livsforsikring
Portal
/
patienthaandbogen
/
forsikringsmedicin
/
forsikringsmedicin
/
livsforsikring
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
forsikringsmedicin
ankenaevnet-for-forsikring
ankestyrelsen-og-arbejdsskader
arbejdsskader-og-arbejdsmarkedets erhvervsforsikring
forsikringsattester-og-speciallaegeerklaeringer
forsikringsmedicin
livsforsikring
patienterstatningen
personskade
rejsesygeforsikring-det-blaa-kort
retslaegeraadet
styrelsen-for-patientklager
styrelsen-for-patientsikkerhed
tilskadekomst-ved-en-voldshandling
ulykkesforsikring
varigt-m-n
videncenter-for-helbred-og-forsikring
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{AE0B197D-B849-44E6-A29D-518EB2AED78A}" Name="livsforsikring" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{D571C77B-2465-487E-A23A-AF18E5ECBD7D}" SortOrder="600" PublishDate="2012-10-29T00:00:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2> Fakta</h2> <ul> <li>Man tegner en livsforsikring, hvis man ønsker at sikre sine efterladte økonomisk</li> <li>Når man tegner en privat livsforsikring, skal man besvare en række spørgsmål om sit helbred</li> <li>Svarene bruger forsikringsselskabet til at vurdere den helbredsmæssige risiko</li> <li>Vær meget opmærksom på begrebet "nærmeste pårørende". Dette begreb har to betydninger. Og man kan sagtens have pensioner eller livsforsikringer med ”nærmeste pårørende”, som ikke har samme betydning</li> <li>Man kan tegne en forsikring ved visse kritiske sygdomme, hvis man ønsker at sikre sig økonomisk ved alvorlig sygdom</li> <li>Man kan tegne en forsikring ved visse kritiske sygdomme til børn, hvis man ønsker at sikre sig økonomisk ved sit barns alvorlige sygdom</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Livsforsikring</h2> <p>Man kan tegne en livsforsikring, hvis man ønsker at sikre sine efterladte økonomisk. Mange har en livsforsikring via deres arbejdsplads, fagforening, pensionsselskab eller lign.</p> <p>Er man i tvivl, om man har en livsforsikring, kan man tjekke det på <a href="https://www.pensionsinfo.dk/Borgerservice/velkommen.html">Pensionsinfo.dk</a> eller spørge hos sin arbejdsgiver, fagforening eller pensionsselskab m.v.</p> <h3>Forsikringsselskaber samarbejder med sundhedsvæsenet</h3> <p>Forsikringsselskaberne gør i stort omfang brug af den lægelige viden, som landets læger og hospitaler kan byde på. </p> <p>Det sker fx:</p> <ul> <li>når forsikringer ikke kan oprettes uden en helbredsvurdering</li> <li>hvor helbredet er afgørende for en udbetaling - enten ved tab af erhvervsevnen eller en diagnose, der giver ret til udbetaling fra en forsikring ved visse kritiske sygdomme </li> <li>hvis der er anledning til at undersøge, om der er afgivet rigtige helbredsoplysninger, da forsikringen blev oprettet</li> </ul> <p>Brugen af lægernes ekspertise og viden er i vidt omfang reguleret af lovgivning og aftaler. Det er primært for at beskytte borgerne mod et helt ufiltreret samarbejde, men også for at have klare regler for, hvad lægerne kan og skal medvirke til og på hvilke betingelser. </p> <p>Herudover er der et væsentligt element af forbrugerbeskyttelse, så der ikke indhentes oplysninger uden den forsikredes samtykke, og at man har ret til at fortryde forsikringsaftalen i op til 14 dage – for visse forsikringer 1 måned. </p> <h3>Når man skal give oplysninger om ens helbred</h3> <p>Tegner man en privat livsforsikring, skal man besvare en række spørgsmål om sit helbred. Svarene bruger forsikringsselskabet til at vurdere den helbredsmæssige risiko. I de fleste tilfælde får oplysningerne