funktionel-lidelse
Portal
/
Laegehaandbogen
/
generelt
/
tilstande-og-sygdomme
/
oevrige-sygdomme
/
funktionel-lidelse
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
alkohol
elektrolytforstyrrelser
ernaering
retsmedicin
soevnforstyrrelser
tobak
udlaendingesager
oevrige-sygdomme
anaemi-ved-kronisk-sygdom
dyre- og menneskebid
feberkramper
fibromyalgi
forkoelelse
funktionel-lidelse
influenza-saesoninfluenza
interkostal-myalgi
kronisk-traethedssyndrom
kvindelig-omskaering
tryksaar
diverse-rapporter
diverse
patientinformation
illustrationer
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{09D7555B-9152-455E-8BDB-9B2D41E80379}" Name="funktionel-lidelse" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{BFCE15E1-4DDD-40EB-BCCE-73263571C744}" SortOrder="700" PublishDate="2020-01-01T00:00:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Funktionel lidelse er en sygdom kendetegnet ved, at man typisk har flere fysiske symptomer. Symptomerne har oftest et karakteristisk mønster, som påvirker personens funktionsevne og livskvalitet</li> <li>Funktionelle lidelse kan ikke kan påvises ved blodprøver, røntgenundersøgelser eller andre biomedicinske tests. Diagnosen stilles ud fra et distinkt symptommønster og sygdomsbilledet</li> <li>Som ved andre tilstande skal differentialdiagnoser udelukkes i relevant omfang. Symptomerne kan således ikke alene forklares ved en anden kendt og veldefineret somatisk eller psykiatrisk sygdom</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>I et dansk kohortestudie på ca. 10.000 mennesker i alderen 18-76 år oplyste henholdsvis 10 % af mændene og 16 % af kvinderne, at de af en læge havde fået diagnosticeret én funktionel lidelse. <ul> <li>11% af deltagerne opfyldte de diagnostiske kriterier for funktionel lidelse ved diagnostisk interview</li> </ul> </li> <li>Disse fund er bekræftet af en undersøgelse iblandt 50.000 danskere i alderen 18-65 år, hvor man fandt en forekomst på 15 %<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Rasmussen S, Jensen CT, Rosendal M, Vægter HB, Søndergaard J, Jarbøl DE, Multiple physical symptoms and individual characteristics - A cross-sectional study of the general population. J Psychosom Res 2020;131: 109941" data-value-piped="Rasmussen S, Jensen CT, Rosendal M, Vægter HB, Søndergaard J, Jarbøl DE|Multiple physical symptoms and individual characteristics - A cross-sectional study of the general population.|J Psychosom Res|2020|131|109941|32050120" data-url="reference-link" data-pubmedid="32050120" title="Rasmussen S, Jensen CT, Rosendal M, Vægter HB, Søndergaard J, Jarbøl DE, Multiple physical symptoms and individual characteristics - A cross-sectional study of the general population. J Psychosom Res 2020;131: 109941"><sup>1</sup></a></li> <li>Funktionel lidelse forekommer i alle aldersgrupper og er hyppigst blandt kvinder</li> <li>Funktionel lidelse er i de sværeste tilfælde svært invaliderende</li> <li>Nogle af de funktionelle syndromdiagnoser, der har høj hyppighed, er <a href="~/link.aspx?_id=61A2A44E813A469CA54B2ACCC559ED2B&_z=z">colon irritabile</a> (IBS) og generaliseret muskuloskeletal smerte</li> <li>Syndromdiagnoser optræder med skiftende navne over tid, men fremstår med et stort overlap af symptomer til hinanden og til diagnosen funktionel lidelse</li> </ul> <h4>Børn og unge:</h4> <ul> <li>Baseret på 29 studier fra forskellige lande er den samlede prævalens af funktionelle symptomer på 31% og 3.3.% for behandlingskrævende funktionelle lidelser ved børn og unge</li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Årsagssammenhænge og sygdomsmekanismer er ufuldstændigt kortlagt</li> <li>Der foregår omfattende forskning både internationalt og i Danmark for at identificere mulige prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer samt biologiske, psykologiske og sociale markører for funktionel lidelse inklusiv funktionelle syndromer</li> <li>Funktionel lidelse kan forstås ud fra nedenstående tretrinsmodel: <ul> <li>1) Prædisponerende faktorer: <ul> <li>medfødte faktorer, herunder arv, og erhvervede risikofaktorer under opvækst som fx tillært tænkning og adfærd i relation til sygdom og symptomer, alvorlig sygdom og traumer</li> </ul> </li> <li>2) Udløsende begivenheder <ul> <li>fx traume, sygdom eller gentagne belastninger</li> </ul> </li> <li>3) Vedligeholdende faktorer: <ul> <li>heri indgår biologiske forhold som fx uhensigtsmæssig livsstil i form af ændret søvn- og kostmønster samt under- og/eller overaktivitet</li> <li>disse kan sammen med psykologiske faktorer give anledning til reversible forandringer i nervesystemets funktion (se også om interoception nedenfor)</li> <li>psykologiske forhold som uhensigtsmæssige tanker og adfærd vedrørende symptomerne har også en central betydning </li> <li>social- og sundhedsvæsen kan bl.a. ved en ensidig biomedicinsk sygdomsforståelse og gentagne somatiske undersøgelser bidrage til vedligeholdelse af bekymringstanker og uhensigtsmæssig undgåelsesadfærd med fysisk inaktivitet til følge </li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Man har i stigende grad fokus på ændret interoception, dvs. hjernens måde at bearbejde signaler fra kroppen på. Denne interoception foregår i nervesystemet og er således biologisk, men den påvirkes af de bio-psyko-sociale faktorer nævnt ovenfor </li> <li>I forhold til en bio-psyko-social forståelse af funktionel lidelse har man konkret set på følgende: <ul> <li>Den <strong>biologiske del</strong> af forskningen undersøger bl.a. geners og immunsystemets rolle, styringen af det autonome nervesystem og cellernes energistofskifte <ul> <li>undersøgelser har vist<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Jørgensen T, Dantoft TM, Petersen MW, Gormsen L, Winter-Jensen M, Fink P, Linneberg A, Benros ME, Eplov LF, Bjerregaard AA, Schovsbo SU, Brinth LS, Is reduced heart rate variability associated with functional somatic disorders? A cross-sectional population-based study; DanFunD. BMJ Open 2024;14: e073909" data-value-piped="Jørgensen T, Dantoft TM, Petersen MW, Gormsen L, Winter-Jensen M, Fink P, Linneberg A, Benros ME, Eplov LF, Bjerregaard AA, Schovsbo SU, Brinth LS|Is reduced heart rate variability associated with functional somatic disorders? A cross-sectional population-based study; DanFunD.|BMJ Open|2024|14|e073909|38326244" data-url="reference-link" data-pubmedid="38326244" title="Jørgensen T, Dantoft TM, Petersen MW, Gormsen L, Winter-Jensen M, Fink P, Linneberg A, Benros ME, Eplov LF, Bjerregaard AA, Schovsbo SU, Brinth LS, Is reduced heart rate variability associated with functional somatic disorders? A cross-sectional population-based study; DanFunD. BMJ Open 2024;14: e073909"><sup>2</sup></a>, at der bl.a. er en ubalance i det autonome nervesystem ved funktionel lidelse</li> <li>der er dog endnu ikke påvist entydige biologiske faktorer, som kan fastslå årsager og sygdomsmekanismer</li> </ul> </li> <li>Den <strong>psykologiske del</strong> af forskningen har identificeret mulige prædisponerende faktorer såsom bestemte personlighedstræk og barndomstraumer i form af fx sygdom hos patienten selv eller forældre samt seksuelle overgreb <ul> <li>Derudover ser sygdomsbekymring og uhensigtsmæssig sygdomsopfattelse, fx katastrofetænkning om symptomer og uhensigtsmæssige mestringsstrategier, som fysisk inaktivitet med undgåelsesadfærd, ud til at spille en rolle som vedligeholdende og muligvis også prædisponerende faktorer for udvikling af funktionelle lidelser</li> </ul> </li> <li>Den <strong>socialmedicinske del</strong> af forskningen beskæftiger sig med sammenhængen mellem funktionelle lidelser og bl.a. uddannelse og beskæftigelse </li> </ul> </li> </ul> <h4>Børn og unge:</h4> <ul> <li>Ved børn og unge spiller familie-faktorer en særlig rolle. Uhensigtsmæssig sygdomsopfattelse eller adfærd hos forældrene kan medvirke til at udvikle og/eller vedligeholde en funktionel lidelse hos børn og unge. </li> <li>Uhensigtsmæssig sygdomsopfattelse: <ul> <li>Forældres