proever-og-test-er-ikke-perfekte
Portal
/
patienthaandbogen
/
sundhedsoplysning
/
medicininformationer
/
den-fejlbarlige-medicin
/
proever-og-test-er-ikke-perfekte
/
Home
Data
patienthaandbogen
akutte-sygdomme
allergi
blod
brystsygdomme
arbejdsmedicin
boern
forsikringsmedicin
graviditet
infektioner
hjerne-og-nerver
hjerte-og-blodkar
hormoner-og-stofskifte
hud
knogler-muskler-og-led
kosmetisk-kirurgi
kraeft
kvindesygdomme
lunger
mave-og-tarm
maend
nyrer-og-urinveje
psyke
psyke-hos-boern
rejsemedicin-og-vacciner
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
sociale-ydelser
sundhedsoplysning
LGBT
idraet-og-motion
kost
overvaegt
alkohol
diverse3
ny-listeside
ny-listeside
rygning
soevn
soevn-temaside-test
Tema-om-sexsygdomme
narkotiske-stoffer
indeklima
ny-listeside
diverse
medicininformationer
generelle-raad
antibiotikafrie-recepter
laegemidler
alternativ-medicin
den-fejlbarlige-medicin
hvordan-stiller-laeger-diagnoser
metaanalyser
overvejer-du-at-skifte-laege
proever-og-test-er-ikke-perfekte
randomiserede-kontrollerede-studier
oevrige-tilstande
retsmedicin
tema-alkohol
tema-rygning
tema-barnets-foerste-tid
tema-sexsygdomme
animationer
Illustrationer
Laegens hjoerne
undersoegelser
aeldre
oejne
oere-naese-hals
om-patienthaandbogen
soeg
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{F1232222-8D85-4FC0-997B-B74B62FE960F}" Name="proever-og-test-er-ikke-perfekte" Type="PHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{744050E1-2F72-4FB0-ADDF-DB4C3A3D4E44}" SortOrder="500" PublishDate="2011-03-23T11:31:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{A12FFEB9-7D21-4130-9428-1457C5AB696B}</LinkField> </LinkListField> <HtmlField Name="FactContent"><![CDATA[<h2>Fakta</h2> <ul> <li> Læger kan begå fejl, fx: <ul> <li>en sygdom bliver overset eller fejltolket</li> <li>raske får fejlagtigt diagnoser</li> </ul> </li> <li> Er lægerne ikke opmærksomme og omhyggelige når de begår fejl, eller findes der andre forklaringer?</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Hvorfor kan du få stillet en forkert diagnose?</h2> <p>Du har måske selv oplevet, at din læge har stillet en forkert diagnose, eller at diagnosen først er blevet stillet efter mange kontakter til lægen. Måske har du også fået at vide, at du har en sygdom, hvor det først lang tid efter viste sig, at du ikke havde den sygdom alligevel. </p> <p>Og vi har alle hørt om læger, som har overset diagnoser, hvilket kan have haft betydelige følger for patienten.</p> <p>Det kan selvfølgelig skyldes, at lægen begår en fejl, når hun stiller diagnosen, fx hvis hun overser vigtige forhold i sygehistorien. Læger begår fejl som alle andre. Men der kan også være andre årsager som ikke skyldes, at man en dårlig læge. </p> <p>I dag har test og prøver en vigtig rolle, når man stiller en diagnose. Imidlertid er de test og prøver, som lægerne bruger, behæftet med en vis usikkerhed eller unøjagtighed, og kan derfor fejltolkes og medføre en forkert diagnose.</p> <h2>Hvad er en prøve eller test?</h2> <p>Normalt forbinder vi en prøve eller test med en blodprøve, et røntgenbillede, en vævsprøve eller lignende. Men test og prøver omfatter meget mere, når lægen arbejder. Faktisk er det sådan, at hvert spørgsmål lægen stiller dig, er en test. Det svar du giver, bruger lægen til at bestyrke eller svække mistanken om en bestemt sygdom. Det kan fx være, om der er blod i opkast, der kan tyde på mavesår. </p> <p>Det samme gælder lægens undersøgelse af kroppen. Hver del af fx undersøgelse af hjertet, lungerne, maven - er en række tests, som bidrager til at bestyrke eller afkræfte de diagnoser, lægen overvejer. </p> <p>Dertil kommer de undersøgelser, som vi traditionelt opfatter som prøver og undersøgelser: Blodprøver, blodtryk, urinprøver, røntgen, ultralyd, CT-skanning, MR-skanning, vævsprøver og mange, mange andre.