hyperkinetiske-forstyrrelser
Portal
/
Laegehaandbogen
/
boerne-og-ungdomspsykiatri
/
tilstande-og-sygdomme
/
udadrettet-adfaerd
/
hyperkinetiske-forstyrrelser
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
tilstande-og-sygdomme
gennemgribende-udviklingsforstyrrelser
kliniske-tilstande
sociale-problemer
spiseforstyrrelser
udadrettet-adfaerd
adfaerdsforstyrrelser
hyperkinetiske-forstyrrelser
Tics
patientinformation
illustrationer
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{9BB3F648-11C8-4239-8470-40BDDDA2CCC8}" Name="hyperkinetiske-forstyrrelser" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{45B5887F-2D03-48EB-B5F7-7CC350D65D9E}" SortOrder="200" PublishDate="2011-03-29T12:01:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Diagnostisk vurdering baseres primært på en grundig anamnese med en nøjagtig udviklingshistorie, samt observation af adfærdskarakteristika over tid og i forskellige situationer ud fra de angivne kriterier i ICD-10</li> <li>Den diagnostiske standardudredning for ADHD hos børn og unge i alderen 6-18 år, foregår tværfagligt og tværsektorielt, men diagnosen bør stilles af speciallæge i børne-ungdomspsykiatri eller speciallæge i pædiatri med erfaring inden for ADHD </li> <li>Ved udredning af voksne er det vigtigt at få en omhyggelig anamnese vedrørende symptomer i barnealderen. Gerne suppleret ved interview af pårørende</li> <li>Når diagnosen ADHD stilles, er det en pålidelig diagnose, som prædikerer et klinisk meningsfuldt udfald</li> <li>Psykiatrisk komorbiditet er hyppig. Op til 80 % af patienter med ADHD har mindst én anden komorbid psykiatrisk lidelse, og 60 % har mindst to komorbide lidelser. Adfærdsforstyrrelse, søvnforstyrrelse, angst, tics, OCD (obsessiv-compulsiv lidelse), affektive lidelser og misbrug er de hyppigste komorbide tilstande</li> </ul> <h3>Udredning startes i primærsektor<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/nkr-adhd-hos-boern-og-unge" data-type="other-reference" data-value="National Klinisk retningslinie for udredning og behandling af børn og unge. Sundhedsstyrelsen 2020" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/nkr-adhd-hos-boern-og-unge" title="National Klinisk retningslinie for udredning og behandling af børn og unge. Sundhedsstyrelsen 2020"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a href="https://sbst.dk/udgivelser/2017/adhd-handleplan" data-type="other-reference" data-value="National ADHD handleplan: pejlemærker, anbefalinger og indsatser på det sociale område. Socialstyrelsen. 2017" data-url="https://sbst.dk/udgivelser/2017/adhd-handleplan" title="National ADHD handleplan: pejlemærker, anbefalinger og indsatser på det sociale område. Socialstyrelsen. 2017"><sup>2</sup></a></h3> <ul> <li>Børn med lette eller ukomplicerede symptomer på ADHD, og uden psykiatrisk komorbiditet, kan med fordel blive undersøgt i kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR) eller evt. blive henvist til udredning hos speciallæge i pædiatri med særlig kompetence i neuropædiatriske tilstande</li> <li>Børn med moderat til svære symptomer bliver henvist til en sygehusafdeling eller en praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri</li> <li>Inden henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien bør barnet/den unge blive vurderet med henblik på graden af belastning, og der bør via PPR foretages en bred vurdering af barnets/den unges kognitive funktionsniveau. Formålet er at vurdere den intellektuelle funktion, eventuelle generelle og/eller specifikke kognitive vanskeligheder, og om der er symptomer på internalisering såsom angst og depressivitet. Almindelige psykologiske tests er <span style="background-color: #ffffff; color: #000000;">WPPSI-IV, WISC-V og WAIS-IV</span></li> <li>Voksne udredes typisk ambulant ved speciallæge i psykiatri</li> </ul> <h4>Henvisningen til børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling</h4> <ul> <li>Kan ske direkte via PPR eller via egen læge</li> </ul> <h4>Relevante oplysninger ved henvisning:</h4> <ul> <li>Oplysninger om vigtige helbredsmæssige og psykosociale forhold</li> <li>Beskrivelse af aktuelle funktion i hjem, skole og daginstitution</li> <li>Beskrivelse af kognitive funktionsniveau</li> <li>Beskrivelse fra børnehave/skole af adfærd, socialfunktion, aldersadækvate færdigheder i børnehave/skole </li> <li>Det vurderes om der er indikation for supplerende somatisk/neurologisk undersøgelse. Formålet er dels at udelukke mulige differentialdiagnoser, dels at afdække samtidige somatiske tilstande</li> </ul> <h4>Udredning af voksne</h4> <p>Udredningen bør baseres på en bred klinisk vurdering og indeholde:</p> <ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.adhdkompagniet.dk/images/adhd-pdf/selv-rapporteret_symptom_checkliste_skala_for_voksen_adhd.pdf" target="_blank">Selv-rapporteret Symptom Checkliste Skala for voksen ADHD</a> (Adult Self Report Scale (ASRS) version 1.1) er udviklet af World Health Organization (WHO)</li> <li>Interview - helst med deltagelse af pårørende - med anamnese indeholdende systematisk indhentede oplysninger om personens udvikling samt psykiatriske symptomer og ledsagende vanskeligheder fra tidlig barndom til voksenalder evt. forekomst af ADHD hos slægtninge, tidligere psykiatriske undersøgelser, oplysninger om evt. misbrug samt aktuelle sundhedsmæssige og sociale situation</li> <li>Et psykiatrisk diagnostisk interview med anvendelse af semistruktureret spørgeguide f.eks. DIVA 5</li> <li>En generel helbredsundersøgelse og ved symptomer på kognitive vanskeligheder psykologisk undersøgelse</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <h4>Problemer med opmærksomhed/koncentration (mindst 6)</h4> <ul> <li>Laver skødesløse fejl</li> <li>Kan ikke fastholde opmærksomheden over tid</li> <li>Hører ikke efter, hvad der bliver sagt</li> <li>Følger ikke instrukser</li> <li>Kan ikke organisere/planlægge/tilrettelægge aktiviteter</li> <li>Undgår opgaver som kræver opmærksomhed</li> <li>Mister til stadighed ting </li> <li>Lader sig let distrahere af ydre stimuli</li> <li>Er glemsom i forbindelse med dagligdagsaktiviteter</li> </ul> <h4>Problemer med hyperaktivitet (mindst 3)</h4> <ul> <li>Konstant småuro i hænder/fødder</li> <li>Forlader sin plads i klassen eller ved bordet</li> <li>Løber, klatrer omkring på utilpasset måde</li> <li>Har svært ved at være stille</li> <li>Stor motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre</li> </ul> <h4>Problemer med impulsivitet (mindst 1)</h4> <ul> <li>Svarer før spørgsmålet er afsluttet</li> <li>Kan ikke vente på det bliver hans/hendes tur</li> <li>Afbryder eller trænger sig på</li> <li>Snakker for meget uden situationsfornemmelse</li> </ul> <p>Ved undertypen opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet (ADD) ses ingen hyperaktivitet, men vanskeligheder inden for opmærksomhed, koncentration og mht. impulsivitet. Denne undertype ses oftest, men ikke udelukkende, hos piger og diagnosticeres oftest først på et senere tidspunkt, evt. oppe i voksenalder.