fortsatte overbevisning om en biomedicinsk forklaring på barnets symptomer på trods af gentagne negative undersøgelser</li> </ul> </li> <li>Uhensigtsmæssig sygdomsadfærd: <ul> <li>Overinvolvering fra forældrene inkl. overdreven opmærksomhed på barnets fysiske symptomer eller hyppige lægebesøg. Dette øger risikoen for, at barnet ikke selv lærer at mestre symptomerne</li> <li>Hvis barnet/den unge støttes i inaktivitet og skolefravær selv ved mindre symptomer </li> </ul> </li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Se under ætiologi og patogenese</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <ul> <li>Hvis patienten har et enkelt symptom eller flere symptomer fra samme organsystem, kodes dette under det relevante organsystem</li> <li>Hvis patienten har symptomer fra flere organsystemer, anvendes relevant kode fra kapitel A. Koden for funktionel lidelse findes under A29 alment symptom/almen klage IKA. Diagnosekoden A29 er mappet til ICD-10-diagnosen medicinsk uforklarede symptomer, hvorunder funktionel lidelse er placeret</li> <li>Idet Sundhedsstyrelsen har besluttet fremover at klassificere funktionel lidelse som en somatisk tilstand, foretrækkes diagnosekoden A29 frem for den tidligere anvendte psykiatriske diagnose P75</li> <li>Der findes også en række syndromkoder i ICPC, som kan anvendes</li> <li>Nedenstående koder kan være relevante at overveje:</li> </ul> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10</h3> <ul> <li>Se Sundhedsstyrelsens <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/vejledning-til-anvendelse-af-koder-for-funktionelle-lidelser" target="_blank">kodning af funktionelle lidelser – vejledning til sundhedspersonale</a></li> <li>Det er tilladt at kode funktionel lidelse samtidigt med, at man anvender en kode for et funktionel syndrom</li> </ul> <h4>Børn og unge:</h4> <ul> <li>Ved børn og unge anvendes de samme diagnose koder- og kriterier som ved voksne</li> </ul> <h2>Diagnosen</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Da funktionel lidelse også dækker over en række syndromdiagnoser, findes der flere forskellige kriterier på området</li> <li>Generelt for funktionel lidelse gælder det, at patienten typisk vil have flere symptomer ofte fra flere organsystemer</li> <li>Patienten vil, afhængig af sværhedsgraden af lidelsen, have påvirket funktionsniveau i større eller mindre grad. Lidelsen skal have været til stede i minimum 3 måneder </li> <li>Der anvendes oftest følgende fire kriterier:</li> </ul> <ol> <li>Minimum 3 symptomer fra minimum en af følgende symptomgrupper<br> <ul> <li>Symptomer fra hjerte og lunge (arousal i sympaticus): Hjertebanken eller uro i brystet, trykken i brystet, forpustethed uden anstrengelse, anfald af vejrtrækningsbesvær, varm- eller koldsveden, mundtørhed</li> <li>Symptomer fra mave og tarm (arousal i parasympaticus): Mavesmerter, hyppige løse afføringer, diarre, oppustethed, kvalme, sure opstød, halsbrand</li> <li>Symptomer fra bevægeapparatet: Smerter i arme eller ben, muskelsmerter, ledsmerter, lammelse eller svaghedsfornemmelse, rygsmerter, smerterne flytter sig fra sted til sted, dødhedsfornemmelse eller føleforstyrrelse</li> <li>Almene symptomer: Koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, træthed, hovedpine, svimmelhed</li> </ul> </li> <li>Symptomerne skal være generende eller med påvirkning af det daglige aktivitetsniveau</li> <li>Relevante differentialdiagnoser er udelukket</li> <li>Varighed > = 3 mdr.</li> </ol> <ul> <li>For en række syndromer findes særskilte kriterier (fx colon irritabile, fibromyalgi). Der henvises til kapitler om disse tilstande</li> </ul> <h4>Børn og unge:</h4> <ul> <li>Børn og unges symptombillede skal ses i et udviklingsperspektiv, hvor de typisk har færre og mere afgrænsede symptomer sammenlignet med voksne</li> <li>De yngste børn har ofte et eller to symptomer, typisk smerteklager. Unge kan have flere symptomer i lighed med de symptomklager og symptommønstre, man ser hos voksne</li> <li>Børn opfylder hyppigere kriterierne for et enkelt organ eller enkelt symptom funktionel lidelse, men de kan være lige så funktionshæmmede af deres sygdom</li> <li>De mest almindelige symptomer ved børn og unge er træthed, hovedpine, mave-, muskel- og ledsmerter</li> </ul> <h3>Differentialdiagnose</h3> <ul> <li>Karakteristika som oftest er tilstede ved veldefineret somatisk sygdom: <ul> <li>Få og specifikke symptomer</li> <li>Karakteristiske symptomer eller symptommønstre for veldefineret sygdom</li> <li>Konstant symptomlokalisation</li> <li>Tydelig variation i intensitet med få lindrende eller forværrende faktorer</li> <li>Hovedklage kan identificeres</li> <li>Beskrivelsen er klar</li> <li>Veldefineret effekt af specifik behandling</li> </ul> </li> <li> Udover differentialdiagnoser relateret til det enkelte symptom, bør flg. differentialdiagnoser med multiple symptomer overvejes. Bemærk, listen er ikke udtømmende, og der kan være andre relevante differentialdiagnoser: <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=A6F030DC72254F5FA59D5924937494D0&_z=z">Stofskiftelidelse</a> (hypothyreose)</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=BF43C438F520402F9003F17299AD1C05&_z=z">Multipel sklerose</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=145E2DFD993C41C790312325F017B5F7&_z=z">Hyperparathyreoidisme</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=528D4680429649F488449EDD1017DC68&_z=z">Binyrebarkinsufficiens</a>/Addisons sygdom</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=4698F177B4D3453E9A18F1D171C474ED&_z=z">Akut intermitterende porfyri</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=ED004ED4146B47FA9A6FE966D4B58D63&_z=z">Parkinsons sygdom</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=82C1DE5CA6AC45E2A78131B7B2F0CB71&_z=z">Myastenia gravis </a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=56B311F186C845338F9C3E76EEE99DF6&_z=z">Borreliose</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=68262A579C404E3B83DEDB66EB738254&_z=z">Systemisk lupus erythematosus</a> og andre bindevævssygdomme</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=FE2422B1413E4781A0BF969AE6C25F85&_z=z">AIDS</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=4284803DAA8E4A2EA33F07C845A636C7&_z=z">Demens</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=DB8FC9AA66544253999E49B76F7CA33A&_z=z">Subduralt hæmatom</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=993C0E7BADBD452BA9C6D232A59BE5E4&_z=z">Lavtryks hydrocefalus</a></li> </ul> </li> <li>Overvej psykisk lidelse (som forklaring eller komorbiditet): <br> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=D4645C30301C44A9A52178A907940C23&_z=z">Depression</a> eller anden affektiv tilstand</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=016607FC6B2E4A2CB6D98688ADCEB4BF&_z=z">Angst</a> (herunder <a href="~/link.aspx?_id=3F3EEA53CCBF4DA1A99D1B5DD052FA78&_z=z">helbredsangst</a>)</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=1031461BB07440D89571293FE5E1F22E&_z=z">Tvangslidelse</a> (OCD)</li> <li>Psykose</li> <li>Misbrug</li> </ul> </li> </ul> <h4>Børn og unge:</h4> <ul> <li>En særlig differentialdiagnose hos børn og unge er Münchhausen by proxy eller medicinsk børnemishandling<a href="http://paediatri.dk/images/dokumenter/nyheder_2018/M%C3%B8dre_der_uds%C3%A6tter_der_b%C3%B8rn_for_alvorligt_omsorgssvigt_og_overgreb_-_2_udgave.pdf" data-type="other-reference" data-value="Mødre der udsætter deres børn for alvorligt omsorgssvigt og overgreb. Editor: Birgitte Brun, Joan Mogensen. 2nd ed 2018. " data-url="http://paediatri.dk/images/dokumenter/nyheder_2018/M%C3%B8dre_der_uds%C3%A6tter_der_b%C3%B8rn_for_alvorligt_omsorgssvigt_og_overgreb_-_2_udgave.pdf" title="Mødre der udsætter deres børn for alvorligt omsorgssvigt og overgreb. Editor: Birgitte Brun, Joan Mogensen. 