adfaerdsforstyrrelser
Portal
/
Laegehaandbogen
/
boerne-og-ungdomspsykiatri
/
tilstande-og-sygdomme
/
udadrettet-adfaerd
/
adfaerdsforstyrrelser
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
tilstande-og-sygdomme
gennemgribende-udviklingsforstyrrelser
kliniske-tilstande
sociale-problemer
spiseforstyrrelser
udadrettet-adfaerd
adfaerdsforstyrrelser
hyperkinetiske-forstyrrelser
Tics
patientinformation
illustrationer
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{5EE5F9E2-4BE8-4B58-9FDE-B7595717A796}" Name="adfaerdsforstyrrelser" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{45B5887F-2D03-48EB-B5F7-7CC350D65D9E}" SortOrder="100" PublishDate="2011-01-10T11:22:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <div> </div> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <h4>Adfærdsforstyrrelse (F91) som egen diagnostisk kategori</h4> <p> </p> <div> <ul> <li>Adfærdsproblem gennem > 6 mdr. med gentagende og vedvarende adfærd, som krænker andres basale rettigheder eller væsentlige samfundsnormer eller regler </li> <li>Adfærden er mere alvorlig end typiske ’barnestreger’</li> <li>Adfærden er ikke symptom på andre psykiatriske lidelser</li> <li>Diagnosen baseres på et gentagende mønster af flere af følgende symptomer: </li> </ul> <ol> <li>raserianfald</li> <li>trættelyst</li> <li>lydighedsnægtelse</li> <li>provokerende adfærd</li> <li>udadprojicerende holdning</li> <li>irritabilitet</li> <li>vredagtighed</li> <li>hævngerrighed</li> <li>løgnagtighed</li> <li>slagsmålstilbøjelighed</li> <li>anvendelse af farlige våben</li> <li>natlig udebliven (< 13 år)</li> <li>fysisk grusomhed mod andre</li> <li>grusomhed mod dyr</li> <li>hærværk</li> <li>ildspåsættelse</li> <li>tyveri</li> <li>skulken</li> <li>vagabondering</li> <li>røveriforsøg</li> <li>seksuel tvang</li> <li>terrorisering</li> <li>indbrud</li> </ol> <ul> <li>Hvis der er tale om særlig alvorlige symptomer såsom excessiv voldelig adfærd eller grusomhed overfor mennesker eller dyr, udtalt ødelæggelse af andres ejendom, ildspåsættelse, tyveri, løgnagtighed, lydighedsnægtelse eller usædvanligt hyppige og svære raserianfald kan et enkelt træk være tilstrækkeligt til at stille diagnosen, hvis der ikke er tale om en enkeltstående dyssocial handling</li> </ul> </div> <h4>Diagnostiske undergrupper</h4> <p> </p> <div> <ul> <li>Adfærdsforstyrrelse begrænset til familien (F91.0) hvor symptomerne på dyssocial og aggressiv adfærd (ikke blot oppositionel adfærd), helt eller overvejende er begrænset til hjemmet og til samspillet med husstandens medlemmer</li> <li>Adfærdsforstyrrelse (ikke blot oppositionel adfærdsforstyrrelse) inddeles i en socialiseret form (F91.2) og en usocialiseret form (F91.1) afhængigt af, hvorvidt barnet har en naturlig og stabil relation til jævnaldrene, eller om barnet er upopulært, socialt isoleret og afvises af jævnaldrene uden at have varige og naturlige venskaber </li> <li>Oppositionel adfærdsforstyrrelse (F91.3) ses hyppigst i de yngre aldersgrupper. Her er symptomerne almindeligvis mindre alvorlige (højst 2 af symptomerne 9-23) </li> <li>Blandede adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser er karakteriseret ved, at både kriterier for adfærdsforstyrrelse og kriterierne for depression (F92.0), eller angst- eller tvangslidelse (F92.8) er opfyldt</li> <li>Hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse (F90.1) er karakteriseret ved samtidig tilstedeværelse af hyperkinetisk forstyrrelse (ADHD DF90.0) og adfærdsforstyrrelse (F91)</li> </ul> </div> <h4>Differentialdiagnostiske overvejelser</h4> <p>Når et barn eller en ung udviser symptomer på adfærdsforstyrrelse, er det meget vigtigt at undersøge, om adfærdsproblemerne kan være knyttet til andre fænomener eller tilstande, som man først og fremmest bør rette fokus imod. Der kan blandt andet være tale om: </p> <div> <ul> <li>at barnet eller den unge er i mistrivsel på grund af andre, ubehandlede psykiatriske vanskeligheder såsom ADHD, autisme, tilknytningsforstyrrelse, angst, misbrug eller depression</li> <li>at adfærden er en reaktion på andre uopdagede vanskeligheder eller problemer såsom kognitive, sproglige