vigtige-beslutninger-ved-livets-afslutning
Portal
/
patienthaandbogen
/
aeldre
/
sygdomme
/
diverse-problemstillinger
/
vigtige-beslutninger-ved-livets-afslutning
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
om-aeldre
symptomer
sygdomme
oevrige-sygdomme
demens
diverse-problemstillinger
aktive-aeldre-lever-laengere
at-flytte-paa-plejehjem
fald-og-faldtendens-hos-aeldre
fald-forebyggelse
forstoppelse-hverdagskost
indlaeggelse-og-udskrivelse-af-den-aeldre-patient
lavt-blodtryk-stillingsbetinget
livets-afslutning-livsforlaengende-behandling
livets-sidste-timer
laegemiddelbehandling-af-aeldre
overgreb-mod-aeldre
vigtige-beslutninger-ved-livets-afslutning
aeldre-og-seksualitet
vaergemaal
undersoegelser
illustrationer
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{7EE855A9-61E1-45C0-8475-C9CABFA2669B}" Name="vigtige-beslutninger-ved-livets-afslutning" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{7E9A1988-EE80-4D0B-90D1-2B436EB038F0}" SortOrder="1400" PublishDate="2010-03-30T17:00:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>I de fleste tilfælde vil en ældre person selv være i stand til at træffe beslutninger om undersøgelser og behandling. Det er vigtigt at få truffet klare aftaler herom i tide. Man kan lave et behandlingstestamente</li> <li>Hvis der ikke foreligger et behandlingstestamente, vil det ofte være de pårørende, der med kendskab til patientens ønsker og værdier inddrages når der skal træffes beslutninger</li> <li>Den læge, der har ansvaret for patienten, kan altid stoppe behandlingen eller vælge ikke at igangsætte en behandling, hvis der ikke er udsigt til bedring</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Livets afslutning</h2> <p>Man bør, mens tid er, gøre sig tanker om, hvordan den sidste tid af livet skal forme sig ved kritisk og alvorlig sygdom.</p> <p>Eventuelt kan man udfærdige et behandlingstestamente.</p> <p>Livsforlængende behandling skal gives ud fra en sundhedsfaglig vurdering med respekt for patientens ønsker og behov.</p> <p>Tal med dine pårørende.</p> <p>Man bør overveje at tale med sine pårørende, om de ønsker og tanker man har gjort sig i forbindelse med livets afslutning. Det gælder især, hvis man ønsker, at de skal tages med på råd omkring valg, og eventuelle fravalg, af behandling ved svær og alvorlig sygdom.</p> <p>På trods af de store forskelle, man hver især kan have i tanker om, og holdning til døden og det at skulle dø, vil dét at kunne tale om døden for mange gøre det lettere at forholde sig til den.</p> <h2>Behandlingstestamente</h2> <p>En del ældre vil i slutningen af livet få svigtende hukommelse og problemer med at udtrykke egne ønsker og behov. Det kan derfor være en god ide at udfærdige et behandlingstestamente, mens tid er. I behandlingstestamentet vil det fremgå, hvordan en situation med svær og uhelbredelig sygdom ønskes håndteret.</p> <p>Behandlingstestamentet besvarer dog ikke alle spørgsmål. Man bør derfor også tale med den ældre om deres holdning til døden og uhelbredelig akut eller kronisk sygdom. </p> <p>Patientens ønsker skal i videst muligt omfang følges, og hvis der er et behandlingstestamente, skal dette respekteres</p> <p>Med et behandlingstestamente kan patienten skriftligt tage stilling til livsforlængende behandling i tilfælde af alvorlig kritisk sygdom. Hvis der er et gyldigt behandlingstestamente, skal dette respekteres, hvis det klart relaterer sig til en given kritisk tilstand. Den læge, der har ansvar for behandlingen, har i sådanne tilfælde pligt til at vurdere, hvorvidt behandlingstestamentet gælder i den aktuelle situation.