2nd ed 2018. "><sup>3</sup></a> <ul> <li>Her beskriver eller fremprovokerer en anden, typisk en forælder, symptomer hos barnet for selv at få opmærksomhed fra andre og sundhedsprofessionelle</li> <li>Medicinsk børnemishandling sker således, når et barn modtager unødvendig og skadelig, eller potentiel skadelig medicinsk behandling under tilskyndelse af en omsorgsperson</li> <li>Der er tale om et spektrum, som spænder fra overdrivelse, dramatisering og forfalskning af symptomer til undladelse af behandling og i yderste tilfælde aktiv induktion af symptomer og sygdom hos barnet</li> <li>Det er en svær diagnose at stille, da lægens mest værdifulde redskab netop er en detaljeret medicinsk anamnese fra omsorgspersonen om barnet</li> </ul> </li> <li>Eksempler på relevante somatiske differentialdiagnoser: <ul> <li>Migræne</li> <li>Epilepsi</li> <li>Pareser på baggrund af veldefineret neurologisk lidelse</li> <li>Refluks med tilbageløb af mavesyre fra mavesækken til spiserøret</li> <li>Kronisk forstoppelse</li> <li>Cøliaki</li> <li>Vasovagale eller kardiale synkoper </li> <li>Astma</li> <li>Gigtsygdomme</li> <li>Følger efter fysiske traumer</li> <li>Refleksdystrofi</li> <li>D-vitamin mangel</li> <li>Stofskiftesygdomme</li> </ul> </li> <li>NB: funktionelle symptomer og en funktionel lidelse kan også ses som en overbygning på en veldefineret fysisk sygdom, se nedenfor</li> </ul> <h4>Psykiatrisk komorbiditet</h4> <ul> <li>Komorbide eller grundlæggende psykiske lidelser ses hos 15-30% af børn og unge med funktionelle lidelser</li> <li>Det drejer sig især om <a href="~/link.aspx?_id=8A2F4B1B435643D99E7075C3D2FF76A2&_z=z">angst</a> og <a href="~/link.aspx?_id=030AD1058D79425EBB0CC3E81EDDD8CB&_z=z">depression</a> samt belastnings- eller tilpasningsreaktioner, men også kognitive vanskeligheder og neuro-udviklingsforstyrrelser</li> <li>Overvej derfor om barnet/den unge kan have en grundlæggende lidelse, som mulig forklaring på at de udvikler en funktionel lidelse i en tidlig alder <ul> <li>Det kan f.eks. dreje sig om <a href="~/link.aspx?_id=97C907D3B9B642BAAADB11CBA3F807F0&_z=z">autisme</a>, <a href="~/link.aspx?_id=84CEA08DB8B64E11B0FE42D8243D3AA5&_z=z">ADHD</a> eller indlæringsvanskeligheder </li> </ul> </li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Hos enhver patient med vage eller diffuse symptomer eller kompliceret sygdomsanamnese bør funktionel lidelse overvejes, særligt når der ikke er kliniske eller parakliniske fund som understøtter symptombilledet</li> <li>Patienter med funktionel lidelse kan have lette eller svære symptomer fra ét eller flere organsystemer. I skemaet herunder ses forskellige sværhedsgrader af funktionel lidelse</li> </ul> <h4>Sværhedsgrad af funktionel lidelse</h4> <table> <tbody> <tr> <td><strong>Let</strong></td> <td> <strong>Moderat</strong></td> <td> <strong>Svær</strong></td> </tr> <tr> <td> <p>Symptomer ofte fra et til to organsystemer</p> </td> <td>Symptomer fra flere organsystemer</td> <td>Svære symptomer fra flere organsystemer</td> </tr> <tr> <td>Dagliglivets funktioner er kun let påvirket </td> <td>Dagliglivets funktioner er påvirket i nogen grad</td> <td> <p>Omfattende påvirkning af dagliglivets funktioner,<br> patienten er truet ift. psykisk og/eller fysisk helbred <br> og sociale liv</p> </td> </tr> <tr> <td>Ofte effekt af <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/funktionelle-lidelser/~/media/15C564788C0B445682C87695A2AFF6CD.ashx" target="_blank">behandling</a> </td> <td>Ofte effekt af <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/funktionelle-lidelser/~/media/15C564788C0B445682C87695A2AFF6CD.ashx" target="_blank">behandling</a></td> <td>Ofte effekt af <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/funktionelle-lidelser/~/media/15C564788C0B445682C87695A2AFF6CD.ashx" target="_blank">behandling</a></td> </tr> </tbody> </table> <ul> <li>Symptomer fra de forskellige organsystemer kan være forskelligartede, se eksempler herunder. <br> <ul> <li>Kardiopulmonale symptomer: <ul> <li>Hjertebanken eller uro i brystet</li> <li>Trykken eller smerter i brystet</li> <li>Forpustethed uden anstrengelse</li> <li>Anfald af vejtrækningsbesvær</li> <li>Varm- eller koldsveden</li> <li>Mundtørhed</li> </ul> </li> <li>Gastrointestinale symptomer: <br> <ul> <li>Hyppige løse afføringer</li> <li>Mavesmerter </li> <li>Oppustethed</li> <li>Spændings- eller tyngdefornemmelse i maven</li> <li>Diarré </li> <li>Sure opstød</li> <li>Kvalme</li> <li>Svie eller smerter i toppen af maven</li> </ul> </li> <li>Muskuloskeletale symptomer og smerter: <br> <ul> <li>Smerter i arme eller ben</li> <li>Muskelsmerter eller –ømhed</li> <li>Ledsmerter</li> <li>Følelse af lammelse i arme eller ben </li> <li>Rygsmerter</li> <li>Smerter, som flytter sig fra sted til sted</li> <li>Ubehagelig dødhedsfornemmelse eller føleforstyrrelser</li> </ul> </li> <li>Almene symptomer: <br> <ul> <li>Koncentrationsbesvær</li> <li>Træthed</li> <li>Hovedpine</li> <li>Hukommelsesbesvær</li> <li>Svimmelhed</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Symptomerne vil ofte optræde i det karakteristiske mønster, at der er flere symptomer til stede samtidigt, og disse svarer ikke til organafgrænsning. Det at have flere og ofte diffuse symptomer varer typisk ved, men lokalisationen kan skifte over tid</li> </ul> <h4>Børn og unge:</h4> <ul> <li>Ved børn og unge er sværhedsgraden i højere grad defineret af funktionspåvirkningen end antallet af symptomer jf. udviklingsperspektivet</li> <li>Typiske måder børn og unge påvirkes på er fravær fra skole, ophør af fritidsaktiviteter, og at de trækker sig fra venner og sociale aktiviteter</li> <li>En anden hyppig klinisk præsentation er funktionel overbygning på en veldefineret fysisk sygdom, hvor de fysiske symptomer forstærkes eller udbygges. <ul> <li>Eksempler er <ul> <li>vedvarende svære smerter hos børn med velbehandlet gigtsygdom</li> <li>funktionelle anfald hos børn med epilepsi</li> <li>hyppige anfald af vejrtrækningsbesvær hos et barn med velbehandlet astma</li> <li>vedvarende mavesmerter hos børn med velbehandlet inflammatorisk tarmsygdom</li> <li>Følgesymptomer efter hjernerystelse</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Der findes ingen veldefineret somatisk eller psykiatrisk diagnose, der kan forklare symptomerne, eller de kliniske fund stemmer ikke med patientens symptomer</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Afhængig af de symptomer patienten præsenterer, bør udredning fokuseres med henblik på at udelukke relevante differentialdiagnoser, såvel somatiske som psykiatriske</li> <li>Unødig udredning bør så vidt muligt undgås for at forebygge, at diagnosticeringen og dermed sygdomsforløbet trækkes i langdrag samt for at undgå iatrogen skade på patienten</li> <li>Ved stærk mistanke om funktionel lidelse, kan behandling af denne påbegyndes, mens resultater af nødvendig udredning afventes</li> <li>Der findes intet alment accepteret og valideret udredningsprogram for patienter med ukarakteristiske symptomer. Flg. screeningsprøver kan overvejes og bør suppleres i forhold til specifikke differentialdiagnostiske overvejelser: <ul> <li>Screening for somatisk lidelse: <br> <ul> <li>Hæmatologiske kvantiteter (hæmoglobin, trombocytter og leukocytter)</li> <li>Væsketal (natrium, kalium og kreatinin)</li> <li>Levertal (ALAT, GGT, BASP)</li> <li>Cobalamin</li> <li>HbA1C/fasteblodsukker</li> <li>Thyreoidea-prøver (TSH)</li> <li>Calcium</li> <li>Fasereaktant (CRP/SR)<br> Urinstiks og evt. screening for misbrugsstoffer</li> <li>Evt. ekg, BT, højde, vægt, lungefunktion</li> <li>Evt. andre prøver afhængigt af symptomerne (se fx anbefalinger under colon irritabile)</li> <li>Screening for psykiatrisk lidelse: <a rel="noopener noreferrer" href="https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25818346/" target="_blank">BDS checklist</a>, CMDQ, evt. suppleret med <a href="~/link.aspx?