foreninger eller klubber </li> <li>Ydre fremtoning, f.eks. i form af væremåde, stil, påklædning og kropssprog</li> <li>Aktivistisk arbejde for at øge samfundets rummelighed over for seksuel mangfoldighed</li> </ul> </li> <li>Man kan ikke ud fra en persons fremtoning eller væremåde aflæse vedkommendes seksuelle orientering. Både heteroseksuelle, biseksuelle, homoseksuelle og aseksuelle personer kan fremstå maskuline, feminine eller androgyne – eller skifte mellem forskellige kønsudtryk. Nogle skilter bevidst med deres seksuelle orientering, mens andre fremstår mere neutrale</li> </ul> <h2>Hvad afgør en persons seksuelle orientering?</h2> <ul> <li>De fleste forskere opfatter seksuel orientering som resultatet af et komplekst samspil mellem biologiske faktorer i fostertilværelsen (den medfødte ”hardware”) og miljømæssige faktorer (den tillærte ”software”). Der ser ud til at være et genetisk element i menneskers seksuelle orientering, men emnet er langt fra udforsket til bunds</li> <li>Der er ikke forskningsmæssigt belæg for at anse seksuel orientering for et 100 % ”frit valg”, selvom menneskets seksuelle repertoire generelt er præget af stor mangfoldighed og en del oplever skiftende lyster og tændingsmønstre livet igennem</li> <li>Langt de fleste homoseksuelle blev opdraget af heteroseksuelle forældre, og langt de fleste børn opdraget af homoseksuelle forældre vokser op og er heteroseksuelle</li> <li>Tidligere tiders forestillinger om homo- og biseksualitet som udslag af psykisk sygdom, biologisk fejludvikling etc. er for længst og endegyldigt forladt</li> </ul> <h2>Homoseksualitet </h2> <h3> </h3> <h3>Definition</h3> <p>Homoseksualitet er en romantisk og/eller seksuel interesse for personer af det samme køn som en selv. Begrebet kan både referere til en identitet, en adfærd og en tiltrækning. </p> <h3>Udbredelse</h3> <ul> <li> I <a rel="noopener noreferrer" href="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" target="_blank">befolkningsundersøgelsen Projekt SEXUS</a> fra 2019 identificerer 1 % af kvinderne sig som homoseksuelle (identitet), mens 9 % har homoseksuel erfaring (adfærd), og 27 % har prøvet at være seksuelt tiltrukket af en person af samme køn som dem selv (tiltrækning). For mænd er de tilsvarende tal hhv. 2 %, 6 % og 13 %</li> <li>I samme undersøgelse så man, at andelen af danskere med homoseksuel erfaring stiger markant fra personer født i mellemkrigstiden til personer født inden for de seneste årtier. For kvinders vedkommende steg tallet fra ca. 1 % til ca. 15 %</li> <li>Undersøgelsen viste, at 8 % af 15-89-årige danskere opfattede sig selv som ikke-heteroseksuelle. Heraf er nogle homo- eller biseksuelle, mens andre ikke kan placere sig eller er uafklarede om deres seksuelle identitet. Under en procent opfatter sig selv som aseksuelle, hvilket betyder, at de ikke har noget behov for seksuel kontakt med andre</li> <li>Det biologiske grundlag for seksuel orientering grundlægges formentlig allerede i fosterlivet, men mens selve orienteringen først for alvor folder sig typisk først ud omkring puberteten i et tæt samspil med den sociale kontekst. Man kan ”springe ud” og føle eller identificere sig som fx homoseksuel i alle stadier af livet, og man kan godt opleve, at ens seksuelle orientering skifter fra én livsfase til en anden</li> <li>Om en homoseksuel person vælger at være åben om sin identitet, afhænger af den enkeltes personlighed og af omverdenens reaktioner. Andelen af åbne homoseksuelle i en befolkning kan derfor variere mellem forskellige tidsperioder, nære relationer (fx familie og venner) og omgivelsernes holdning til homoseksualitet. I Projekt SEXUS angav 28% af de homo- eller biseksuelle deltagere, at de ikke kunne være så åbne om deres seksuelle identitet, som de havde lyst til</li> </ul> <h3>En normal og naturlig variation</h3> <ul> <li>Homoseksualitet blev fjernet fra den danske sygdomsklassifikationsliste i 1981 og fra WHO´s diagnosekode i 1992</li> <li>Homoseksualitet opfattes i dag som en naturligt forekommende variation i menneskets mangfoldige seksualitet, og det har ikke i sig selv negative konsekvenser at være