Transkoennethed -koensinkongruens
Portal
/
patienthaandbogen
/
sundhedsoplysning
/
LGBT
/
Transkoennethed -koensinkongruens
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
LGBT
Hvad er LGBT
Saerlige sundhedsforhold for danske LGBT personer
Seksuel orientering
Det gode moede mellem LGBT person og sundhedsvaesen
Transkoennethed -koensinkongruens
Variationer og forstyrrelser i biologisk koensudvikling
idraet-og-motion
kost
overvaegt
alkohol
diverse3
ny-listeside
ny-listeside
rygning
soevn
soevn-temaside-test
Tema-om-sexsygdomme
narkotiske-stoffer
indeklima
ny-listeside
diverse
medicininformationer
retsmedicin
tema-alkohol
tema-rygning
tema-barnets-foerste-tid
tema-sexsygdomme
animationer
Illustrationer
Laegens hjoerne
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{3E2F137D-3237-4554-91F0-722E2AE0D25D}" Name="Transkoennethed--koensinkongruens" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{0C1BF920-1DBB-45E8-86C7-57D9C8B5BA60}" SortOrder="500" PublishDate="2020-03-06T11:09:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Transkønnethed/ kønsinkongruens/ kønsdiversitet betyder, at der er en markant og varig uoverensstemmelse mellem det køn, man fik tildelt ved fødslen, og det køn, man aktuelt oplever at være</li> <li>Nyere undersøgelser peger på, at ca. 0,5-2% af befolkningen har en kønsidentitet, som er anderledes end det køn, de blev tildelt ved fødslen</li> <li>Man ved ikke, hvordan et menneskes kønsidentitet opstår. Man ved heller ikke, hvorfor nogle mennesker oplever sig anderledes end det køn, de er tildelt ved fødslen</li> <li>Begrebet cisperson bruges om mennesker, der oplever overensstemmelse mellem det tildelte og det oplevede køn</li> <li>Begrebet transkønnet eller kønsdivers bruges om personer, som ikke identificerer sig med det ved fødslen tildelte køn</li> <li>Personer, som er i tvivl om deres kønsidentitet (eller personer, som ønsker behandling for kønsdiversitet), kan henvises til ét af landets tre Centre for Kønsidentitet</li> <li>Behandlingens formål er sammen med personen at afklare vedkommendes kønsidentitet og behov for behandling, samt at afhjælpe det eksisterende kønsubehag</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er transkønnethed?</h2> <p>Transkønnethed (eller kønsinkongruens) betyder, at der er en markant og varig uoverensstemmelse (inkongruens) mellem det køn, man fik tildelt ved fødslen, og det køn, man aktuelt oplever at være. </p> <p>Vores fødselskøn tildeles på baggrund af, hvordan vores ydre kønsorganer ser ud. Det oplevede køn er den enkelte persons oplevede kønsidentitet.</p> <p>En person af tildelt feminint køn ved fødslen som ønsker maskuliniserende behandling, kaldes transmaskulin (eller transmand). Omvendt taler man om en transfeminin person (eller transkvinde), når en person af tildelt maskulint køn ved fødslen ønsker feminiserende behandling. </p> <p>Begrebet transperson bruges som en samlet betegnelse for personer som ønsker maskuliniserende eller feminiserende behandling. </p> <p>Begrebet cisperson bruges om mennesker, der oplever overensstemmelse mellem det tildelte og det oplevede køn. Begrebet transseksualitet anses i dag for forældet.</p> <p>Non-binære eller kønsdiverse personer er mennesker som ikke kan identificere sig med hverken et mandligt eller et kvindeligt køn – eller måske identificerer sig med begge dele. Det kan både være personer, som har fået tildelt maskulint eller feminint køn ved fødslen.</p> <p>Derudover findes der en lang række betegnelser for personer, som uden at være transpersoner eller non-binære identificerer sig med en anden kønsidentitet. Se <a rel="noopener noreferrer" href="https://lgbt.dk/ordbog/koensidentiteter-og-koensforstaaelser/" target="_blank">ordbog hos LGBT+ Danmark</a>.