antipsykotisk-medicin (PH Indholdsside)

<Provider Id="sundheddkcms">
  <Item Id="{769C5D2A-E3B1-48F3-AC93-519CB4B3B935}" Name="antipsykotisk-medicin" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{9A0CEFEE-C583-4B4A-AD27-12CA2E8A645A}" SortOrder="2000" PublishDate="2009-02-10T09:41:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType="">
    <Content>
      <LinkListField Name="Spot2">
        <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField>
      </LinkListField>
      <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2>
<ul>
    <li>Antipsykotika er medicin, som man is&aelig;r anvender ved psykose og mani</li>
    <li>Nogle typer kan bruges til at forebygge mani og depression ved&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=B5684C248A874701AD4825BA4462CF53&amp;_z=z">bipolar lidelse</a></li>
    <li>N&aring;r depression vender tilbage, og anden medicin ikke har virket, kan antipsykotika ogs&aring; bruges</li>
</ul>]]></HtmlField>
      <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er en psykose?</h2>
<p>En person, der har en psykose, har et forvr&aelig;nget syn p&aring; virkeligheden. De kan:</p>
<ul>
    <li>H&oslash;re "stemmer" eller have m&aelig;rkelige og ulogiske forestillinger</li>
    <li>Tro, at andre kan h&oslash;re, hvad de t&aelig;nker eller vil fors&oslash;ge at skade dem</li>
    <li>Tro, at de er Jesus eller en anden ber&oslash;mt person</li>
    <li>Blive ophidsede eller vrede uden grund</li>
    <li>Bruge meget tid alene, eventuelt i sengen</li>
    <li>Sove om dagen og v&aelig;re v&aring;gne om natten</li>
    <li>Fors&oslash;mme personlig hygiejne - bader ikke, skifter ikke t&oslash;j</li>
    <li>Tale meget og sige ting, der ikke giver mening</li>
</ul>
<p>Dette er symptomer p&aring; en psykotisk sygdom, fx&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=1D342135D91E44F3B70426FE7A85DF95&amp;_z=z">skizofreni</a>. I starten ved personen normalt ikke, at det en sygdom.</p>
<h2>Hvad er antipsykotisk medicin?</h2>
<p>Antipsykotisk medicin kaldes ogs&aring; antipsykotika eller neuroleptika. Medicinen kan ikke helbrede sygdommen, men den kan fjerne mange af symptomerne eller g&oslash;re dem mildere.&nbsp;</p>
<p>Der findes mange forskellige slags antipsykotisk medicin. De p&aring;virker overf&oslash;rslen af signalstoffer, der g&oslash;r det muligt for nerveceller at kommunikere med hinanden. Dopamin er et eksempel p&aring; et signalstof, som har betydning for symptomer p&aring; skizofreni. </p>
<p>Flere antipsykotika virker ved skizofreni, men virkningen er ikke lige kraftig. Derfor er det forskelligt, hvilken dosis der giver en god effekt og f&aring; bivirkninger. Mange tror, at jo h&oslash;jere dosis man f&aring;r, jo mere alvorlig er sygdommen - men det er ikke altid sandt.</p>
<h2>Hvad bruges antipsykotisk medicin til?</h2>
<p>Antipsykotisk medicin bliver is&aelig;r brugt ved psykose og mani. Nogle typer kan virke stemningsstabiliserende ved <a href="~/link.aspx?_id=B5684C248A874701AD4825BA4462CF53&amp;_z=z">bipolar lidelse</a>. </p>
<p>Man kan ogs&aring; anvende visse typer antipsykotisk medicin ved <a href="~/link.aspx?_id=E4C45E5D275F40AC96AB80689A51AAE1&amp;_z=z">depression</a>, hvis anden medicin ikke har hjulpet.</p>
<h2>Udviklingen af antipsykotisk medicin</h2>
<p>De f&oslash;rste typer antipsykotisk medicin kom i 1950&acute;erne. Antipsykotisk medicin har hjulpet mange mennesker med psykose til at leve et mere normalt og v&aelig;rdigt liv. Medicinen har lindret symptomer som <a href="~/link.aspx?_id=3C6DA69F2D7048FEA3CF89A7DD9D7290&amp;_z=z">hallucinationer</a> (b&aring;de syns- og h&oslash;re-hallucinationer) og tanker om forf&oslash;lgelse. </p>
<p>Selvom antipsykotisk medicin har mange bivirkninger, fx stivhed i musklerne, rysten og unormale bev&aelig;gelser, bliver flere af dem stadig brugt til at behandle psykoser og uro.&nbsp;Det er fx klorpromazin, levomepromazin, dixyrazin, perfenazin, proklorperazin og haloperidol.</p>
