Seksuel orientering
Portal
/
patienthaandbogen
/
sundhedsoplysning
/
LGBT
/
Seksuel orientering
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
LGBT
Hvad er LGBT
Saerlige sundhedsforhold for danske LGBT personer
Seksuel orientering
Det gode moede mellem LGBT person og sundhedsvaesen
Transkoennethed -koensinkongruens
Variationer og forstyrrelser i biologisk koensudvikling
idraet-og-motion
kost
overvaegt
alkohol
diverse3
ny-listeside
ny-listeside
rygning
soevn
soevn-temaside-test
Tema-om-sexsygdomme
narkotiske-stoffer
indeklima
ny-listeside
diverse
medicininformationer
retsmedicin
tema-alkohol
tema-rygning
tema-barnets-foerste-tid
tema-sexsygdomme
animationer
Illustrationer
Laegens hjoerne
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{93B628EE-637B-4EA2-A103-FF36D1CD4D7A}" Name="Seksuel-orientering" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{0C1BF920-1DBB-45E8-86C7-57D9C8B5BA60}" SortOrder="400" PublishDate="2020-03-06T11:09:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Seksuel orientering beskriver i de fleste tilfælde, hvilke(t) køn en persons seksuelle interesse og romantiske følelser retter sig imod. En seksuel orientering kan komme til udtryk som tiltrækning, adfærd og/eller identitet</li> <li>Seksuel identitet refererer til en persons grundlæggende opfattelse af sig selv som et seksuelt væsen, herunder vedkommendes erotiske smag og præference</li> <li>Seksuel adfærd refererer til en persons faktiske seksuelle aktiviteter (fx onani eller samleje)</li> <li>Seksuel erfaring refererer til de seksuelle oplevelser, en person har haft i sit liv</li> <li>Begrebet seksuel orientering er væsensforskelligt fra begrebet kønsidentitet, som beskriver, hvilke(t) køn en person opfatter sig selv som. En persons kønsidentitet kan stemmer overens med eller afvige fra det køn, personen fik tildelt ved fødslen (hhv. ciskøn og transkøn). En persons seksuelle orientering siger ikke noget om vedkommendes kønsidentitet – eller omvendt</li> <li>For nogle mennesker er den seksuelle orientering stabil livet igennem, mens den for andre ændrer sig over tid</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er seksuel orientering?</h2> <div>En persons seksuelle orientering beskriver i de fleste tilfælde, hvilke(t) køn en persons seksuelle interesse og romantiske følelser retter sig imod.</div> <ul> <li>En seksuel orientering kan komme til udtryk som tiltrækning, adfærd og/eller identitet, og der er ikke nødvendigvis fuldt sammenfald mellem disse tre dimensioner. For eksempel har ikke så få mennesker seksuelle erfaringer med personer af samme køn, uden at de af den grund opfatter sig som homo- eller biseksuelle. </li> <li>Seksuel identitet refererer til en persons grundlæggende opfattelse af sig selv som et seksuelt væsen, herunder vedkommendes erotiske smag og præferencer</li> <li>Seksuel adfærd refererer til en persons faktiske seksuelle aktiviteter (fx onani eller samleje)</li> <li>Seksuel erfaring refererer til de seksuelle oplevelser, en person har haft i sit liv</li> <li>Begrebet seksuel orientering er væsensforskelligt fra begrebet kønsidentitet, som beskriver, hvilke(t) køn en person opfatter sig selv som. En persons kønsidentitet kan stemmer overens med eller afvige fra det køn, personen fik tildelt ved fødslen (hhv. ciskøn og transkøn). En persons seksuelle orientering siger ikke noget om vedkommendes kønsidentitet – eller omvendt.</li> <li>For nogle mennesker er den seksuelle orientering stabil livet igennem, mens den for andre ændrer sig over tid.</li> <li>En persons seksuelle orientering er ofte tæt sammenvævet med de intime relationer, som vedkommende danner med andre for at opfylde sine behov for kærlighed, hengivenhed, fællesskab og intimitet</li> <li>Mennesker udtrykker deres seksualitet på mange forskellige måder. Det kan være som tanker, fantasier og følelser eller gennem adfærd som onani eller seksuelle aktiviteter med løse eller faste partnere</li> <li>Nogle udtrykker deres seksuelle orientering gennem deres ydre fremtoning, fx i form af påklædning og stil</li> <li>Man kan langt fra altid aflæse en persons seksuelle orientering eller kønsidentitet ud fra vedkommendes udseende eller måde at være på. Ligesom heteroseksuelle og ciskønnede kan personer fra hele LGBT-spektret fremstå som maskuline, feminine, kønsubestemte eller noget helt fjerde.