eller indlæringsmæssige vanskeligheder </li> <li>en reaktion på krænkelse, mobning eller psykosociale problemer i miljøet</li> <li>en reaktion på somatisk sygdom eller sanseforstyrrelse (fx hørenedsættelse)</li> <li>dyssociale handlinger styret af kulturelle normer i det miljø, barnet færdes i</li> </ul> <p>Flere differentialdiagnoser kan også være komorbide tilstande, såfremt alle symptomer på begge forstyrrelser er til stede. En stor del af børn og unge med adfærdsforstyrrelser har andre psykiatriske vanskeligheder, som det er vigtigt at diagnosticere og behandle samtidig med symptomerne på adfærdsforstyrrelse.</p> </div> <h2>Udredning i almen praksis</h2> <ul> <li>Beskrivelse af symptomernes udvikling samt psykosociale belastninger</li> <li>Vurdering af barnets adfærd, kontakt, koncentration og stemningsleje</li> <li>Udelukkelse af somatisk forklaring</li> <li>Screening for psykiatrisk komorbiditet eller årsag inkl. misbrug, ADHD, autisme, depression, tilknytningsforstyrrelse, sprogforstyrrelse</li> <li>Evt. vejlede forældrene i inddragelse af skole, PPR eller socialforvaltning</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Der er ikke somatiske fund eller andre entydige objektive fund ved adfærdsforstyrrelser</li> <li>Ved samtalen er det bl.a. relevant at vurdere: <ul> <li>Empati, ansvarsfølelse for egne handlinger, anger, udadprojicerende holdning, provokerende adfærd</li> <li>Koncentrationsevne, motorisk uro, afledelighed og impulskontrol</li> <li>Kontakten herunder gensidighed, øjenkontakt, mimik, afstemthed, forpligtet eller ukritisk kontaktform</li> <li>Stemningslejet (irritabelt, vredt, neutralt, forsænket, opløftet)</li> <li>Det kognitive niveau herunder sprogniveauet</li> <li>Følelsesmæssig modenhed</li> <li>Barnets egen forståelse af adfærden</li> </ul> </li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Ved mistanke om somatisk årsag eller komorbiditet udredes for dette</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist</h3> <h4>Socialforvaltning, skole og PPR</h4> <ul> <li>Det vil ofte være relevant at inddrage kommunale aktører</li> </ul> <h4>Børne- og ungdomspsykiatrisk undersøgelse af barnet/den unge</h4> <ul> <li>En børne- og ungdomspsykiatrisk undersøgelse er relevant hos børn/unge med adfærdsforstyrrelser, hvis der er mistanke om psykiatrisk komorbiditet </li> <li>Undersøgelsen vil primært rette sig mod at afdække evt. komorbiditet </li> <li>Undersøgelsen kan bl.a. bestå af <ul> <li>Samtale med barnet/den unge</li> <li>Beskrivelse af udviklingshistorien med særligt fokus på adfærd samt mulig komorbiditet i form af autismespektrumforstyrrelse, ADHD, alkohol- eller stofmisbrug, tilknytningsforstyrrelse og emotionelle forstyrrelser</li> <li>Beskrivelse af risikofaktorer i barnets opvækst og aktuelt</li> <li>Børnepsykiatrisk lægeundersøgelse inkl. somatisk og neurologisk screening</li> <li>Semistruktureret diagnostisk interview f.eks. K-SADS, PSE eller DAWBA</li> <li>Klinisk observation af barnet/den unge ved samtale - eller hos små børn ved besøg i institution</li> <li>Efter vurdering supplerende undersøgelser for komorbiditet</li> </ul> </li> </ul> <p>Andre undersøgelser</p> <ul> <li>For at afklare komorbide eller differentialdiagnostiske tilstande kan forskellige supplerende undersøgelser være aktuelle. De konkrete undersøgelser afhænger af, hvilke tilstande mistanken retter sig imod </li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=9BB3F64811C84239847040BDDDA2CCC8&_z=z">Hyperkinetisk forstyrrelse</a> (særlig hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse, som er egen diagnostisk kategori, F90.1)</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3378A1965FF94CEE93A9B746158346F0&_z=z">Gennemgribende udviklingsforstyrrelse</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=75AC2125C5B54E7EBD97FBC2F102BF70&_z=z">Tourettes syndrom</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=7F23C120DD624A1088CD6D4396C01EAD&_z=z">Dysleksi</a> og andre specifikke indlæringsvanskeligheder med sekundære adfærdsvanskeligheder</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=DA9841102C4A4FE0B26FEBA1DF09817A&_z=z">Depression</a>, herunder