</p> <h4>Andre forhold</h4> <h4>Personer med ADHD har forøget risiko for andre psykiatriske sygdomme og stofmisbrug</h4> <ul> <li>Hos førskolebørn ses ofte oppositionel og aggressiv adfærd. Forældre-barn samspillet bliver påvirket negativt, og børn med ADHD udvikler ofte et dårligt selvbillede og selvværd</li> <li>Hos unge ses øget risiko for depression, misbrug og kriminalitet</li> <li>Hos voksne ses der hyppigt angst, depression og stresssymptomer</li> <li>Forløbsstudier viser, at der er øget risiko for at udvikle personlighedsforstyrrelser. Desuden præget af dårlige arbejdsmæssige præstationer, og øget risiko for fysiske skader, antisocial adfærd, trafikforseelser og trafikulykker</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i børne- og ungdomspsykiatrien</h3> <ul> <li>Klinisk interview med anamnese: Systematisk udspørgen om barnets/den unges psykiatriske symptomer, ledsagende vanskeligheder og deres udvikling over tid, samt hvilke belastninger barnet eller den unge har været udsat for. Desuden indhentes oplysninger om familiens situation og evt. belastninger. Den sundhedsmæssige tilstand samt oplysninger om effekt af tidligere indsatser. Interviewet tager ofte 2-3 timer og foregår typisk over to sessioner, hvor der også er mulighed for samtaler med barnet/den unge og forældrene hver for sig</li> <li>Standardiserede rating scales eller spørgeskemaer. Kan indhentes fra forældre, barnet/den unge selv og fra pædagoger/lærere. Tre typer af rating scales benyttes: <ul> <li>Spørgeskemaer, der bredt undersøger for psykiatriske symptomer f.eks. Strengths and Difficulties Questionaire (SDQ) eller det lidt længere Child Behaviour Check List (CBCL) og Teacher Report Form (TRF)</li> <li>Specifikke spørgeskemaer til vurdering af ADHD-symptomer, f.eks. <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sundhed.dk/content/cms/29/123229_adhd-bedommelse-symptomer.pdf" target="_blank">ADHD-RS</a> (duPaul GJ). Til vurdering af eksekutive funktioner kan med fordel benyttes BRIEF</li> <li>Andre diagnosespecifikke spørgeskemaer til vurdering af ledsagende komorbide symptomer på f.eks. angst, tics, depression eller adfærdsforstyrrelse</li> </ul> </li> <li>Psykiatrisk diagnostisk interviews ved læge eller psykolog: K-SADS og DAWBA er diagnostiske interviews, der systematisk afdækker symptomer på psykopatologi, og sikrer indhentning af informationer symptomer på ADHD og evt. komorbiditet</li> <li>Indhentning af oplysninger om barnets funktion og tilpasning i skole/institutioner. Ved differentialdiagnostiske overvejelser og hos førskolebørn direkte observation af symptomer og adfærd hos barnet i dets daglige miljø</li> <li>Psykologisk undersøgelse: Formålet er at vurdere den intellektuelle funktion, eventuelle generelle og/eller specifikke kognitive vanskeligheder, og om der er symptomer på internalisering såsom angst og depressivitet. Det vurderes, om der er indikation for supplerende undersøgelser. Computerbaserede tests som TOVA (Test of variables of Attention) og Conners CPT (Conners Continous Performance Test) tester opmærksomhedsfunktion og impulskontrol. Ved behov suppleres med neuropsykologiske tests (Nepsy, DEP, CANTAB) </li> <li>Lægelig somatisk undersøgelse: Formål er dels at udelukke mulige differentialdiagnoser, dels at afdække samtidige komorbide tilstande (f.eks. motorisk eller sproglig udviklingsforstyrrelse) samt at få baseline målinger før opstart af medicinsk behandling</li> <li>Nedenstående supplerende medicinske udredning tilrådes udført før afprøvning af behandling med centralstimulerende midler <ul> <li>Måling af højde, vægt, blodtryk og puls samt hjerte-lungestetoskopi </li> </ul> </li> </ul> <h4>Andre undersøgelser hos specialist</h4> <ul> <li>Eeg - absenceepilepsi er en ikke sjælden differentialdiagnose</li> <li>Ekg ved behov </li> <li>CT/MR kun ved behov og på speciel indikation</li> </ul> <h4>Test hos andre specialister</h4> <ul> <li>Undersøgelse af forskellige funktioner/færdigheder hos psykolog/pædagog</li> <li>Omfattende undersøgelser og test hos psykolog, neuropsykolog, specialpædagog, logopæd er et vigtigt supplement til diagnostikken af komplekse tilfælde, specielt, hvor der også er tillægsdiagnoser</li> <li>Undersøgelse af evt. motoriske vanskeligheder ved fysioterapeut</li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <h4>En række tilstande kan både være komorbide eller udgøre en differentialdiagnose</h4> <ul> <li>Oppositionel adfærdsforstyrrelse</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=5EE5F9E24BE84B589FDEB7595717A796&_z=z">Adfærdsforstyrrelse</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=078D2C3F180B496CA66C1DFCB024BF67&_z=z">Bipolar sygdom</a>, hvor specielt manierne for en overfladisk betragtning kan forveksles med ADHD pga. rastløshed og kognitive forstyrrelser</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=DA9841102C4A4FE0B26FEBA1DF09817A&_z=z">Depressiv enkeltepisode og recidiverende depression</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=8CF327B47F794D8382B23AA0F6A0F6A2&_z=z">Angsttilstande</a> </li> <li>Andre specifikke udviklingsforstyrrelser (f.eks. sprogforstyrrelser) og indlæringsvanskeligheder som sekundært giver opmærksomheds-/ koncentrationsproblemer og/eller hyperaktivitet</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=75AC2125C5B54E7EBD97FBC2F102BF70&_z=z">Tics-lidelser inkl. Tourette syndrom</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=35E56697840544379F3EAF2498924B57&_z=z">Personlighedsforstyrrelser</a></li> <li>Specifikke udviklingsforstyrrelser (læse- og skrivevanskeligheder, sprogvanskeligheder)</li> <li>Dysfunktionelt familiesamspil og omsorgssvigt</li> <li>Akutte belastningsreaktioner og PTSD</li> <li>Misbrug/narkomani </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3C0A18FD0B1341AEAAB9E9A6A0059353&_z=z">Psykisk udviklingshæmning</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3378A1965FF94CEE93A9B746158346F0&_z=z">Gennemgribende udviklingsforstyrrelse</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=CB8C01F803A842338D70BDDD29AE12C3&_z=z">Skizofreni</a> i en tidlig fase, hvor kognitive forstyrrelser evt. er udtalte</li> <li>Udtalt allergi i barndommen</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=CC70ED48E5534A92A3CFEA5013ECC740&_z=z">Syns</a>- og <a href="~/link.aspx?