</li> </ul> <h2>Hvad afgør en persons seksuelle orientering?</h2> <div>Forskerne ved ikke i detaljer, hvad der afgør en persons seksuelle orientering. Man mener dog, at den skyldes et komplekst samspil af biologiske faktorer (fx gener og kønshormoner) og miljømæssige faktorer (fx opvækstvilkår og kulturelle påvirkninger). De fleste forskere ser ikke seksuel orientering som et 100% frit valg, selvom menneskets seksuelle mangfoldighed er enorm, og nogle mennesker oplever skiftende lyster livet igennem.</div> <div> </div> <div>Tidligere tiders forestillinger om homo- og biseksualitet som udslag af barndomstraumer, biologisk fejludvikling eller psykisk sygdom er for længst forladt. I dag anser man det for helt naturligt, at seksualiteten har mange forskellige variationer. I befolkningsundersøgelsen Projekt SEXUS så man således, at 8% af 15-89-årige danskere ikke identificerede sig som heteroseksuelle. Nogle opfattede sig selv som homo- eller biseksuelle, mens andre var uafklarede om deres seksualitet. </div> <h2>Homoseksualitet </h2> <h3> Hvad er homoseksualitet?</h3> Homoseksualitet er en romantisk og/eller seksuel interesse for personer af det samme køn som en selv. Begrebet kan både referere til en identitet, en adfærd og en tiltrækning. <h3>Hvor udbredt er homoseksualitet?</h3> I <a rel="noopener noreferrer" href="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" target="_blank">befolkningsundersøgelsen Projekt SEXUS</a> fra 2019 identificerer 1% af kvinderne sig som homoseksuelle, mens 9% har homoseksuel erfaring, og 27% har prøvet at være seksuelt tiltrukket af en person af samme køn som dem selv. For mænd er de tilsvarende tal hhv. 2%, 6% og 13%.<br> I samme undersøgelse så man, at andelen af danskere med homoseksuel erfaring er steget markant fra personer født i mellemkrigstiden til personer født inden for de seneste årtier. For kvinders vedkommende steg tallet fra ca. 1% til ca. 15%.<br> <br> Det biologiske grundlag for seksuel orientering grundlægges formentlig allerede i fosterlivet, men folder sig typisk først ud omkring puberteten. At ”springe ud” som fx homoseksuel kan dog ske på alle stadier af livet. Hvem, der vælger at være åbne med en homoseksuel identitet, afhænger af den enkeltes personlighed og af omverdenens reaktioner. Andelen af åbne homoseksuelle i en befolkning kan derfor variere mellem forskellige tidsperioder og kulturer. I Projekt SEXUS angav 28% af de homo- eller biseksuelle deltagere, at de ikke kunne være så åbne om deres seksuelle identitet, som de havde lyst til. <h3>En normal og naturlig variation</h3> <p>Homoseksualitet er ikke en sygdom. Homoseksualitet opfattes i dag som en naturligt forekommende variation i menneskelig seksualitet, og det har ikke i sig selv negative fysiske og psykiske konsekvenser at være homoseksuel. </p> <p>Mange børn vokser i dag op i såkaldte ”regnbuefamilier” med en, to eller flere homoseksuelle forældre. Disse børn afviger ikke fra børn af heteroseksuelle forældre – hverken følelsesmæssigt, intellektuelt, socialt eller seksuelt.</p> <h3>Ønsker om korrigerende behandlinger</h3> <div>Nogle vil gerne have ændret deres seksuelle orientering gennem psykoterapi og andre behandlingsformer. Forsøg på dette er uvirksomme, uetiske og i værste fald psykologisk skadelige.</div> <h3>Hvilke betegnelser bruger homoseksuelle om sig selv? </h3> <p> Især unge homoseksuelle bruger i dag en palet af forskellige udtryk om sig selv, såsom ”queer”, ”homo”, ”gay” eller ”panseksuel”. Betegnelserne ”bøsse” og ”lesbisk” er dog stadig almindelige, ligesom ordet ”homo” er på vej tilbage uden sin tidligere negative ladning.<br> <br> For nogle lægger ordet ”homoseksuel” for meget vægt på det seksuelle aspekt på bekostning af den romantiske og følelsesmæssige tiltrækning, som ligger i udtrykket ”at være til kvinder/mænd”. Ordet ”homofil” blev brugt flittigt i 1950’erne og 1960’erne, men er stort set forsvundet i dag.