skjoldbruskkirtlen-knude
Portal
/
patienthaandbogen
/
hormoner-og-stofskifte
/
sygdomme
/
skjoldbruskkirtlen
/
skjoldbruskkirtlen-knude
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
om-hormoner-og-stofskifte
symptomer
sygdomme
knogleskoerhed-osteoporose
binyrerne
biskjoldbruskkirtlerne
hypofysen
koenshormonforstyrrelser
kolesterolforstyrrelser
overvaegt-og-kost
kost
skjoldbruskkirtlen
hoejt-stofskifte-hyperthyreose
knudestruma
lavt-stofskifte-hypothyreose
lavt-stofskifte-mistanke
truende-lavt-stofskifte
skjoldbruskkirtelkraeft
thyroidit-en-betaendelseslignende-tilstand-i-skjoldbruskkirtlen
skjoldbruskkirtlen-knude
oevrige-sygdomme
diverse
diabetes-og-dagligdagen
diabetes-og-foelgesygdomme
diabetes-type-1-behandling
diabetes-type-1-hvad-er-det
diabetes-type-1-hvem-behandler-hvad
diabetes-type-2-behandling
diabetes-type-2-hvad-er-det
diabetes-type-2-hvem-behandler-hvad
undersoegelser
illustrationer
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{E7EC2140-7F1C-4552-8C55-4068F845708A}" Name="skjoldbruskkirtlen-knude" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{41420628-6B7E-4E91-93E4-8F6D499A19C9}" SortOrder="1100" PublishDate="2010-11-12T15:43:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li>Knuder i skjoldbruskkirtlen er almindeligt forekommende. </li> <li>Andelen af personer med en eller flere knuder i skjoldbruskkirtlen stiger med alderen</li> <li>Antallet af knuder i skjoldbruskkirtlen stiger med alderen</li> <li>Langt de fleste mennesker med knude i skjoldbruskkirtlen har ingen symptomer. Knuderne opdages ofte ved et tilfælde</li> <li>I nogle tilfælde kan man få svært ved at synke eller føle et tryk på halsen </li> <li>Behandling af knuder i skjoldbruskkirtlen afhænger bl.a. af antallet og typen af knuder, og om de generer </li> <li>Behandling kan bestå i observation, operation eller anden behandling</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvad er en knude i skjoldbruskkirtlen?</h2> <p><a href="~/link.aspx?_id=CA7DD6652B284E32AF0284F3C8A9EFC4&_z=z">Skjoldbruskkirtlen</a> (thyreoidea) er en kirtel, som producerer hormoner, der styrer kroppens stofskifte. Af og til bliver der dannet knuder i skjoldbruskkirtlen.</p> <h2>Hvad er symptomerne?</h2> <p>Langt de fleste mennesker med knude i skjoldbruskkirtlen oplever ingen symptomer. Nogle bemærker en knude på halsen, når de ser sig i spejlet, men de fleste opdager det ikke. Ofte er det en læge, som i forbindelse med en rutineundersøgelse finder knuden, eller knuden bliver konstateret forbindelse med, at man får foretaget en scanning af anden årsag.</p> <p>I nogle tilfælde kan man have besvær med at synke eller føle et tryk på halsen. Man kan eventuelt have smerter eller ubehag.</p> <h3>Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?</h3> <p>Søg altid læge: </p> <ul> <li>Hvis du pludseligt opdager en knude på halsen, som vokser</li> <li>Hvis der pludselig opstår smerter, eller du får problemer med at synke, får åndenød eller du bliver pludseligt hæs</li> </ul> <h3>Hvordan stilles diagnosen?</h3> <p>Der findes flere forskellige undersøgelser, der kan udføres for at afklare, hvad knuden skyldes.</p> <h4>Scintigrafi</h4> <p>Scintigrafi er en undersøgelse, som foregår på sygehuset. Der indsprøjtes en lille mængde radioaktivt stof i en blodåre, dette optages i skjoldbruskkirtlen. Den radioaktive stråling gør det muligt at fremstille funktionen af kirtlen som et slags billede. Lægen kan derfor få oplysninger om, hvilken type knude det er:</p> <ul> <li>Om det er en hormonproducerende knude, kaldet en aktiv eller varm knude</li> <li>Om det er en ikke-hormon producerende knude, kaldet en inaktiv eller kold knude</li> </ul> <p>Hormonproducerende knuder kan over tid udvikle for højt stofskifte, men aldrig kræft. Ved ikke-hormonproducerende knuder er der en lille risiko for celleforandringer eller kræft. Derfor skal man have foretaget ultralydsundersøgelse, og måske få taget en vævsprøve fra knuden. </p> <h4>Ultralydsundersøgelse</h4> <p>En ultralydsundersøgelse benytter sig af lydbølger. Denne undersøgelse giver et anatomisk billede af formen af skjoldbruskkirtlen og størrelse af eventuelle knuder, samt skelner solide knuder fra rene cyster, der aldrig er kræft.