<br> En persons oplevelse af eget køn er ikke nødvendigvis den samme livet igennem, og et menneskes kønsidentitet kan variere fra livsfase til livsfase.</p> <p>I januar 2017 valgte man at fjerne diagnosen transseksualitet i Danmark. I WHOs ICD 10 diagnose klassifikation findes transseksualitetsdiagnosen beskrevet i kapitlet om forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd. Man har i Danmark fjernet brugen af diagnosen, idet man ønsker at understrege, at man ikke opfatter kønsligt ubehag som en fysisk eller psykiatrisk sygdom. Derfor behandles personer med kønsligt ubehag i hospitalssystemet under en såkaldt z- diagnose (kontakt pga. kønsidentitetsforhold (DZ 768 E1-E4).</p> <p>I dag er grundlaget for udredning og behandling det enkelte menneskes oplevede kønslige ubehag. Det sundhedsfaglige personales opgave er primært at undersøge graden af ubehaget og dermed at afklare, om der er grundlag for at tilbyde medicinsk og/eller kirurgisk behandling i hospitalssystemet. Desuden lægges der vægt på at udrede, om der er psykiske og/eller fysiske lidelser, som kan tale imod en hormonel/kirurgisk behandling.</p> <h2>Hvor mange er transkønnede?</h2> <p>Nyere undersøgelser peger på, at ca. 0,5-2% af befolkningen har en kønsidentitet, som er anderledes end det køn, de blev tildelt ved fødslen. Det er dog langt fra alle med kønsdiversitet, der søger eller ønsker behandling. Der henvises aktuelt ca. 1000 voksne årligt til et af de tre behandlingscentre i Danmark (2022-tal).</p> <p>Der er over det seneste årti sket en stor stigning i, hvor mange personer der henvises til sundhedsvæsenet med et ønske om behandling for kønsubehag. Denne tendens ses over det meste af den vestlige verden og kan muligvis forklares ved det større kendskab til, at et menneskes oplevede køn kan være anderledes end det ved fødslen tildelte. </p> <p>Stigningen kan også skyldes større tolerance, forståelse og åbenhed overfor mennesker som optræder kønsdiverst, ligesom behandlingstilbuddene i hospitalssystemet er flere og mangeartede. Det kan også være, at der er en reel stigning i antallet af mennesker som føler kønsubehag.</p> <h2>Hvorfor bliver man transkønnet?</h2> <p>Man ved ikke, hvordan et menneskes kønsidentitet opstår. Man ved heller ikke, hvorfor nogle mennesker bliver transkønnede eller kønsdiverse, mens andre bliver ciskønnede. De fleste forskere mener dog, at der er tale om et kompliceret samspil mellem biologiske faktorer (fx gener, kønshormoner og dele af hjernen) og social prægning. </p> <p>Der er igennem de seneste år set på en mulig sammenhæng mellem autismespektrum lidelser og kønsinkongruens. Den mulige sammenhæng er dog langtfra fuldt undersøgt.</p> <h2>Transkønnethed/ kønsdiversitet og psykisk sårbarhed</h2> <p>Vi ved, at transpersoner, og personer med kønsdiversitet, som gruppe betragtet, oplever flere psykiske belastninger (fx i form af angst, depression, selvskade, personlighedsforstyrrelser og selvmordstanker) end den øvrige befolkning.</p> <p>Fra både danske og europæiske studier ved man, at transpersoner generelt: </p> <ul> <li>har lavere uddannelse</li> <li>har lavere beskæftigelse</li> <li>har lavere livstilfredshed</li> <li>er mere ensomme</li> <li>har dårligere helbred</li> <li>har oftere brug for professionelle fagpersoners hjælp til psykiske problemer</li> <li>har færre sociale relationer</li> <li>er udsat for mere vold og diskrimination end de fleste borgere i samfundet</li> </ul> <p> At transpersoner føler sig anderledes, og bliver diskrimineret, også i sundhedssystemet, kan være medvirkende årsager til den dårlige trivsel hos disse mennesker. Det er derfor vigtigt at understøtte en åben og tolerant holdning til behandlingen af transpersoner i sundhedsvæsenet.