_id=1F9A89BB4CD44AF299B719EC765266B4&_z=z">MDI</a> og ASS</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h4>Børn og unge:</h4> <ul> <li>Hos yngre børn, hvor der ofte vil være tale om en monosymptomatisk præsentation, vil det sjældent give mening at udføre en bred paraklinisk screening for somatisk sygdom. I stedet målrettes evt. screeningsprøver efter symptompræsentationen </li> <li>Mulig supplerende udredning er psykologisk testning, udviklingsvurdering (fx ved Movement ABC, Bailey test) og bestemmelse af sensorisk profil</li> <li>Overvej om barnet er truet på sin udvikling og generelle trivsel, så der skal laves underretning til kommunen</li> <li>Vær opmærksom på differentialdiagnosen Münchausen by proxy/medicinsk børnemishandling (se ovenfor). Her er det særligt vigtigt som sundhedsperson at beskytte barnet mod unødvendige og potentielt farlige medicinske undersøgelser</li> <li>Endvidere særlig opmærksomhed på Barnets Lov § 133 med skærpet underretningspligt hvis personer under udøvelsen af offentlig tjeneste får kendskab til eller grund til at antage, at: <ul> <li>et barn eller ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter Barnets lov</li> <li>et barn eller ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter Barnets lov pga. barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten </li> <li>et barn eller ung under 18 år har været udsat for overgreb <br> <div> </div> </li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre undersøgelser</h3> <ul> <li>Ingen specifikke. Generelt skal man nøje overveje, hvilke undersøgelser man henviser patienten til, for ikke at skabe en forventning hos denne om henvisning til yderligere undersøgelser</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Patienter med svær funktionel lidelse eller mistanke herom kan henvises til de specialiserede centre, som er etableret i alle regioner: <br> <ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="http://funktionellelidelser.dk/" target="_blank">Funktionelle Lidelser, AUH i Region Midtjylland</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger-og-steder/regionshospitalet-silkeborg/medicinsk-diagnostisk-center/" target="_blank">Medicinsk Diagnostisk Center Silkeborg</a> (kun udredning)</li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.frederiksberghospital.dk/socialmedicinsk-enhed/center-for-komplekse-symptomer/Sider/Center-for-Komplekse-Symptomer.aspx" target="_blank">Center for Funktionelle Lidelser, Frederiksberg Hospital i Region Hovedstaden</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://sygehuslillebaelt.dk/afdelinger/vejle-sygehus/medicinsk-afdeling/afdelingsoplysninger-til-almen-praksis/center-for-funktionelle-lidelser-vejle-sygehus" target="_blank">Center for Funktionelle Lidelser, Vejle Sygehus, Region Syddanmark</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://aalborguh.rn.dk/da/Afsnit-og-ambulatorier/Socialmedicinsk-Enhed/Afsnit/Center-for-Funktionelle-Lidelser" target="_blank">Center for Funktionelle Lidelser i Region Nordjylland</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/roskildesygehus/Afdelinger/neurologisk-afdeling/ambulatorier-og-sengeafsnit/Sider/cfl.aspx" target="_blank">Center for Funktionelle Lidelser, Sjællands Universitetshospital, Region Sjælland</a></li> </ul> </li> </ul> <h4>Børn og unge:</h4> <ul> <li>De <strong>lette </strong>funktionelle lidelser udredes og behandles i primær sektor herunder i almen praksis </li> <li>De <strong>moderate </strong>funktionelle lidelser kan henvises til hovedfunktion på børneafdelinger i alle regioner</li> <li>De <strong>svære </strong>funktionelle lidelser varetages i alle regioner i specialfunktioner, som foregår i tæt samarbejde mellem de somatiske børne- og unge afdelinger og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. <ul> <li>Der vil ofte være behov for mobilisering ved fysioterapi og udarbejdelse af genoptræningsplan (GOP) med henblik på øgning af funktionsniveau og evt. indlæggelse med intern skolegang, hvor barnets faglige niveau kan afdækkes</li> <li>Denne organisering tager højde for udviklingsperspektivet og de særlige forhold ved børn og unge, hvor håndteringen af underliggende psykopatologi samt svære familiemæssige faktorer er et vigtigt fokuspunkt i udredning og behandling</li> </ul> </li> </ul> <p>Fælles for funktionelle lidelser på tværs af sværhedsgrad er vigtigheden af at inddrage samarbejdspartnere (skole, PPR, Socialforvaltningen, UU vejleder), så barnet/den unge kan få den rette hjælp også via netværket.</p> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/funktionelle-lidelser/~/media/15C564788C0B445682C87695A2AFF6CD.ashx" target="_blank">Funktionelle lidelser - anbefalinger til udredning, behandling, rehabilitering og afstigmatisering, Sundhedsstyrelsen</a> (2018)</li> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://funktionellelidelser.au.dk/fileadmin/www.funktionellelidelser.au.dk/patient_Pjecer/Na__r_kroppen_siger_fra.pdf" target="_blank">Når kroppen siger fra. Information om funktionelle lidelser, Komiteen for Sundhedsoplysning</a>, 2012</li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/Fagperson/Sygdomme-lidelser-og-behandling/Funktionelle-lidelser/Anbefalinger" target="_blank">Anbefalinger og vejledninger om funktionelle lidelser, Sundhedsstyrelsen</a>, 2023</li> <li>Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb [ICPC] </li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://vejledninger.dsam.dk/funktionellelidelser/" target="_blank">DSAM vejledning</a> (2013)</li> </ul> <h3>Børn og unge</h3> <ul> <li>Der foreligger ikke en samlet klinisk retningslinje for funktionelle lidelser ved børn og unge</li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2023/Funktionelle-lidelser/Funktionelle-lidelser-hos-boern-og-unge-Viden-og-redskaber-til-fagprofessionelle.ashx?sc_lang=da&hash=9E9DD779DAEA16E9862524E797BEA242" target="_blank">Funktionelle lidelser hos børn og unge. Viden og redskaber til fagprofessionelle</a>. Sundhedsstyrelsen 2023</li> <li>Der er fra Dansk Pædiatrisk Selskab udgivet flere relevante vejledninger i fht. specifikke symptomer: <ul> <li><a href="http://paediatri.dk/images/dokumenter/vejl_hoering/Recidiverende_mavesmerter_vers2.pdf">Recidiverende mavesmerter</a></li> <li><a href="http://paediatri.dk/images/dokumenter/vejl_hoering/hovedpine_DNPS_2015.pdf">Hovedpine</a></li> <li> <a href=" http://paediatri.dk/images/dokumenter/vejl_hoering_2021/Synkope_instruks.pdf">Synkope</a></li> </ul> </li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>For nogle patienter med funktionel lidelse kan behandling føre til helbredelse. For de fleste patienter opnås forbedret livskvalitet og funktionsevne</li> <li>Jo sværere tilstanden er, og jo længere den har stået på, desto mere omfattende behandling er der behov for</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Vigtig grundsten i behandlingen er at <ul> <li>anerkende patientens symptomer og sygdom</li> <li>stille diagnosen</li> <li>informere om, hvad en funktionel lidelse er </li> </ul> </li> <li>Det har som regel en helende effekt at skabe positive forventninger til forløbet</li> <li>De bedst dokumenterede former for behandling af funktionelle lidelser er kognitiv adfærdsterapi og gradueret aktivitetstræning</li> <li>Et vigtigt led i kognitiv adfærdsterapi er at afdække patientens sygdomsforståelse med henblik på at identificere evt. fejlopfattelser og adressere deraf afledt uhensigtsmæssig sygdomsadfærd</li> <li>Det er vigtigt, at behandlingen tilpasses den enkelte patient og afstemmes med patienten for at opnå bedst mulig behandlingsalliance. <ul> <li>Man skal tilstræbe et balanceret aktivitetsniveau med gradvis optræning frem for under- og overstimulation, som kan være en del af patientens sygdomsbetingede adfærdsmønster</li> </ul> </li> <li>Farmakologisk behandling i form af: <ul> <li>tricykliske antidepressiva (imipramin eller [DliActiveSubstance;5083;amitryptolin]) har dokumenteret effekt ved svære tilstand</li> <li>Andre lægemidler med virkning på centralnervesystemet kan også have effekt, men mangler dokumentation i relation til funktionel lidelse generelt</li> <li>Farmakologisk