</p> <p>Ved ultralydsskanning af halsen vurderer lægerne, om der er behov for at foretage en finnålsprøve (vævsprøve). Det betyder, at en tynd nål stikkes ind i knuden og lidt af vævet i knuden trækkes ud i en sprøjte. Derefter undersøges dette væv i mikroskop af en ekspert. </p> <p>Det er især vigtigt at afklare, om der kan være kræftceller i knuden. Lægen kan også ved hjælp af ultralyd tømme en evt. cyste i skjoldbruskkirtlen.</p> <h2>Hvorfor får man knude i skjoldbruskkirtlen?</h2> <p>Jodmangel kan give en forstørret skjoldbruskkirtel (<a href="~/link.aspx?_id=DD35B3FBAD31430193B80E122784B1B6&_z=z">struma</a>) og dermed være årsag til knuder i kirtlen. Rygning eller behandling med medicin kan være årsag til strumaen. Man ved også, at struma er arvelig, og at kvinder får det lidt hyppigere end mænd.</p> <h3>Er knude i skjoldbruskkirtlen arveligt?</h3> <p>Der er en arvelig komponent i skjoldbruskkirtel sygdom. Det betyder, at man har øget risiko for at få sygdomme i skjoldbruskkirtlen, hvis dette findes i familien.</p> <p>Hvis en person har en knude i skjoldbruskkirtlen, vil dennes børn have en øget risiko for knuder men også for højt eller lavt stofskifte. Man undersøger ikke rutinemæssigt personens børn for dette. Men man bør være opmærksom på symptomer, og hvis disse opstår da henvende sig til læge.</p> <h2>Hvordan behandler man knude i skjoldbruskkirtlen?</h2> <p>Langt de fleste knuder i skjoldbruskkirtlen er godartede, altså ikke kræft. Hvis knuden skulle vise sig at være en <a href="~/link.aspx?_id=F33832499BE44CE2A79639949AAF7E07&_z=z">kræftknude</a>, kan langt de fleste behandles ved operation og efterbehandling. </p> <p>Ved godartede knuder, som ikke generer, og hvor der ikke er forstyrrelser i stofskiftet, vil man typisk vurdere om knuden er vokset efter 1 år. Hvis knuden ikke er vokset vil den typisk ikke blive kontrolleret yderligere. </p> <p>Hvis knuderne bliver generende, vil man behandle tilstanden. Her bruges radioaktivt jod, hvis det er en aktiv/varm knude, som får kirtlen og derved knuderne til at blive mindre. Hvis det er en inaktiv/kold knude, der giver gener, vil være operation eller lokal opvarmning og skrumpning af knuden med enten laser eller radiobølger.</p> <h3>Hvad kan jeg selv gøre? </h3> <ul> <li>Rygestop</li> <li>Spise <a href="~/link.aspx?_id=FBBA288054CA4266885A0433723F8751&_z=z">sund kost</a> og suppler eventuelt med en vitaminpille. På den måde sikrer man, at man får nok jod</li> <li>Undgå at indtage kosttilskud, der indeholder store mængder jod (i størrelsesorden mg), da dette kan provokere for højt stofskifte</li> </ul> <h3>Hvordan undgår jeg at få eller forværre en knude i skjoldbruskkirtlen?</h3> <p>Mangel på jod kan som nævnt give <a href="~/link.aspx?_id=DD35B3FBAD31430193B80E122784B1B6&_z=z">struma</a> og dermed være årsag til knuder i kirtlen. Indholdet af jod i den danske kost har tidligere været lavt. Siden år 2000 har man tilsat jod til saltet, og de fleste danskere får derfor tilstrækkelig jod. </p> <p>Man bør generelt spise en sund og varieret kost med fisk og evt. supplere med en almindelig vitaminpille.</p> <p>Rygning kan også være årsag til, at man udvikler struma. Derfor bør man også af denne grund holde med at ryge. Man bør også undgå at tage naturmedicin med et meget stort indhold af jod (størrelsesorden mg), da dette i sig selv kan fremkalde stofskiftesygdom.</p> <h3>Hvornår skal jeg søge hjælp?</h3> <ul> <li>Hvis du pludseligt opdager en knude på halsen, som vokser</li> <li>Hvis der pludselig opstår smerter, eller du får problemer med at synke, får åndenød eller du bliver pludseligt hæs</li> <li>Hvis en kendt struma/knude vokser </li> <li>Hvis der er symptomer på <a href="~/link.aspx?