foedevareoverfoelsomhed
Portal
/
Laegehaandbogen
/
mave-tarm
/
tilstande-og-sygdomme
/
tyndtarm
/
foedevareoverfoelsomhed
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
mundhule
odontologi
spiseroer
mavesaek
tyndtarm
bakterieovervaekst-i-tyndtarm
laktoseintolerans
meckels-divertikel
postoperative-peritoneale-adhaerencer
fruktosemalabsorption
coeliaki
crohns-sygdom
foedevareoverfoelsomhed
tarmobstruktion-akut
tyktarm
tarminfektioner
proktologi
lever
galdeveje
bugspytkirtel
bughule
oevrige-sygdomme
behandlinger
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{8CA1335B-CC87-40CE-BBC8-13D97A9B92B1}" Name="foedevareoverfoelsomhed" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{D9D11F1A-7464-42BB-93BF-3B32C3DF1D58}" SortOrder="800" PublishDate="2010-04-09T12:33:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2> </h2> <h2>Diagnose</h2> <p>Formålet med udredning er bekræftelse af diagnosen, risikovurdering, indikation for [DliActiveSubstance;5039;adrenalin autoinjector], samt at kunne give målrettede råd og vejledning.</p> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <p>Diagnostikken baserer sig typisk på sygehistorien, allergiudredning, eliminationsdiæt og eventuelt fødevareprovokation<a title="Chinthrajah RS, Tupa D, Prince BT, Block WM, Rosa JS, Singh AM, Nadeau K, Diagnosis of food allergy. Pediatr Clin North Am 2015;62: 1393-408" href="%20" data-type="journal-reference" data-url="reference-link" data-value="Chinthrajah RS, Tupa D, Prince BT, Block WM, Rosa JS, Singh AM, Nadeau K, Diagnosis of food allergy. Pediatr Clin North Am 2015;62: 1393-408" data-value-piped="Chinthrajah RS, Tupa D, Prince BT, Block WM, Rosa JS, Singh AM, Nadeau K|Diagnosis of food allergy|Pediatr Clin North Am|2015|62|1393-408">1</a></p> <ul> <li>Anamnestisk mistanke. Anamnesen er afgørende ved udredning for fødevareallergi og essentiel for planlægning af et udredningsprogram</li> <li>Gastrointestinale klager alene eller hudsymptomer uden urticaria henvises til udredning på relevant afdeling, hvis alvorligheden taler for det</li> <li>Priktest og blodprøver (IgE-antistoffer) tjener kun det formål, at de afgrænser hvilke patienter, som bør udredes<a title="Chinthrajah RS, Tupa D, Prince BT, Block WM, Rosa JS, Singh AM, Nadeau K, Diagnosis of food allergy. Pediatr Clin North Am 2015;62: 1393-408" href="%20" data-type="journal-reference" data-url="reference-link" data-value="Chinthrajah RS, Tupa D, Prince BT, Block WM, Rosa JS, Singh AM, Nadeau K, Diagnosis of food allergy. Pediatr Clin North Am 2015;62: 1393-408" data-value-piped="Chinthrajah RS, Tupa D, Prince BT, Block WM, Rosa JS, Singh AM, Nadeau K|Diagnosis of food allergy|Pediatr Clin North Am|2015|62|1393-408">1</a>. Priktest, evt målrettet IgE-diagnostik kan overvejes ved usikker sværhedsgrad, mens der bør afstås fra udvidet diagnostik med omfattende IgE-paneler, der ofte medfører større forvirring hos patienten og dermed kan give fare for unødig og restriktiv diæt</li> <li>Den endelige diagnose bør baseres på dobbelt-blindede placebo-kontrollerede provokationer, hvor den mistænkte fødevare gemmes i en hypoallergen matrix eller tørstoffet fyldes i en kapsel</li> <li>Det er få afdelinger eller ambulatorier, som har et sådant tilbud, og udredning for betydende (alvorlig) fødevareallergi vil som regel foregå på en højt specialiseret afdeling</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <h4>Generelt </h4> <ul> <li>Ofte familiær anamnese med allergi</li> <li>Specifikke symptomer ved indtag samt interval fra indtagelse til debut af symptomer </li> <li>Ved IgE-medieret fødevareallergi vil symptomer opstå i løbet af kort tid (minutter) op til 2 