bipolar affektiv sindslidelse</li> <li>Rusmiddelmisbrug</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=8E2A5E46F01546339BF82810D3DE3EB7&_z=z">Post-traumatisk reaktion</a> og tilpasningsforstyrrelse</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3C0A18FD0B1341AEAAB9E9A6A0059353&_z=z">Psykisk udviklingshæmning</a>/mental retardering</li> <li>Somatisk sygdom, herunder hjerneskader eller hørenedsættelse</li> </ul> <h2>Behandling<a href="https://www.nice.org.uk/guidance/cg158/chapter/1-Recommendations" data-type="other-reference" data-value="NICE guideline: Antisocial behaviour and conduct disorders in children and young people: recognition and management, 2013 updated 2017" data-url="https://www.nice.org.uk/guidance/cg158/chapter/1-Recommendations" title="NICE guideline: Antisocial behaviour and conduct disorders in children and young people: recognition and management, 2013 updated 2017"><sup>1</sup></a></h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>At fremme barnets normale udvikling og mindske adfærdsproblemer</li> <li>At forhindre udvikling af symptomerne og dyssocial personlighedsudvikling</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Behandling af adfærdsforstyrrelser hos børn og unge sker primært i regi af socialforvaltningen</li> <li>Behandlingen er tværfaglig (psykologisk/specialpædagogisk/social - evt. psykiatrisk/somatisk hvis der er komorbiditet) og kræver teamwork, erfaring og kompetencer</li> <li>Tidlig indsats er afgørende</li> <li>Relationsbehandling og interpersonelle forhold er vigtigt, herunder fortrolighed, gensidighed og respekt samt behandlerstabilitet. Ved nødvendige skift af behandler er det afgørende, at man sikrer en god overgang</li> <li>Samarbejde med barnets omsorgspersoner og andre vigtige voksne er afgørende</li> <li>Man bør inddrage kulturelle, etniske og religiøse aspekter i behandlingstilgangen</li> <li>Behandling af komorbide tilstande skal ske efter givne retningslinjer</li> <li>Vær opmærksom på indberetningspligten jvf. serviceloven</li> <li>Forældre skal have hjælp til evt. egne vanskeligheder (psykisk, fysisk og socialt)</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Udelukke somatisk forklaring </li> <li>Afdække om der er mistanke om psykiatrisk komorbiditet</li> <li>Opmærksomhed ift. udvikling af misbrug</li> <li>Støtte forældrene i det tværsektorielle samarbejde omkring barnet, inddragende hjemmet, skolen, PPR, socialforvaltning og evt. politi/kriminalforsorg</li> </ul> <h3>Råd til forældrene</h3> <p>Hvis dit barn begynder at vise symptomer på adfærdsforstyrrelse, er det vigtigt, at du taler med de fagprofessionelle, der kender dit barn. Det kan være barnets pædagoger, lærere eller dit barns læge. Så kan I lægge en fælles plan for, hvordan du og dit barn får hjælp.</p> <p>I dagligdagen skal du: </p> <ul> <li>være engageret og interesseret i dit barns liv og aktiviteter</li> <li>vise varme og kærlighed overfor dit barn (undtagen i situationer, hvor barnet lige har haft en uønsket adfærd)</li> <li>lægge mærke til, når dit barn gør noget godt, og anerkend barnet for det. De fleste børn vil gradvist gøre mere af det, som de får anerkendelse og opmærksomhed for</li> <li>vælge dine kampe med omhu</li> <li>være tydelig i din kommunikation til barnet om, hvad du vil acceptere og ikke acceptere</li> <li>holde fast i de beslutninger, du har truffet, så din adfærd bliver forudsigelig og konsekvent</li> <li>bevare roen</li> <li>gøre noget godt for dig selv, så du bliver ved at have overskud til at hjælpe dit barn</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>Adfærdsforstyrrelse er i sig selv ikke indikation for medikamentel behandling. Ved samtidig forekomst af andre lidelser, f.eks. hyperkinetisk forstyrrelse eller depression, skal disse behandles efter givne anbefalinger</li> <li>Ved svære aggressionsudbrud og alvorlige vanskeligheder ved affektregulering, som ikke responderer på psykosocial intervention, kan man overveje behandling med [DliActiveSubstance;5906;risperidon] i små doser<a