_id=D0F7CCC944F3423FB0DFE8AFAAEA0EB2&_z=z">højt stofskifte</a> eller <a href="~/link.aspx?_id=9BFC781C6E314E799831DBFEA96CD026&_z=z">lavt stofskifte</a></li> </ul> <p>Hvis man har en kendt struma, er det en god ide at få kontrolleret stofskiftet hos sin egen læge en gang om året.</p> <ul> </ul> <h3>Hvornår behandler man knude i skjoldbruskkirtlen?</h3> <ul> <li>Såfremt der er symptomer relateret til struma/knude i form af åndenød, besvær med at synke eller væsentlig kosmetisk gene</li> <li>Såfremt der er højt eller lavt stofskifte</li> <li>Såfremt der er mistanke om mulige celleforandringer/kræft (sjældent)</li> </ul> <h2>Hvordan udvikler sygdommen sig?</h2> <p>Langt de fleste knuder i skjoldbruskkirtlen er godartede, altså ikke kræft. Derfor er langtidsudsigterne gode. </p> <p>Ved behandling af knuderne med radioaktivt iod eller operation kan der med tiden forekomme lavt stofskifte. Dette kræver efterbehandling med skjoldbruskkirtel-hormonet tyroxin som tablet. </p> <h3>Er knude i skjoldbruskkirtlen farligt?</h3> <p><a href="~/link.aspx?_id=F33832499BE44CE2A79639949AAF7E07&_z=z">Kræft i skjoldbruskkirtlen</a> er sjælden med cirka 450 tilfælde om året i Danmark. Størstedelen af disse tilfælde er fredelig kræft med en langtidsoverlevelse efter behandling, der næsten svarer til den øvrige befolkning.</p> <h3>Hvor hyppig er en knude i skjoldbruskkirtlen?</h3> <ul> <li>Knuder i skjoldbruskkirtlen er meget hyppige i Danmark <ul> <li>Ved ultralydsundersøgelse af tilfældigt udvalgte danske kvinder fandtes knuder på over 1 cm hos 3 % af 18-22-årige kvinder og 38 % af 60-65-årige kvinder.</li> <li>Hos to tredjedele af personer med knuder fandtes flere knuder</li> </ul> </li> <li>Andre udenlandske undersøgelse har også vist høj forekomst af knuder hos både mænd og kvinder, dog lidt hyppigere hos kvinder.</li> </ul> <h3>Kan jeg få knude i skjoldbruskkirtlen mere end én gang?</h3> <p>Ja - er man behandlet for en knude i skjoldbruskkirtlen med operation eller radiojod, og der opstår en ny knude, bør denne vurderes på samme vis som den primære knude.</p> <h2>Vil du vide mere?</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=12950006D3384DC89183195D11384B73&_z=z">Thyreoideakræft - for sundhedsfaglige</a></li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=F33832499BE44CE2A79639949AAF7E07&_z=z">Skjoldbruskkirtelkræft</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://stofskifteforeningen.dk/" target="_blank">Stofskifteforeningen</a></li> </ul> <h3>Animationer</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=6FB9DCFF929B4BE58933C10286D18451&_z=z">Sygdom i skjoldbruskkirtlen</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=BA04783E7D144E49AC7A55DC6193F7A0&_z=z">Stofskiftemedicin</a> </li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">8846</TextField> <TextField Name="PageTitle">Skjoldbruskkirtlen, knude</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Skjoldbruskkirtlen, knude</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-06-28T10:18:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{5CA8E95D-0CFC-49AA-BFA4-83E515817231}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Knuder i skjoldbruskkirtlen er almindeligt. Langt de fleste med knude i skjoldbruskkirtlen har ingen symptomer. Knuderne opdages ofte ved et tilfælde</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DM81, DM82, DM83</TextField> <TextField Name="ICPC2">L95</TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\ceko</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">knude i tyreoidea, knude i skjoldbruskkirtlen, knude i tyroidea, thyroideaknude, tyreoideaknude, thyreoideaknude, Skjoldbruskkirtlen, struma</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_15</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
13.669 characters