</p> <p>Behandlingstestamentet oprettes digitalt via borger.dk og er juridisk bindende for sundhedspersonalet. Det sikrer, at ens ønsker bliver respekteret i konkrete medicinske situationer.</p> <ul> <li>Ønsker om fravalg af livsforlængende behandling i tilfælde af uafvendelig dødelig sygdom</li> <li>Ønsker om fravalg af livsforlængende behandling ved varigt vegetativ tilstand uden udsigt til bedring</li> <li>Giver mulighed for mere præcise angivelser af ønsker end det gamle livstestamente</li> </ul> <p>Før 1. januar 2019 var det muligt at oprette et livstestamente. Hvis patienten allerede har oprettet et livstestamente, vil det stadig gælde efter 1. januar 2019. Det er muligt at ændre eller tilbagekalde et livstestamente, hvis patienten ønsker det. Det er også muligt at oprette et behandlingstestamente i stedet og gøre brug af de nye muligheder, det medfører.</p> <p>I de fleste tilfælde vil en ældre person selv være i stand til at træffe beslutninger om undersøgelser og behandling.</p> <h2>Den sidste tid</h2> <p>Mange ældre vil være friske helt til det sidste og dø fredeligt uden store gener eller smerter. Andre bliver gradvis dårligere og kan i den sidste del af livet være præget af svigtende helbred, tab af funktioner og smerter.</p> <p>Med de medicinske muligheder man har i dag, vil det ofte være muligt at forlænge livet ganske længe hos selv meget svært syge mennesker. Om dette skal ske, må bero på et skøn i hvert enkelt tilfælde ud fra den enkeltes samlede livskvalitet og ønsker.</p> <p>For uhelbredeligt syge, som føler, at livet går mod en naturlig afslutning, eller hvor gener og smerter dominerer hverdagen, kan det at undlade at give livsforlængende behandling godt være det korrekte valg. Man skal vurdere, om indlæggelse på sygehus er en god løsning, eller om det bedre tjener den ældre at blive hjemme med hjælp af hjemmepleje og egen læge ved nytilkommen akut sygdom eller forværring af kronisk sygdom.</p> <h3>Hvad er livsforlængende behandling?</h3> <p>Livsforlængende behandling kan i princippet være alle former for behandling, som bliver tilbudt en uhelbredeligt syg person. Typiske eksempler er:</p> <ul> <li>Antibiotika ved lungebetændelse</li> <li>Insulin ved sukkersyge</li> <li>Blodtrykssænkende midler ved højt blodtryk</li> </ul> <p>Hvad der skal betragtes som livsforlængende behandling afhænger naturligvis af, hvor nært forestående man mener, at døden er.</p> <p>De fleste medikamenter har bivirkninger, og på et tidspunkt vil det være rigtigt at stoppe med forebyggende medicin for at undgå disse. Det gælder fx medicin, der sænker kolesteroltallet og blodtrykket.</p> <p>Når døden er nært forestående, vil det også være et spørgsmål, hvor meget medicin mod smerter eller angst, der skal gives. Som udgangspunkt forsøger man at holde uhelbredeligt syge mennesker fri for smerte - også selvom en del medicin mod smerter kan forkorte livet, når det bliver givet i høje doser.</p> <h2>Retningslinjer for sundhedspersonale</h2> <p>Beslutning om livsforlængende behandling skal træffes ud fra en medicinsk og sundhedsfaglig vurdering i forhold til, hvad man skønner er til patientens bedste, og hvad patienten selv ønsker. Er grundlaget for beslutningen usikkert, skal behandling startes og fortsætte, indtil alle forhold er afklaret. Tærsklen for at indhente råd fra andet kompetent sundhedspersonale skal være lav.</p> <p>Den læge som er ansvarlig for behandlingen, har pligt til at sikre sig, at livsforlængende behandling er til gavn for patienten, og at bivirkninger står i forhold til den nytte, som patienten har af behandlingen. Det er lægen, der beslutter om der er livsforlængende behandling at give. Ingen sundhedsprofessionelle kan pålægges at give en behandling, der er udsigtsløs eller fagligt uforsvarlig.