_id=B8415CF171DA4430A1AC67C626EA79F9&_z=z">hørehandicap</a></li> <li>Forskellige medicinske eller neurologiske tilstande (f.eks. <a href="~/link.aspx?_id=ADF3E3114FA6484AB112A47D27FCD85A&_z=z">epilepsi</a>, medfødte sygdomme, degenerative tilstande etc.)</li> <li>Bivirkninger af medikamenter (f.eks. antiastmatika)</li> <li>Stofskiftesygdomme</li> <li>Normal, aktiv adfærd</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>At muliggøre en tilfredsstillende normal udvikling fremover</li> <li>At muliggøre at patienten kan følge undervisning og tage uddannelse</li> <li>At muliggøre at patienten kan passe arbejde, som han eller hun er kvalificeret til</li> </ul> <h4>Delmål</h4> <ul> <li>At forebygge eller behandle komorbide symptomer: <ul> <li>Depression</li> <li>Adfærdsforstyrrelse</li> <li>Misbrug</li> </ul> </li> <li>Det er hensigtsmæssigt at begynde behandling med ikke-farmakologiske interventioner hos børn med mindre grad af funktionsnedsættelse. Børn og unge med sværere funktionsnedsættelse kan have gavn af farmakologisk behandling. Kombinationen af indsatser bør baseres på barnets eller den unges symptomer, grad af funktionsnedsættelse og almene trivsel. Der vil ofte være behov for yderligere pædagogiske og sociale indsatser for at støtte barnet eller den unge bedst muligt. Indsatserne bør være organiseret multidisciplinært og tværsektorielt</li> <li>Hos voksne vil psykoedukation og vejledning i at takle sygdommen også være vigtig. Behovet for yderligere behandling afhænger af den sociale situation, graden af symptomer og effekten af evt. tidligere indsats. Nogle vil have brug for støtte til og træning i at skabe struktur og overblik i dagligdagen, herunder også regler for, hvordan man omgås andre mennesker og fungerer i forældrerollen. Hjælp til uddannelses- og erhvervsvalg og støtte til at gennemføre et uddannelsesforløb kan være vigtig</li> <li>De fleste patienter med ADHD vil profitere af medikamentel behandling. Man har årelang erfaring og solid dokumentation fra behandling af børn med ADHD, mens der er mere sparsom evidens i behandling af voksne. Der findes flere forskellige former for medicin, som alle er velafprøvede, og som har god effekt mht. at reducere ADHD-kernesymptomerne. Den overordnede behandlingseffekt afhænger dog af, hvilke eventuelle komorbide symptomer og psykosociale komplikationer patienten har</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <h4>Sundhedsstyrelsens National Klinisk Retningslinje: <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/nkr-adhd-hos-boern-og-unge" target="_blank">ADHD hos børn og unge</a><a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/nkr-adhd-hos-boern-og-unge" data-type="other-reference" data-value="National Klinisk retningslinie for udredning og behandling af børn og unge. Sundhedsstyrelsen 2020" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/nkr-adhd-hos-boern-og-unge" title="National Klinisk retningslinie for udredning og behandling af børn og unge. Sundhedsstyrelsen 2020"><sup>1</sup></a></h4> <h4>Sundhedsstyrelsens National Klinisk retningslinie: <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/nkr-adhd-hos-voksne" target="_blank">Udredning og behandling af ADHD hos voksne</a></h4> <ul> <li>Ud fra referenceprogrammet om behandling af ADHD er det en forudsætning for medikamentel behandling, at patienten har så omfattende symptomer, at det medfører væsentlig funktionsnedsættelse</li> <li>Lettere tilfælde af ADHD kan have god nytte af en specialpædagogisk støtte i skolen, samt forældrevejledning, hvorimod medicinering ikke er nødvendig. For voksnes vedkommende er vejledning og støtte også vigtig. Se ovenfor</li> </ul> <h4>Psykosocial behandling til børn og unge</h4> <ul> <li>Forældretræning og specialpædagogik er førstevalg til børn under 6 år, f.eks. 'New Forest Parenting Programme' målrettet småbørn med ADHD</li> <li>Forældretræning og specialpædagogik indgår i behandlingen af skolebørn og unge</li> <li>Hjælp til hjemmet og skolen med at strukturere barnets hverdag bedre - skabe overblik, forudsigelighed og kontinuitet i omsorgen og i den pædagogiske situation</li> <li>Hjælp til bedre social funktion og reduktion af konflikter, f.eks. i frikvarter etc.</li> <li>Overvej at anvende computerbaseret kognitiv træning til afhjælpning af kernesymptomer hos børn og unge i alderen 6-18 år med ADHD</li> <li>Overvej at anvende social færdigheds træning til afhjælpning af kernesymptomer hos børn og unge i alderen 6-12 år med ADHD</li> </ul> <h4>Generelt om medikamentel behandling</h4> <ul> <li>Som nævnt kun som supplement til andre behandlingstiltag, når patienten har så omfattende symptomer, at det medfører væsentlig funktionsnedsættelse</li> <li>Er indiceret ved alvorlige former for hyperkinetiske forstyrrelser og alvorlige former af opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet</li> <li>Behandlingen er primært rettet mod hyperaktivitet, impulsivitet og koncentrationsproblemer</li> <li>Bedring af disse symptomer kan også virke gunstigt på komorbide adfærdsproblemer</li> <li>Behandlingen skal iværksættes af speciallæge i børne og ungdomspsykiatri hhv voksenpsykiater</li> <li>Effekt og bivirkninger monitoreres nøje, minimum hvert 1/2 år</li> <li>Vedligeholdelsesbehandling kan efter aftale og plan varetages af praktiserende læge</li> <li>Børn < 6 år: medicinsk behandling varetages på afdelinger med højtspecialiseret funktion </li> </ul> <p>Der har været en stigning i antallet af børn og unge i behandling med ADHD medicin siden årtusindskiftet. Stigningen i antal i medikamentel behandling er set de seneste år for voksne.