diabetes-og-nyreskade
Portal
/
patienthaandbogen
/
hormoner-og-stofskifte
/
sygdomme
/
diabetes-og-foelgesygdomme
/
diabetes-og-nyreskade
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
om-hormoner-og-stofskifte
symptomer
sygdomme
knogleskoerhed-osteoporose
binyrerne
biskjoldbruskkirtlerne
hypofysen
koenshormonforstyrrelser
kolesterolforstyrrelser
overvaegt-og-kost
kost
skjoldbruskkirtlen
oevrige-sygdomme
diverse
diabetes-og-dagligdagen
diabetes-og-foelgesygdomme
charcots-fod
diabetes-i-graviditeten
diabetes-og-mavekomplikationer
diabetes-og-nyreskade
diabetes-oejenkomplikationer
diabetisk-fodsaar
diabetisk-neuropati
senkomplikationer-ved-diabetes
diabetes-type-1-behandling
diabetes-type-1-hvad-er-det
diabetes-type-1-hvem-behandler-hvad
diabetes-type-2-behandling
diabetes-type-2-hvad-er-det
diabetes-type-2-hvem-behandler-hvad
undersoegelser
illustrationer
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{A92D41A3-2287-4B79-B03E-7947409FEAE9}" Name="diabetes-og-nyreskade" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{DE27C187-96F4-4600-AACC-DB62D3C07E94}" SortOrder="300" PublishDate="2009-02-12T08:39:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Diabetisk nyresygdom er en senkomplikation til diabetes</li> <li>Diabetisk nyresygdom skyldes, at nyrernes små blodkar tager skade på grund af dårlig reguleret diabetes, dvs. højt blodsukker</li> <li>God blodsukkerkontrol, kontrol af blodtrykket og kolesteroltallet og regelmæssig kontrol hos læge er meget vigtig for at undgå udvikling eller forværring af diabetisk nyresygdom</li> <li>Hvis der er tegn på begyndende nyresygdom, er det vigtigt med særlig omhyggeligt behandling af blodtrykket og kolesterol</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er diabetisk nyresygdom?</h2> <p>Diabetes findes i to former. </p> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=87C74CEC4AEC4B8BAD6D770BD1F2333C&_z=z">Type 1-diabetes</a> - som i de fleste tilfælde opstår hos børn og yngre voksne og som altid skal behandles med insulin</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=28C9B4551DFC438CA829D7B9A10893E2&_z=z">Type 2-diabetes</a> - som typisk opstår i voksenalderen. Behandles primært med kost, motion og tabletter/, injektion af GLP-1, ved længere/lang tids sygdom bliver der ofte behov for insulin</li> </ul> <p>Ved begge typer af diabetes kan der med tiden opstå komplikationer med skader på de mindste blodkar. Dette kan efterhånden give skader på øjet, nerverne i kroppen og nyrerne. Hertil kommer øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.</p> <p>Diabetisk nyresygdom kaldes på fagsprog diabetisk nefropati. Ved diabetisk nyresygdom er der høj udskillelse af proteinet albumin (æggehvidestof) i urinen. De fleste personer med diabetes, som får skade på nyrerne, har samtidig skade på øjet (<a href="~/link.aspx?_id=969551CD51194A86A73823CE1FEE812F&_z=z">retinopati</a>), og ofte for <a href="~/link.aspx?_id=7AC27C0D33D14B4DA5E6AA7C189442B1&_z=z">højt blodtryk</a>.</p> <p>Man skelner mellem to grader af nyreskade:</p> <ul> <li><strong>Moderat albuminuri</strong> er den tidlige skade, hvor man har et let øget tab af protein via nyrerne</li> <li><strong>Svær albuminuri</strong> er en tilstand med betydeligt tab af protein via nyrerne. Det er udtryk for, at der er opstået større og blivende skade på nyrerne</li> </ul> <p>Albuminuri er et tegn på ganske tidlig og let skade på nyrerne. I stadiet med albuminuri er der en god chance for at bremse skaden på nyrerne og i nogen eller betydelig grad få den til at forsvinde. </p> <p>I stadiet med albuminuri er der sket en blivende nyreskade. I den situation er opgaven at bremse den videre udvikling af nyreskade. Personer med albuminuri har også ofte andre komplikationer som følge af diabetes som fx øjenkomplikationer.</p> <h2>Hvad er symptomerne på nyreskade ved diabetes?</h2> <p>Diabetisk nyresygdom er i mange år uden symptomer. Diabetisk nyresygdom giver ikke problemer med at lade vandet (tisse) eller gener og gør ikke ondt. Hvis du har diabetes, er det derfor meget vigtigt, at du får kontrolleret din nyrefunktion minimum hvert år. </p> <p>Ved mere fremskreden diabetisk nyresygdom får nogle personer med diabetes ophobning af vand i kroppen. Dette giver hævelser i bl.a. ben, fingre eller omkring øjnene. Samtidig med, at udskillelsen af protein øges i urinen, stiger blodtrykket gradvist.