href="https://www.cochrane.org/CD008559/BEHAV_atypical-antipsychotic-drugs-disruptive-behaviour-disorders-children-and-youths" data-type="other-reference" data-value="Atypical antipsychotic drugs for disruptive behaviour disorders in children and youths, Cochrane Systematic Review 2017" data-url="https://www.cochrane.org/CD008559/BEHAV_atypical-antipsychotic-drugs-disruptive-behaviour-disorders-children-and-youths" title="Atypical antipsychotic drugs for disruptive behaviour disorders in children and youths, Cochrane Systematic Review 2017"><sup>2</sup></a>. Effekten skal dog nøje opvejes med den betydelige risiko for bivirkninger, herunder metaboliske, kardiale, hormonale og ekstrapyramidale bivirkninger. Behandlingen skal varetages af en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Der henvises til <a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2019/vejledning-om-medikamentel-behandling-af-boern-og-unge-med-psykiske-lidelser">Sundhedsstyrelsens vejledning</a> vedrørende medikamentel behandling hos børn og unge med psykiske vanskeligheder</li> <li>I den nationale kliniske retningslinje: <a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/National-Klinisk-Retningslinje-Udredning-og-behandling-af-ADHD-hos-boern-og-unge.ashx?la=da&hash=6868B42BBBD8E2C23D397C86B3FC9C952FA6289B">Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge</a> angives det at: ”Det er god praksis at kombinere farmakologisk behandling med en psykosocial intervention for at afhjælpe andre symptomer end kernesymptomer (fx adfærdsforstyrrelse) hos børn og unge i alderen 6-18 år med ADHD. Kombinationsbehandling synes dog ikke at afhjælpe kernesymptomer hos børn og unge i alderen 6-18 år med ADHD ud over virkningen af den farmakologiske behandling alene”</li> </ul> <h3>Indhold i forældretræningsprogrammer</h3> <ul> <li>Gruppebaserede, manualiserede forældretræningsprogrammer som baserer sig på adfærdsterapeutiske og kognitivt-adfærdsterapeutiske principper er vist at have en moderat positiv effekt på udvikling af adfærdsforstyrrelser hos yngre børn. Programmerne retter sig mod at styrke forældrenes opdragelsesmæssige kompetencer ved psykoedukation og rollemodel indlæring samt gruppebaseret læring og peer support. Man har fokus på betydningen af leg og positivt samvær, positiv forstærkning ved belønning og anerkendelse, udslukning af uhensigtsmæssig adfærd samt disciplin og konsekvens i opdragelsen. Forældrene lærer problemløsningsstrategier og støttes i at udvise empati og vedholdenhed i opdragelsen</li> <li>Det er væsentligt, at forældretræningsprogrammer tager højde for, at mange forældre har psykosociale belastninger, og nogle har egne vanskeligheder, hvilket gør det vanskeligt for forældrene at deltage stabilt i sessionerne og implementere det lærte i dagligdagen. Mange familier har således behov for støtte i dagligdagen for at kunne drage tilstrækkelig nytte af programmerne</li> </ul> <h3>Psykosociale støttetiltag ved andre instanser</h3> <ul> <li>Specialpædagogiske tiltag/vejledning til lærere</li> <li>Støttekontakt/aflastningsordninger</li> <li>Andre miljøtiltag for at få barnet/den unge ind i gunstige grupper/i kontakt med gode voksenmodeller</li> <li>Familiepleje ved alvorlig omsorgssvigt</li> <li>Institutionsanbringelse med løbende vejledning, hvor behandlingen er kompliceret og kræver metoder og stabilitet af rammer, som ikke er mulig at opnå udenfor institution</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>NICE guideline anbefaler målrettet gruppebaseret forebyggelse hos børn i 3-7-årsalderen i områder med høj forekomst af risikofaktorer (lav socialklasse, faglige vanskeligheder, vold, overgreb, forældrekonflikter, skilsmisse, forældre med psykiatriske vanskeligheder, misbrug eller kriminalitet) <ul> <li>Der anbefales programmer, der stiler imod: <ul> <li>at øge børnenes opmærksomhed på andres følelser</li> <li>at øge selvkontrol og emotionsregulering</li> <li>at styrke selvopfattelsen og sunde relationer</li> <li>at øge problemløsningskompetencer </li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>NICE guideline<a href="https://www.nice.org.uk/guidance/cg158/chapter/1-Recommendations" data-type="other-reference" data-value="NICE