</p> <h4>Retningsgivende forskningsbaserede resultater</h4> <ul> <li>Der findes over 250 kontrollerede studier af kortidseffekt af [DliActiveSubstance;6141;methylphenidat] og [DliActiveSubstance;7761;dexamfetamin] hos børn og unge. Færre hos unge og voksne. Disse er gennemgået i de faglige retningslinier og referenceprogrammet </li> <li>Der findes færre studier af effekt hos voksne - en oversigt ses i Sundhedsstyrelsens vejledning</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Der bør foretages grundig anamnese med udspørgen om ADHD-symptomer og evt. dispositioner. Det er vigtigt, at afdække, i hvor høj grad ADHD-symptomerne medfører funktionspåvirkning i form af indlæringsvanskeligheder hos børn og unge, og i det sociale liv. Der spørges ind til evt. misbrug. </li> <li>Anvend evt. <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sundhed.dk/content/cms/29/123229_adhd-bedommelse-symptomer.pdf" target="_blank">ADHD-RS</a> (til børn og unge) eller <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.adhdkompagniet.dk/images/adhd-pdf/selv-rapporteret_symptom_checkliste_skala_for_voksen_adhd.pdf" target="_blank">ASRS</a> (til voksne)</li> <li>Se i øvrigt afsnittet ”Relevante oplysninger ved henvisning”</li> <li>Af Sundhedsstyrelsens vejledning om rammer for behandling med psykofarmaka fremgår, at det er en opgave for en læge ansat i psykiatrien eller en læge med særlige kompetencer at opstarte behandling af hyperkinetiske forstyrrelser. Anden læge kan overtage den fortsatte behandling, inkl. dosisjustering, i henhold til en plan, som skitseres i epikrisen</li> <li>Den fortsatte behandling kan overgå til anden læge, når patienten fremstår med hensigtsmæssig respons på den iværksatte behandling og ikke forventes at have behov for større medicinændringer i den kommende tid. Det forudsættes, at patienten er screenet for bivirkninger og forventes at kunne indgå i et forløb hos den overtagende læge og ikke har haft behov for opsøgende indsatser op til overgangen. Den fortsatte behandling, herunder dosisjustering, bør ske i henhold til den skitserede plan i epikrisen</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Afhængig af funktionspåvirkning bør børn henvises til psykiater/børne- og ungdomspsykiater for yderligere udredning samt stillingtagen til behandlingsbehov (herunder medikamentel behandling).</li> <li>Børn bør også udredes af PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, med henblik på en kognitiv vurdering samt en beskrivelse af barnets funktion i skolen</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/nkr-adhd-hos-boern-og-unge" data-type="other-reference" data-value="National Klinisk retningslinie for udredning og behandling af børn og unge. Sundhedsstyrelsen 2020" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/nkr-adhd-hos-boern-og-unge" title="National Klinisk retningslinie for udredning og behandling af børn og unge. Sundhedsstyrelsen 2020"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a title="Atkinson M, Hollis C, NICE guideline: attention deficit hyperactivity disorder 2010. Arch Dis Child Educ Pract Ed 2010;95(1): 24-7" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B9BB3F648-11C8-4239-8470-40BDDDA2CCC8%7D&ed=FIELD1915318738&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H1915318909&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value="Atkinson M, Hollis C, NICE guideline: attention deficit hyperactivity disorder 2010. Arch Dis Child Educ Pract Ed 2010;95(1): 24-7" data-type="journal-reference" data-value-piped="Atkinson M, Hollis C|NICE guideline: attention deficit hyperactivity disorder 2010|Arch Dis Child Educ Pract Ed |2010|95(1)|24-7"><sup>3</sup></a><sup>,</sup><a title="Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser. Sundhedsstyrelsen. 2013" href="https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2013/vejledning-om-medikamentel-behandling-af-boern-og-unge-med-psykiske-lidelser" data-url="https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2013/vejledning-om-medikamentel-behandling-af-boern-og-unge-med-psykiske-lidelser" data-value="Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser. Sundhedsstyrelsen. 2013" data-type="other-reference"><sup>4</sup></a></h3> <p>Det er en børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægeopgave at vurdere, om et barn eller en ung under 18 år har behov for medikamentel behandling af en psykiatrisk diagnose. Den praktiserende læge kan overtage den fortsatte medikamentelle behandling, hvis dette sker efter konkret aftale og i samarbejde med speciallægen i børne- og ungdomspsykiatri. </p> <ul> <li>[DliActiveSubstance;6141;Methylphenidat], [DliActiveSubstance;5154;atomoxetin] og [DliActiveSubstance;7067;lisdexamfetamin] har moderat til stor effekt på kernesymptomer og på komorbide symptomer på adfærdsforstyrrelse i forhold til placebo ved behandling af børn og unge i alderen 6-18 år med ADHD</li> <li>Der synes ikke at være klinisk relevante forskelle mellem effekten af methylphenidat, atomoxetin og lisdexamfetin på sværhedsgraden af kernesymptomer ved behandling af børn og unge i alderen 6-18 år med ADHD</li> </ul> <h4>Centralstimulerende medikamenter</h4> <ul> <li>[DliActiveSubstance;6141;Methylphenidat] (MPH) er førstevalgspræparat. Blokerer reabsorptionen af dopamin (og i mindre grad noradrenalin) og øger aktiviteten i pandelapperne. Methylphenidat virker i 2-12 timer, afhængig af formuleringen. Man anbefaler, at personen er dækket i det meste af sin vågne tid <ul> <li>Op til 75 % viser bedring</li> <li>Afprøvning bør ske systematisk over en periode på nogle uger</li> <li>Dosen titreres individuelt ud fra klinisk effekt, flere gange om dagen, dog sjældent over 60 mg/døgn</li> <li>Den kliniske effekt skal ikke kun måles i "mindsket uro", men også vurdering af funktionsniveau skal indgå</li> <li>Dexamfetamin er et centralstimulerende middel, der bruges ved manglende effekt eller bivirkninger ved behandling med MPH</li> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;7761;Dexamfetamin] blokerer reabsorptionen af dopamin (og i mindre grad noradrenalin) fra synapserne, og frigør desuden dopamin og noradrenalin fra vesikler i neuronerne, og har tillige en direkte virkning på dopaminreceptoren. Virker i 3-5 timer. Dobbelt så potent som methylphenidat. Findes nu i Danmark som [DliActiveSubstance;7067;lisdexamfetamin], et inaktivt prodrug, der efter indtagelse omdannes til dexamfetamin gennem hydrolysering via de røde blodlegemer. Herefter virkning som dexamfetamin, men pga. den nødvendige omdannelse fra prodrug til aktivt stof har lisdexamfetamin længere virkningstid (8-14 timer)</li> <li>[DliActiveSubstance;5154;Atomoxetin] blokerer generelt reabsorptionen af noradrenalin, og i præfontale cortex forhøjes både niveauet af noradrenalin og dopamin. Skal kun indtages én gang i døgnet og evt. effekt indtræder først efter 1-2 måneders behandling. Atomoxetin anbefales hvis patienten samtidig er angst, og i visse tilfælde hvis ADHD symptomerne er kombineret