timer efter eksponering</li> <li>Identificer den mistænkte allergenkilde samt den udløsende dosis</li> <li>Andre mulige forværrende faktorer (så som anstrengelse, alkohol, brug af ASA/NSAID, infektioner) samt co-morbiditet er vigtige for såvel udredningen som risikovurdering og rådgivning</li> </ul> <h4> Børn</h4> <ul> <li>Hyppige symptomer: Diarré, opkast, kolik, kvalme, vægttab og dårlig trivsel</li> <li>Ved fødevareallergi rapporteres der i mere end 90 % af tilfældene om samtidige symptomer fra flere organsystemer - dvs. at monosymptomer taler mod fødevareallergi</li> <li>Bed patient og pårørende om at udfylde en <a href="~/link.aspx?_id=8E5687F51C6B4288AA322A9EE05C2F5D&_z=z">tjekliste</a> og om at føre <a href="~/link.aspx?_id=B0CDBF76B1F74C2C88ED43F3465F93FA&_z=z">diæt- og symptomliste</a> i 14 dage</li> </ul> <h4>Voksne</h4> <ul> <li>Symptomer: diarré, kolik, oppustethed, øget træthed og psykiske reaktioner</li> <li>Bed patient om at udfylde <a href="~/link.aspx?_id=0C5BBA59AD8147058706D2D3C78A04E5&_z=z">tjekliste</a> og om at føre <a href="~/link.aspx?_id=B0CDBF76B1F74C2C88ED43F3465F93FA&_z=z">diæt- og symptomliste</a> i 14 dage</li> </ul> <h4>Oralt allergisyndrom (OAS)</h4> <ul> <li>Hos mere end 50 % af pollenallergiske patienter kan der opstå reaktion på pollenkrydsreagerende plantefødevarer som nødder, frugter og/eller grøntsager</li> <li>Symptomerne er kløe, hævelse og irritation i mundhule og svælg</li> <li>Fænomenet ses oftest hos birkepollenallergikere (70%) og evt. tåles en vis mængde, evt. kun i varmebehandlet eller forarbejdet form</li> <li>Sensibiliseringen sker via inhalation af pollenallergener, som grundet lighed med major allergener fra plantefødevarer så giver anledning til allergisk krydsreaktivitet</li> <li>Krydsreaktion mod fødevarer som banan, kiwi, avocado ses også hos patienter med latexallergi</li> </ul> <h4>Symptomer</h4> <ul> <li>Ved IgE-medieret overfølsomhed <strong>(fødevareallergi</strong>) debuterer symptomer inden for minutter til få timer</li> <li>Sene reaktioner kan ses ved specielle former for fødevareallergi (eks. sensibilisering for alfa-Gal og allergi over for kød fra pattedyr)</li> <li>Typisk er der symptomer fra flere organsystemer. Klassiske allergiske symptomer beskrevet i forbindelse med fødevareallergi omfatter rhinoconjunctivit, astma, flushing, urticaria, hypotension, og ultimativt anafylaktisk shock</li> <li>Kløe, ubehag, fornemmelse af hævelse i mund og svælg (oral allergy syndrome OAS) forekommer hyppigt ved alle former for fødevareallergi</li> <li>Urticaria er det hyppigste symptom rapporteret i de fleste studier vedrørende fødevareallergi</li> <li>Generelt betragtes sygdomsbilleder med luftvejsgener eller kredsløbspåvirkning som mest alvorlige</li> <li>Symptombilledet kan variere fra gang til gang og afhænger både af dosis, samtidig indtag af andre fødevarer (fedtrige måltider vil forsinke optagelse og ventrikeltømning), samt tilstedeværelse af co-faktorer (se nedenfor)</li> <li>Sværhedsgraden af symptomer kan ikke sikkert forudsiges ud fra niveau af specifik IgE eller størrelse på priktest, men på gruppeniveau er der en vis sammenhæng</li> <li>Som regel er symptomerne ved ikke allergisk (non-IgE medieret) fødevareoverfølsomhed (<strong>fødevareintolerance)</strong> mildere og kommer senere end ved fødevareallergi</li> <li>Oftest er det kun gastrointestinale symptomer såsom mavesmerter, meteorisme, kvalme, opkastning og/eller diarré</li> </ul> <h3>Co-faktorer:</h3> <ul> <li>Allergiske reaktioner kan forstærkes af samtidig tilstedeværelse af en eller flere co-faktorer, såsom forudgående fysisk aktivitet, indtag af medicin, især NSAID, eller