guideline: Antisocial behaviour and conduct disorders in children and young people: recognition and management, 2013 updated 2017" data-url="https://www.nice.org.uk/guidance/cg158/chapter/1-Recommendations" title="NICE guideline: Antisocial behaviour and conduct disorders in children and young people: recognition and management, 2013 updated 2017"><sup>1</sup></a> giver følgende anbefalinger vedrørende behandling af adfærdsforstyrrelser hos børn og unge <ul> <li>målrettede, manualbaserede, velafprøvede forældretræningsprogrammer i grupper til forældre til børn i 3-11-årsalderen i høj risiko for udvikling af adfærdsforstyrrelse, eller som allerede har udviklet en adfærdsforstyrrelse</li> <li>tilsvarende træningsprogrammer til plejefamilier til børn i 3-11-årsalderen i høj risiko for udvikling af adfærdsforstyrrelse, eller som allerede har udviklet en adfærdsforstyrrelse</li> <li>individuel behandling efter samme principper, hvis barnets problemer er komplekse, eller hvis forældrene ikke kan indgå i gruppebehandling</li> <li>gruppebaserede programmer med træning i sociale færdigheder og problemløsningsfærdigheder til børn i 9-14-årsalderen i høj risiko for udvikling af adfærdsforstyrrelse, eller som allerede har udviklet en adfærdsforstyrrelse</li> <li>multimodal behandling af unge i alderen 11-17 år og deres familie/omsorgspersoner, hvis den unge har høj risiko for udvikling af adfærdsforstyrrelse eller allerede har udviklet en adfærdsforstyrrelse</li> <li>programmerne har fokus på at styrke sociale færdigheder, problemløsningsfærdigheder, forældrekompetencer</li> </ul> </li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Når et barn viser vedvarende alvorlige adfærdsvanskeligheder, skal undersøgelse påbegyndes i primærsektor (skole, pædagogisk psykologisk rådgivning, PPR)</li> <li>Socialforvaltning underrettes. Vær opmærksom på indberetningspligt jvf. serviceloven</li> <li>Når der er mistanke om psykiatrisk komorbiditet eller differentialdiagnose på baggrund af undersøgelserne i primær sektor, kan der henvises til børne- og ungdomspsykiatrisk vurdering</li> </ul> <h3>Henvisning til børne- og ungdomspsykiatri</h3> <ul> <li>Ved mistanke om børnepsykiatrisk komorbiditet eller ved behov for differentialdiagnostisk vurdering</li> <li>Henvisningen bør ledsages af en beskrivelse af de forudgående undersøgelser og interventioner samt effekten af interventionerne</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <ul> <li>Identifikation af tilstødende komorbiditet, herunder misbrug, depression, psykose</li> <li>Evt. opfølgning af iværksat behandling for ADHD eller depression</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B5EE5F9E2-4BE8-4B58-9FDE-B7595717A796%7D&ed=FIELD774277036&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H774277094&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Erskine HE, Norman RE, Ferrari AJ, Chan GC, Copeland WE, Whiteford HA, Scott JG, Long-Term Outcomes of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder and Conduct Disorder: A Systematic Review and Meta-Analysis. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry. 2016;55(10): 841-50" data-value-piped="Erskine HE, Norman RE, Ferrari AJ, Chan GC, Copeland WE, Whiteford HA, Scott JG|Long-Term Outcomes of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder and Conduct Disorder: A Systematic Review and Meta-Analysis.|J Am Acad Child Adolesc Psychiatry. |2016|55(10)|841-50|" data-url="reference-link" title="Erskine HE, Norman RE, Ferrari AJ, Chan GC, Copeland WE, Whiteford HA, Scott JG, Long-Term Outcomes of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder and Conduct Disorder: A Systematic Review and Meta-Analysis. