hjernehindebloedning
Portal
/
patienthaandbogen
/
hjerte-og-blodkar
/
sygdomme
/
apopleksi
/
hjernehindebloedning
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
om-hjerte-og-blodaarer
symptomer
sygdomme
apopleksi
apopleksi-blodprop-eller-bloedning-i-hjernen
apopleksi-forebyggelse
apopleksi-genoptraening
apopleksi-rehabilitering
apopleksi-tidlig-behandling
apopleksi-udskrivelse
apopleksibehandling-patient-og-paaroerendes-rolle
behandling-ved-apopleksi
forstyrrelser-i-kropsopfattelsen
hjernefunktioner-og-skader
hjernehindebloedning
tci
venoes-blodprop-i-hjernen
blodaaresygdom
blodpropsygdom
hjertearytmier
hoejt-blodtryk-hypertension
klapsygdom
koronarsygdom
medfoedte-hjertefejl
kostraad
diverse
oevrige-tilstande
behandlinger
laegemidler
undersoegelser
illustrationer
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{89735587-2B87-4B67-87E1-C6FDF771ACE3}" Name="hjernehindebloedning" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{61E577C1-6015-4C03-BEA1-FA5852AAC39E}" SortOrder="200" PublishDate="2010-11-24T09:29:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Det vigtigste symptom på hjernehindeblødning er en helt pludselig og ubeskrivelig hovedpine</li> <li>Du bør altid kontakte din læge, hvis du får hovedpine, der kommer meget pludseligt og er meget kraftig</li> <li>Hjernehindeblødning betyder, at blødningen findes mellem hjernehinderne, hvor de store pulsåreblodkar til hjernen ligger </li> <li>Der er godt 500 nye tilfælde i Danmark hvert år</li> <li>Sygdommen er livstruende, og der kan komme flere blødninger, hvis det ikke bliver behandlet hurtigt</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er hjernehindeblødning?</h2> <p>Hjernehindeblødning kaldes subaraknoidal blødning på fagsprog. Det er en hjerneblødning, som primært sidder placeret imellem hjernens hinder. </p> <p>Blødningen skyldes i langt de fleste tilfælde, at en udposning på en af hjernens pulsårer brister. Når det sker, får man pludseligt meget kraftig hovedpine. Fra det ene øjeblik til det andet bliver den ramte dødssyg. Faktisk dør mere end 15 % i det øjeblik, hvor blødningen sker, og resten vil være svært påvirkede. Næsten alle har helt ubærlig hovedpine (den værste nogensinde og "som sparket af en hest"), mange er forvirrede eller ligefrem bevidstløse.</p> <h2>Hvad er symptomerne på hjernehindeblødning?</h2> <p>Det vigtigste symptom på hjernehindeblødning er en helt pludselig og ubeskrivelig hovedpine. Den ramte person er slet ikke i tvivl om, at der er noget alvorligt på færde. </p> <ul> <li>Straks efter hovedpinen kommer der kvalme og opkastning, og personen mister måske bevidstheden</li> <li>Senere kommer der nakkestivhed og eventuelt let feber, hvilket gør, at man kan tro, at det er meningitis. Ved hjernehindeblødning kommer den usædvanlige hovedpine dog omgående. Ved meningitis og andre sygdomme med hovedpine gør det mindre ondt, og hovedpinen kommer lidt mere snigende</li> <li>Blødningen vil ofte medføre uregelmæssig hjertefunktion</li> <li>Blodtryk og puls kan være unormal høj og vejrtrækningen dårlig</li> </ul> <p>Belastningen på kroppen er så voldsom, at ca. 15 % dør i den akutte fase.</p> <h3>Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?</h3> <p>Du bør altid kontakte din læge, hvis du får hovedpine, der kommer meget pludseligt og er meget kraftig.</p> <h3>Hvordan stilles diagnosen?</h3> <p>Det er typisk ved hjernehindeblødning, at man får en intens og pludselig hovedpine samt nakkestivhed. Efterhånden bliver bevidstheden sløret. Hvis man har mistanke om, at en person har fået en hjernehindeblødning, indlægger man straks personen på sygehuset.</p> <p>Selv om symptomerne på en hjernehindeblødning er meget typiske, er det nødvendigt at lave en <a href="~/link.aspx?_id=E57DFD2C18AE40C2A40A999F075DDB65&_z=z">CT-skanning af hjernen</a> for at sikre, at det er den rigtige diagnose. Ved lette blødninger kan CT-skanningen være normal. I dette tilfælde laver man en såkaldt <a href="~/link.aspx?