</p> <p>Patientens ønsker skal i videst muligt omfang følges, og hvis der er et livstestamente, skal dette respekteres.</p> <h2>Personer, som ikke kan udtrykke sine egne ønsker</h2> <p>Hvis en person er ude af stand til at træffe beslutninger om til- og fravalg af behandling, skal beslutningerne baseres på lægefaglige vurderinger af, hvad der er bedst for patienten, samt hvad man antager, patienten selv ville ønske.</p> <h3>Inddragelse af pårørende og sundhedspersonale</h3> <p>Oplysninger fra pårørende og sundhedspersonale, såsom egen læge, kan hjælpe med at forstå patientens ønsker.<br> Pårørende har en rådgivende rolle, men det endelige ansvar ligger hos sundhedspersonalet.</p> <h3>Oprettelse af fremtidsfuldmagt</h3> <p>En fremtidsfuldmagt giver en patient mulighed for på forhånd at udpege en person – typisk en nærtstående eller betroet ven – til at varetage beslutninger vedrørende behandling og pleje, hvis patienten senere bliver ude af stand til selv at træffe beslutninger.<br> Fremtidsfuldmagten skal være registreret og stadfæstet for at være gyldig, og fuldmægtigen vil i så fald have beslutnings kompetence på patientens vegne, når fremtidsfuldmagten træder i kraft.</p> <h3>Behandlingstestamente</h3> <p>Et behandlingstestamente er et dokument, hvor en patient på forhånd kan tilkendegive ønsker om fravalg af livsforlængende behandling i specifikke situationer.<br> Hvis der findes et gyldigt behandlingstestamente, skal det respekteres af sundhedspersonalet.<br> Det er lægens ansvar at vurdere, om behandlingstestamentets indhold er relevant i den aktuelle situation, og om det kan anvendes som grundlag for beslutninger om behandling eller undladelse af behandling.</p> <h3>Lægens ansvar</h3> <p>Den ansvarlige læge kan vælge at stoppe eller undlade at starte behandling, hvis der ikke er udsigt til bedring.<br> Lægen har en vigtig rolle i at støtte og vejlede pårørende ved at forklare den medicinske situation og de mulige konsekvenser af forskellige behandlingsvalg.<br> Med sin faglige viden kan lægen hjælpe pårørende med at forstå, hvilke beslutninger der bedst afspejler patientens ønsker og værdier, og samtidig sikre, at behandlingerne er medicinsk forsvarlige.</p> <h2>Hvordan træffes beslutningen om behandlingsniveau på en andens vegne?</h2> <p>Den læge, der er ansvarlig for behandlingen, kan med udgangspunkt i sin viden og kendskabet til den ældre hjælpe til at træffe et valg, der også tager højde for, hvad man formoder, patienten selv ville have ønsket.</p> <p>Før der kan træffes et valg, bør det også sammen med lægen drøftes, hvordan den ældres fremtidige liv kan forventes at blive. De beslutninger, som tages om videre behandling, afhænger ofte af de fremtidsudsigter, behandlingen giver for vedkommende.</p> <p>Er man i stand til det, vil det være naturligt, at man bliver inddraget og får forklaret, hvad der vil ske i tilfælde af f.eks. hjertestop, hvis behandlingen holder op med at virke, eller hvis behandlingen giver mere ubehag end den gavner.</p> <p>Det er også vigtigt at overveje, hvilke værdier den ældre person havde, før han/hun blev syg, og hvordan vedkommende tidligere har reageret, når andre var i en lignende situation.</p> <p>Med den ældres ønsker og værdier i baghovedet skal lægen spørges til råds. Et eksempel kan være: "Vi er sikre på, at vores mor ikke ønsker nogen omfattende behandling i en situation, hvor hun ikke senere vil være i stand til at blive bedre og selv komme til at klare sig. Hvad foreslår du i den nuværende situation? Hvad vil du anbefale, der bliver gjort eller ikke gjort for at hjælpe hende bedst i forhold til fremtiden? Hvordan kan vi lindre hendes gener?"