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry. 2016;55(10): 841-50"><sup>3</sup></a></h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Børn med alvorlige adfærdsforstyrrelser har øget risiko for: <ul> <li>dårligere skolemæssige kompetencer end jævnaldrene</li> <li>psykiatriske lidelser, herunder dyssocial personlighedsforstyrrelse</li> <li>stofmisbrug</li> <li>kriminalitet</li> </ul> </li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Vedvarende alvorlig forstyrrelse med antisocial adfærd og kriminalitet, evt. alvorlig rusmiddelmisbrug</li> </ul> <h3>Prognose<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Moore AA, Silberg JL, Roberson-Nay R, Mezuk B, Life course persistent and adolescence limited conduct disorder in a nationally representative US sample: prevalence, predictors, and outcomes. Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol 2017;52: 435-443" data-value-piped="Moore AA, Silberg JL, Roberson-Nay R, Mezuk B|Life course persistent and adolescence limited conduct disorder in a nationally representative US sample: prevalence, predictors, and outcomes.|Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol|2017|52|435-443|28180930" data-url="reference-link" data-pubmedid="28180930" title="Moore AA, Silberg JL, Roberson-Nay R, Mezuk B, Life course persistent and adolescence limited conduct disorder in a nationally representative US sample: prevalence, predictors, and outcomes. Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol 2017;52: 435-443"><sup>4</sup></a></h3> <ul> <li>Man kan tale om tre forskellige typer af forløb ved adfærdsforstyrrelser hos børn og unge: <ul> <li>Adfærdsforstyrrelser med debut i barndommen, hvor symptomerne mindskes i løbet af ungdomsårene</li> <li>Adfærdsforstyrrelser med debut i barndommen, hvor symptomerne persisterer over livsforløbet</li> <li>Adfærdsforstyrrelser med debut i ungdommen </li> </ul> </li> <li>Jo flere risikofaktorer barnet har, jo dårligere prognose har barnet, men det ser ud til, at antallet af risikodomæner (fx hjem, skole, venner) også har betydning. Mange risikofaktorer i fht. hjemmemiljøet kan således til en vis grad opvejes af fravær af risikofaktorer i fht. kammeratskaber eller skole, mens risikofaktorer fra mange forskellige domæner har en negativ prognostisk betydning</li> <li>Risikoen for vedvarende adfærdsvanskeligheder er øget for unge, der i barndommen har levet under vanskelige sociale forhold, ikke har haft en tæt tilknytning til deres mor eller er opdraget meget autoritært</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Adfærdsforstyrrelser hos børn og unge er karakteriseret ved et gentaget og vedvarende mønster af antisocial, aggressiv eller trodsig adfærd, som frembyder klare brud på sociale forventninger og normer for alderen</li> <li>Adfærdsforstyrrelsen er mere alvorlig end typiske 'barnestreger' eller oprørstrang i ungdomsårene</li> <li>Symptomerne varer ved over tid (> 6 måneder)</li> <li>Symptomerne på adfærdsforstyrrelse kan ses samtidig med andre psykiatriske tilstande som ADHD, autisme eller misbrug</li> <li>Symptomerne kan også opstå som symptom på andre psykiatriske tilstande, som i så fald har diagnostisk forrang </li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>1-4 % af alle børn vil kunne opfylde kriterierne for en adfærdsforstyrrelse. Hyppigheden stiger i adolescensen</li> <li>Kønsfordelingen drenge:piger = 2:1 </li> <li>Hyppigere i byen end på landet </li> <li>Hyppigere i lavere sociale klasser end i højere </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Adfærdsforstyrrelser opstår i et samspil imellem genetiske faktorer og opvækstmiljø. I et nyligt review af genetiske studier fandt man, at heritabiliteten for adfærdsforstyrrelser varierede en del imellem studierne fra 18 % til 60 %. Der fandtes desuden evidens for gen-miljø interaktion, hvor den genetiske risiko modereres af miljømæssige faktorer som det at bo i en storby, højt niveau af konflikt imellem barn og forældre, stofmisbrug hos faderen og graden af forældrenes monitorering af barnet<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Salvatore JE, Dick DM, Genetic influences on conduct disorder. Neurosci Biobehav Rev 2018;91: 91-101" data-value-piped="Salvatore JE, Dick DM|Genetic influences on conduct disorder.