</p> <h2>Ikke alle prøver er gode prøver?</h2> <p>For at få et grundlag for at bruge en test, har forskere samlet viden om værdien af forskellige prøver og test ved bestemte sygdomme. Ved enhver sygdom har en bestemt prøve en diagnostisk værdi. Prøven kan med større eller mindre sikkerhed skelne mellem syg og rask. </p> <p>Lad os fx se på diagnosen <a href="~/link.aspx?_id=C2A8922BD21D40F6BF0A084D2F4A341F&_z=z">mavesår</a>. Blandt de personer, som har ubehag i øvre del af maven, plejer vi at sige, at spiselindring (generne lindres når du spiser) er et typisk tegn eller symptom på mavesår. </p> <p>I en norsk undersøgelse fandt man dog, at kun 48 % af dem med mavesår havde spiselindring, men der var også 22 % af dem uden mavesår, som havde spiselindring. Det vil sige, at en bekræftelse eller en afkræftelse af spørgsmålet, om du har spiselindring, ikke bringer lægen tæt på en sikker diagnose. Og der er ingen fund ved lægens undersøgelse af maven, som sikkert kan adskille dem, der har mavesår, fra dem der ikke har mavesår.</p> <p>Derfor er det en vigtig opgave for medicinsk forskning at udvikle nye test, som gør, at vi kan stille mere præcise og sikre diagnoser. </p> <p>Inden for nogle sygdomsområder har vi meget gode tests, som giver os sikre diagnoser. Andre områder mangler enkle og gode tests, og måske er det kun ved en avanceret og kostbar undersøgelse, at vi får det rigtige svar. Men nogle gange er også de avancerede undersøgelser usikre, og så det er måske først under en operation eller efter patientens død, at den endelige diagnose stilles.</p> <h2>Hvordan angives det, hvor god en prøve er?</h2> <p>For at fastslå, hvor god en prøve er, skal den sammenlignes med en "guldstandard" - en prøve som fungerer som facitliste. </p> <p>Som regel er det en mere avanceret, kostbar og måske ubehagelig undersøgelse, der giver facit. I eksemplet med mavesår findes der en blodprøve, som tester, om man har betændelse i maveslimhinden (infektion) med mavesårsbakterien (<a href="~/link.aspx?_id=622419539E674C248379D4205939DAD3&_z=z">Helicobacter pylori</a>). En enkel prøve som bringer os nærmere svaret på, om man har mavesår eller ej. </p> <p>Blodprøven er blevet sammenlignet med vævsprøver, som er taget fra maveslimhinden i forbindelse med kikkertundersøgelse (<a href="~/link.aspx?_id=134D412D201C49AB89C18F1DDED77DEB&_z=z">gastroskopi</a>), hvor vævsprøven bruges til at finde bakterier og regnes som "guldstandard". Forskerne har på denne måde kunnet beregne, hvor god blodprøven er. </p> <p>Det viser sig, at denne blodprøve giver rigtigt svar hos ca. 90 % af dem med infektion (positiv prøve), mens den er negativ hos ca. 80 % af dem, som ikke har infektion (negativ prøve). Man siger, at testen har en sensitivitet på 90 % - det vil sige, at prøven korrekt identificerer 90 % af dem, som har infektion. Samtidig har testen en specificitet på 80 % - svarende til at, prøven korrekt finder frem til 80 % af dem, som ikke har infektion.</p> <p>Når vi tager sådan en blodprøve, ved vi samtidig, at 10 % (100 % - 90 %) af dem som har infektion, vil få et negativt svar. Altså et forkert svar, at du ikke har infektion, selv om du faktisk har denne infektion. Lægerne siger, at der er 10 % falske negative svar. </p> <p>Tilsvarende, hvis du ikke har infektion i maveslimhinden, så er der 20 % (100 % - 80 %) risiko for et falskt positivt svar. Altså at prøven er positiv, selv om du ikke har infektion.</p> <p>Værdier for specificitet og sensitivitet er afgørende at kende, når man bruger testen.</p> <p>I den daglige klinik er det vigtigt at kende den positiv prædiktiv værdi (PPV) og negativ prædiktiv værdi (NPV). PPV angiver sandsynligheden for, om en patient med en positiv testresultat faktisk er syg, og NPV om en person med en negativ testresultat faktisk er rask. Det siger altså noget om, hvor god testen er.