_id=905FA7FA69F644EC99167CB978FECF2C&_z=z">lumbalpunktur</a> ca. 12 timer efter, at symptomerne er opstået. Her stikker man en nål ind i lænden og udtager en prøve af rygmarvsvæske ud. Hvis der er tale om en hjernehindeblødning, kan man se nedbrydningsprodukter fra blødningen i rygmarvsvæsken. Det er fordi, rygmarvsvæsken også løber rundt i hjernen i hjernehinderummet, hvor de store kar til hjernen befinder sig. En sådan lumbalpunktur kan afsløre selv de mindste blødninger.</p> <p>En angiografi eller CT-angiografi, hvor man sprøjter kontrastvæske ind i hjernens pulsårer, kan ofte vise, hvorfra blødningen kommer.</p> <h2>Hvorfor får man hjernehindeblødning?</h2> <p>Man kender ofte ikke årsagen til en hjernehindeblødning. Man mener dog, at rygning og forhøjet blodtryk øger risikoen.</p> <p>Cirka 85 % af tilfældene skyldes, at en unormal udposning (aneurisme) på en af hjernens pulsårer brister. I cirka 10 % af tilfældene kommer blødningen fra en medfødt misdannelse i hjernens blodårer.</p> <p>I de resterende tilfælde finder man andre årsager. Ofte har personen forhøjet blodtryk, der ikke er tilstrækkeligt behandlet. I sjældne tilfælde er der en usædvanlig skørhed eller skrøbelighed i karvæggen eller forstyrrelser i blodets evne til at størkne.</p> <p>Selve blødningen stopper af sig selv efter få sekunder. Oftest er der kun tale om højst 10 - 20 ml blod. Større blødning er oftest dødelig med det samme. Mængden af blod, der slipper ud fra blodbanen, er afgørende for, hvor hårdt sygdommen rammer. I modsætning til andre hjerneblødninger kan en ubehandlet hjernehindeblødning komme igen og vil da ofte medføre svær invaliditet eller død. Derfor er der brug for hurtig behandling.</p> <h3>Er hjernehindeblødning arveligt?</h3> <p>Sygdommen er ikke specielt arvelig. Selvom der sjældent kan ses ophobning i familier, finder man kun sjældent nogen med arvelig risiko for hjernehindeblødning.</p> <h2>Hvordan behandler man hjernehindeblødning?</h2> <p>Målet med behandlingen er først og fremmest at forhindre en ny blødning. Samtidig behandler man for at mindske risikoen for komplikationer pga. blødningen. Hvis diagnosen stilles tidligt, giver det mulighed for at aflukke aneurismet hurtigt. Dermed forhindrer man en ny blødning. Aneurismet kan lukkes med enten såkaldt coil (se nedenfor) eller ved en operation. </p> <p>Behandlingen afhænger af, hvordan aneurismet ser ud, og hvor det sidder. Det er vigtigt, at man holder sig i sengen og undgår enhver anstrengelse.</p> <p>Man kan nedsætte den umiddelbare risiko for en ny blødning ved at behandle hurtigt med medicin i form af tranexamsyre, som er et middel mod blødning. Denne behandling kan man eventuelt bruge, indtil man har fået lukket aneurismet.</p> <h4>Coiling</h4> <p>Coiling er i dag den hyppigste behandling. Indgrebet foretages ved, at man fører et kateter (tynd slange) ind i en pulsåre i lysken. Herfra fører man det videre op til hjernen og frem til det sted, hvor aneurismet befinder sig. Aneurismet lukkes ved, at man lægger tynde metalspiraler i hulrummet. Det omkringliggende blod i udposningen vil herefter størkne og forhindre en ny blødning. </p> <p>Behandlingen kræver imidlertid hyppige kontroller og god opfølgning. I en del tilfælde også efterfyldning af coilmateriale (recoiling).</p> <p>Selvom der mangler gode undersøgelser af langtidsudsigterne ved coiling, er resultaterne så gode, at man ikke længere kun behandler dem under 70 år. Man behandler nu i stigende grad også personer mellem 70 og 80 år og med gode resultater.</p> <h4>Operation</h4> <p>En del aneurismer har en facon eller placering, som gør coilbehandling vanskelig eller umulig. Disse personer må opereres. Operationen sker ved, at man åbner kraniet, typisk ved tindingen. Herefter finder man aneurismet og aflukker det med en clips, som er en lille metalklemme. Se tegning af <a href="~/link.aspx?_id=B032A860B91F400F9196CE98448C3B42&_z=z">denne operation</a>. </p> <p>Operationen medfører lidt større risiko for komplikationer end coil-behandlingen. Til gengæld sikrer det ganske effektiv lukning af aneurismet, og der er som udgangspunkt ikke behov for genbehandling.