om helbredet ingen betydning for forsikringstegningen. Men har man helbredsforhold, der medfører øget risiko for kortere levetid, sygelighed eller uarbejdsdygtighed, kan det betyde, at forsikringen bliver tilbudt på skærpede vilkår. Det kan være med enten en højere præmie eller med en klausul for helbredsforholdet. </p> <p>For visse forsikringstyper, f.eks. nogle gruppelivsforsikringer, er det ikke muligt at tilbyde forsikring på skærpede vilkår. En helbredsmæssig forøget risiko vil derfor i nogle tilfælde betyde, at man ikke kan tegne forsikringen.</p> <p>Forsikringsselskabet kan have brug for flere oplysninger om den forsikredes helbred fra dennes læge, og i sjældnere tilfælde fra et sygehus eller en speciallæge. Forsikringsselskabet kan indhente lægelige oplysninger, hvis man har givet tilladelse til det ved at underskrive et samtykke. I nogle tilfælde skriver man også under på, at ens helbredsoplysninger kan blive registreret i <a href="http://www.helbredogforsikring.dk/">Videncenter for Helbred & Forsikring</a>. </p> <p>Når et forsikringsselskab har behov for at få oplysninger om helbredet, sker det i form af attester (aftalt mellem Lægeforeningen, andre sundhedsfaglige organisationer og <a href="https://www.fogp.dk/">Forsikring & Pension</a>) eller erklæringer og skemaer, som udfyldes af den forsikringssøgende. </p> <p>Læs om <a href="https://fogp.dk/helbredsoplysninger/blanketter-laeger/">helbredsoplysninger og blanketter</a> (forsikringogpension.dk). </p> <p>Der findes også en <a href="https://www.forsikringogpension.dk/services/helbredsoplysninger/indhentning-af-helbredsoplysninger/">Vejledning om indhentning af helbredsoplysninger</a>.</p> <h4>Svar korrekt og fyldestgørende på spørgsmål om helbredet</h4> <p>Helbredsoplysningerne bør besvares omhyggeligt. Det er ens eget ansvar, at svarene er korrekte og fyldestgørende. En bevidst undladt oplysning er det samme som en urigtig oplysning, og resultatet kan blive, at der ikke er ret til nogen udbetaling, når man selv eller ens efterladte får brug for forsikringen. </p> <p>Læs mere i <a href="https://fogp.dk/media/trxbl440/kundevejledning-oktober-1997.pdf">Kundevejledning om helbredsoplysninger</a>. </p> <h2>Udbetaling af forsikringer</h2> <h3>Hvem får pengene udbetalt, hvis man dør uventet? </h3> <p>Når der sker vigtige ændringer i ens liv, fx at man får en samlever, bliver gift, skilt eller får børn, bør man tjekke, om ens pension skal tilpasses ens nye livssituation. For hvem skal have pengene fra en forsikring, hvis man pludselig dør? </p> <p>I de fleste forsikringer er "nærmeste pårørende" automatisk indsat, som modtager af forsikringsudbetalingen ved død. </p> <h3>Nærmeste pårørende findes i to udgaver</h3> <p>Dette begreb har to betydninger. Og det skal man være ekstremt opmærksom på. Også fordi man sagtens kan have pensioner eller livsforsikringer med ”nærmeste pårørende”, som ikke har samme betydning. Det gælder også, hvis man har kapital- og ratepensioner i et pengeinstitut.</p> <h3>Begrebet ”nærmeste pårørende”</h3> <p>Betydningen af begrebet ”nærmeste pårørende” blev ændret den 1. januar 2008. Hvad der gælder, afhænger af, hvornår man blev forsikret, eller hvornår man selv eller en pensionsleverandør har valgt ”nærmeste pårørende” som begunstiget. Man kan se i sin forsikringsoversigt/police, hvilken definition af ”nærmeste pårørende” der gælder. </p> <p>Man kan også se det på <a href="https://www.pensionsinfo.dk/Borgerservice/velkommen.html">PensionsInfo.dk</a>.