<h4>Atypiske antipsykotika</h4>
<p>I 1990erne kom der en r&aelig;kke nye typer medicin mod skizofreni, "atypiske antipsykotika". Disse nye l&aelig;gemidler har f&aelig;rre bivirkninger end de gamle. Derfor er de i dag ofte f&oslash;rste valg i behandlingen. </p>
<p>Det f&oslash;rste "atypiske antipsykotikum" var clozapin. Det er mere effektivt end de normale eller "typiske" antipsykotika. Is&aelig;r hos en gruppe personer med skizofreni, som ikke fik det bedre ved behandling med anden medicin. Samtidig blev der f&aelig;rre ukontrollerede og ufrivillige bev&aelig;gelser (<a href="~/link.aspx?_id=1E5ACF1985384F8F9F6F9496D86320E6&amp;_z=z">tardive dyskinesier</a>) ved behandlingen med clozapin. Det har dog vist sig, at det kan give alvorlige blodforstyrrelser. Men clozapin bliver stadig brugt til personer med skizofreni, hvis anden medicin ikke virker.</p>
<p>Siden er en r&aelig;kke andre "atypiske antipsykotika" blevet udviklet. Det er risperidon, aripiprazol, olanzapin, quetiapin, sertindol, ziprasidon og asenapin. De har alle bivirkninger, men de t&aring;les bedre end de &aelig;ldre midler. De fleste af disse midler bliver brugt til at behandle skizofreni.</p>
<p>Valget af medicin afh&aelig;nger af patientens:</p>
<ul>
    <li>Symptomer</li>
    <li>Alder</li>
    <li>V&aelig;gt</li>
    <li>Tidligere erfaringer med medicinsk behandling.</li>
</ul>
<h2>Dosering og bivirkninger</h2>
<p>Nogle typer antipsykotisk medicin har en kraftig virkning. Derfor giver l&aelig;gen en lav dosis. De mindre st&aelig;rke antipsykotika kan bruges i h&oslash;jere doser.</p>
<p>Man skal tage de fleste antipsykotika en gang om dagen. Det er en fordel at tage medicinen om aftenen, hvis den g&oslash;r en s&oslash;vnig. Der findes ogs&aring; medicin, som l&aelig;gen giver som en spr&oslash;jte 1-2 gange per m&aring;ned. Dette kalder man depot-medicin.</p>
<p>Mange bivirkninger ved antipsykotisk medicin er milde, og de forsvinder efter nogle uger. Det g&aelig;lder ofte hovedpine, tr&aelig;thed, hurtig puls og svimmelhed<span>&nbsp;og d&oslash;sighed. Men nogle kan opleve sv&aelig;rere bivirkninger, herunder f.eks. udtalt tr&aelig;thed, rysten, fysisk uro eller stivhed i musklerne, som g&oslash;r at du evt. m&aring; skifte medicin.</span></p>
<p style="background: white; margin-bottom: 9pt;"><span style="letter-spacing: 0.1pt; color: #1b1b26;">Antipsykotisk medicin kan &oslash;ge risikoen for at udvikle metabolisk syndrom.&nbsp;</span><span style="letter-spacing: 0.1pt; color: #1b1b26;">At have metabolisk syndrom betyder, at man har flere samtidige forstyrrelser i metabolismen, dvs. kroppens samlede oms&aelig;tning af n&aelig;ringsstoffer og hormoner. Den grundl&aelig;ggende &aelig;ndring er nedsat glukosetolerance, diabetes eller &oslash;get <a href="~/link.aspx?_id=6112BE27B30241828598433994D5DCD8&amp;_z=z">insulinresistens</a>.</span></p>
<p style="background: white; margin-bottom: 9pt;"><span style="letter-spacing: 0.1pt; color: #1b1b26;">Metabolisk syndrom kan vise sig ved:</span></p>
<ul style="list-style-type: disc;">
    <li><span style="letter-spacing: 0.1pt; color: #1b1b26;">Overv&aelig;gt, is&aelig;r omkring midjen/taljen</span></li>
    <li><span style="letter-spacing: 0.1pt; color: #1b1b26;">H&oslash;jt blodtryk</span></li>
    <li><span style="letter-spacing: 0.1pt; color: #1b1b26;">For h&oslash;je fedt- og kolesterolv&aelig;rdier</span></li>
    <li><span style="letter-spacing: 0.1pt; color: #1b1b26;">Forh&oslash;jet faste-blodsukker (over 6,0 mmol/l)</span></li>
</ul>
<p style="background: white; margin-bottom: 9pt;"><span style="letter-spacing: 0.1pt; color: #1b1b26;">Jo flere af disse tilstande man har, jo st&oslash;rre er risikoen for skade p&aring; sin sundhed. Se mere i <a href="~/link.aspx?_id=87A63D3F59B04E5E9A17697238E5811C&amp;_z=z"><span style="letter-spacing: 0.1pt; color: #1b1b26;">artiklen om m</span><span style="color: black;">etabolisk syndrom</span></a></span><span style="color: black;">.</span></p>