alkohol</li> <li>Anden sygdom (fx infektion) og svækkelse af immunforsvaret kan også bidrage til mere alvorlige symptomer</li> <li>Den sjældne sygdom mastocytose er associeret med et anafylaksilignende symptombillede og bør overvejes ved svære allergiske symptomer uden sikker udløsende årsag, samt ved meget alvorlige reaktioner på små doser af en fødevare hos voksne. Hos børn er systemisk mastocytose ekstremt sjældent, og der ses samtidige kroniske hudsymptomer i form af urticaria pigmentosa</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Sjældne fund af betydning, men se efter tegn til mistrivsel, vægttab, vækststop hos børn</li> </ul> <h4>Klinisk spektrum af IgE-medieret fødevareallergi</h4> <ul> <li>Anafylaksi <ul> <li>Symptomer opstår fra en række organer og kan omfatte hævelse i halsen, hvæsende respiration, rhinoré, urtikaria, hypotension og abdominale kramper</li> <li>Risikofaktorer for alvorlig anafylaksi er unge/unge voksne; underliggende astma; allergi mod <span style="line-height: 107%;">peanut, nødder, skaldyr eller fisk</span>; og forsinket [DliActiveSubstance;5039;injektion af adrenalin]</li> </ul> </li> <li>Madafhængig anstrengelsesudløst anafylaksi (<span style="line-height: 107%;">food-dependent exercise-induced anaphylaxis)</span> <ul> <li>Er en sjælden tilstand, hvor patienten udvikler anafylaksi, hvis de spiser mad, som de er allergiske mod, og samtidigt træner/anstrenger sig fysisk</li> <li>Hver for sig giver de to faktorer ingen symptomer</li> <li>Patienten bør undgå mad, som fremprovokerer anfald de sidste seks timer op til træning</li> <li>Hvede er den typiske kosttype, som er forbundet med denne form for anafylaksi</li> </ul> </li> <li>Akut urticaria <ul> <li>Fødevareallergi forårsager 30 % af tilfældene med akut urticaria</li> </ul> </li> <li>Atopisk dermatitis <ul> <li>Ca. 35 % af børn med atopisk dermatitis har fødevareallergi</li> <li>Hudmanifestationerne forsvinder, når mistænkt mad fjernes fra kosten - æg, mælk og jordnødder er oftest impliceret</li> </ul> </li> <li>Oralt allergisyndrom <ul> <li>Er den almindeligste form for fødevareallergi</li> <li>Forekommer hos op til 10 % blandt patienter med allergisk rhinitis eller astma fra græs og træpollen - højest association til birkepollenallergi</li> </ul> </li> <li>Allergisk eosinofil gastrointestinal forstyrrelse <ul> <li>Er særligt hyppig blandt børn</li> <li>Giver kvalme, synkebesvær eller epigastriske smerter, som fortsætter trods antirefluksbehandling</li> <li>Antages at være forårsaget af et IgE og celle-medieret respons på specifikke typer mad</li> <li>Kun halvdelen er positive overfor specifikke fødevareallergier ved IgE-test</li> </ul> </li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <p><strong>Hovedsagelig tages disse blodprøver for at udelukke anden sygdom</strong></p> <p><strong>Blodprøver</strong></p> <ul> <li>Hb, SR, CRP, Leucocytter</li> <li>HbA1c, ALAT, gammaglutamyltransferase - ved mavesmerter</li> <li>TSH - ved vægttab</li> <li>Folsyre - ofte lav ved cøliaki, B<sub>12</sub>, serumjern, Ca, Mg, Zn, albumin - kan være lave ved malabsorption</li> <li>Immunglobuliner - af og til ses IgA-mangel</li> <li>Evt. fæces calprotectin for at undersøge for inflammatorisk tarmsygdom</li> <li>Evt. fæces for tarmpatogene bakterier, orm, æg og cyster mhp. undersøgelse for infektiøs årsag</li> <li>Laktoseintolerance gen/DNA(spec.)