</p> <h4>Er man kommet med 1. januar 2008 eller senere, så betyder ”nærmeste pårørende”:</h4> <ul> <li>1. Ægtefælle</li> </ul> <p>Hvis man ikke efterlader ægtefælle/registreret partner:</p> <ul> <li>2. Samlever i ægteskabslignende forhold, hvor et af følgende gælder: <ol> <li>Ved dødsfaldet bor I sammen og har boet sammen i to år inden dødsfaldet </li> <li>Ved dødsfaldet bor I sammen og har, har haft eller venter barn sammen</li> </ol> </li> </ul> <p>Hvis man heller ikke efterlader samlever i ægteskabslignende forhold:</p> <ul> <li>3. Børn eller deres efterkommere (livsarvinger)</li> </ul> <p>Hvis man heller ikke efterlader børn eller deres efterkommere:</p> <ul> <li>4. Arvinger ifølge testamente</li> </ul> <p>Hvis man heller ikke har oprettet testamente:</p> <ul> <li>5. Øvrige arvinger efter loven: <ol> <li>Forældre og deres efterkommere </li> <li>Bedsteforældre og deres børn</li> </ol> </li> </ul> <p>Foretag et hurtigt tjek på <a href="http://fg.dk/">Forenede Gruppeliv</a> og se, om du skal gøre noget.</p> <h4>Er man kommet med før 1. januar 2008 og er der ikke senere aftalt ”ny nærmeste pårørende”, så betyder ”nærmeste pårørende":</h4> <p>Samme regler som fra 1. januar 2008 eller senere, dog med den undtagelse, at reglerne om samlever i ægteskabslignende forhold ikke gælder.</p> <h4>Passer "nærmeste pårørende" til ens liv?</h4> <p>Man skal overveje, om man vil have ”nærmeste pårørende” med eller uden samlever. Hvis man vil ændre, skal man give forsikringsselskab/pengeinstitut skriftlig besked herom. Og husk nu at tjekke alle dine forsikringer og pensioner. </p> <p>Det kan også være, at ingen af de to definitioner af nærmeste pårørende passer, fx fordi man ønsker at begunstige et barn i stedet for ægtefællen. En sådan ændring skal også ske skriftligt til forsikringsselskab/pengeinstitut. </p> <h4>Giv forsikringsselskabet besked om dine ønsker</h4> <p>Det er altså forsikringsselskabet/pengeinstituttet, der skal have skriftlig besked om ens ønske. Det dur ikke at lægge beskeden i sin skrivebordsskuffe, og det er heller ikke gældende i forhold til forsikringsudbetaling at skrive sit ønske i et testamente. </p> <p>Normalt kan man frit bestemme, hvem der skal være begunstiget. Der er dog visse begrænsninger, hvis man har haft fradragsret for indbetalinger til forsikringen/pensionen. </p> <h4>Samlever arver ikke automatisk</h4> <p>Vær også opmærksom på, at en samlever ikke får andel i den øvrige formue, uanset hvor mange år I har boet sammen og uanset, hvor mange børn I har sammen. Hvis en samlever skal arve efter dig, skal du oprette et testamente.</p> <h4>Udbetalinger fra ATP, hvis man registrerer en samlever i ATP</h4> <p>Hvis man er registreret som samlever hos ATP, kan man under visse betingelser få op til 50.000 kroner før afgift på 40 pct., hvis en samlever dør. </p> <p>Reglerne for ret til udbetaling har mange undtagelser. </p> <p>Reglerne er følgende: </p> <ul> <li>I skal være registreret som samlevere hos ATP </li> <li>I skal have boet sammen på fælles folkeregisteradresse i mindst 2 år forud for dødsfaldet</li> <li>I skal kunne have indgået ægteskab med hinanden de seneste 2 år forud for dødsfaldet </li> <li>Den afdøde har været med i ATP Livslang Pension i mindst to år efter 1. januar 2002</li> <li>Den afdøde har indbetalt siden 1. januar 2002, hvad der svarer til mindst to års fulde indbetalinger til ATP Livslang Pension</li> </ul> <p>Har man en samlever, som man ønsker, skal have en sum penge fra ATP, hvis man dør inden en vis alder, så registrer jer nu. Flytter I fra hinanden, bortfalder samlevers ret til engangsudbetalingen. </p> <p>Læs mere om <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.borger.dk/atp" target="_blank">ATP Livslang Pension</a></p> <h2>Forsikringer ved visse kritiske sygdomme</h2> <p>Man kan tegne en forsikring ved visse kritiske sygdomme, hvis man ønsker at sikre sig økonomisk ved alvorlig sygdom. Mange har en dækning ved visse kritiske sygdomme via deres arbejdsplads, fagforening, pensionsselskab, Sygeforsikringen ”danmark” eller lign.