med tics, og hvis der er risiko for misbrug af centralstimulerende middel</li> <li>Guanfacin er en alpha-2 receptor agonist, som modulerer den noradrenerge signalisering i præfrontal cortex. Virkningsmekanismen er ikke endeligt afklaret, men medieres formentlig via en optimeret regulering af den noradrenerge tonus i præfrontal cortex og locus coeruleus. Guanfacin optages over tarmvæggen og maksimal plasmakoncentration nås efter 5 timer. Metaboliseres via CYP3A4</li> </ul> <h4>Bivirkninger</h4> <ul> <li>De hyppigste bivirkninger ved behandling med [DliActiveSubstance;6141;methylphenidat], [DliActiveSubstance;7761;dexamfetamin] og [DliActiveSubstance;5154;atomoxetin] er nedsat appetit, indsovningsbesvær, hovedpine, mavesmerter og svimmelhed. Disse er reversible og ses primært i starten af behandlingen - bortset fra appetitnedsættelsen, som kan udgøre et problem ved fortsat behandling</li> <li>Mindre hyppige bivirkninger er ængstelighed og irritabilitet. Sjældnere bivirkninger inkluderer tristhed, tab af spontanitet og dysfori. Methylphenidat og dexamfetamin kan forværre tics og nedsætte krampetærsklen</li> <li>Centralstimulerende medicin og [DliActiveSubstance;5154;atomoxetin] har en stimulerende effekt på hjerte-karsystemet og kan potentielt øge puls og blodtryk. Behandling med centralstimulerende medicin øger puls og blodtryk signifikant i forhold til placebo, men oftest klinisk ubetydeligt (<10 slag/min, < 5mmHg, og uden at medføre forandringer i ekg). Men 5-15 % af børn og unge kan have et atypisk response og større øgning i puls og blodtryk. Det er derfor kontraindiceret at give [DliActiveSubstance;6141;methylphenidat], [DliActiveSubstance;7761;dexamfetamin] og [DliActiveSubstance;5154;atomoxetin] til patienter med kardielle arytmier, hypertension og angina pectoris. Skønnes behandling alligevel nødvendig, bør der konfereres med kardiolog</li> <li>[DliActiveSubstance;7981;Guanfacin] er et nyt ikke-centralstimulerende middel mod ADHD, som modulerer signaleringen i den præfrontale cortex via påvirkning af postsynaptiske α2A-receptorer. Pga. risikoen for alvorlige bivirkninger er dette ikke et førstevalgspræparat</li> <li>Risikoen for pludselig uventet hjertedød ved behandling med centralstimulerende medicin er ikke større end i baggrundsbefolkningen. [DliActiveSubstance;5154;Atomoxetin] kan i meget sjældne tilfælde give leverpåvirkning. Atomoxetin kan også give lang QT-tid og skal således ikke bruges hos patienter med medfødt forlænget QT</li> <li>Interaktioner: Samtidig behandling med andre QT-forlængende lægemidler eller ved samtidig behandling med andre CYP2D6 hæmmere</li> </ul> <h4>Andre mindre hyppigt brugte medikamenter:</h4> <ul> <li> <p>[DliActiveSubstance;5479;Modafinil] (ikke-registreret indikation) anvendes kun ved manglende effekt af [DliActiveSubstance;6141;methylphenidat], [DliActiveSubstance;7761;dexamfetamin] og [DliActiveSubstance;5154;atomoxetin]. Modafinil har således en meget begrænset plads i behandlingen</p> </li> </ul> <h4>Søvn-vanskeligheder ved ADHD</h4> <ul> <li>En stor del af børn og unge med ADHD har søvnproblemer. Særlig indsovning og ujævnhed i søvnmønsteret</li> <li>Psykoedukation omkring god søvnhygiejne. F.eks. bør faste sengetider og vækning, nedlukning af elektroniske medier og beroligende tiltag være forsøgt</li> <li>[DliActiveSubstance;9319;Melatonin] i doser fra 2-6 mg har dokumenteret effekt. Behandling anbefales kortvarig (måneder)</li> </ul> <h3>Anden behandling</h3> <ul> <li>For de fleste ADHD-symptomer har kombinationsbehandling med medicin klart bedre effekt end adfærdsbehandling og støttegrupper alene</li> <li> Til voksne i farmakologisk behandling for ADHD med eller uden symptomer på angst og depression kan man overveje at tilbyde kognitiv adfærdsterapi, såfremt den ansvarlige behandler vurderer, at patienten vil kunne følge behandlingen og have udbytte deraf </li> </ul> <h4>Forskellige specialisttiltag</h4> <ul> <li>Give forældrene råd, vejledning og træning i, hvordan de skal forholde sig til deres barn med den type funktionsvanskeligheder med henblik på at etablere/reetablere gode samspilscirkler </li> <li>Tilsvarende er vigtigt for pårørende til voksne med ADHD</li> <li>Forældretræningsprogrammer som 'New Forest Parenting Programme'</li> <li>Psykoterapi i forhold til ledsagende psykiatriske problemer for børn/unge, som er i stand til at profitere af dette </li> </ul> <h4>Diætetiske tiltag</h4> <ul> <li>Tilskud af fedtsyrer har tilsyneladende ingen effekt på ADHD kernesymptomer</li> <li>Elimination af farvestoffer i diæten har tilsyneladende ingen effekt på ADHD kernesymptomer</li> <li>Elimination af sukker i diæten har ingen effekt på ADHD kernesymptomer</li> </ul> <h4>"Alternativ behandling"</h4> <ul> <li>Johannesurt (St John's wort), som er et SSRI, er ikke bedre end placebo for symptomerne opmærksomhed, hyperaktivitet eller oplevelse af generel bedring</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Ved mistanke om ADHD eller manglende effekt af behandling</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Jævnlig kontrol er påkrævet</h3> <ul> <li>Effekt af behandling monitoreres minimum hver 6 mdr.</li> </ul> <h3>Hvad bør man kontrollere</h3> <ul> <li>Symptomgrad ved anvendelse af <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sundhed.dk/content/cms/29/123229_adhd-bedommelse-symptomer.pdf" target="_blank">spørgeskemaet ADHD-RS</a></li> <li>Kontrol af vægt, højde, blodtryk og puls</li> <li>Interview vedrørende bivirkninger (ratingsskema) og cardielle symptomer </li> <li>Interview vedrørende almen funktion i skole, fritid og hjem </li> </ul> <p>Medicinpauser anbefales ved dårlig compliance, mangelfuld effekt, svære bivirkninger, eller hvor forældrene/den unge ønsker at vurdere behovet for fortsat behandling. </p> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>For børn: en del vil efterhånden udvikle andre psykiske symptomer så som udtalt trods i barnealderen, alvorlige følelsesmæssige- og adfærdsforstyrrelser i senere barnealder/pubertet</li> <li>ADHD er hyppig ledsaget af andre specifikke udviklingsproblemer som sprogforstyrrelser, motoriske problemer, læse-/skrivevanskeligheder, visuomotoriske vanskeligheder, etc. </li> <li>For unge-voksne: Betydelig risiko for udvikling af sociale forstyrrelser, depression og angst, stofproblematik og kriminalitet, særligt hvis behandling undlades</li> <li>Pga. vanskeligheder med uddannelse fungerer patienten ofte dårligere, end man skulle forvente ud fra dennes