-MCM6-gen ved mistanke om laktoseintolerans</li> </ul> <h4>Glutenantistoffer</h4> <ul> <li>Ved mistanke om <a href="https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/tyndtarm/coeliaki/" target="_self" title="Cøliaki">cøliaki</a> bør der testes for glutenantistoffer mod transglutaminase</li> <li>Testene kan give både falsk negative og falsk positive resultater</li> <li>Der skal uanset hvad tages tyndtarmsbiopsi, da diagnosen cøliaki stilles på en kombination af kliniske og laboratoriemæssige resultater</li> <li>Denne skal foretages i en periode, hvor patienten spiser glutenholdige produkter</li> </ul> <h4>IgE-målinger</h4> <ul> <li>Specifikke IgE-målinger. Positive resultater tyder på sensibilisering, men resultaterne skal sammenholdes med anamnese og priktest før den endelige diagnose kan stilles</li> <li>Asymptomatisk sensibilisering er hyppig hos allergikere, og derfor bør udredning begrænses til relevante allergener. Ofte ses fortsat sensibilisering hos børn, der har haft fødevareallergi over for mælk eller æg i de første leveår, men som har udviklet tolerance</li> <li>Komponentdiagnostik er en specialistopgave, da det kræver erfaring at tolke resultatet</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser</h3> <h4>Hudtests</h4> <ul> <li><a href="https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/undersoegelser/oevrige-undersoegelser/allergitest/" target="_self" title="Allergitest">Hudpriktest</a> med friske fødevarer er en specialistopgave, pga. risiko for anafylaktisk reaktion.</li> <li>Også her er resultaterne usikre og skal sammenholdes med anamnesen og specifikke IgE-målinger.</li> <li>En negativ hudpriktest har en høj negativ prædiktiv værdi med hensyn til allergi</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser på sygehus</h3> <ul> <li>Blodprøver: <ul> <li>Hæmatologi, infektionstal, SR, komplement (C3, C4), evt. C1-esterase inhibitor, albumin, IgA</li> <li>IgE diagnostik og allergenspecifik komponentdiagnostik</li> <li>evt. HR-test for mistænkte allergener</li> </ul> </li> <li>Immunologi? <ul> <li>Jfr. overfor</li> </ul> </li> <li>Hudpriktest med kommercielle ekstrakter eller ’prik-prik’ teknik med anvendelse af friske fødevarer, samt ved måling af specifik IgE eller histamin release for mistænkte allergener</li> <li>Endoskopi</li> <li>Tyndtarmbiopsi til almindelig histologisk undersøgelse og laktasebestemmelse</li> <li>Biopsier til mastcelleundersøgelse <ul> <li>kontroller og én for hvert fødeemne, som man har mistanke til - maksimalt 5 fødevarer</li> </ul> </li> <li>Eliminationsdiæt</li> <li>Provokationstest</li> </ul> <h3>Eliminationsdiæt</h3> <ul> <li>Eliminationsdiæt giver både diagnostisk og terapeutisk information</li> <li>En diæt kan have til formål at påvise at fødevarer ikke er årsag til de symptomer, patienten oplever</li> <li>Tid og ressourcer taler mod intensiv og omfattende udredning af ikke-allergi-suspekte symptomer, men kan i visse tilfælde være medicinsk indiceret pga. risiko for svær fejlernæring</li> </ul> <h3>Fødevareprovokation</h3> <ul> <li>Provokationer udføres for at bekræfte eller udelukke diagnosen fødevareoverfølsomhed og for at afklare tærskelniveau</li> <li>Fødevareprovokation er specielistopgave og bør udføres i sygehusregi pga. potentiel risiko for anafylaksi</li> <li>Andre symptomer skal være stabile, og evt. astma skal være velkontrolleret og lungefunktion normal</li> <li>Undersøgelser har vist, at der er positiv påvirkning af patienternes livskvalitet efter provokation - selvklart størst og mest positiv effekt af at få afkræftet allergi</li> </ul> <h4>Provokationsmodel</h4> <ul> <li>Provokationsmodel vælges individuelt. Oftest vælges åben provokation</li> <li>Guidelines anbefaler blindede provokationer til større børn og voksne ved tvivl eller mistanke om psykologisk overbygning</li> <li>En negativ blindet provokation bør følges op af en åben provokation for at sikre tolerance overfor fødevarer i rå