</p> <p>Er man i tvivl, om man har en dækning ved visse kritiske sygdomme, kan man tjekke det på Pensionsinfo.dk eller spørge sin arbejdsgiver, fagforening eller pensionsselskab mv.</p> <p>”Visse kritiske sygdomme” er en fællesbetegnelse for en række sygdomme, der er dækket af forsikringen. Har man en forsikring ved visse kritiske sygdomme, udbetales en engangssum, hvis man får stillet en diagnose, som er omfattet af dækningen.</p> <h3>Om forsikringer ved visse kritiske sygdomme</h3> <p>Forsikring ved visse kritiske sygdomme er udbredt hos en stor del af den erhvervsaktive del af den danske befolkning. Forsikringssummen udbetales, når der er stillet en diagnose eller udført en behandling, som er omfattet af dækningen. </p> <p>Man bestemmer selv, hvad pengene skal bruges til. </p> <p>Er man forsikret i flere selskaber, er man - uden restriktioner - omfattet fuldt ud af alle forsikringer. Og der er som regel ret til udbetaling ved flere diagnoser. Har man fx fået udbetalt et beløb som følge af en kræftdiagnose, kan en anden diagnose, fx hjerneblødning udløse endnu en udbetaling. </p> <h3>Hvilke diagnoser er omfattet af forsikringen?</h3> <p>Sygdommen skal udtrykkeligt være nævnt i forsikringsbetingelserne, og visse kriterier skal være opfyldt, før sygdommen er dækket af forsikringen. I takt med den lægevidenskabelige udvikling bliver diagnosekriterierne ændret løbende. Det gælder bl.a. forskning indenfor kræftsygdomme, neurologiske sygdomme og hjerte-karområdet. Opdateringen sker i tæt samarbejde med bl.a. <a href="http://www.helbredogforsikring.dk/">Videncenter for Helbred & Forsikring</a>. </p> <h3>Udbetalinger</h3> <p>Der er forskel fra selskab til selskab på, hvilke diagnoser der er dækket af forsikringen. Der kan også være forskellige krav til diagnoserne for den enkelte kritiske sygdom. Det betyder bl.a., at personer som har en dækning ved kritisk sygdom i flere selskaber, kan opleve, at et selskab betaler, mens et andet ikke giver ret til udbetaling. </p> <p>Beløbet varierer fra selskab til selskab, men udgør typisk mellem 50.000-300.000 kr. Beløbet er skattefrit.</p> <h3>Ikke samme sygdom</h3> <p>Man kan ikke få udbetalt et beløb for kritisk sygdom, hvis man tidligere i sit liv har haft samme kritiske sygdom. Har man fx haft en blodprop i hjertet, kan man ikke senere få udbetaling ved bl.a. blodprop i hjertet, bypassoperation og ballonudvidelse/stent behandling i hjertet, da alle tilfældene af sygdom skyldes åreforkalkning i kranspulsårerne i hjertet.</p> <p>Nogle selskaber har særlige regler for kræftsygdomme. Det betyder bl.a., at man i nogle tilfælde kan få udbetaling for op til to kræftdiagnoser, som diagnosticeres i forsikringstiden, og/eller hvis man inden forsikringstiden har fået diagnosticeret kræft, og der er gået en årrække, fx mindst 10 år, uden man har fået stillet en kræftdiagnose, vil der være ret til udbetaling, hvis der atter diagnosticeres en kræftsygdom. </p> <h3>Tidspunkt for diagnosen</h3> <p>Tidspunktet, hvor man får konstateret sygdommen, er afgørende for, om man kan få udbetalt et beløb. Diagnosen skal stilles, mens forsikringen er i kraft.