</p> <h2>Hvornår kan man henvises til behandling? og hvor?</h2> <p> Personer, som er i tvivl om deres kønsidentitet, eller personer, som ønsker behandling for transkønnethed/ kønsdiversitet, kan henvises til ét af landets tre Centre for Kønsidentitet:</p> <ul> <li>Rigshospitalet, København</li> <li>Ålborg Universitetshospital</li> <li>Odense Universitetshospital</li> </ul> <p>Behandlingen af børn og unge under 18 år med kønsligt ubehag henvises til Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København. Man skal henvises af sin praktiserende læge, evt. af speciallæge, eller hospitalsafdeling.</p> <p>Behandlingen varetages af hormonspecialister, psykiatere, psykologer, gynækologer og plastikkirurger. I behandlingen kan der desuden inddrages hudlæger, øre-næse-hals-specialister samt kommunale talepædagoger. </p> <p>I Danmark støtter de fagprofessionelle sig til Sundhedsstyrelsens retningslinjer vedrørende behandling af kønsidentitetsforhold, og desuden til internationale retningslinjer vedrørende behandling af personer med kønsligt ubehag. Den udredning der skal foretages før et indgreb vil være afhængig af indgrebets karakter. </p> <p>Indgreb i relation til kønsligt ubehag, hvor det er muligt at vende til udgangspunktet (reversibelt indgreb), vil kræve mindre udredning end indgreb, hvor det ikke er muligt (irreversible indgreb) </p> <h2>Hvad sker der, når man er blevet henvist, og hvem kan få behandling?</h2> <p> Udredning i sundhedsvæsenet har til formål at:</p> <ul> <li>Rådgive transpersonen/ den kønsdiverse person til at blive afklaret omkring sit kønslige ubehag eller udforskning af kønsidentitet</li> <li>Afdække, om der er tale om kønsubehag i en sådan grad, at behandling kan tilbydes</li> </ul> <p>Indledningsvis tilbydes der samtaler med personen for i fællesskab at udforske de ønsker og forventninger, vedkommende har. Det er behandlerens opgave at </p> <ul> <li> Give personen det bedst mulige grundlag for at træffe en beslutning om behandling</li> <li>Vurdere graden af det kønslige ubehag hos personen</li> <li>Danne sig et billede af kropslige, psykiske og sociale faktorer, som taler henholdsvis for og imod at indlede medicinsk og/eller kirurgisk behandling</li> </ul> <p>Udredningen strækker sig typisk fra seks måneder til to år, afhængig af personens ønsker og behov. Forløbet kan forlænges, hvis der er psykiske eller fysiske lidelser, som har indflydelse på behandlingen. Læs eventuelt mere i Sundhedsstyrelsens vejledning "<a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/K%C3%B8nsidentitetsforhold/Vejledning-om-sundhedsfaglig-hj%C3%A6lp-ved-k%C3%B8nsidentitetsforhold.ashx?la=da&hash=3B9ACDB8D28D200B2E09F9111AD04C0E35487D9F" target="_blank">Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitets-forhold</a>" og hos <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/center-for-koensidentitet/Sider/default.aspx" target="_blank">Center for Kønsidentitet</a>, Rigshospitalet. </p> <h2>Behandling</h2> <h3> Formålet med behandlingen</h3> Behandlingens formål er, sammen med personen, at afklare vedkommendes kønsidentitet og behov for behandling, samt at afhjælpe det eksisterende kønsubehag. <h3> Medicinsk behandling</h3> Formålet med behandlingen med hormoner er at få personen til så vidt muligt at fremstå med det kønsudtryk, personen