</p> <p><strong>Se animation om diabetisk nefropati</strong> </p> <p>[23VIDEO=https://film.sundhed.dk/v.ihtml/player.html?token=dac43411e05bf204824e19204fb24521&source=embed&photo%5fid=79589966|app=false]</p> <h2>Hvordan stilles diagnosen?</h2> <p>Diagnosen stilles ved at undersøge mængden af protein i urinen. Urinprøven kan tages når som helst, dog bedst om morgenen. Det er sjældent nødvendigt at samle urin i et helt døgn, som man gjorde tidligere. Man kan ofte nøjes med at aflevere en lille urinprøve. </p> <p>Urinen undersøges ved en analyse, hvor man kan påvise selv små mængder protein i urinen (albuminuri). </p> <p>Det er vigtigt at opdage de ganske let forhøjede værdier, albuminuri, så tidligt som muligt. Hvis man får konstateret mikroalbuminuri, skal man i behandling. Man kan på den måde undgå, at skaden på nyrerne forværres, og som nævnt i nogen grad mindske den.</p> <p>Stigende værdier af protein i urinen betyder i de fleste tilfælde tiltagende skade på nyrerne (diabetisk nefropati), både ved type 2- og ved type 1-diabetes.</p> <h4>Hvor ofte skal man kontrolleres for mikroalbuminuri?</h4> <ul> <li>Hvis man har diabetes, skal man undersøges for albuminuri hvert år</li> <li>Ved type 1-diabetes bør kontrollen begynde efter 5 år med sygdommen, eller tidligere ved dårlig kontrol af sygdommen</li> <li>Ved type 2-diabetes bør kontrollerne begynde allerede, når man får stillet diagnosen. Det skyldes, at ca. 20% af personerne med type-2 diabetes allerede har albuminuri på dette tidspunkt. Herefter skal man undersøges for albuminuri en gang om året</li> <li>Hvis man allerede har fået påvist albuminuri, er det hensigtsmæssigt med kontrol af urinen, hver gang du kommer i ambulatoriet </li> </ul> <p>Det er vigtigt, at den årlige kontrol af urinen for albuminuri ikke bliver taget på et tidspunkt , hvor du har:</p> <ul> <li>Blærebetændelse</li> <li>Blod i urinen</li> <li>Akut sygdom med feber</li> <li>Netop har udført kraftige fysiske anstrengelser</li> <li>Har haft kortvarigt meget højt blodsukker</li> <li>Har dårlig kontrolleret højt blodtryk eller hjertesvigt</li> </ul> <p>I disse tilfælde vil prøven kunne vise forhøjet udskillelse af albumin i urinen, som skyldes en forbigående stigning i mængden af protein, og som <strong>ikke </strong>skyldes større skader på nyrerne.</p> <h2>Hvorfor får man nyreskade ved diabetes?</h2> <p>Skaden på nyrerne skyldes formentlig, at det forhøjede blodsukker med årene medfører skader i nyrerne. De små blodkar bliver forsnævrede, og de dele af nyrerne, som filtrerer urinen, bliver forandrede og fungerer dårligere. Nyrernes nedsatte funktion medfører øget udskillelse af proteinet albumin i urinen, noget der altså kan påvises ved en simpel undersøgelse af urinen. </p> <p>Meget tyder på, at det er en kombination af arvelige forhold og dårlig kontrol af blodsukkeret som fører til de tidlige nyreskader. Det vil sige, at såfremt man kan fastholde en god kontrol af sit blodsukker, er risikoen for at få diabetisk nyresygdom meget beskeden og måske helt fraværende.</p> <p>Moderat albuminuri kan med tiden udvikle sig til svær albuminuri. Der er dog intet, som tyder på, at alle udvikler svær albuminuri. Med den rigtige behandling er der også nogle som opnår, at nyrernes funktion igen bliver normal. </p> <p>Højt blodtryk, rygning og høje værdier af kolesterol medvirker også til at øge risikoen for at få skade på nyrerne.</p> <h2>Behandling når nyreskaden er opstået</h2> <p>Målet med behandlingen er at hindre, at skaden på nyrerne forværres yderligere. Personer med diabetisk nyresygdom har en høj risiko for at få hjerte-kar sygdom. Formålet med behandlingen er derfor ud over at bremse udviklingen af nyresygdommen også at forebygge hjerte-kar sygdom.