</p> <h3>Mange forsikringsselskaber samarbejder med Sundhedsstyrelsen</h3> <p>Over 80 % af den erhvervsaktive befolkning har en forsikring ved visse kritiske sygdomme og kendskabet til forsikringen er stigende, men det er fortsat ikke alle der ved, at de er forsikret, og de går derfor glip af pengene. </p> <p>For at minde de forsikrede om at anmelde kritisk sygdom samkører mange selskaber oplysninger med Landspatientregisteret. Samkørslen betyder, at selskaberne fortæller Sundhedsdatastyrelsen, hvem der har en forsikring ved visse kritiske sygdomme. Her henter man så oplysninger fra alle landets hospitaler om de diagnoser, der giver ret til udbetaling. Er der et match, får borgeren et brev fra Sundhedsdatastyrelsen om, at der kan være ret til en udbetaling samt oplysning om, hvilket selskab borgeren skal kontakte. </p> <p>Der bliver ikke overført fortrolige informationer om borgerens sygdom til selskaberne, og selskaberne ved ikke, hvem brevene sendes til. Samkørslerne sker via en sikker forbindelse. Datatilsynet og Finanstilsynet har godkendt samarbejdet. Forsikringsselskaberne får ikke adgang til borgerens helbreds- og sygdomsoplysninger. </p> <p>Denne unikke ordning er dog ikke helt skudsikker, så der opfordres til, at arbejdsgiver, kolleger, familie og venner også minder de sygdomsramte om, at der kan være en forsikringsdækning.</p> <p>Derudover rådgiver mange læger og andre sundhedspersoner om muligheden for en udbetaling. </p> <h2>Forsikringer ved visse kritiske sygdomme til børn</h2> <p>Man kan tegne en forsikring ved visse kritiske sygdomme til børn, hvis man ønsker at sikre sig økonomisk ved sit barns alvorlige sygdom. Nogle har en dækning ved visse kritiske sygdomme til børn via deres arbejdsplads, pensionsselskab, Sygeforsikringen ”danmark” eller lign.</p> <p>Er man i tvivl, om man har en dækning ved visse kritiske sygdomme til børn, kan man tjekke det på Pensionsinfo.dk eller spørge sin arbejdsgiver eller pensionsselskab mv.</p> <p> Bliver dit barn ramt af en af de sygdomme, der er omfattet af forsikringen, bliver der udbetalt et beløb. Beløbet udgør typisk mellem 50.000 - 100.000 kr. Beløbet er skattefrit.</p> <p>Du bestemmer selv, hvad pengene skal bruges til.</p> <p>Forsikringen til børn er typisk tilpasset, så den dækker de sygdomme, der oftest rammer børn. Det er bl.a. sygdomme som kræft og hjertesygdomme. </p> <p>Sygdommen skal udtrykkeligt være nævnt i forsikringsbetingelserne.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=9927FA903381491BA66C000C6C6FEA86&_z=z">Ulykkesforsikring</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=4ACBFDC2A0C54B13BA87598C3878535B&_z=z">Rejsesygeforsikring - det blå kort</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">38913</TextField> <TextField Name="PageTitle">Livsforsikring</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Livsforsikring</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-02-16T12:55:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{61773019-E543-4ADA-8F87-38CA972DD32D}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Man tegner en livsforsikring, hvis man ønsker at sikre sine efterladte økonomisk. Når man tegner en privat livsforsikring, skal man besvare en række spørgsmål om sit helbred.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\kack</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">helbredsoplysninger, kritiske sygdomme, kritisk sygdom, nærmeste pårørende</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">3</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
21.193 characters