homoseksuel</li> <li>Mange børn vokser i dag op i såkaldte ”regnbuefamilier” med en, to eller flere homoseksuelle forældre. Disse børn afviger ikke fra børn af heteroseksuelle forældre, hverken følelsesmæssigt, intellektuelt, socialt eller seksuelt</li> </ul> <h3>Ønsker om ”korrigerende” behandlinger</h3> <ul> <li>Forsøg på, gennem psykoterapi og andre behandlingsformer (såkaldt ”omvendelsesterapi”), at ændre en persons seksuelle orientering må afvises som uvirksomme, uetiske og i værste fald psykologisk skadelige</li> <li>Hvis du oplever ubehag ved din seksuelle orientering, bør du tale med din egen læge, som kan rådgive dig eller viderehenvise dig til en kvalificeret fagperson</li> </ul> <h3>Hvilke betegnelser bruger homoseksuelle om sig selv? </h3> <ul> <li>Især unge med ikke-heteroseksuel orientering bruger i dag et bredt spektrum af betegnelser for deres seksuelle orientering/identitet, f.eks. ”queer”, ”gay” eller ”panseksuel”</li> <li>Betegnelserne ”bøsse” og ”lesbisk” er stadig almindelige, ligesom ordet ”homo” i tiltagende grad bruges uden negativ værdiladning</li> <li>For nogle lægger ordet ”homoseksuel” for meget vægt på det seksuelle aspekt på bekostning af den romantiske/følelsesmæssige tiltrækning, som ligger i udtrykket ”at være til kvinder/mænd”. Af samme grund blev termen ”homofil” brugt flittigt i 1950’erne og 1960’erne – ikke mindst af den homoseksuelle frigørelsesbevægelse</li> <li>Begreberne ”mænd, der har sex med mænd” (MSM) og ”kvinder, der har sex med kvinder” (KSK) forholder sig alene til seksuel aktivitet uden hensyn til, hvordan den enkelte identificerer sig seksuelt. Man kan således godt være MSM/KSK og alligevel opfatte sig som heteroseksuel</li> <li>I kontakten med lægen er det en god idé at fortælle, hvilken betegnelse man foretrækker om sig selv</li> <li>I diagnostik af seksuelt overførbare infektioner er det alene den seksuelle aktivitet, lægen fokuserer på, og det er her mindre relevant, hvordan patienten identificerer sig seksuelt. Man ser mange forskellige seksuelle praktikker – hvor "usikker sex" er udbredt – hos både heteroseksuelle, homoseksuelle og biseksuelle</li> </ul> <h2>Biseksualitet </h2> <h3>Definition</h3> <p>Biseksualitet er en romantisk og/eller seksuel interesse, som både kan rette sig mod mænd og kvinder. Begrebet kan referere til en identitet, en adfærd eller en tiltrækning.</p> <ul> <li>Biseksualitet er ikke et udtryk for hyperseksualitet, seksuel forvirring eller ubeslutsomhed, men ses som et selvstændigt erotisk udtryk og en afgrænset seksuel identitet</li> <li>Biseksuelle personer opfatter sig typisk ikke som heteroseksuelle, når de er sammen med personer af et andet køn, eller homoseksuelle, når de er sammen med personer af det samme køn</li> <li>Biseksuelle kan føle sig klemte, misforståede eller udstødte af de klarere definerede grupper af hetero- og homoseksuelle, og mange har oplevet negative reaktioner fra omverdenen. En del biseksuelle personer fortæller således om mistro, bagatellisering eller latterliggørelse i forhold til deres seksuelle orientering. Dette kan give anledning til særlige sundhedsudfordringer, og generelt er forekomsten af mental mistrivsel større hos biseksuelle personer end blandt både hetero- og homoseksuelle personer</li> </ul> <h2>Heteroseksualitet</h2> <h3>Definition</h3> <p>Heteroseksualitet er en romantisk og/eller seksuel interesse rettet mod personer af det andet køn. Begrebet kan både referere til en identitet, en adfærd og en tiltrækning. </p> <ul> <li>Det store flertal af voksne danskere opfatter sig selv som heteroseksuelle (ca. 92 %), men en hel del har alligevel haft seksuelle erfaringer med – eller følt sig erotisk tiltrukket af – personer af deres eget køn</li> <li>Ligesom andre seksualitetsformer dækker heteroseksualitet over et bredt spektrum af forskellige lyster, fantasier og aktiviteter</li> </ul> <h2>Psykiske og sociale udfordringer for LGBT- personer </h2> <h3>"Minoritetsstress"</h3> <p>LGBT-personergruppen varierer ligesom det øvrige samfund med hensyn til faktorer som alder, køn, kulturel baggrund, etnicitet, uddannelse, indkomst, kultur, etnisk herkomst osv. På trods af de mange forskelligheder er mange LGBT-personer dog fælles om at have oplevet erfaringer med diskrimination, mobning, social isolationudstødning, chikane og vold. LGBT-personer er således i forhøjet risiko for en lang række trusler mod helbredet, hvilket tilsammen kan give anledning til en kronisk stresstilstand, såkaldt ”minoritetsstress”.