<p style="background: white; margin-bottom: 9pt;"><span style="letter-spacing: 0.1pt; color: #1b1b26;">Ofte vil din l&aelig;ge f&oslash;lge med i disse forhold og evt. s&aelig;tte dosis ned eller skifte til anden medicin. Man skal generelt v&aelig;re ekstra opm&aelig;rksom p&aring; at spise sundt og f&aring; regelm&aelig;ssig motion.&nbsp;<span style="background-color: #ffffff; letter-spacing: 0.133333px; color: #1b1b26;">S&aelig;rligt hvis man tager p&aring; under behandlingen.</span></span></p>
<p>Andre bivirkninger kan v&aelig;re problemer med rejsning (nedsat potens) og manglende lyst til sex, forstyrrelser i menstruation. Man kan ogs&aring; blive solbr&aelig;ndt eller f&aring; udsl&aelig;t.</p>
<p>Hvis man f&aring;r en bivirkning, b&oslash;r man fort&aelig;lle sin l&aelig;ge om det. Det kan da v&aelig;re n&oslash;dvendigt at skifte medicin, &aelig;ndre dosis eller at tage medicin mod bivirkningerne.</p>
<h2>Effekten af behandlingen</h2>
<p>Hvor godt og hvor hurtigt antipsykotisk medicin virker hos den enkelte er forskelligt. Nogle symptomer aftager i l&oslash;bet af dage. Andre kan det tage uger eller m&aring;neder at d&aelig;mpe. Mange f&aring;r det meget bedre efter cirka seks ugers behandling. Hvis der ikke kommer nogen bedring, vil l&aelig;gen skifte medicin. Ofte m&aring; man pr&oslash;ve flere forskellige l&aelig;gemidler.</p>
<p>Det kan v&aelig;re n&oslash;dvendigt at blive ved med at tage medicin, selvom den syge person har det bedre eller f&oslash;ler sig helt rask. Hvis l&aelig;gen beslutter, at behandlingen kan standse, er det vigtigt at m&oslash;de til kontrol hos l&aelig;gen, mens man bliver trappet ud af behandlingen.</p>
<p>Hvis man har en <a href="~/link.aspx?_id=B5684C248A874701AD4825BA4462CF53&amp;_z=z">bipolar lidelse</a>, kan man svinge fra at v&aelig;re nedtrykt (depression) til at v&aelig;re opstemt (mani). Personer med bipolar lidelse beh&oslash;ver kun antipsykotisk medicin under den maniske fase, indtil en anden medicin, der er stemningsstabiliserende, begynder at virke. Nogle typer antipsykotisk medicin stabiliserer ogs&aring; stemningen. Denne type medicin kan derfor tages over l&aelig;ngere tid og forebygger bipolar lidelse.</p>
<p>Personer med skizofreni kan have behov for at tage antipsykotisk medicin i lang tid ved psykoser, der varer l&aelig;nge og/eller for at forebygge tilbagefald. </p>
<p>I andre tilf&aelig;lde kan det v&aelig;re en person, der har haft en eller to alvorlige psykotiske episoder, og som kan have behov for at blive behandlet p&aring; ubestemt tid. I s&aring;danne tilf&aelig;lde forts&aelig;tter behandlingen med medicin p&aring; den laveste mulige dosis for at opretholde kontrollen over symptomerne. Her forebygger behandlingen tilbagefald hos mange personer og fjerner eller mildner symptomerne hos andre.</p>
<h2>Mulige problemer i forhold til andre former for medicin</h2>
<p>Antipsykotika kan give u&oslash;nskede virkninger, n&aring;r man tager dem sammen med andre typer medicin. Det er derfor vigtigt, at l&aelig;gen kender til al den medicin, man tager. Dette g&aelig;lder ogs&aring; medicin, der kan k&oslash;bes i h&aring;ndk&oslash;b, kosttilskud og naturl&aelig;gemidler. Det har ogs&aring; stor betydning, hvor meget alkohol, man drikker. </p>
<p>Nogle antipsykotika p&aring;virker og p&aring;virkes fx af medicin mod&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=67E13A750630453BB0C896EBF14B8820&amp;_z=z">forh&oslash;jet blodtryk</a>, <a href="~/link.aspx?_id=FEA61519663D4D02B3EFD59FE0A4D8EE&amp;_z=z">epilepsi</a>&nbsp;og <a href="~/link.aspx?_id=70CFF5B16C35433285E731CB64FC759E&amp;_z=z">Parkinsons sygdom</a>.&nbsp;</p>
<p>Andre antipsykotika forst&aelig;rker virkningen af alkohol og medicin, der p&aring;virker centralnervesystemet, fx medicin mod allergi, <a href="~/link.aspx?_id=8F13594445034FCB838A4220CB040188&amp;_z=z">medicin mod depression</a>, nogle typer sovetabletter, medicin mod smerter og narkotika.</p>