</p> <ul> <li>PPV udregnes som: Antal sandt positive / Antal positive</li> <li>PPV angiver sandsynligheden for, at en patient med positivt analysesvar faktisk er syg</li> </ul> <ul> <li>NPV udregnes som: Antal sandt negative / Antal negative</li> <li>NPV angiver sandsynligheden for, om en patient med negativt testresultat faktisk er rask</li> </ul> <p>PPV og NPV afhænger både af testens specificitet og sensitivitet, og hvor hyppig sygdom er i den gruppe, der testes. Hvis sygdommen er sjælden, og specificiteten lav, vil PPV bliv lav, dvs. mange af dem, der testes positiv, faktisk ikke er syge. Derfor skal man ikke bare lave undersøgelser uden klar indikation, idet man så derfor kan få en diagnose uden at have sygdommen. </p> <h2>Kan vi gøre prøven endnu bedre?</h2> <p>Nogle gange er det så vigtigt at opdage en bestemt sygdom, at lægerne vælger at justere grænsen for, hvornår testen er positiv, så sensitiviteten bliver højere - det vil sige, at man øger chancen for at opdage dem, der har sygdommen; antallet falske negative svar bliver lavt. Men det kan ikke gøres uden omkostninger. Når vi forbedrer sensitiviteten, så går specificiteten ned. Det vil sige, at vi får flere falske positive - at flere personer får besked om, at de har en sygdom, de faktisk ikke har. </p> <p>Når vi bruger en test, fx ved screening for en sygdom, som er sjælden i befolkningen, kan en justering af testen, der sikrer, at man ikke overser sygdom, medføre, at antallet af personer med falske positive svar er langt højere end antallet sande positive. </p> <p>Problemet for lægen og for dig som patient er, at på det tidspunkt svaret foreligger, så har vi ingen mulighed for at vide, hvem som har et falskt positivt svar, og hvem som har et sandt positivt svar. Resultatet bliver, at alle med positivt svar skal undersøges nærmere med mere krævende test, og mange er blevet unødvendigt bekymrede (de falske positive). </p> <h2>Vi skal leve med usikkerhed</h2> <p>Vi ønsker alle, at lægerne skal kunne stille så rigtige diagnoser som overhovedet muligt og gerne hurtigt. Det er ikke altid muligt, fordi test er behæftet med usikkerhed. Med den hastige teknologiske udvikling vil der komme en masse nye og bedre test, som kan hjælpe lægerne bedre, så man mindsker risikoen for fejldiagnoser.</p> <h2>Her kan du læse mere om:</h2> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=18421268806B4F6B895103D9C935FB15&_z=z">Hvordan stiller læger diagnoser?</a></li> <li><a href="https://www.stps.dk/da/borgere/klage-over-sundhedsvaesenet/klage-over-sundhedsfaglig-behandling/">Styrelsen for Patientsikkerhed - klager over sundhedsvæsenet</a></li> </ul>]]></HtmlField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">18185</TextField> <TextField Name="PageTitle">Hvorfor kan man få stillet en forkert diagnose?</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Prøver og test er ikke perfekte</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-12-20T14:36:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{DBBC5F07-FEB9-4FAC-8DCA-1C8C28C4F5B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">9</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Vi ønsker alle, at lægerne skal kunne stille så rigtige diagnoser som overhovedet muligt og gerne hurtigt. I mange tilfælde er det ikke muligt, fordi test er behæftet med usikkerhed. </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">falske positive, falske negative, prøver og tests er ikke perfekte, prøver, sensitivitet, specificitet, test, Prøver og test er ikke perfekte</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_14</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">10</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
12.626 characters