</p> <p>Det er vigtigt at forstå, at det ikke er den seksuelle orientering i sig selv, som forårsager sundhedsudfordringerne, men derimod omgivelsernes reaktion på den. Hertil kommer de særlige livsstilsfaktorer, som kan være knyttet til forskellige erotiske smagsfællesskaber (fx en overhyppighed af rygning, alkoholbrug og stofindtagelse).</p> <ul> <li>Børn, der er eller bliver LGBT-personer, vokser typisk op uden LGBT-rollemodeller i familier, hvor forældre og søskende kan reagere med undren eller afstandtagen til deres seksualitet/kønsidentitet. I mange børnehaver og skoler findes der stereotype køns-, krops- og seksualitetsidealer, som ikke nødvendigvis understøtter barnets/den unges behov for leg, læring og udforskning, og som kan fremme følelsen af at være anderledes og sær</li> <li>Det kan være en særlig udfordring, hvis man som barn eller ung har haft vanskeligt ved at leve op til omverdenens forestillinger om ”en rigtig dreng” eller ”en rigtig pige”. Ifølge SEXUS-undersøgelsen har ca. hver femte dansker sådanne erfaringer, men de er langt mere udbredte blandt seksuelle og kønslige minoritetspersoner end i baggrundsbefolkningen</li> <li>Nyere forskning har vist, at homo- og biseksuelle langt oftere end heteroseksuelle har været udsat for belastninger i barndom og ungdom, f.eks. i form af mobning, marginalisering og vold fra omgivelsernes – inklusiv familiens side</li> <li>Homofobiske holdninger er overraskende udbredte i den danske befolkning, og nogle LGBT-personer ”internaliserer” omverdenens negative syn, hvilket kan føre til ensomhed, tristhed, manglende selvværd og sågar selvmordstanker. I puberteten kan de første seksuelle erfaringer være mere akavede og famlende for LGBT-unge end for deres heteroseksuelle jævnaldrende. For nogle kan ”springe ud”-processen (hvor den unge fortæller venner og familie om sin seksuelle orientering) være en særligt sårbar fase</li> <li>Mange homoseksuelle har deres første seksuelle erfaringer med personer af det andet køn, og ca. en fjerdedel af danskere, der identificerer sig som homo- eller biseksuelle, har slet ikke haft sex med en person af deres eget køn</li> <li>LGBT-personer er fortsat i øget risiko for verbale overfald eller fysisk, psykisk og seksuel vold, såkaldte ”hadforbrydelser”. Sådanne forbrydelser bør anmeldes til politiet – og her kan lægen evt. være behjælpelig</li> <li>Den både tavse og udtalte forventning om heteroseksualitet/cis-køn og det stadige krav om at skulle forklare og forsvare sit kærligheds-, køns- og sexliv kan være en vedvarende stressfaktor for LGBT-personer</li> <li>LGBT-personer med etnisk minoritetsbaggrund møder ofte særlige udfordringer, og mange i denne gruppe oplever forskellige grader af social kontrol fra forældre og netværk i forhold til deres køns-, kærligheds- og seksualliv. Dette kan yderligere bidrage til en tilstand af utryghed, uro og stress</li> <li>Internt i LGBT-miljøet ser man undertiden udfordringer i form af særlige krav og normer vedrørende livsstil, udseende og seksuel præstation. Også dette kan givetvis være en stressfaktor for nogle. Hyppig sex og skiftende partnere kan føre til udbredelse af sexsygdomme. Også brug af rusmidler som tobak, alkohol og stoffer er udbredte i dele af LGBT-miljøet</li> <li>Selvom hiv i dag regnes for en kronisk og ikke-dødelig infektion, kan hiv-smittede stadig føle sig udsat for forskelsbehandling og eksklusion, også fra LGBT-miljøets side</li> </ul> <h3>Sundhedsvæsenets rolle</h3> <p>Det er nærliggende, at en medvirkende årsag til LGBT-personers generelt dårligere helbredsforhold kan være manglende udnyttelse af tilgængelige offentlige sundhedstilbud. Dette kan blandt andet skyldes, at:</p> <ul> <li>Sundhedsprofessionelle mangler den nødvendige viden om LGBT-relevante forhold (f.eks. vedrørende særlige risikofaktorer og ”sikker sex”)</li> <li>Sundhedsprofessionelle overser, at en konkret henvendelse har baggrund i en problemstilling relateret til seksuel orientering og/eller kønsidentitet</li> <li>LGBT-personen ikke føler sig mødt, forstået og anerkendt og dermed oplever mødet med sundhedsvæsenet som akavet og utrygt</li> </ul> <p>I så fald vil der være en risiko for, at forebyggelse og behandling rammer ved siden af patientens reelle ønsker og behov, og at relevante sundhedsydelser forsinkes eller fravælges.