<h2>Tardive dyskinesier</h2>
<p>Hvis man har skizofreni, og bliver behandlet i lang tid med et af de &aelig;ldre antipsykotiske midler, kan det f&oslash;re til, at man udvikler s&aring;kaldte&nbsp;<a href="~/link.aspx?_id=1E5ACF1985384F8F9F6F9496D86320E6&amp;_z=z">tardive dyskinesier</a>. Man f&aring;r ufrivillige bev&aelig;gelser, ofte rundt om munden. Det kan fx v&aelig;re tyggebev&aelig;gelser eller grimasser. De kan variere fra milde til alvorlige. Nogle bliver ved med at have disse gener efter medicinen er stoppet, mens andre kan blive delvis eller helt fri for dem. </p>
<p>Tardive dyskinesier forekommer ogs&aring; hos personer med skizofreni, der aldrig er blevet behandlet med et antipsykotika. Dette kaldes "spontan dyskinesi". Dog ses de fleste tilf&aelig;lde efter lang tids behandling med &aelig;ldre antipsykotika. </p>
<p>Risikoen for tardive dyskinesier er blevet mindre med de nye "atypiske" antipsykotika. Forekomsten er h&oslash;jere blandt kvinder, og risikoen bliver st&oslash;rre med alderen. </p>
<p>Ved lang tids behandling med antipsykotisk medicin skal den gode effekt p&aring; sygdommen vejes op imod de u&oslash;nskede virkninger hos den enkelte person. Risikoen for tardive dyskinesier er 5 % per &aring;r ved &aelig;ldre midler, og den er lavere ved de nyere midler.</p>
<h2>Vil du vide mere?</h2>
<ul>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=1D342135D91E44F3B70426FE7A85DF95&amp;_z=z">Skizofreni</a>
    </li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=1E5ACF1985384F8F9F6F9496D86320E6&amp;_z=z">Tardive dyskinesier</a></li>
    <li><a href="~/link.aspx?_id=87A63D3F59B04E5E9A17697238E5811C&amp;_z=z">Metabolisk syndrom</a></li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=67E13A750630453BB0C896EBF14B8820&amp;_z=z">Blodtryksmedicin</a>
    </li>
    <li><a href="~/link.aspx?_id=FEA61519663D4D02B3EFD59FE0A4D8EE&amp;_z=z">Epilepsi, behandling</a></li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=70CFF5B16C35433285E731CB64FC759E&amp;_z=z">Midler mod Parkinsons sygdom</a>
    </li>
    <li>
    <a href="~/link.aspx?_id=8F13594445034FCB838A4220CB040188&amp;_z=z">SSRI, antidepressiv medicin</a></li>
</ul>]]></HtmlField>
      <TextField Name="DoctorsHandbookID">23431</TextField>
      <TextField Name="PageTitle">Antipsykotisk medicin</TextField>
      <TextField Name="NavigationTitle">Antipsykotisk medicin</TextField>
      <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField>
      <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField>
      <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-01-15T14:19:00</DateTimeField>
      <LinkListField Name="Authors">
        <LinkField linktype="internal">{CAF342E2-3F4F-423C-AD32-0C050A71EC3B}</LinkField>
        <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SpotList">
        <LinkField linktype="internal">{684F9EF4-8F90-4D2C-B6CA-5B30C12CC010}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="Organization">
        <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchAreaID">
        <LinkField linktype="internal">10</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="Description">Antipsykotika er medicin, som man især anvender ved sygdommene psykose og mani</TextField>
      <LinkListField Name="LHPHEditor">
        <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField>
      </LinkListField>
      <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField>
      <TextField Name="MetaKeywords">antipsykotika, antipsykotisk, neuroleptika, psykose, Antipsykotisk medicin</TextField>
      <LinkListField Name="InformationCategory">
        <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="InformationType">
        <LinkField linktype="internal">10</LinkField>
      </LinkListField>
      <LinkListField Name="SearchTargetGroup">
        <LinkField linktype="internal">1</LinkField>
      </LinkListField>
    </Content>
    <Medias />
  </Item>
</Provider>

16.045 characters