identificerer sig med. Alt afhængig af behandlingen og personens ønsker kan behandlingen strækker sig over flere år og er oftest livslang. <h4> Transfeminine</h4> <ul> <li>Kvindeligt hormon (østradiol) kan gives som gel, spray, tablet eller plaster</li> <li><span></span>P-pille-behandling frarådes pga. øget risiko for blodpropper</li> <li>Som anti-mandligt hormon anvendes i Danmark enten ”stophormon” eller cyproteronacetat </li> <li>Effekten af østradiol og anti-mandligt behandling er individuel, men ofte sker der en ændret fordeling af kropsfedt, udvikling af bryster (oftest svarende til en A- eller B-skål), blødere hud, mindre behåring på kroppen, langsommere tab af hovedhår, skrumpning af testikler, nedsat seksuel lyst, nedsat eller manglende evne til at få rejsning samt en ændret følsomhed på huden</li> <li>Behandlingen medfører nedsat frugtbarhed. Inden behandling påbegyndes tilbydes deponering af sæd mhp. senere fertilitetsbehandling</li> <li>Ændringerne er blivende efter længere tids behandling</li> <li>Man reducerer typisk dosis efter 50-60-års-alderen, medmindre behandlingen er påbegyndt sent i livet </li> </ul> <h4> Bivirkninger</h4> Bivirkninger til behandlingen af transfeminine kan være vægtøgning, hedeture, nedsat frugtbarhed, depressive symptomer, hjerte-kar-sygdom (specielt blodpropper i venerne), knogleskørhed, risiko for svigtende funktion af leveren samt udvikling af hjerne- og leversvulster, galdesten, type-2-diabetes samt seksuelle problemer. <h4> Transmaskuline </h4> <p> Transmaskuline behandles livslangt med mandligt kønshormon (testosteron), typisk i form af gel eller depot indsprøjtning.</p> <ul> <li>Effekten af behandlingen er dybere stemme, vækst af klitoris, øget behåring på kroppen og ansigtet samt mindre brystvæv</li> <li>Desuden vil behandlingen medføre ophør af menstruationer, nedsat frugtbarhed, øget muskelmasse, vægtøgning og omfordeling af kropsfedt samt øget seksuel lyst</li> <li>Sidstnævnte forandringer er blivende, mens frugtbarheden ofte kan genvindes, hvis man ophører eller holder pause med testosteron</li> <li>Nedfrysning af æg/ovarievæv mhp. senere befrugtning tilbydes ikke rutinemæssigt i Danmark </li> </ul> <h4> Bivirkninger</h4> <p> Bivirkninger til behandlingen af transmaskuline kan være øget risiko for hjertekarsygdom, hårtab, celleforandringer i slimhinden i livmoderen, gener i skeden pga. tørhed og østrogenmangel i slimhinden, uren hud (akne), følelsesmæssige forandringer så som depression og angst.</p> <h3>Er der alvorlige konsekvenser på lang sigt af behandlingen?</h3> <p> Man ved stadig meget lidt om de mulige konsekvenser på lang sigt af behandlingen, samt om resultaterne af behandlingen, når det gælder mindskning af kønsubehag og forbedring af den generelle livskvalitet. </p> <p>Nogle personer som ikke identificerer sig med det ved fødslen tildelte køn, vælger at søge behandling udenfor det etablerede danske sundhedstilbud, ved at modtage behandling i udlandet eller behandle sig selv med hormoner indkøbt på internettet. Der kan være en betydelig sundhedsrisiko ved denne behandling, idet det præparat man får og præparatets effekt kan afvige betydeligt fra hvad der anbefales af lægerne. </p> <h3> Kirurgisk behandling</h3> <p> Kirurgisk behandling af transkønnede personer omfatter:</p> <ul> <li>Øvre kirurgi (”top surgery”) på brystpartiet</li> <li>Nedre kirurgi (”bottom surgery”), som omfatter fjernelse af ydre og indre kønsorganer og evt. tildannelse af organer der ligner det ønskede køns kønsorganer.