form</li> <li>Det endelig valg af model afhænger af symptomer, patienten/familiens præferencer og praktiske forhold</li> </ul> <h4>Åben provokation</h4> <ul> <li> Åben provokation vælges oftest ved mistænkt IgE-medieret reaktion med anamnestisk objektive symptomer inden for få timer efter fødeindtagelsen</li> <li>Åben provokation bør vælges ved mistanke om meget lav udløsende dosis</li> </ul> <h4>Dobbelt-blindede fødevareprovokationer</h4> <ul> <li>Anvendes ofte ved tvivl om en psykologisk overbygning vil interferere med tolkning af provokation</li> <li>Denne model kræver, at fødevaren kan skjules i en hypoallergen matrix, der skjuler tekstur, smag og duft af den mistænkte fødevare. En lignende placebo-matrix fremstilles</li> <li>Oftest provokeres flere gange med placebo og flere gange med den aktive fødevare </li> <li>Patienten observeres i to timer og rapporterer eventuelle symptomer dagen efter</li> <li>Hvis der er anafylaksianamnese, bør provokationen kun foretages på indlagte patienter under anafylaksiberedskab</li> <li>Det er et tidsmæssigt omfattende program for både patient og klinik, og skal forbeholdes udvalgte tilfælde, hvor patientens livskvalitet og trivsel er truet af symptomer og/eller diæt</li> </ul> <ul> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=935A845E8C8643229D937C40DCE2A30F&_z=z">Cøliaki</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=62540B9A858E40508D36FB82EDDEDD59&_z=z">Colitis ulcerosa</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=7C3C6EF3B3BE4C7AA66DC32DA809FE83&_z=z">Crohns sygdom</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=5A95B4E78D4D4C97ABA4E94DDB036E6A&_z=z">Funktionel dyspepsi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=61A2A44E813A469CA54B2ACCC559ED2B&_z=z">Irritabel tarm</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=6F049EF2DEE24D36BF754C81BA2AF16F&_z=z">Laktoseintolerans</a></li> <li>Fødevarereaktioner hos voksne </li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>At eliminere fødevarer, som forårsager reaktion</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Aktuelt er der ingen registreret specifik eller generisk behandling af fødevareoverfølsomhed</li> <li>Diæt uden den eller de allergifremkaldene fødevarer er for de fleste eneste mulighed</li> <li>Hvis allergi eller intolerans for en fødevare foreligger, skal symptomerne forsvinde, når fødevaren fjernes fra kosten, og vende tilbage når fødevaren reintroduceres</li> <li>Der er ved omfattende diæt ofte behov for vejledning af klinisk diætist med viden om allergi</li> <li>Patienten bør oplæres i nomenklatur, tolkning af varedeklarationer, anvendelse af alternative produkter samt evt. risici for krydsreaktioner</li> <li>Ved overfølsomhed over for flere fødevarer hos børn, skal det sikres at patienten får en fuldgyldig kost</li> <li>Mindre børn med komælksallergi trives bedst, hvis de tilbydes en dokumenteret hypoallergen modermælkserstatning. Større børn og voksne med komælksallergi kan nøjes med kalktilskud</li> <li>Idet diagnosen i mange tilfælde baserer sig på sygehistorien og generelle fund, er der et betydeligt antal patienter, som pålægges en unødvendig begrænsning i kosten </li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Patienten skal have individuel vejledning og konkrete råd for kosten</li> <li>Hvis intolerans for en fødevare foreligger, skal symptomerne forsvinde, når fødevaren fjernes fra kosten, og vende tilbage når fødevaren reintroduceres</li> <li>For enkelte patienter vil det udover kostændring være aktuelt med farmaka</li> <li>Idet diagnosen i mange tilfælde baserer sig på sygehistorien og generelle fund, er der et betydeligt antal