</p> <h2>Hvilke valg skal der tages?</h2> <p>Alle muligheder skal tænkes igennem. Det er således ikke alene et spørgsmål om, hvorvidt man skal forsøge at genoplive den ældre ved hjertestop. Det kan også være, at der skal tages stilling til, om en svækket plejekrævende ældre, der bor på plejehjem, skal indlægges på hospital, hvis der opstår ny sygdom. Eller om den ældre vil være bedre tjent med at afslutte livet i vante omgivelser sammen med familie og pårørende. Der skal i så fald laves aftaler med plejehjemmet, og egen læge skal inddrages.</p> <p>Det kan også dreje sig om vigtige valg i forhold til, hvor og hvordan der skal behandles for f.eks. lungebetændelse og hjertesvigt. I nogle tilfælde indebærer behandlingen måske ikke blot forlængelse af livet, men også forlængelse af lidelse. I sådanne tilfælde er det vigtigt at aftale, om ikke der først og fremmest skal sørges for lindrende behandling. </p> <p>Mange patienter vil eller kan ikke spise eller drikke i den sidste del af livet. De føler sig ikke sultne eller tørstige. Mange pårørende beder om, at patienten får anlagt ernæringssonde. Det skyldes, at de pårørende er bange for, at den ældre ikke får tilstrækkeligt med væske og næring. Men ernæring via sonde behøver ikke i sig selv at være noget lindrende tiltag. Sonden kan forårsage infektion, smerte og øget ubehag. Uden sonden vil den ældre tabe interessen for mad og glide ind i en komatøs tilstand. I sådanne tilfælde vil den ældre ikke føle smerte, sult eller tørst.</p> <h2>Kan man skifte mening?</h2> <h2> </h2> <p>Patientens tilstand kan mod forventning ændre sig og bedres. Hermed kan grundlaget for valg af behandling også ændre sig. I sådanne situationer kan det i samråd mellem pårørende og lægen ske, at man starter ny behandling for at se, om tilstanden atter kan bedres.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=57E4F7CA71E947F1A8DB830A5C61403F&_z=z">Livets afslutning - livsforlængende behandling</a></li> <li><a href="https://danske-aeldreraad.dk/vidensbank/temaer/tema-vaerdigdod/">Danske Ældreråd, Tema: Værdig død</a></li> <li><a href="https://www.civilstyrelsen.dk/Media/7/9/justitsministeriets-vejledning-om-fremtidsfuldmagter--pdf-.pdf">Justitsministeriet, Vejledning om Fremtidsfuldmagter</a></li> <li><a href="https://stps.dk/sundhedsfaglig/ansvar-og-retningslinjer/sundhedsfaglig-vejledning/fravalg-af-genoplivning-og-livsforlaengende-behandling/spoergsmaal-og-svar-om-livsforlaengende-behandling">Styrelsen for Patientsikkerhed, Spørgsmål og svar om livsforlængende behandling</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">13026</TextField> <TextField Name="PageTitle">Vigtige beslutninger ved livets afslutning</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Vigtige beslutninger ved livets afslutning</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-12-20T13:07:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{89FBA884-0B15-4C7C-A9A7-DC636D87D94D}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{57953E6C-F4F3-419B-B65F-08FB99B945E8}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">I de fleste tilfælde vil en ældre patient selv være i stand til at træffe beslutninger om niveauet for undersøgelse og behandling. I så fald er det vigtigt at få truffet klare aftaler herom. Nogle har lavet livstestamente.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\long</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">døden, livets afslutning, terminal, vanskelige valg ved livets afslutning, Dilemmaer ved livets afslutning, behandlingsniveau </TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
17.428 characters