</li> <li>Anden kirurgi, fx reduktion af adamsæble og kirurgi på stemmelæberne for at ændre stemmens toneleje</li> </ul> <h4>Transfeminine</h4> <p>Øvre kirurgi</p> <ul> <li>Brystforstørrende operation, hvis der med hormonbehandlingen ikke udvikles bryster i tilfredsstillende størrelse og form svarende til kroppens øvrige dimensioner.</li> <li>Behovet for brystforstørrelse kan tidligst vurderes efter to års hormonbehandling</li> </ul> <p>Nedre kirurgi</p> <ul> <li>Er der ønske om (og findes der grundlag for) at tilbyde nedre kirurgi, tilbydes fjernelse af penis og pung og derefter tildannelse af et skedelignende organ (neovagina)</li> <li>De ydre kønslæber tildannes med hud fra pungen, og klitoris dannes af penishovedet. Inden nedre kirurgi fjernes kønshår for at minimere generende hårvækst i det skedelignende organ efterfølgende</li> <li>Efter operation er det nødvendigt med daglig udvidelsesbehandling, enten ved samleje eller med brug af stave</li> <li>Der er risiko for komplikationer ved nedre kirurgi. Det kan være forsnævring af det skedelignende organ eller urinrør, skader på endetarmen, utæthed fra endetarm til skeden, infektioner samt vævsdød eller fremfald af skeden</li> </ul> <h4>Transmaskuline</h4> <p> Øvre kirurgi</p> <ul> <li>Fjernelse af bryster inklusive omplacering af brystvorter</li> </ul> <p>Nedre kirurgi</p> <ul> <li>Er der ønske om (og findes der grundlag for) at tilbyde nedre kirurgi, tilbydes fjernelse af livmoder, æggeledere og æggestokke</li> <li>Er der ønske om (og findes der grundlag for) at tilbyde tildannelse af organer der ligner mandlige kønsorganer, foretages samtidig fjernelse af skeden <ul> <li>Sidstnævnte operation foretages kun på Rigshospitalet. Efterfølgende operationer foretages på Rigshospitalets plastikkirurgiske afdeling i form af enten tildannelse af penislignende organ (falloplastik) eller frilæggelse af klitoris og tildannelse af en såkaldt mikropenis (metoidioplastik). Begge operationer kombineres med indlæggelse af testikelproteser af et kunstmateriale.</li> <li>Ved førstnævnte operation anvendes en lap fra typisk underarmen eller låret. I Danmark tilbydes ikke urinrørsforlængelse, ud igennem falloplastikken, idet dette er forbundet med stor risiko for komplikationer på urinveje og nyrer.</li> <li>Der er ingen følsomhed eller rejsningsevne i falloplastikken. Det har vist sig vanskeligt at indlægge stivgørende proteser, da dette ofte medfører vævsirritation eller direkte vævsdød. Klitoris bevares typisk, således at personen bevarer mulighed for at opnå orgasme</li> </ul> </li> </ul> <p>Anden kirurgi</p> <ul> <li>Andre kirurgiske tilbud kan omfatte reduktion af adamsæble og kirurgi på stemmelæberne. Disse operationer foretages dog kun i meget begrænset omfang i Danmark</li> </ul> <p>Kosmetisk kirurgi </p> <ul> <li>Ansigtskirurgi er ikke et offentligt sygehustilbud, ligesom forstørrelse af brystkassen eller anden kosmetisk kirurgi som regel ikke tilbydes</li> </ul> <h2>Screening og prævention</h2> <p> Screeningsundersøgelser for fx bryst- og livmoderhalskræft er knyttet til det enkelte menneskes personnummer. Hvis man som transperson/ kønsdivers har skiftet CPR-nummer, må man i samarbejde med sin praktiserende læge være opmærksom på at blive tilbudt relevante screeningsundersøgelser. </p> <p>Transmaskuline i testosteronbehandling skal overveje at bruge prævention, hvis de har en mandlig sexpartner og dyrker vaginalt samleje. Selvom behandling med testosteron undertrykker æggestokkenes funktion, kan det ikke udelukkes, at der kan opstå graviditet. Prævention vil fx kunne være en spiral, minipiller eller p-stav. </p> <h2>Juridisk kønsskifte</h2> <p> Juridisk kønsskifte afhænger