patienter, som pålægges en unødvendig begrænsning i kosten (ideelt set bør der altid foretages provokationstest)</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Eliminationsdiæt <ul> <li>Undgå den eller de fødevarer, som der reageres imod. Dette er som regel den eneste behandlingsform</li> </ul> </li> <li>I udredningsfasen bør patienten vente nogle dage til uger, før nye elementer introduceres i kosten</li> <li>Reintroduktion bør ske systematisk, hvis flere fødeemner er under mistanke</li> <li>Det kan tage fra minutter til dage, før et fødeemne giver reaktion</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>Bruges kun lidt i forhold til diæt</li> <li>Patienter med risiko for anafylaksi skal udstyres med [DliActiveSubstance;5039;adrenalin autoinjektor] efter grundig oplæring <ul> <li>[DliActiveSubstance;5039;Adrenalin pen / adrenalin pen Jr.] - henholdsvis 0,3 mg og 0,15 mg adrenalin (op til 25 kg)</li> </ul> </li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/271010">Antihistamin</a> eller <a rel="noopener noreferrer" href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/171030" target="_blank">glukokortikoider</a> har ikke dokumenteret effekt som akut behandling af anafylaksi, men kan anvendes sekundært efter der er givet im [DliActiveSubstance;5039;adrenalin].</li> <li>H2-antagonister kan desuden anvendes ved mildere symptomer fra øjne, næse, hud og gastrointestinalkanal</li> </ul> <h3>Kosttilskud</h3> <ul> <li>Kosttilskud kan være nødvendigt</li> <li>Vær opmærksom på, at de fleste proteintilskud indeholder mælkeproteiner</li> <li>Ved behov anbefales energi- og/eller proteintilskud </li> <li>For at sikre en varieret og sund diæt kan en klinisk diætist vejlede patienten</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Muligheder for forebyggelse er begrænsede</li> <li>Alle børn bør ammes til minimum 4-månedersalderen</li> <li>Ved behov for modermælkserstatning før 4 mdr., kan dokumenteret <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315398">hypoallergen erstatning</a> anvendes til børn med særlig allergirisiko</li> <li>Der er ingen dokumentation for gavnlig effekt af diæt til den gravide og ammende kvinde</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Altid ved mistanke om anafylaktisk reaktion</li> <li>Ved mere komplekst symptombillede, svært eksem, gastrointestinale gener trods elimination af enkelte fødevarer eller en mere omfattende diæt typisk af 4-6 ugers varighed</li> <li>Ved tvivl om patientens symptomer skyldes fødevareintolerans/-allergi, bør patienten henvises videre til Allergiklinik, alternativt: <ul> <li>Ved hovedsagelig hudsymptomer henvises til hudlæge</li> <li>Ved hovedsagelig gastrointestinale symptomer henvises til gastroenterolog</li> <li>Pædiater</li> </ul> </li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Prævalensen af fødevareallergi er højest hos mindre børn og ligger estimeret mellem 7-8 % ved 3-årsalderen</li> <li>Prævalensen hos voksne er lavere og på få %</li> <li>Fødevareallergi viser sig typisk inden for de første 3 leveår, og debut af fødevareallergi hos større børn og voksne er derfor betydeligt sjældnere</li> <li>Det ses sjældent, at patienter reagerer på flere og flere fødeemner</li> <li>De fleste børn vil vokse sig fra de almindeligste former for fødevareallergi. Dem, som ikke gør det, vil have vedvarende allergi mod det samme eller andre typer fødeemner</li> <li>Mælk og æg er de hyppigste årsager til fødevareallergi hos mindre børn</li> <li>Prognosen ved allergi over for æg og især mælk er god. Over 90 % af mælkeallergiske småbørn er tolerante i 3-årsalderen og ca. 70% af børn med æg allergi ved 5-årsalderen. Men 