</p> <h4>Behandling på intensivafdeling</h4> <p>I den akutte fase må personer med hjernehindeblødning passes omhyggeligt på intensivafdeling. Aflukningen af aneurismet ved coiling eller med clips tager få timer. Til gengæld kan den øvrige behandling på en intensivafdeling eller en anden type afdeling med overvågning strække sig over 2-4 uger.</p> <p>Det er vigtigt at følge op på behandlingen, efter man er blevet udskrevet fra sygehuset. Hvordan man bliver fulgt op og kontrolleret afhænger af, hvilken behandling man har fået.</p> <h3>Hvad kan jeg selv gøre?</h3> <p>Du kan ikke gøre andet en at holde op med at ryge og sørge for at få behandlet forhøjet blodtryk. En hjernehindeblødning kan ikke forudsiges.</p> <h3>Hvordan undgår jeg at få eller forværre hjernehindeblødning?</h3> <p>Mange undersøgelser peger på, at rygning, forhøjet blodtryk og formentlig også diabetes og forhøjet kolesteroltal spiller en rolle ved hjernehindeblødning.</p> <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <p>Hjernehindeblødning er en meget pludselig og farlig tilstand med høj dødelighed. Blødningerne eller de efterfølgende komplikationer kan medføre varig hjerneskade og/eller <a href="~/link.aspx?_id=B7CCD0FE19724BB1A372C024DDFD03BD&_z=z">epilepsi</a>. </p> <p>Ca. halvdelen af dem, der overlever, har en god eller meget god livskvalitet. Men meget få overlever uden nogen form for mén.</p> <h3>Hvor hyppig er hjernehindeblødning?</h3> <p>I Danmark er der mere end 500 tilfælde om året. Hjernehindeblødning udgør 10 % af alle slagtilfælde (apopleksier). De fleste, der rammes, er kun omkring 50 år. Der er tydeligt flest kvinder, der rammes. Alle har i det store og hele været raske tidligere.</p> <h3>Kan jeg få subaraknoidal blødning mere end én gang?</h3> <p>Hvis man har haft en hjernehindeblødning, er der stor risiko for at få en ny blødning fra samme udposning på hjernens blodkar, hvis denne udposning ikke lukkes. </p> <p>Hvis man har én udposning på et af hjernens blodkar, så kan man også have flere. Størrelsen og udseendet af de øvrige udposninger afgør, om de skal behandles. I den akutte fase lukker man den udposning, der har blødt. De øvrige udposninger behandler man, hvis det er relevant, når man er kommet sig over den akutte blødning.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=E08F2ECA35FC4B679F4C8C07824AB74F&_z=z">Hovedpine</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=D133D784FA974A9F8FAD3662C19E8FEF&_z=z">Miste bevidstheden</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=F47AD09480E046A6B3D1EF80108FF157&_z=z">CT-skanning af hjernen</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=905FA7FA69F644EC99167CB978FECF2C&_z=z">Lumbalpunktur</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=B8A4276094D244CD8A25836EC9112D29&_z=z">MR-skanning af hjernen</a></li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=82BAEB47446D47C083488042D2181523&_z=z">Subaraknoidal blødning - for sundhedsfaglige</a></li> <li> <a href="http://www.hjernesagen.dk/">Hjernesagen.dk</a></li> <li><a href="https://hmi-basen.dk/news.asp?newsid=12952&x_newstype=39">Hjælpemiddelbasen, Erhvervet hjerneskade</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1525</TextField> <TextField Name="PageTitle">Hjernehindeblødning</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Hjernehindeblødning</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-08-25T00:00:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{69058A75-C234-42C8-B99E-EC855C87B9F8}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Det vigtigste symptom på hjernehindeblødning er en helt pludselig og ubeskrivelig hovedpine. Du bør altid kontakte din læge, hvis du får hovedpine, der kommer meget pludseligt og er meget kraftig</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="ICD10">DI60, DS066</TextField> <TextField Name="ICPC2">N80, N90</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">aneurisme, hjerneblødning, sab, Subaraknoidal blødning, hjernehindeblødning</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
14.505 characters