</p> <p>Begreberne mænd, der har sex med mænd (MSM), og kvinder, der har sex med kvinder (KSK), forholder sig udelukkende til seksuel aktivitet uden hensyn til, hvad man identificerer sig som. Man kan således godt have sex med personer af sit eget køn, selvom man identificerer sig som heteroseksuel. </p> <h2>Biseksualitet </h2> <h3>Hvad er biseksualitet?</h3> <p> Biseksualitet er en romantisk og/eller seksuel interesse, som både kan rette sig mod mænd og kvinder. Begrebet kan både referere til en identitet, en adfærd og en tiltrækning.<br> <br> Biseksualitet er ikke et udtryk for, at man har sex med mange forskellige partnere, er seksuelt forvirret eller ubeslutsom. Biseksualitet er et selvstændigt erotisk udtryk og en afgrænset seksuel identitet. Biseksualitet kan være en forbigående fase, men er ofte en livslang seksuel orientering. </p> <p> Biseksuelle personer opfatter sig ikke som heteroseksuelle, når de er sammen med personer af det andet køn, og heller ikke som homoseksuelle, når de er sammen med personer af samme køn.</p> <p>Biseksuelle kan føle sig klemte eller misforståede af de klarere definerede grupper af hetero- og homoseksuelle. En del biseksuelle kan berette om mistro, bagatellisering, latterliggørelse eller direkte fjendtlige holdninger fra omverdenens side. Dette kan give anledning til særlige sundhedsudfordringer, og generelt ses mere mental mistrivsel blandt biseksuelle mennesker end blandt både hetero- og homoseksuelle. </p> <h2>Heteroseksualitet </h2> <h3>Hvad er heteroseksualitet? </h3> <div>Heteroseksualitet er en romantisk og/eller seksuel interesse rettet mod personer af det andet køn. Begrebet kan både referere til en identitet, en adfærd og en tiltrækning. </div> <div> </div> <div>Det store flertal af voksne danskere opfatter sig selv som heteroseksuelle, men en hel del har alligevel haft seksuelle erfaringer med – eller følt sig erotisk tiltrukket af – personer af deres eget køn. Ligesom andre seksualitetsformer dækker heteroseksualitet over et bredt spektrum af forskellige lyster, fantasier og aktiviteter.</div> <h2>Sociale og psykiske udfordringer for LGBT-personer</h2> <h3> Diskrimination og ”minoritetsstress”</h3> <p> LGBT-personer varierer ligesom det øvrige samfund med hensyn til alder, uddannelse, indkomst, kultur, etnisk herkomst osv. På trods af de mange forskelligheder er mange LGBT-personer dog fælles om at have oplevet diskrimination, social isolation, chikane og vold. LGBT-personer er således i forhøjet risiko for en lang række trusler mod helbredet. Det er vigtigt at forstå, at disse udfordringer ikke skyldes den seksuelle orientering i sig selv. De hænger sammen med de påvirkninger, man udsættes for, og med den livsstil, man fører.<br> <br> Børn, der er eller bliver LGBT-personer, vokser typisk op uden LGBT-rollemodeller i familier af ofte uvidende, undrende eller i værste fald fordømmende forældre og søskende. I mange børnehaver og skoler fremmes traditionelle far-mor-børn-værdier, der ikke i særlig høj grad understøtter LGBT-børns behov for leg, læring og udforskning. Det kan føre til en følelse af at være sær, anderledes eller forkert. Daglige drillerier med nedsættende og hånlige bemærkninger kan føre til mindreværdsfølelser, sårbarhed og generel psykisk mistrivsel. <br> <br> I puberteten kan seksualiteten være mere akavet og famlende for LGBT-unge end for deres jævnaldrende kammerater. Når man ”springer ud”, udstiller man sig for omverdenen. Mange bruger kræfter og energi på at værne sig mod drillerier og fjendtlighed fra medmennesker og samfund. Det kan slide på selvfølelse og humør.<br> <br> Især tidligere var regler og love i det danske samfund præget af forskelsbehandling af homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner. Selvom forholdene er blevet langt bedre, er LGBT-personer fortsat i øget risiko for verbale overfald og fysisk vold, såkaldte ”hadforbrydelser”. </p> <p>Samfundets forventning om heteroseksualitet/ciskøn og det stadige krav om at skulle forklare og forsvare sit kærligheds-, køns- og sexliv for en uforstående og måske skeptisk omverden kan være en vedvarende stressfaktor for LGBT-personer. I forskning taler man om ”minoritetsstress”, og dette er formentlig en væsentlig del af forklaringen på den øgede fysiske og psykiske mistrivsel, man ser blandt