40-60 % af disse børn vil udvikle astma, og 30-55 % vil udvikle høfeber</li> <li>Risikoen for vedvarende allergi mod jordnødder er noget højere, og kun 20 % af børnene vil udvikle tolerans</li> <li>For andre fødevareallergier er toleranceudvikling sjælden</li> <li>Plantefødevareallergi sekundært til pollenallergi (fx hasselnød, æble, gulerod) er hyppigst hos teenagere og voksne (se nedenfor)</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>anafylaktisk reaktion</li> <li>fejlernæring pga. restriktiv diæt </li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Børn tåler efterhånden meget ofte de fødevarer, som de tidligere har reageret på</li> <li>Voksne med fødevareallergi forbliver normalt allergiske</li> <li>Enkelte få individer reagerer imidlertid på flere og flere fødevarer, uafhængigt af den diæt eller behandling de allerede har modtaget</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Ved fødevareoverfølsomhed forstås symptomer eller sygdomme, der skyldes indtag af en eller flere fødevarer i sædvanlig eller lille mængde, som udløser en abnorm reaktion i et eller flere organer</li> <li>Det helt store problem er imidlertid, at der ikke er konsensus omkring diagnosticeringen og behandlingsprincipperne<a title="Yu W, Freeland DMH, Nadeau KC, Food allergy: immune mechanisms, diagnosis and immunotherapy. Nat Rev Immunol 2016;16: 751-765" href="/EditorPage.aspx?da=core&id=%7B8CA1335B-CC87-40CE-BBC8-13D97A9B92B1%7D&ed=FIELD25958917618&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H25958917677&us=sitecore%5Cniku&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-url="reference-link" data-value="Yu W, Freeland DMH, Nadeau KC, Food allergy: immune mechanisms, diagnosis and immunotherapy. Nat Rev Immunol 2016;16: 751-765" data-pubmedid="27795547" data-value-piped="Yu W, Freeland DMH, Nadeau KC|Food allergy: immune mechanisms, diagnosis and immunotherapy.|Nat Rev Immunol|2016|16|751-765|27795547">2</a></li> <li>Fødevareoverfølsomhed er non-toksiske madreaktioner. De toksiske reaktioner kan ramme ethvert menneske, såfremt koncentrationen af toksiner eller mikroorganismer er tilstrækkeligt højt</li> <li>Allergireaktionen kan reproduceres og er ikke en psykisk reaktion</li> <li>Allergireaktionen vil oftest involvere flere organsystemer, som øjne, næse, lunger, hud og mavetarmkanal</li> <li>Fødevarerallergi er den vigtigste årsag til ikke-medikamentelt forårsaget anafylaksi<a title="Umasunthar T, Leonardi-Bee J, Turner PJ, Hodes M, Gore C, Warner JO, Boyle RJ, Incidence of food anaphylaxis in people with food allergy: a systematic review and meta-analysis. Clin Exp Allergy 2015;45: 1621-36" href="%20" data-type="journal-reference" data-url="reference-link" data-value="Umasunthar T, Leonardi-Bee J, Turner PJ, Hodes M, Gore C, Warner JO, Boyle RJ, Incidence of food anaphylaxis in people with food allergy: a systematic review and meta-analysis. Clin Exp Allergy 2015;45: 1621-36" data-value-piped="Umasunthar T, Leonardi-Bee J, Turner PJ, Hodes M, Gore C, Warner JO, Boyle RJ|Incidence of food anaphylaxis in people with food allergy: a systematic review and meta-analysis|Clin Exp Allergy|2015|45|1621-36">3</a></li> <li>Kun 1 af 10, som selv mener at have fødevareallergi, viser sig reelt at have det<a title="Osterballe M, Hansen TK, Mortz CG, Høst A, Bindslev-Jensen C, The prevalence of food hypersensitivity in an unselected population of children and adults. Pediatr Allergy immunol 2005;16(7): 567-73" href=" " data-type="journal-reference" data-url="reference-link" data-value="Osterballe M, Hansen TK, Mortz CG, Høst A, Bindslev-Jensen C, The prevalence of food hypersensitivity in an unselected