behandling bør ikke stå alene </li> </ul> </li> <li>For flere af de enkelte syndromdiagnoser foreligger vejledninger og anbefalinger, herunder bl.a. en evidensbaseret behandlingsvejledning for irritabel tarmsyndrom<a href="https://www.dsgh.dk/index.php/andre/ibs-colon-irritabile" data-type="other-reference" data-value="Fassov J, Fynne L, Krarup A, Engsbro A, Bak-Christensen A, Bytzer P. Dansk selskab for gastroenterologi og hepatologi. colon irritabile (IBS): Udredning og behandling" data-url="https://www.dsgh.dk/index.php/andre/ibs-colon-irritabile" title="Fassov J, Fynne L, Krarup A, Engsbro A, Bak-Christensen A, Bytzer P. Dansk selskab for gastroenterologi og hepatologi. colon irritabile (IBS): Udredning og behandling"><sup>4</sup></a> samt en national klinisk retningslinje for patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet (fibromyalgi)<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/nkr-smerter-i-bevaegeapparatet" data-type="other-reference" data-value="NKR: Udredning og behandling af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet (SST 2018)" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/nkr-smerter-i-bevaegeapparatet" title="NKR: Udredning og behandling af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet (SST 2018)"><sup>5</sup></a> </li> </ul> <h4>Børn og unge:</h4> <ul> <li>I behandlingen er inddragelse af forældrene/familien afgørende herunder afklaring af sygdomsforståelse og adfærd i familien</li> <li>Bagvedliggende belastninger skal afdækkes og adresseres – herunder grundlæggende vanskeligheder, (cyber) mobning, belastninger i familien, overgreb mv. </li> <li>Det er ofte relevant at inddrage netværket (skole, PPR, socialforvaltningen og UU vejleder hos de ældre børn og unge), særligt ved skolefravær og social tilbagetrækning</li> <li>Den bedst dokumenterede behandling til børn og unge med svær funktionel lidelse er psykologisk behandling med kognitiv adfærdsterapi</li> <li>Jo yngre barnet er, des mere vil behandlingen skulle ske via forældre og netværk ved at stille relevante og realistiske krav til barnet uden at overbelaste</li> <li>SSRI behandling kan komme på tale ved komorbid angst eller depression <ul> <li>Dette vil være en børne- og ungdomspsykiatrisk specialopgave</li> </ul> </li> </ul> <h3>Hvad kan patienten selv gøre?</h3> <ul> <li>Det er vigtigt, at patienten tidligt i forløbet selv arbejder med at mestre sine symptomer og sin livssituation fremfor at være passivt afventende i forhold til undersøgelser og behandlingsforsøg</li> <li>Det er vigtigt med fysisk aktivitet, men den skal tilpasses, så patient undgår at gå for hurtigt frem og overbelaster kroppen, da symptomerne derved kan forværres <ul> <li>Det handler om at finde den rette balance mellem at være i aktivitet uden at få forværring i symptomerne</li> <li>Den behandlingsmæssige tilgang betegnes gradueret aktivitetstræning også kaldet GAT eller Graded Exercise Therapy (GET) på engelsk</li> <li>Generelt anbefales at starte på det niveau, hvor der ikke sker symptomforværring og derefter højst stige med 10 % om ugen</li> </ul> </li> </ul> <h4>Børn og unge</h4> <ul> <li>Hos børn og unge med funktionel lidelse er der ofte en negativ påvirkning på kost, motion og søvn. Et første trin i behandling kan derfor være at normalisere disse områder: <ul> <li>Kost: Almindelig varieret kost og regelmæssige måltider</li> <li>Fysisk aktivitet: Som ved voksne</li> <li>Søvn: Regulering af døgnrytme og nok timers søvn ift. alderen</li> </ul> </li> <li>Børn og unge har behov for støtte fra forældre eller andre til at ændre på eventuelle uhensigtsmæssige vaner i forhold til kost, fysisk aktivitet og søvn. Ved øgning af fysisk aktivitet bruges der, som hos voksne, ofte en tilgang baseret på principper for gradueret aktivitetstræning (GET) </li> </ul> <h3>Medikamentel behandling</h3> <ul> <li>Undgå vanedannende medicin og brug i givet fald medicin, der virker på centralnervesystemet (fx antidepressiva) frem for perifert (fx alm. smertestillende præparater)</li> <li>Medicinsk behandling til funktionelle lidelser kan i sjældne tilfælde være et supplement til den øvrige behandling. Som eksempler herpå kan nævnes: <br> <ul> <li>Laksantia og peristaltikhæmmere til patienter med irritabel tamsyndrom, evt. antidepressiva i lav dosis </li> <li>[DliActiveSubstance;5083;Amitriptylin], [DliActiveSubstance;6045;duloxetin], g[DliActiveSubstance;5348;abapentin] eller [DliActiveSubstance;5581;pregabalin] til patienter med fibromyalgi - hos denne patientgruppe frarådes smertebehandling med opioider<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/nkr-smerter-i-bevaegeapparatet" data-type="other-reference" data-value="NKR: Udredning og behandling af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet (SST 2018)" data-value-piped="NKR: Udredning og behandling af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet (SST 2018)|https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/nkr-smerter-i-bevaegeapparatet" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/nkr-smerter-i-bevaegeapparatet" data-pubmedid="undefined" title="NKR: Udredning og behandling af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet (SST 2018)"><sup>5</sup></a> </li> </ul> </li> <li>Et dansk lodtrækningsstudie fra 2017 viser effekt, målt på selvvurderet helbred, af behandling med et bestemt tricyklisk antidepressivum (imipramin) i lav dosis sammenlignet med placebo for patienter med svære funktionelle lidelser (multiple symptomer fra flere organsystemer)<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Agger JL, Schröder A, Gormsen LK, Jensen JS, Jensen TS, Fink PK, Imipramine versus placebo for multiple functional somatic syndromes (STreSS-3): a double-blind, randomised study. Lancet Psychiatry 2017;4: 378-388" data-value-piped="Agger JL, Schröder A, Gormsen LK, Jensen JS, Jensen TS, Fink PK|Imipramine versus placebo for multiple functional somatic syndromes (STreSS-3): a double-blind, randomised study.|Lancet Psychiatry|2017|4|378-388|28408193" data-url="reference-link" data-pubmedid="28408193" title="Agger JL, Schröder A, Gormsen LK, Jensen JS, Jensen TS, Fink PK, Imipramine versus placebo for multiple functional somatic syndromes (STreSS-3): a double-blind, randomised study. Lancet Psychiatry 2017;4: 378-388"><sup>6</sup></a> </li> <li><em>Start low-go-slow</em>. Patienterne er særligt følsomme for bivirkninger, og det er vigtigt, at behandleren støtter op om forløbet</li> </ul> <h4>Børn og unge</h4> <ul> <li>Studier på voksne patienter kan ikke direkte overføres til børn og unge, da deres centralnervesystem er under udvikling, og de reagerer derfor anderledes på medikamentel behandling som psykofarmaka</li> <li>Der er et gråzoneområde mellem funktionelle symptomer og migræne samt kroniske neuropatiske smerter, hvor der er en vis evidens for brug af tricykliske antidepressiva (TCA) og gabapentin, især ved unge</li> <li>Medikamentel behandling af børn og unge med disse typer af medicin er dog en specialopgave og på nuværende tidspunkt, er der overordnet set ikke evidens for effekt af denne type medikamentel behandling til børn og unge med funktionelle lidelser</li> </ul> <h3>Anden behandling</h3> <ul> <li>Som den vigtigste behandling af funktionelle lidelser anbefales gradueret aktivitetstræning og kognitiv adfærdsterapi. Det er de behandlingsformer, der indtil nu er bedst dokumenterede</li> <li>For patienter med fibromyalgi findes der evidens af lav til moderat styrke for en begrænset effekt af kognitiv adfærdsterapi<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Bernardy K, Klose P, Busch AJ, Choy EH, Häuser W, Cognitive behavioural therapies for fibromyalgia. Cochrane Database Syst Rev 2013;: CD009796" data-value-piped="Bernardy K, Klose P, Busch AJ, Choy EH, Häuser W|Cognitive behavioural therapies for fibromyalgia.