LGBT-personer, også i Danmark. </p> <p> LGBT-personer med anden etnisk baggrund end dansk kan møde særlige udfordringer. Mange i denne gruppe oplever direkte eller indirekte social kontrol fra forældre og netværk i forhold til deres køns-, kærligheds- og seksualliv. Dette kan yderligere bidrage til en tilstand af utryghed, uro og stress. Formentlig er det forklaringen på, at dobbeltminoriteter på flere områder har det dårligere end etnisk danske LGBT-personer. </p> <h3>Livsstil</h3> Internt i LGBT-miljøet ser man undertiden udfordringer i form af særlige krav og normer om livsstil, udseende og seksuel præstation. Også dette kan udgøre en stressfaktor for nogle. Hyppig sex og skiftende partnere kan føre til udbredelse af sexsygdomme. Også brug af rusmidler som tobak, alkohol og illegale stoffer er udbredte i dele af LGBT-miljøet.<br> <br> Bøssemiljøet har i 1980´erne og 1990’erne kæmpet med sygdom, død og sorg som følge af hiv-epidemien. Selvom hiv i dag regnes for en kronisk og ikke-dødelig infektion, kan hiv-smittede stadig føle sig udsat for forskelsbehandling og eksklusion, også internt i LGBT-miljøet. <h3>Sundhedsvæsenets rolle</h3> <p>En medvirkende årsag til LGBT-personers generelt dårligere helbred er formentlig, at de ikke fuldt ud udnytter de eksisterende offentlige sundhedstilbud. Barrierer i sundhedsvæsenet kan således bidrage til ulighed i sundhed for LGBT-gruppen. Dette kan blandt andet skyldes</p> <ul> <li>at sundhedsprofessionelle ikke har den nødvendige viden om LGBT-relevante forhold</li> <li>at hverken læge eller patient erkender, at et konkret sundhedsproblem kan hænge sammen med seksuel orientering eller kønsidentitet</li> <li>at LGBT-personen ikke føler sig respekteret, forstået og anerkendt </li> </ul> <p>I så fald vil der være en risiko for, at behandlerne ikke tilbyder den rette behandling. </p> <h2>Specialiseret LGBT-rådgivning og netværk for ligestillede</h2> <h3>Rådgivning i foreningen LGBT Danmark</h3> <div>LGBT Danmark har rådgivningsafdelinger i Aarhus og København. Her kan alle uanset medlemskab henvende sig personligt eller telefonisk. Det gælder LGBT-personer. Men også pårørende, venner og fagpersoner. Rådgivningen varetages af frivillige, der selv identificerer sig som LGBT-personer. De har erfaringer med at tale om mange typer af udfordringer og spørgsmål i forhold til køn, krop, identitet og seksualitet. </div> <div> </div> <div>Rådgivningen er anonym. Du kan derfor få en uforpligtende snak med en person, der har tavshedspligt. Der er i rådgivningen tilknyttet et juridisk team, der tager sig at henvendelser med indhold af juridisk karakter. Du kan få rådgivning om mange forskellige ting fx:</div> <ul> <li>Overvejelser og tanker om kønsidentitet</li> <li>Overvejelser og tanker om seksualitet</li> <li>"Springe-ud" problematikker</li> <li>Identitet</li> <li>Familieliv og parforhold</li> <li>Børn og insemination</li> <li>Ensomhed</li> <li>LGBT-relevante mødesteder</li> <li>Smagsfællesskaber og sociale netværk</li> </ul> <div>I tilfælde af at rådgivningen ikke kan hjælpe dig hele vejen igennem, kan rådgiverne fortælle dig, hvor du kan søge mere hjælp og støtte.</div> <div><a rel="noopener noreferrer" href="https://lgbt.dk/raadgivning/" target="_blank">LGBT rådgivningens hjemmeside</a> <br> Mail: raadgivningen@lgbt.dk</div> <div>LGBT jura-mail: juridiskraadgivning@lgbt.dk</div> <ul> <li>København: Her kan du møde op til personlig rådgivning på torsdage kl.18-20:<br> Vestergade 18E, 4. sal, 1456 København K<br> Telefonrådgivning: 33131948<br> Du kan chatte torsdage kl. 18-20</li> <li>Aarhus: Her kan du møde op til personlig rådgivning torsdage kl. 18-20:<br> Vester Allé 8a 3. Sal, 8000 Aarhus C<br> Telefonrådgivning på samme tidspunkt: 86131948 og 22301948</li> </ul> <h3>Ungdomstelefonen</h3> <div>Her kan unge LGBT’-personer henvende sig om fx forelskelse, sex og seksualitet, kønsidentitet, forældre eller, hvordan man kan komme i kontakt med andre unge LGBT-personer.