baggrund og kognitive potentiale</li> <li>Ca. 5-10 % får som voksne en bipolar affektiv diagnose, idet symptomerne på tidlig debut af bipolar affektiv kan forveksles med ADHD. Der er ikke påvist en direkte sammenhæng mellem de to lidelser</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Patienter med ADHD har, især ubehandlet, højere risiko for udvikling af andre psykiatriske lidelser, herunder depression, angst. Endvidere ses generelt en øget risiko for ulykker og tidlig død, udvikling af stofmisbrug og kriminalitet, vanskeligheder i privatlivet og marginalisering på arbejdsmarkedet</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Med tiden vil hyperaktiviteten reduceres hos mange, mens opmærksomhedsproblemerne i mindre grad mindskes</li> <li>De motoriske dysfunktioner har en tendens til at aftage med alderen</li> <li>Tilstedeværelse eller udvikling af alvorlige adfærdsvanskeligheder taler for en dårligere prognose</li> <li>Ca. 35 % fortsætter med at have symptomer som voksne, men klarer sig tåleligt, mens ca. 25 % har problemer i voksenlivet</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger </h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Hyperkinetiske forstyrrelser er neuropsykiatriske udviklingstilstande karakteriseret ved kernesymptomerne: opmærksomhedsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet</li> <li>Symptomerne debuterer i førskolealderen og skal have været tilstede i mindst 6 måneder</li> <li>Symptomerne skal være tilstede i flere forskellige situationer - skole, hjem og institutioner for børns vedkommende. Voksne vil opleve vanskeligheder i forbindelse med uddannelse, på arbejde og i fritiden. Desuden skal symptomerne være tilstede under det kliniske interview.</li> <li>De skal forårsage betydelig hæmning i social funktion og må ikke skyldes andre tilstande såsom angst, affektive tilstande, autisme eller skizofreni</li> </ul> <p>Patienter med ADHD har ofte - men ikke altid - vanskeligheder ved eksekutive funktioner, det vil sige, problemer med at skabe overblik og struktur samt vanskeligheder med planlægning af aktiviteter. Arbejdshukommelsen er hos de fleste forringet og for mange gælder, at de har en dårlig tidsfornemmelse. Dette gør det svært at planlægge dagligdags aktiviteter. For børn medfører det ofte store indlæringsvanskeligheder og sociale problemer. For unge og voksne betyder det problemer med at holde fast i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.</p> <p>Symptomatologien ændrer sig ofte en del i forbindelse med, at personen med ADHD vokser op. Således er den motoriske uro mindre hos voksne end hos børn og ofte erstattet af en indre uro og spændingstilstand.</p> <h4>Klassifikation</h4> <p>ADHD (attention-deficit hyperactivity disorder) er betegnelsen efter det amerikanske DSM-5 system. Definitionen er lidt bredere end i WHO's ICD-10, hvor der findes følgende diagnoser:</p> <ul> <li>Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed (F90.0)</li> <li>Opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet (F98.8C)</li> <li>Hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse (F90.1)</li> <li>Hyperkinetisk forstyrrelse, anden (F90.8)</li> <li>Hyperkinetisk forstyrrelse, uspecificeret (F90.9)</li> </ul> <h3>Forekomst </h3> <p>ADHD er den hyppigste psykiatriske diagnose blandt børn og unge<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/nkr-adhd-hos-boern-og-unge" data-type="other-reference" data-value="National Klinisk retningslinie for udredning og behandling af børn og unge. Sundhedsstyrelsen 2020" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/nkr-adhd-hos-boern-og-unge" title="National Klinisk retningslinie for udredning og behandling af børn og unge. Sundhedsstyrelsen 2020"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><sup>,</sup><a title="Atkinson M, Hollis C, NICE guideline: attention deficit hyperactivity disorder 2010. Arch Dis Child Educ Pract Ed 2010;95(1): 24-7" href=" " data-url="reference-link" data-value="Atkinson M, Hollis C, NICE guideline: attention deficit hyperactivity disorder 2010. Arch Dis Child Educ Pract Ed 2010;95(1): 24-7" data-type="journal-reference" data-value-piped="Atkinson M, Hollis C|NICE guideline: attention deficit hyperactivity disorder 2010|Arch Dis Child Educ Pract Ed |2010|95(1)|24-7"><sup>5</sup></a>. Prævalensen af ADHD vurderes at være ca. 5 %, højest blandt børn (7 %) og lavere blandt unge (3 %). Antallet af diagnosticerede voksne er øget betragteligt gennem de senere år. Der er en betydelig variation af prævalensen mellem forskellige lande og endog mellem forskellige stater indenfor USA. Forekomsten af klinisk betydende sygdom er formentligt bl.a. afhængigt af den omgivende miljøs evne til at håndtere og kompensere for symptomerne.</p> <ul> <li>ICD-10 definition <ul> <li>2-3 % af skolebørn opfylder ICD-10 kriterierne for en hyperkinetisk forstyrrelse</li> </ul> </li> <li>DSM definition <ul> <li>Ved at bruge definitioner fra det amerikanske DSM-system (ADHD) finder man efter DSM-IV en forekomst på ca. 5 %. Den nye DSM-V har bredere kriterier for ADHD, og hyppigheden forventes at blive endnu højere</li> </ul> </li> <li>Køn <ul> <li>I kliniske populationer er forholdet drenge til piger 3:1, mens der i befolkningsundersøgelser er væsentlig mindre kønsforskel. Baggrunden for denne formentlige underdiagnosticering af piger er muligvis, at ADHD hos piger præsenterer sig anderledes end hos drenge. Flere piger end drenge har primært opmærksomhedsvanskeligheder uden tydelig hyperaktivitet (såkaldt Attention deficit disorder ADD), og piger med ADHD har sjældnere komorbide adfærdsproblemer. Hos voksne diagnosticeres lidt flere kvinder end mænd</li> </ul> </li> <li>Alder <ul> <li>ADHD-kernesymptomerne ændres med stigende alder og en del af hyperaktivitetssymptomerne forsvinder eller reduceres, mens opmærksomhedsvanskelighederne, især i form af de eksekutive vanskeligheder, persisterer</li> <li>Omkring 50 % fortsætter i voksenalderen med at opfylde kriterierne for diagnosen. Andre 25 % har fortsat vanskeligheder men ikke i tilstrækkelig grad til at opfylde de diagnostiske kriterier</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/nkr-adhd-hos-boern-og-unge" data-type="other-reference" data-value="National Klinisk retningslinie for udredning og behandling af børn og unge. Sundhedsstyrelsen 2020" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/nkr-adhd-hos-boern-og-unge" title="National Klinisk retningslinie for udredning og behandling af