ikke af eventuelle kirurgiske eller medicinske behandlinger. Alle danske statsborgere over 18 år kan frit ansøge om juridisk kønsskifte hos den lokale Borgerservice. Man skal bekræfte ansøgningen efter seks måneders betænkningstid, og herefter ændres alle juridiske dokumenter. </p> <p>Det er også muligt at skifte til et navn som passer til ens kønsopfattelse uden kontakt til læge eller hospital. Det sker ved indsendelse af en erklæring til Familieretshuset, om at opleve sig med en anden kønsidentitet end den ved fødslen tildelte. </p> <h2>Kønsubehag hos børn og unge under 18 år</h2> <p> Børn og unge med kønsligt ubehag henvises til Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København. Udredning og behandling foregår i samarbejde med Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet og Børn- Unge Psykiatrisk Center, Psykiatrisk Center København.</p> <p>Hvis et barn endnu ikke er i puberteten, tilbydes rådgivning til familien. Når barnet er i begyndende pubertet (såkaldt tannerstadie 2), kan der efter grundig udredning og rådgivning iværksættes stop-hormonbehandling, hvorved pubertetsudviklingen stopper. Denne stop-hormonbehandling er tænkt som en mulig tænkepause for barnet, således at de pubertetsrelaterede kropslige forandringer ikke fortsætter. Fra 15-års alderen kan der iværksættes kønshormonbehandling svarende til den ønskede kønslige udvikling.</p> <p>Kun i sjældne tilfælde udføres øvre kirurgi på unge under 18 år. Fra det 18. år overgår behandlingen til et af de tre centre for kønsidentitet for voksne.</p> <p>De seneste år er man i sundhedssystemet blevet tiltagende bekymret for det stigende antal henviste børn og unge med kønsligt ubehag (i 2022 var der ca. 300 henviste børn og unge). Der er en overvægt af pubertetsbørn med tilskrevet feminint køn, hvilket også ses i flere europæiske lande. </p> <p>I lighed med voksenområdet, er der ingen videnskabelig forklaring på ønsket om behandling for kønsligt ubehag, og der tænkes i multifaktorielle forklaringer. Desuden ses der i flere europæiske lande og USA, større grupper at tidligere patienter som fortryder deres behandling med hormon og kirurgi. Fænomenet kaldes detransition, at vende tilbage til det oprindeligt tildelte køn. Vi har ikke tal på, hvor mange og hvem der af de behandlede personer, der vil fortryde deres behandling.</p> <h2>Kilder</h2> <ol> <li>Graugaard C, Giraldi A, Møhl B (red.). Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard; 2019</li> <li>Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold, Sundhedsstyrelsen 2018</li> <li>Jane Greve, Stine Vernstrøm Østergaard, Matvei Andersen og Morten Kjær Thomsen. VIVE rapport 2022: Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse</li> </ol>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">40429</TextField> <TextField Name="PageTitle">Transkønnethed (kønsinkongruens)</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Transkønnethed (kønsinkongruens)</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-02-28T09:30:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{64B4C2A9-3F67-499C-A2D8-068860CEE438}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{E8CC7D44-91D1-4C35-A6CE-42B6154905D4}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{0D2E29E8-6456-4697-8C57-43C508811826}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">11</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">LGBT, Transkønnethed, kønsinkongruens, transmand, transkvinde</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_14</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
25.686 characters