|Cochrane Database Syst Rev|2013||CD009796|24018611" data-url="reference-link" data-pubmedid="24018611" title="Bernardy K, Klose P, Busch AJ, Choy EH, Häuser W, Cognitive behavioural therapies for fibromyalgia. Cochrane Database Syst Rev 2013;: CD009796"><sup>7</sup></a>, forskellige former for fysisk træning<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Bidonde J, Busch AJ, Webber SC, Schachter CL, Danyliw A, Overend TJ, Richards RS, Rader T, Aquatic exercise training for fibromyalgia. Cochrane Database Syst Rev 2014;: CD011336" data-value-piped="Bidonde J, Busch AJ, Webber SC, Schachter CL, Danyliw A, Overend TJ, Richards RS, Rader T|Aquatic exercise training for fibromyalgia.|Cochrane Database Syst Rev|2014||CD011336|25350761" data-url="reference-link" data-pubmedid="25350761" title="Bidonde J, Busch AJ, Webber SC, Schachter CL, Danyliw A, Overend TJ, Richards RS, Rader T, Aquatic exercise training for fibromyalgia. Cochrane Database Syst Rev 2014;: CD011336"><sup>8</sup></a>,<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Busch AJ, Webber SC, Richards RS, Bidonde J, Schachter CL, Schafer LA, Danyliw A, Sawant A, Dal Bello-Haas V, Rader T, Overend TJ, Resistance exercise training for fibromyalgia. Cochrane Database Syst Rev 2013;: CD010884" data-value-piped="Busch AJ, Webber SC, Richards RS, Bidonde J, Schachter CL, Schafer LA, Danyliw A, Sawant A, Dal Bello-Haas V, Rader T, Overend TJ|Resistance exercise training for fibromyalgia.|Cochrane Database Syst Rev|2013||CD010884|24362925" data-url="reference-link" data-pubmedid="24362925" title="Busch AJ, Webber SC, Richards RS, Bidonde J, Schachter CL, Schafer LA, Danyliw A, Sawant A, Dal Bello-Haas V, Rader T, Overend TJ, Resistance exercise training for fibromyalgia. Cochrane Database Syst Rev 2013;: CD010884"><sup>9</sup></a> samt akupunktur<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Deare JC, Zheng Z, Xue CC, Liu JP, Shang J, Scott SW, Littlejohn G, Acupuncture for treating fibromyalgia. Cochrane Database Syst Rev 2013;: CD007070" data-value-piped="Deare JC, Zheng Z, Xue CC, Liu JP, Shang J, Scott SW, Littlejohn G|Acupuncture for treating fibromyalgia.|Cochrane Database Syst Rev|2013||CD007070|23728665" data-url="reference-link" data-pubmedid="23728665" title="Deare JC, Zheng Z, Xue CC, Liu JP, Shang J, Scott SW, Littlejohn G, Acupuncture for treating fibromyalgia. Cochrane Database Syst Rev 2013;: CD007070"><sup>10</sup></a></li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Unødig udredning bør så vidt muligt undgås med det formål ikke at trække diagnosticeringen og dermed sygdomsforløbet i langdrag samt for at undgå iatrogen skade på patienten</li> <li>Det er vigtigt, at patienten tidligt i forløbet selv arbejder med at mestre sine symptomer fremfor at være passivt afventende i forhold til undersøgelser og behandlingsforsøg</li> </ul> <h4>Redskaber fra Sundhedsstyrelsen </h4> <ul> <li>Sundhedsstyrelsen har udgivet både information til patienter og redskaber til i det primære sundhedsvæsen</li> <li>I udgivelsen <a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2021/Funktionelle-lidelser/Funktionelle-Lidelser-viden-og-redskaber.ashx?la=da&hash=88AFC592690EFB0801ABB81C198FCC0A129951CA">Funktionelle Lidelser - Viden og Redskaber til Almen Praksis</a> er samlet en række konkrete redskaber, som skal gøre det lettere for den praktiserende læge at hjælpe voksne og børn med funktionelle lidelse</li> <li>Der er ligeledes lavet <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2023/Funktionelle-lidelser/Funktionelle-lidelser-hos-boern-og-unge-Viden-og-redskaber-til-fagprofessionelle.ashx?sc_lang=da&hash=9E9DD779DAEA16E9862524E797BEA242" target="_blank">en udgivelse med fokus på børn og unge</a></li> </ul> <h2>Forløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Forløb</h3> <ul> <li>Afhænger af sværhedsgraden. Forløbet vil være længerevarende ved svære tilfælde af tilstanden</li> <li>Som nævnt under ætiologi og patogenese, er der en række faktorer, der kan bidrage til at vedligeholde sygdommen og derved forlænge forløbet</li> <li>I almen praksis fandt man i en spørgeskemaundersøgelse af 1000 voksne patienter, at ca. 50 % fortsat havde multiple symptomer som tegn på funktionel lidelse efter 2 års opfølgning<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Budtz-Lilly A, Vestergaard M, Fink P, Carlsen AH, Rosendal M, The prognosis of bodily distress syndrome: a cohort study in primary care. Gen Hosp Psychiatry 2015;37: 560-6" data-value-piped="Budtz-Lilly A, Vestergaard M, Fink P, Carlsen AH, Rosendal M|The prognosis of bodily distress syndrome: a cohort study in primary care.|Gen Hosp Psychiatry|2015|37|560-6|26371705" data-url="reference-link" data-pubmedid="26371705" title="Budtz-Lilly A, Vestergaard M, Fink P, Carlsen AH, Rosendal M, The prognosis of bodily distress syndrome: a cohort study in primary care. Gen Hosp Psychiatry 2015;37: 560-6"><sup>11</sup></a> </li> </ul> <h4>Børn og unge:</h4> <ul> <li>De hyppige funktionelle symptomer og lette funktionelle lidelser, som fx ses som led i belastnings- eller tilpasningsreaktioner, har en gennemgående god prognose </li> <li>Et dansk studie viser, at kun 1/3 af børn med funktionelle symptomer er i kontakt med almen praksis for deres symptomer og 50% er symptomfri indenfor 6 måneder<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Rask CU, Olsen EM, Elberling H, Christensen MF, Ornbøl E, Fink P, Thomsen PH, Skovgaard AM, Functional somatic symptoms and associated impairment in 5-7-year-old children: the Copenhagen Child Cohort 2000. Eur J Epidemiol 2009;24: 625-34" data-value-piped="Rask CU, Olsen EM, Elberling H, Christensen MF, Ornbøl E, Fink P, Thomsen PH, Skovgaard AM|Functional somatic symptoms and associated impairment in 5-7-year-old children: the Copenhagen Child Cohort 2000.|Eur J Epidemiol|2009|24|625-34|19633995" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Rask CU, Olsen EM, Elberling H, Christensen MF, Ornbøl E, Fink P, Thomsen PH, Skovgaard AM, Functional somatic symptoms and associated impairment in 5-7-year-old children: the Copenhagen Child Cohort 2000. Eur J Epidemiol 2009;24: 625-34"><sup>12</sup></a></li> <li>En del børn forsætter imidlertid med funktionelle symptomer ved belastninger</li> <li>Uden relevant eller tilstrækkelig behandling vil de sværere funktionelle lidelser også hos børn og unge være tilbøjelige til at recidivere eller få et mere kronisk forløb (se prognose nedenfor)</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Et kohortestudie med ca. 90.000 deltagere har vist, at patienter med en række funktionelle lidelser har mindst ligeså nedsat livskvalitet som patienter med andre kroniske sygdomme, og derudover en signifikant øget forekomst af depression og angst<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B09D7555B-9152-455E-8BDB-9B2D41E80379%7D&ed=FIELD4263098061&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H4263098473&us=sitecore%5Canda&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Rasmussen S, Jensen CT, Rosendal M, Vægter HB, Søndergaard J, Jarbøl DE, Multiple physical symptoms and individual characteristics - A cross-sectional study of the general population. J Psychosom Res 2020;131: 109941" data-value-piped="Rasmussen S, Jensen CT, Rosendal M, Vægter HB, Søndergaard J, Jarbøl DE|Multiple physical symptoms and individual characteristics - A cross-sectional study of the general population.|J Psychosom Res|2020|131|109941|32050120" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Rasmussen S, Jensen CT, Rosendal M, Vægter HB, Søndergaard J, Jarbøl DE, Multiple physical symptoms and individual characteristics - A cross-sectional study of the general population. J Psychosom Res 2020;131: 109941"><sup>1</sup></a>,<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Joustra ML, Janssens KA, Bültmann U, Rosmalen JG, Functional limitations in functional somatic syndromes and well-defined medical diseases. Results from the general population cohort LifeLines. J Psychosom Res 2015;79: 94-9" data-value-piped="Joustra ML, Janssens KA, Bültmann U, Rosmalen JG|Functional limitations in functional somatic syndromes and well-defined medical diseases. Results from the general population cohort LifeLines.