børn og unge. Sundhedsstyrelsen 2020"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a title="Atkinson M, Hollis C, NICE guideline: attention deficit hyperactivity disorder 2010. Arch Dis Child Educ Pract Ed 2010;95(1): 24-7" href=" " data-url="reference-link" data-value="Atkinson M, Hollis C, NICE guideline: attention deficit hyperactivity disorder 2010. Arch Dis Child Educ Pract Ed 2010;95(1): 24-7" data-type="journal-reference" data-value-piped="Atkinson M, Hollis C|NICE guideline: attention deficit hyperactivity disorder 2010|Arch Dis Child Educ Pract Ed |2010|95(1)|24-7"><sup>5</sup></a></h3> <ul> <li>Genetiske studier af ADHD har vist ca. 80 % arvelighed, men kortlægning af kandidatgener har været inkonsistent</li> <li>Andre faktorer, som kan bidrage til ADHD, er påvirkning af cerebrum enten før, under eller efter fødslen. Man har mistænkt eksponering for tungmetaller, excessiv rygning under graviditeten, alkoholmisbrug hos moderen eller kompliceret fødsel med hypoxi</li> <li>Visse neuroinfektioner efter fødslen kan formentlig medføre ADHD-lignende symptomer</li> <li>Overdrevent indtag af sukker, sødemidler osv. hos barnet spiller ingen rolle for udviklingen af ADHD</li> <li>Voldsomme sociale konflikter eller ustabilt familieliv præget af kriminalitet, arbejdsløshed og psykisk sygdom under opvæksten giver ikke i sig selv ADHD, men kan medvirke til, at symptomerne forstærkes, og langtidsprognosen derved forværres</li> <li>Hvorvidt symptomerne bliver til stor gene og får funktionel betydning afhænger som nævnt af det omgivende miljø og dets krav til individet</li> <li>Follow-up studier af børn med ADHD tyder på, at der er tale om en forsinket modning af visse områder af hjernen (især frontallapperne) ved ADHD, således at de forandringer der kan iagttages, mens patienterne er unge, i nogen grad forsvinder i forbindelse med behandling </li> </ul> <h4>Genetik</h4> <ul> <li>Der er ophobning af ADHD i familier. Hvis forældre har symptomer, vil deres børn have omkring 25 % risiko for at få ADHD </li> <li>Tvillingestudier viser som nævnt en meget høj arvelighed (80 %), og tilsvarende observationer er gjort i adoptionsstudier </li> <li>Der er kun fundet få specifikke gener, som er associeret til ADHD/HKD, og der er formodentlig tale om samspil mellem en række arveanlæg</li> </ul> <h4>Miljøforhold</h4> <ul> <li>Flere studier tyder på, at lav Apgar score og lav fødselsvægt kan være medvirkende til ADHD, hændelser, som kan give afgrænsede hypoksiske skader </li> <li>Både alkohol og rygning under graviditeten er associeret med ADHD, men den årsagsmæssige sammenhæng er usikker</li> </ul> <h4>Patofysiologi </h4> <p> Kliniske og neuroradiologiske undersøgelser viser at: </p> <ul> <li>Funktionel MR-skanningsundersøgelser viser en underaktivering af områder i pandelappen, når man beder forsøgspersonen om at hæmme eller modificere en adfærd</li> <li>Analyser af volumenforandringer i den grå og hvide substans med strukturelle MR-skanningsundersøgelser over tid har vist, at det totale hjernevolumen er reduceret hos børn, der har fået påvist ADHD tidligt i livet, et fund der persisterer indtil ungdomsalderen. Hos børn med ADHD er udviklingen af hjernebarken forsinket i op til flere år. Disse undersøgelser omfatter grupper af børn og unge med ADHD sammenlignet med raske kontrolpersoner, og der kan endnu ikke anvendes MR-skanning diagnostisk på individ niveau, da effektstørrelsen er for lav</li> <li>Virkningsmekanismen af centralstimulerende medicin er i nogle studier påvist at have en normaliserende effekt på den funktionelle aktivering og mindre afvigelse ved volumenmålinger af anatomiske MR-skanningsmålinger</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Arvelige faktorer, som ovenfor nævnt </li> <li>Der er en stor overhyppighed af hyperkinetiske forstyrrelser blandt stærkt præmature, patienter med epilepsi, Tourettes syndrom og flere andre neuropsykiatriske sygdomme </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10] </p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=E5BF9A1EA9B248C1850E8FA573B449C2&_z=z">ADHD, en oversigt</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=8C36192211214D509B52CD9015F16063&_z=z">ADHD, symptomer og tegn</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B6754395921D4EA7BDE708B0E31714B1&_z=z">ADHD, diagnostik</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=8235AB4A406D4C1CB4CD5E1A92C00CD7&_z=z">ADHD, årsager</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A71C50D407414A759472040F81FFD92E&_z=z">ADHD, hvornår bør vi kontakte læge?</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=057ED2A9F39B47F289744F8E1E7D2D22&_z=z">ADHD, behandling</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=1E3FA4465FD84829838DE98264DD44C5&_z=z">ADHD, tips til forældrene</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B252DC14427A48D3A3F3DAC8FDB72D09&_z=z">ADHD, komplikationer</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A8A12A9E13A749269DD8F4C4B7C37A22&_z=z">ADHD, mestringsteknikker for forældrene</a> </li> </ul> <h3>Patientorganisation</h3> <ul> <li><a href="http://adhd.dk/">ADHD-foreningen</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2021/NKR-ADHD-boern-og-unge/NKR-udredning-og-behandling-af-ADHD-hos-boern-og-unge.ashx" target="_blank">National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge, Sundhedsstyrelsen 2020</a></li> <li><a href="https://www.cardio.dk/arytmi-risiko-ved-anvendelse-af-psykofarmaka-2022">Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka version 2, Dansk Cardiologisk Selskab</a></li> <li><a href="https://www.dmpg.dk/retningslinjer/dmpg-retningslinjer/">DMPG-retningslinjer, Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper</a></li> <li><a href="https://www.dmpg.dk/dmpgerne/dmpg-adhd/udredning-af-born-og-unge-for-adhd/">Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper, DMPG, Udredning af ADHD hos børn og unge i hospitalsregi og speciallægepraksis, 2025</a></li> <li><a href="https://www.sst.dk/da/nyheder/2024/Nye-rammer-for-behandling-af-voksne-med-psykofarmaka ">Nye rammer for behandling af voksne med psykofarmaka, Sundhedsstyrelsen, 2024</a></li> <li><a href="https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9697">Vejledning om behandling med psykofarmaka af voksne med psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser</a></li> <li>Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb [ICPC]</li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <ul> <li><a href="https://www.nih.gov/news-events/news-releases/brain-matures-few-years-late-adhd-follows-normal-pattern" target="_self">The National Institute of Mental Health: Brain Matures a Few Years Late in ADHD, But Follows Normal Pattern</a></li> </ul> <h2>Supplerende læsning</h2> <ul> <li>ADHD hos børn og voksne<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Thomsen PH, Plessen KJ, Houmann T, [ADHD in children and adults]. Ugeskr Laeger 2014;176: V11120664" data-value-piped="Thomsen PH, Plessen KJ, Houmann T|[ADHD in children and adults].