|Neurosci Biobehav Rev|2018|91|91-101|27350097" data-url="reference-link" data-pubmedid="27350097" title="Salvatore JE, Dick DM, Genetic influences on conduct disorder. Neurosci Biobehav Rev 2018;91: 91-101"><sup>5</sup></a></li> <li>Der er en meget høj grad af komorbiditet med udviklingsforstyrrelser specielt opmærksomhedsforstyrrelse (ADHD) </li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Socialstyrelsen har i en <a href="https://sbst.dk/unge/kriminalitet/redskaber/problemskabende-ungegrupperinger/viden-om-boern-og-unge-i-risiko/mere-viden-om-risikofaktorer-for-boern-og-unge">rapport om ungdomskriminalitet</a> belyst 50 risikofaktorer hos børn og unge i fht. at blive involveret i kriminalitet. Her kan bl.a. fremhæves:</li> </ul> <h4>Hos barnet</h4> <ul> <li>Svage prosociale værdier </li> <li>Nedsat evne til at føle skam</li> <li>Impulsivitet</li> <li>Lav empati</li> <li>Manglende konfliktløsningsevne</li> <li>Risikosøgende adfærd</li> <li>Lav motivation og deltagelse i det omgivende samfund (skole, fritidsaktiviteter, sport)</li> <li>Færden i højrisiko miljøer</li> <li>Tristhed og lav selvfølelse </li> <li>Begrænsede sociale relationer</li> <li>Stort skolefravær</li> <li>Faglige problemer</li> <li>Udsættelse for vold, overgreb eller misrøgt</li> <li>Anbringelse udenfor hjemmet</li> </ul> <h4>I omgivelserne</h4> <ul> <li>Opvækst i et miljø med fattigdom, kriminalitet og alkoholmisbrug</li> <li>Dårlig relation til forældrene</li> <li>Forældres psykiske helbred, kriminalitet og alkoholmisbrug </li> <li>Forældrekonflikter, manglende varme og stabilitet i familiemiljøet </li> <li>Autoritær eller inkonsistent opdragelse (dårlig omsorgsevne)</li> </ul> <p>Studier peger yderligere på en øget risiko for adfærdsforstyrrelser hos børn, hvor moderen brugte tobak, alkohol eller stoffer eller var stresset under graviditeten. Desuden ses øget forekomst af adfærdsforstyrrelser i familier, hvor forældrene har nedsat forældreevne karakteriseret ved straffende opdragelse, nedsat engagement i barnet og manglende konsekvens i opdragelsen samt hos børn med lav sproglig intelligens og dårlig evne til at bearbejde sociale input. </p> <ul> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=1417747BC543485E82FF74C1F255E01B&_z=z">Adfærdsforstyrrelser hos børn</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li><a href="https://sbst.dk/tvaergaende-omrader/virksomme-indsatser/dokumenterede-metoder-boern-og-unge/om-virksomme-indsatser-til-boern-og-unge">Social- og boligstyrelsen: Om virksomme indsatser til børn og unge</a></li> <li>Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb [ICPC]</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Adfærdsproblemer i > 6 mdr. med gentagende og vedvarende adfærd, som krænker andres basale rettigheder eller væsentlige samfundsnormer eller regler, fx. raserianfald, lydighedsnægtelse, hævngerrighed, slagsmålstilbøjelighed, hærværk eller tyveri </li> <li>Skyldes ikke andre psykiske lidelser fx ADHD, autisme eller depression</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Tværfaglige, multifacetterede indsatser, der har fokus på at styrke barnets empati og prosocial adfærd, mindske problemadfærd samt styrke familierelationer og forældrekompetencer</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Ved mistanke om børnepsykiatrisk komorbiditet</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1043</TextField> <TextField Name="PageTitle">Adfærdsforstyrrelser</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Adfærdsforstyrrelser</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-01-30T15:37:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{CD03BD7C-5D69-4959-8F7D-7E63D8D847CD}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">F91.0, F91.1, F91.2, F91.3, F91.4, F91.5, F91.6, F91.7, F91.8, F91.9, F90.1, F92.0</TextField> <TextField Name="ICPC2">P22, P23</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Adfærdsforstyrrelser hos børn og unge er karakteriseret ved et gentaget og vedvarende mønster af antisocial, aggressiv eller trodsig adfærd, som frembyder klare brud på sociale forventninger og normer for alderen.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Adfærdsforstyrrelser, adfærdsafvigelse, antisocial adfærd, aggressiv adfærd, trodsig adfærd</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
34.195 characters