|J Psychosom Res|2015|79|94-9|26026696" data-url="reference-link" data-pubmedid="26026696" title="Joustra ML, Janssens KA, Bültmann U, Rosmalen JG, Functional limitations in functional somatic syndromes and well-defined medical diseases. Results from the general population cohort LifeLines. J Psychosom Res 2015;79: 94-9"><sup>13</sup></a></li> <li>Funktionel lidelse er årsag til uarbejdsdygtighed hos 14 % af samtlige sygemeldinger udover 8 uger </li> <li>Patienter i almen praksis med funktionel lidelse har en 5-9 gange forøget risiko for at få tilkendt førtidspension over en 10-årig periode sammenlignet med patienter med fysisk sygdom<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Rask MT, Ørnbøl E, Rosendal M, Fink P, Long-Term Outcome of Bodily Distress Syndrome in Primary Care: A Follow-Up Study on Health Care Costs, Work Disability, and Self-Rated Health. Psychosom Med 2017;79: 345-357" data-value-piped="Rask MT, Ørnbøl E, Rosendal M, Fink P|Long-Term Outcome of Bodily Distress Syndrome in Primary Care: A Follow-Up Study on Health Care Costs, Work Disability, and Self-Rated Health.|Psychosom Med|2017|79|345-357|27768649" data-url="reference-link" data-pubmedid="27768649" title="Rask MT, Ørnbøl E, Rosendal M, Fink P, Long-Term Outcome of Bodily Distress Syndrome in Primary Care: A Follow-Up Study on Health Care Costs, Work Disability, and Self-Rated Health. Psychosom Med 2017;79: 345-357"><sup>14</sup></a></li> <li>Mennesker med irritabel tyktarm og fibromyalgi har ikke øget dødelighed, men for de sidstnævnte er der en overhyppighed af selvmord<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Canavan C, West J, Card T, The epidemiology of irritable bowel syndrome. Clin Epidemiol 2014;6: 71-80" data-value-piped="Canavan C, West J, Card T|The epidemiology of irritable bowel syndrome.|Clin Epidemiol|2014|6|71-80|24523597" data-url="reference-link" data-pubmedid="24523597" title="Canavan C, West J, Card T, The epidemiology of irritable bowel syndrome. Clin Epidemiol 2014;6: 71-80"><sup>15</sup></a>,<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Wolfe F, Hassett AL, Walitt B, Michaud K, Mortality in fibromyalgia: a study of 8,186 patients over thirty-five years. Arthritis Care Res (Hoboken) 2011;63: 94-101" data-value-piped="Wolfe F, Hassett AL, Walitt B, Michaud K|Mortality in fibromyalgia: a study of 8,186 patients over thirty-five years.|Arthritis Care Res (Hoboken)|2011|63|94-101|20662040" data-url="reference-link" data-pubmedid="20662040" title="Wolfe F, Hassett AL, Walitt B, Michaud K, Mortality in fibromyalgia: a study of 8,186 patients over thirty-five years. Arthritis Care Res (Hoboken) 2011;63: 94-101"><sup>16</sup></a>, <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Roberts E, Wessely S, Chalder T, Chang CK, Hotopf M, Mortality of people with chronic fatigue syndrome: a retrospective cohort study in England and Wales from the South London and Maudsley NHS Foundation Trust Biomedical Research Centre (SLaM BRC) Clinical Record Interactive Search (CRIS) Register. Lancet 2016;387: 1638-43" data-value-piped="Roberts E, Wessely S, Chalder T, Chang CK, Hotopf M|Mortality of people with chronic fatigue syndrome: a retrospective cohort study in England and Wales from the South London and Maudsley NHS Foundation Trust Biomedical Research Centre (SLaM BRC) Clinical Record Interactive Search (CRIS) Register.|Lancet|2016|387|1638-43|26873808" data-url="reference-link" data-pubmedid="26873808" title="Roberts E, Wessely S, Chalder T, Chang CK, Hotopf M, Mortality of people with chronic fatigue syndrome: a retrospective cohort study in England and Wales from the South London and Maudsley NHS Foundation Trust Biomedical Research Centre (SLaM BRC) Clinical Record Interactive Search (CRIS) Register. Lancet 2016;387: 1638-43"><sup>17</sup></a> </li> </ul> <h4>Børn og unge:</h4> <ul> <li>Hos børn og unge er funktionelle lidelser associeret med: <ul> <li>Højt forbrug af sundhedsydelser</li> <li>Højt skolefravær</li> <li>Samtidige psykiske problemer, især angst og depression</li> <li>Nedsat livskvalitet</li> </ul> </li> <li>Endvidere ses hyppigt komplikationer for hele familien med øget stress og bekymring</li> <li>Forældrene har ofte øget fravær fra arbejde </li> <li>Ved svært syge børn og unge kan der være behov for, at en forælder i en periode søger orlov til pasning af barnet med <a href="~/link.aspx?_id=B88D0F6AB16E46A383A586A33CD0197E&_z=z">tabt arbejdsfortjeneste </a></li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Afhænger af sværhedsgraden. Jo sværere tilstand desto dårligere prognose</li> <li>For alle symptomer (uanset genese) gælder, at mange symptomer, symptomer fra af flere organsystemer, lang varighed, høj symptomintensitet og komorbiditet er dårlige prognostiske tegn<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Creed FH, Davies I, Jackson J, Littlewood A, Chew-Graham C, Tomenson B, Macfarlane G, Barsky A, Katon W, McBeth J, The epidemiology of multiple somatic symptoms. J Psychosom Res 2012;72: 311-7" data-value-piped="Creed FH, Davies I, Jackson J, Littlewood A, Chew-Graham C, Tomenson B, Macfarlane G, Barsky A, Katon W, McBeth J|The epidemiology of multiple somatic symptoms.|J Psychosom Res|2012|72|311-7|22405227" data-url="reference-link" data-pubmedid="22405227" title="Creed FH, Davies I, Jackson J, Littlewood A, Chew-Graham C, Tomenson B, Macfarlane G, Barsky A, Katon W, McBeth J, The epidemiology of multiple somatic symptoms. J Psychosom Res 2012;72: 311-7"><sup>18</sup></a>,<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="olde Hartman TC, Borghuis MS, Lucassen PL, van de Laar FA, Speckens AE, van Weel C, Medically unexplained symptoms, somatisation disorder and hypochondriasis: course and prognosis. A systematic review. J Psychosom Res 2009;66: 363-77" data-value-piped="olde Hartman TC, Borghuis MS, Lucassen PL, van de Laar FA, Speckens AE, van Weel C|Medically unexplained symptoms, somatisation disorder and hypochondriasis: course and prognosis. A systematic review.|J Psychosom Res|2009|66|363-77|19379952" data-url="reference-link" data-pubmedid="19379952" title="olde Hartman TC, Borghuis MS, Lucassen PL, van de Laar FA, Speckens AE, van Weel C, Medically unexplained symptoms, somatisation disorder and hypochondriasis: course and prognosis. A systematic review. J Psychosom Res 2009;66: 363-77"><sup>19</sup></a></li> <li>Ca. 50 % af patienter i praksis med 4 eller flere symptomer og påvirket funktionsevne vil fortsat have multiple symptomer med påvirket funktionsevne efter 2 år<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Budtz-Lilly A, Vestergaard M, Fink P, Carlsen AH, Rosendal M, The prognosis of bodily distress syndrome: a cohort study in primary care. Gen Hosp Psychiatry 2015;37: 560-6" data-value-piped="Budtz-Lilly A, Vestergaard M, Fink P, Carlsen AH, Rosendal M|The prognosis of bodily distress syndrome: a cohort study in primary care.|Gen Hosp Psychiatry|2015|37|560-6|26371705" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Budtz-Lilly A, Vestergaard M, Fink P, Carlsen AH, Rosendal M, The prognosis of bodily distress syndrome: a cohort study in primary care. Gen Hosp Psychiatry 2015;37: 560-6"><sup>11</sup></a> </li> </ul> <h4>Børn og unge:</h4> <ul> <li>Gode prognostiske faktorer er <ul> <li>pludselig debut af symptomer</li> <li>en let identificerbar belastning</li> <li>god præmorbid tilpasningsevne </li> <li>ingen komorbiditet af hverken fysiske eller psykiske sygdomme</li> </ul> </li> <li>I en oversigtsartikel angives at 18-61% af børn og unge med funktionelle mavelidelser fortsat har symptomer i voksenalderen<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Chitkara DK, Rawat DJ, Talley NJ, The epidemiology of childhood recurrent abdominal pain in Western countries: a systematic review. Am J Gastroenterol 2005;100: 1868-75" data-value-piped="Chitkara DK, Rawat DJ, Talley NJ|The epidemiology of childhood recurrent abdominal pain in Western countries: a systematic review.