|Ugeskr Laeger|2014|176|V11120664|25292000" data-url="reference-link" data-pubmedid="25292000" title="Thomsen PH, Plessen KJ, Houmann T, [ADHD in children and adults]. Ugeskr Laeger 2014;176: V11120664"><sup>6</sup></a> </li> <li>Psychostimulant treatment and the developing cortex in attention deficit hyperactivity disorder<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Shaw P, Sharp WS, Morrison M, Eckstrand K, Greenstein DK, Clasen LS, Evans AC, Rapoport JL, Psychostimulant treatment and the developing cortex in attention deficit hyperactivity disorder. Am J Psychiatry 2009;166: 58-63" data-value-piped="Shaw P, Sharp WS, Morrison M, Eckstrand K, Greenstein DK, Clasen LS, Evans AC, Rapoport JL|Psychostimulant treatment and the developing cortex in attention deficit hyperactivity disorder.|Am J Psychiatry|2009|166|58-63|18794206" data-url="reference-link" data-pubmedid="18794206" title="Shaw P, Sharp WS, Morrison M, Eckstrand K, Greenstein DK, Clasen LS, Evans AC, Rapoport JL, Psychostimulant treatment and the developing cortex in attention deficit hyperactivity disorder. Am J Psychiatry 2009;166: 58-63"><sup>7</sup></a> </li> <li>Lange AM, Thomsen PH, Attention deficit and hyperkinetic disorder hos førskolebørn og tidlig indsats med forældretræning, Ugeskr Laeger 2019;181<a href="https://ugeskriftet.dk/videnskab/attention-deficit-and-hyperkinetic-disorder-hos-forskoleborn-og-tidlig-indsats-med" data-type="other-reference" data-value="Lange AM, Thomsen PH, Attention deficit and hyperkinetic disorder hos førskolebørn og tidlig indsats med forældretræning, Ugeskr Laeger 2019;181" data-url="https://ugeskriftet.dk/videnskab/attention-deficit-and-hyperkinetic-disorder-hos-forskoleborn-og-tidlig-indsats-med" title="Lange AM, Thomsen PH, Attention deficit and hyperkinetic disorder hos førskolebørn og tidlig indsats med forældretræning, Ugeskr Laeger 2019;181"><sup>8</sup></a></li> <li>The National Institute of Mental Health: Brain Matures a Few Years Late in ADHD, But Follows Normal Pattern<a title="The National Institute of Mental Health: Brain Matures a Few Years Late in ADHD, But Follows Normal Pattern " href="http://www.nih.gov/news-events/news-releases/brain-matures-few-years-late-adhd-follows-normal-pattern" data-url="http://www.nih.gov/news-events/news-releases/brain-matures-few-years-late-adhd-follows-normal-pattern" data-value="The National Institute of Mental Health: Brain Matures a Few Years Late in ADHD, But Follows Normal Pattern " data-type="other-reference"><sup>9</sup></a> </li> <li>Hører du overhovedet efter? Fortællinger om at leve med ADHD. Manu Sareen, People’s Press, 2021</li> <li>Kort & Godt om ADHD. Per Hove Thomsen. Dansk Psykologisk Forlag, 2015</li> <li>Hyperkinetiske forstyrrelser/ADHD. Per Hove Thomsen og Tine Houmann, kapitel 7, s. 107-119 i Børne- og Ungdomspsykiatri af Per Hove Thomsen, Charlotte Ulrikka Rask og Niels Bilenberg (red.), FADL’s Forlag, 2019</li> <li>"Hjernekassen" om ADHD på DR's P1, 18. november 2019</li> <li><a href="https://www.radio4.dk/program/kraniebrud/?id=forstyrret-opmrksomhed-adhd-og-add_ep_02_11_20">Radio4: Kraniebrud: Forstyrret opmærksomhed: ADHD og ADD</a></li> <li><a href="https://www.weekendavisen.dk/2021-20/24spoergsmaal/hvad-er-det-med-adhd">Hvad er det med ADHD – Per Hove Thomsen i Lone Franks 24 spørgsmål til professoren i Weekendavisen, 24. maj 2021</a></li> <li><a href="https://anchor.fm/htpaa/episodes/ADHD-Mere-end-koncentrationsbesvr-e1ckmt5">ADHD: Mere end koncentrationsbesvær. Hjælp til pårørende, podcast med Per Hove Thomsen</a></li> <li>Kort & Godt om ADD. Af Per Hove Thomsen og Louise Meldgaard Bruun. Dansk Psykologisk Forlag, 2024</li> <li>At leve med AD(H)D som kvinde, Af Charlotte Jochumsen og Eva Poulsen. Gads Forlag, 2023</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h4>Diagnose</h4> <ul> <li>ADHD/hyperkinetisk forstyrrelse er defineret ved vanskeligheder inden for 3 kerneområder: <ul> <li>Opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder</li> <li>Hyperaktivitet</li> <li>Impulsivitet</li> </ul> </li> <li>Opmærksomhedsforstyrrelse og vanskeligheder med impulskontrol er altid tilstede</li> <li>Undertypen ADD (Attention Deficit Disorder), er opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet </li> </ul> <h4>Behandling</h4> <ul> <li>Begynd altid med psykosocial indsats, psykoedukation, til forældre og professionelt netværk, stillingtagen til pædagogisk intervention</li> <li>I sværere tilfælde er medikamentel indiceret i form af centralstimulantia (methylphenidat/dexamfetamin/lisdexamfetamin), atomoxetin eller i sjældnere tilfælde guanfacin</li> </ul> <h4>Henvisning</h4> <ul> <li>Der bør henvises til børne- og ungdomspsykiater eller voksenpsykiater ved tydelig funktionspåvirkning, generende symptomer i institution/skole og derhjemme og/eller socialt</li> <li>Altid henvisning ved behov for udredning med henblik på medikamentel behandling</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1047</TextField> <TextField Name="PageTitle">Hyperkinetiske forstyrrelser/ADHD</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Hyperkinetiske forstyrrelser/ADHD</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-11-07T14:33:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{F4966FA3-1707-4FF6-AC3D-E66F5ABFEB44}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">F90, F90.0, F90.1, F90.8,F90.9, F98.8C</TextField> <TextField Name="ICPC2">P81</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Børn, unge og voksne med ADHD har vanskeligheder ved eksekutive funktioner, det vil sige, de har problemer med at skabe overblik og struktur samt vanskeligheder med planlægning af aktiviteter.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">ADHD, opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet, impulsivitet, metylfenidat, ritalin, atomoxetin, elvanse,</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
59.279 characters