</p> <h2>Specialiseret LGBT-rådgivning</h2> <h3>Rådgivning hos LGBT+ Danmark</h3> <p>Organisationen LGBT+ Danmark har rådgivningsafdelinger i Aarhus og København. Her kan alle uanset medlemskab henvende sig personligt eller telefonisk. Det gælder LGBT-personer, men også pårørende, venner og fagpersoner. Rådgivningen varetages af frivillige, der selv identificerer sig som LGBT-personer. De har erfaringer med at tale om mange typer af udfordringer og spørgsmål i forhold til køn, krop, identitet og seksualitet. </p> <p>Rådgivningen er anonym. Du kan derfor få en uforpligtende snak med en person, der har tavshedspligt. Der er tilknyttet et juridisk team, som tager sig at henvendelser af juridisk karakter. Du kan få rådgivning om mange forskellige ting, for eksempel:</p> <ul> <li>Overvejelser og tanker om kønsidentitet</li> <li>Overvejelser og tanker om seksualitet</li> <li>"Springe-ud" problematikker</li> <li>Identitet</li> <li>Familieliv og parforhold</li> <li>Børn og insemination</li> <li>Ensomhed</li> <li>LGBT-relevante mødesteder</li> <li>Smagsfællesskaber og sociale netværker</li> </ul> <p>I tilfælde af at rådgivningen ikke kan hjælpe dig, kan rådgiverne fortælle dig, hvor du kan søge mere hjælp og støtte.</p> <p><a rel="noopener noreferrer" href="https://lgbt.dk/raadgivning/" target="_blank">LGBT rådgivningens hjemmeside</a> <br> Mail: raadgivningen@lgbt.dk</p> <p>LGBT jura-mail: juridiskraadgivning@lgbt.dk</p> <ul> <li>København: Her kan du møde op til personlig rådgivning på torsdage kl.18-20:<br> Vestergade 18E, 4. sal, 1456 København K<br> Telefonrådgivning: 33131948<br> Du kan chatte torsdage kl. 18-20</li> <li>Aarhus: Her kan du møde op til personlig rådgivning torsdage kl. 18-20:<br> Vester Allé 8a 3. sal, 8000 Aarhus C<br> Telefonrådgivning på samme tidspunkt: 86131948 og 22301948</li> </ul> <h3>LGBT-netværk</h3> <ul> <li>LGBT+ Danmark har oprettet en række netværksgrupper. Her mødes man jævnligt til dialog, aktiviteter og hyggeligt samvær. Der er særlige netværksgrupper for mænd, kvinder, biseksuelle, transpersoner, unge, voksne og ældre, der er sprunget sent ud samt for familie og venner, personer med handicap, personer med psykiske problemer og engelsktalende</li> <li>Kontakt LGBT+ Danmark, Vestergade 18E, 4. sal, 1456 København K.<br> Telefon: 33 13 19 48.<br> Mail: lgbt@lgbt.dk<br> Eller se på <a rel="noopener noreferrer" href="https://lgbt.dk/" target="_blank">LGBT-Danmarks hjemmeside</a></li> </ul> <h3>Ungdomstelefonen</h3> <p>Her kan unge LGBT- personer henvende sig vedrørende f.eks. forelskelse, sex og seksualitet, kønsidentitet, forældre, eller hvordan man kommer i kontakt med andre unge LGBT-personer.</p> <ul> <li>Du kan ringe til en ung LGBT-rådgiver tirsdage i lige uger kl. 19-21 på telefon 33360080</li> <li>Du kan også chatte i samme periode eller også aftale en face to face-rådgivning</li> <li>Se tilbud på <a rel="noopener noreferrer" href="https://bornetelefonen.dk/henvisninger/lgbt-ungdom/" target="_blank">Børnetelefonens hjemmeside</a> eller skriv en mail til: ungdomstelefonen@lgbt.dk</li> </ul> <h3>Andre rådgivninger</h3> <p><strong>Foreningen Sabaah</strong></p> <p>Foreningen Sabaah henvender sig specifikt til minoritetsetniske LGBT+ personer med tilbud om både samtalegrupper og rådgivning. Læs mere om foreningen her: <a rel="noopener noreferrer" href="https://sabaah.dk/" target="_blank">Velkommen til Sabaah</a></p> <h4>Sexlinjen for Unge</h4> <p> Sexlinjen for Unge drives af organisationen Sex & Samfund. Den henvender sig til alle unge. Særligt uddannede rådgivere kan besvare spørgsmål om sex, seksualitet, prævention, abort, graviditet, køn, krop, lyst, pubertet, den første gang og så videre. Rådgiverne kan lytte, informere, vejlede og rådgive samt henvise dig videre, hvis du har bruge for yderligere rådgivning.