</div> <ul> <li>Du ringe til en ung LGBT-rådgiver tirsdage i lige uger kl. 19-21 på telefon 33360080</li> <li>Du kan også chatte i samme periode eller også aftale en face to face-rådgivning</li> <li>Se tilbud på <a rel="noopener noreferrer" href="https://bornetelefonen.dk/henvisninger/lgbt-ungdom/" target="_blank">Børnetelefonens hjemmeside</a> eller skriv en mail til: ungdomstelefonen@lgbt.dk</li> </ul> <h3>Andre rådgivninger </h3> <h4>Sexlinien for Unge</h4> <div> Sexlinien for Unge drives af Sex & Samfund. Den henvender sig til alle unge. Særligt uddannede rådgivere kan besvare spørgsmål om sex, seksualitet, prævention, abort, graviditet, køn, krop, lyst, pubertet, den første gang og så videre. Rådgiverne kan lytte, informere, vejlede og rådgive samt henvise dig videre, hvis du har bruge for yderligere rådgivning.</div> <div> </div> <div>Du kan få anonym rådgivning gennem telefon 70202266 mandag til fredag kl. 15-19. Du kan også chatte i samme tidsrum eller skrive til en <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sexlinien.dk/" target="_blank">brevkasse på nettet</a>. Der findes en særlig <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sexlinien.dk/emneside-seksualitet-og-koen/homoseksualitet.aspx" target="_blank">hjemmeside om og for homoseksuelle</a> hvor du kan ringe, chatte og stille spørgsmål.</div> <h4>AIDS-Fondets checkpoints</h4> <div> AIDS-Fondets såkaldte checkpoints i København, Aarhus og Odense gør det nemt for dig at blive testet eller få rådgivning om hiv og andre sygdomme, som kan smitte, når man har sex. Der er særlige rådgivningstilbud til hiv-smittede og mænd, der har sex med mænd under indtagelse af stoffer (chemsex). </div> <div> </div> <div>Du kan ringe til Checkpoint på 33911119, der har åbent alle hverdage 10-14. Du kan booke tid til <a rel="noopener noreferrer" href="https://aidsfondet.dk/checkpoint/" target="_blank">tests på nettet</a> eller møde personligt op. </div> <h4>HIV-Danmark for hiv-positive </h4> <div> Hiv-Danmark er en patientforening for alle hiv-positive i Danmark uanset smittemåde, køn, seksualitet og nationalitet. Hiv-Danmark er ligeledes en paraplyorganisation for enkeltpersoner, selvhjælpsgrupper og andre foreninger af hiv-positive samt for brugergrupper tilknyttet hiv/aids-afdelinger på hospitalerne.<br> <a rel="noopener noreferrer" href="https://hiv-danmark.org/" target="_blank">HIV-Danmarks hjemmeside</a><br> Telefon 33325868 og mail: info@hiv-danmark.dk</div> <h4>LGBT-netværk for ligestillede</h4> <div> LGBT Danmark har oprettet en række netværksgrupper. Her mødes man jævnligt til dialog, aktiviteter og hyggeligt samvær. Der er særlige netværksgrupper for mænd, kvinder, biseksuelle, transpersoner, unge, voksne og ældre, der er sprunget sent ud, jyder, sjællændere, familie og venner, personer med handicap, personer med psykiske problemer samt engelsktalende.<br> Kontakt LGBT Danmark, Vestergade 18E, 4. sal, 1456 København K.<br> Telefon 33131948.<br> Mail: lgbt@lgbt.dk<br> Eller se på <a rel="noopener noreferrer" href="http://lgbt.dk/." target="_blank">LGBT-Danmarks hjemmeside</a></div> <p>LGBT+ Danmark driver en <a rel="noopener noreferrer" href=" https://lgbt.dk/lgbt-sundhed/" target="_blank">informationsside om LGBT+ personers sundhed og møde med egen læge</a>. Hjemmesiden rummer artikler om alt fra sikker sex til mental sundhed og er målrettet henholdsvis sundhedsfagligt personale samt homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede, nonbinære, interkønnede og andre kønslige og seksuelle minoriteter</p>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">40434</TextField> <TextField Name="PageTitle">Seksuel orientering</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Seksuel orientering</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-08-16T11:06:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{A99A4C83-22B6-4E9B-A764-C73CA492A50F}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{0D2E29E8-6456-4697-8C57-43C508811826}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">4</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">En persons seksuelle orientering beskriver hvilke(t) køn, den seksuelle tiltrækning og romantiske følelser er rettet imod. </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">LGBT</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_14</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
24.539 characters