</p> <p>Behandlingen er den samme som den, der bliver brugt til at forebygge nyreskade. </p> <ul> <li>Det vigtigste er intensiv kontrol og behandling af blodsukkeret, blodtrykket og kolesteroltal. Den blodsukker sænkende behandling skal indeholde nogle særlige præparater (SGLT-2 hæmmer og / eller GLP-1 analoger). Konsekvensen er at du må tage mange forskellige slags tabletter/ medicin samtidigt</li> <li>Rygeophør er en vigtig del af behandlingen</li> <li>Det vil være nødvendigt, at du tager hjertemagnyl dagligt for at forebygge hjerte-karsygdom og blodpropper</li> </ul> <h2>Årskontrol</h2> <p>Nyreskade er kun en af mange komplikationer til diabetes. Derfor er det vigtigt, at lægen undersøger dig grundigt ved den årlige kontrol af din diabetes. Foruden urinprøve og måling af blodtryk får man også taget blodprøver til undersøgelse af <a href="~/link.aspx?_id=6A62160C82C54239B56C5EA44032BA87&_z=z">langtidsblodsukker</a> (HbA<sub>1c</sub>), nyrernes funktion og kolesteroltal.</p> <h3>Hvad kan jeg selv gøre?</h3> <p>Hovedmålet med behandlingen er at forebygge skade på nyrerne. Hvis man trods dette udvikler mikroalbuminuri, er målet at forhindre forværring af skaden fra mikroalbuminuri til makroalbuminuri og nyresygdom.</p> <p>Man kan selv medvirke til at forebygge skader på nyrerne ved diabetes ved at:</p> <ul> <li>Undgå at blodsukkeret bliver for højt</li> <li>Undgå højt blodtryk</li> <li>Undgå at ryge</li> <li>Undgå forhøjet kolesterol</li> </ul> <p>Langtidsblodsukkeret (HbA<sub>1c</sub>) bør generelt være under 53 mmol/mol. Men afhængig af om du har andre sygdomme og din alder, kan dit mål være et andet. </p> <p>Behandlingen af blodtrykket hos personer med diabetes har som mål at få blodtrykket under 130/80 mm Hg. Det har vist sig, at god kontrol af blodtrykket måske er det allervigtigste ved behandlingen. </p> <p>Det er også vigtigt at du:</p> <ul> <li>Ikke får blærebetændelser</li> <li>Undgår at bruge medicin, som kan skade nyrerne</li> </ul> <h2>Hvordan udvikler tilstanden sig?</h2> <p>Det vigtigste er at forebygge, at man får skade på nyrerne. Men hvis du får moderat albuminuri, kan en rigtig og intensiv behandling forhindre, at der udvikles betydende nyreskade. Og selv i de tilfælde, hvor der er opstået større skade på nyrerne, kan intensiv behandling bremse udviklingen og forhindre komplikationer.</p> <h3>Er nyreskade ved diabetes farligt?</h3> <p>Diabetes nyresygdom er en alvorlig komplikation. Den kan føre til en gradvis forværring af nyrernes funktion, og i yderste fald vil der blive behov for <a href="~/link.aspx?_id=5E3CE25A2FF64E1AB3A4D72D7A7A5175&_z=z">dialyse</a>. Dialyse er en metode til at fjerne affaldsstoffer og overskydende væske fra blodet, når nyrerne svigter.</p> <h3>Hvor hyppigt opstår nyreskade ved diabetes?</h3> <ul> <li>Mindre end 10 % af personer med type 1 og 2 diabetes får begyndende skade på nyrerne som følge af deres diabetes, og mindre end 10 % får fremskreden nyreskade som følge af diabetes</li> <li>Skade på nyrerne som følge af diabetes er dog stadig den hyppigste årsag til kronisk nyresygdom hos personer, der venter på en <a href="~/link.aspx?_id=076A1C6FDC4541CBAEE4A7E19477DF0C&_z=z">nyretransplantation</a></li> <li>Nyreskade ved diabetes er forbundet med øget risiko for at dø af hjerte-karsygdom</li> </ul> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=87C74CEC4AEC4B8BAD6D770BD1F2333C&_z=z">Type 1-diabetes</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=28C9B4551DFC438CA829D7B9A10893E2&_z=z">Type 2-diabetes</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=969551CD51194A86A73823CE1FEE812F&_z=z">Retinopati</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=7AC27C0D33D14B4DA5E6AA7C189442B1&_z=z">Højt blodtryk</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=9833C26E3A864E709E609F076992FC35&_z=z">Diabetisk nefropati</a> - for sundhedsfaglige</li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">14372</TextField> <TextField Name="PageTitle">Diabetes og nyreskade</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Diabetes og nyreskade</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-10-30T10:00:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{D684CA89-CE62-41CF-96A0-066328CEE0BD}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DN083, DN084, DN088, DN163, DN168, DN289A, DE102, DE112 </TextField> <TextField Name="ICPC2">T90, U88, T89</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Diabetes, Diabetisk nefropati, makroalbuminuri, mikroalbuminuri, nefropati, nyreskade ved diabetes, nyreskade, Diabetes og nyreskade</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
14.988 characters