|Am J Gastroenterol|2005|100|1868-75|16086724" data-url="reference-link" data-pubmedid="16086724" title="Chitkara DK, Rawat DJ, Talley NJ, The epidemiology of childhood recurrent abdominal pain in Western countries: a systematic review. Am J Gastroenterol 2005;100: 1868-75"><sup>20</sup></a> </li> <li>I et opfølgningsstudie af børn og unge med funktionelle mavelidelser fandt man, at 41 % fortsat havde en funktionel mavelidelse ved 5-15 års opfølgning. Dårlig prognose var koblet til også at have andre fysiske symptomer end fra mave-tarm samt at have depressive symptomer<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Horst S, Shelby G, Anderson J, Acra S, Polk DB, Saville BR, Garber J, Walker LS, Predicting persistence of functional abdominal pain from childhood into young adulthood. Clin Gastroenterol Hepatol 2014;12: 2026-32" data-value-piped="Horst S, Shelby G, Anderson J, Acra S, Polk DB, Saville BR, Garber J, Walker LS|Predicting persistence of functional abdominal pain from childhood into young adulthood.|Clin Gastroenterol Hepatol|2014|12|2026-32|24732284" data-url="reference-link" data-pubmedid="24732284" title="Horst S, Shelby G, Anderson J, Acra S, Polk DB, Saville BR, Garber J, Walker LS, Predicting persistence of functional abdominal pain from childhood into young adulthood. Clin Gastroenterol Hepatol 2014;12: 2026-32"><sup>21</sup></a></li> <li>I et andet studie fandt man, at ca. 50% af unge med fibromyalgi også opfyldte diagnosen i voksenalderen<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Kashikar-Zuck S, Cunningham N, Sil S, Bromberg MH, Lynch-Jordan AM, Strotman D, Peugh J, Noll J, Ting TV, Powers SW, Lovell DJ, Arnold LM, Long-term outcomes of adolescents with juvenile-onset fibromyalgia in early adulthood. Pediatrics 2014;133: e592-600" data-value-piped="Kashikar-Zuck S, Cunningham N, Sil S, Bromberg MH, Lynch-Jordan AM, Strotman D, Peugh J, Noll J, Ting TV, Powers SW, Lovell DJ, Arnold LM|Long-term outcomes of adolescents with juvenile-onset fibromyalgia in early adulthood.|Pediatrics|2014|133|e592-600|24567017" data-url="reference-link" data-pubmedid="24567017" title="Kashikar-Zuck S, Cunningham N, Sil S, Bromberg MH, Lynch-Jordan AM, Strotman D, Peugh J, Noll J, Ting TV, Powers SW, Lovell DJ, Arnold LM, Long-term outcomes of adolescents with juvenile-onset fibromyalgia in early adulthood. Pediatrics 2014;133: e592-600"><sup>22</sup></a>. Samtidig havde de et lavere uddannelsesniveau end jævnaldrende</li> <li>Der er i et studie af børn med funktionelle mavesmerter fundet en 5 gange øget livstidsrisiko for en angst-lidelse sammenlignet med normal populationen<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Shelby GD, Shirkey KC, Sherman AL, Beck JE, Haman K, Shears AR, Horst SN, Smith CA, Garber J, Walker LS, Functional abdominal pain in childhood and long-term vulnerability to anxiety disorders. Pediatrics 2013;132: 475-82" data-value-piped="Shelby GD, Shirkey KC, Sherman AL, Beck JE, Haman K, Shears AR, Horst SN, Smith CA, Garber J, Walker LS|Functional abdominal pain in childhood and long-term vulnerability to anxiety disorders.|Pediatrics|2013|132|475-82|23940244" data-url="reference-link" data-pubmedid="23940244" title="Shelby GD, Shirkey KC, Sherman AL, Beck JE, Haman K, Shears AR, Horst SN, Smith CA, Garber J, Walker LS, Functional abdominal pain in childhood and long-term vulnerability to anxiety disorders. Pediatrics 2013;132: 475-82"><sup>23</sup></a></li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <ul> <li>For at undgå udvikling af kronisk sygdom og understøtte et godt behandlingsforløb er det vigtigt, at der tidligt laves en behandlingsplan med patienten med fokus på patientens mestringsstrategier</li> <li>Ved moderate til svære tilstande anbefales, at patienten ses regelmæssigt hos praktiserende læge, og at han/hun fungerer som tovholder</li> <li>Det kan være fordelagtigt at involvere pårørende tidligt i forløbet, således at de også hjælpes til at forstå patientens sygdom og kan støtte patienten i forløbet</li> <li>Det kan være en fordel tidligt i forløbet at gøre status over patientens sygdomsforløb, herunder tidligere udredninger og behandlinger for symptomer og andre sygdomme</li> <li>Man bør vurdere, om der er behov for kontakt til kommunalt regi med henblik på visitation til kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud</li> </ul> <h4>Børn og unge:</h4> <ul> <li>For børn og unge gælder de samme principper fraset, at forældre og ofte det øvrige tætte netværk vil være involveret fra start typisk med følgende tiltag: <ul> <li>information til hjemskole herunder afholdelse af et netværksmøde</li> <li>underretning iht. Barnets Lov § 133 grundet bekymrende skolefravær</li> <li>udarbejdelse af en genoptræningsplan (GOP) til kommunalt regi </li> </ul> </li> </ul> <h3>Hvad bør man kontrollere?</h3> <ul> <li>Hvis der opstår nye symptomer, bør man naturligvis udrede patienten hensigtsmæssigt og for det, der skønnes nødvendigt. Patienten kan blive syg af anden sygdom samtidig med, at han/hun har en funktionel lidelse</li> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad du bør informere patienten om</h3> <ul> <li>Patienten bør tidligt i forløbet (når man som læge får mistanken om funktionel lidelse) informeres om, at det kan dreje sig om en funktionel lidelse</li> <li>Patienten bør informeres om, at man (endnu) ikke kender de grundlæggende årsager til den funktionelle lidelse, men at man bedst forstår denne ud fra en bio-psyko-social multifaktoriel sygdomsmodel, som inddrager både prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer</li> </ul> <h4>Børn og unge:</h4> <ul> <li>Hos børn og unge er det både forældre og barn som informeres om ovenstående</li> </ul> <h3>Hvad findes af skriftlig information</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=89D06422980846608DA636B0EF3B7805&_z=z">Funktionel lidelse</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2023/Haandbog-om-funktionelle-lidelser" target="_blank">Håndbog om funktionelle lidelser</a> (til patienter og pårørende), Sundhedsstyrelsen</li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2023/Funktionelle-lidelser/Pjece-funktionelle-lidelser.ashx" target="_blank">Til dig, der har fået konstateret en funktionel lidelse eller gerne vil vide mere</a> (pjece fra Sundhedsstyrelsen)</li> </ul> <p>Til børn og unge:</p> <ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://pnes.au.dk/til-boern-og-unge" target="_blank">Funktionelle anfald</a> - information om funktionelle anfald målrettet børn og unge</li> <li><a href="https://kfsbutik.dk/da/born/172-malte-og-maltes-mave.html ">Bøgerne Malte og Maltes mave samt Anes Anfald </a>- kan bestilles ved Komitéen for Sundhedsoplysning</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">40483</TextField> <TextField Name="PageTitle">Funktionel lidelse</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Funktionel lidelse</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-04-22T13:21:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{D61FC696-3D2D-4296-95F7-86BD87453467}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{F69A4C6A-92B0-4BE5-916B-E8378BD37D7E}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{C60C885E-DED7-4FC9-A9E2-97ADAB023CC6}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{BA1ACD77-3DDB-4A01-9049-69AA28E6AF05}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICPC2">A01,A04,A29, D93,L18,L83,N79,P75</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Funktionel lidelse anvendes som en samlebetegnelse for en række lidelser kendetegnet ved, at man typisk har flere fysiske symptomer</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Funktionel lidelse</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
72.951 characters