</p> <p>Du kan få anonym rådgivning på telefon 70202266 mandag til fredag kl. 15-19. Du kan også chatte i samme tidsrum eller skrive til <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sexlinien.dk/landingpages-sexlinien/brevkassen/brevkassen?BrevkasseCat=8" target="_blank">Sexliniens brevkasse</a>. Sex og Samfund har også tekster på deres hjemmeside, der handler om seksualitet, herunder <a href="https://www.sexlinien.dk/emneside-seksualitet-og-koen/homoseksualitet">homoseksualitet </a>og <a href="https://www.sexlinien.dk/emneside-seksualitet-og-koen/seksualitet">biseksualitet</a>.</p> <h4>AIDS-Fondets Checkpoints</h4> <p> AIDS-Fondets såkaldte Checkpoints i København, Aarhus og Odense gør det nemt for dig at blive testet eller få rådgivning om hiv og andre seksuelt overførte infektioner. Der er særlige rådgivningstilbud til hiv-smittede og mænd, der har sex med mænd under indtagelse af euforiserende stoffer (såkaldt "chemsex"). </p> <p>Du kan ringe til Checkpoint på 33911119, der har åbent alle hverdage 10-14. Du kan booke tid til <a rel="noopener noreferrer" href="https://aidsfondet.dk/checkpoint/" target="_blank">tests på nettet</a> eller møde personligt op. </p> <h4>Hiv-Danmark </h4> <p> Hiv-Danmark er en patientforening for alle hiv-positive i Danmark uanset smittemåde, køn, seksualitet og etnicitet/nationalitet. Hiv-Danmark er ligeledes en paraplyorganisation for enkeltpersoner, selvhjælpsgrupper og andre foreninger for hiv-positive samt for brugergrupper tilknyttet hiv/aids-afdelinger på hospitalerne.<br> <a rel="noopener noreferrer" href="https://hiv-danmark.org/" target="_blank">HIV-Danmarks hjemmeside</a><br> Telefon 33325868 og mail: info@hiv-danmark.dk</p> <p><strong>Yderligere læsning </strong></p> <ul> <li>Institut for Menneskerettigheders LGBT+ Barometer: <a rel="noopener noreferrer" href="https://menneskeret.dk/viden/lgbt-barometer-0" target="_blank">LGBT+ barometer | Institut for Menneskerettigheder</a></li> <li>VIVE. <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.vive.dk/da/udgivelser/kortlaegning-af-homo-og-biseksuelles-samt-transpersoners-levevilkaar-og-samfundsdeltagelse-0xgel1vk/" target="_blank">En kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse. København: VIVE (2022)</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" target="_blank">Statens serum institut & Aalborg universitet. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018 (2019)</a></li> <li>Sundhedsstyrelsens to podcasts om den LGBT-venlige lægepraksis: <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/nyheder/2022/Ny-podcast-om-LGBT-personers-sundhed" target="_blank">Podcast om LGBT personers sundhed - Sundhedsstyrelsen</a></li> </ul> <div id="teamshare-chrome-client-app-extension"> </div> <div id="teamshare-chrome-client-app-extension"> </div> <div id="teamshare-chrome-client-app-extension"> </div> <div id="teamshare-chrome-client-app-extension"> </div> <div id="teamshare-chrome-client-app-extension"> </div> <div id="teamshare-chrome-client-app-extension"> </div>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">40434</TextField> <TextField Name="PageTitle">Seksuel orientering</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Seksuel orientering</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-06-26T11:06:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{0D2E29E8-6456-4697-8C57-43C508811826}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">4</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">En persons seksuelle orientering beskriver hvilke(t) køn, den seksuelle tiltrækning og romantiske følelser er rettet imod. </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\sbgt</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">LGBT</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_14</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
29.199 characters