population of children and adults. Pediatr Allergy immunol 2005;16(7): 567-73" data-value-piped="Osterballe M, Hansen TK, Mortz CG, Høst A, Bindslev-Jensen C|The prevalence of food hypersensitivity in an unselected population of children and adults|Pediatr Allergy immunol|2005|16(7)|567-73">4</a></li> </ul> <h4>Fødevareallergi versus fødevareintolerans</h4> <ul> <li>Reaktioner, som ikke involverer immunsystemet, defineres som fødevareintolerans, mens reaktioner, som involverer immunsystemet, defineres som fødevareallergi<a title="Turnbull JL, Adams HN, Gorard DA, The diagnosis and management of food allergy and food intolerances. Aliment Pharmacol Ther 2015;41: 3-25" href="%20" data-type="journal-reference" data-url="reference-link" data-value="Turnbull JL, Adams HN, Gorard DA, The diagnosis and management of food allergy and food intolerances. Aliment Pharmacol Ther 2015;41: 3-25" data-value-piped="Turnbull JL, Adams HN, Gorard DA|The diagnosis and management of food allergy and food intolerances|Aliment Pharmacol Ther|2015|41|3-25">5</a></li> <li>Fødevareallergi opdeles igen i IgE-medierede og non-IgE-medierede reaktioner</li> <li>IgE-medieret allergi (type-1-allergi) kan give akutte og potentielle livstruende reaktioner</li> <li>Den diagnostiske værdi af en negativ specifik IgE og negativ priktest er høj, dvs. sandsynlighed for allergi er meget lav ved negativ test</li> <li>Andre immunologiske reaktioner end type 1 kan være involveret ved fødevareallergi, men aktuelt eksisterer ingen valide test</li> <li>Den IgE-medierede fødevareallergi udløser klassiske, allergiske reaktioner straks fra oro-pharynx, gastrointestinalkanalen, luftvejene og/eller huden, evt. anafylaksi</li> <li>Cøliaki er en immunmedieret fødevareoverfølsomhed lokaliseret i tyndtarmen, men uden akutte allergiske symptomer eller samtidige symptomer fra hud eller luftveje</li> <li>Non-immunmedierede fødevarereaktioner kaldes også fødevareintolerance og kan underinddeles i enzymrelaterede (inkl. laktoseintolerance), farmakologiske reaktioner samt reaktioner med ukendt genese, fx reaktioner over for tilsætningsstoffer</li> <li>Som regel er symptomerne ved fødevareintolerans mildere og kommer senere end ved fødevareallergi, og man skal ofte spise mere af fødevaren, før der kommer symptomer</li> <li>Laktoseintolerance medfører gastroitestinale symptomer alene og bør ikke give anledning til egentlige differentialdiagnostiske overvejelser</li> </ul> <h4>Reaktionsformer</h4> <ul> <li>Ved IgE-medieret fødevareallergi debuterer symptomer som regel inden for minutter op til få timer</li> <li>Typisk er der symptomer fra flere organsystemer. Klassiske allergiske symptomer beskrevet i forbindelse med fødevareallergi omfatter rhinoconjunctivit, inspiratorisk stridor, astma, flushing, urticaria, hypotension, og ultimativt anafylaktisk shock</li> <li>Kløe, ubehag, fornemmelse af hævelse i mund og svælg (oral allergy syndrome OAS) forekommer hyppigt ved alle former for fødevareallergi. Urticaria er det hyppigste symptom rapporteret i de fleste studier vedrørende fødevareallergi</li> <li>Generelt betragtes sygdomsbilleder med luftvejsgener eller kredsløbspåvirkning som mest alvorlige. Symptombilledet kan variere fra gang til gang og afhænger både af dosis, samtidig indtag af andre fødevarer (fedtrige måltider vil forsinke optagelse og ventrikeltømning), samt tilstedeværelse af co-faktorer</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Prævalens og incidens <ul> <li>Der findes ikke repræsentative data, som beskriver forekomsten af fødevareoverfølsomhed i den danske befolkning </li> <li>Det synes dog klart, at forekomsten er størst blandt børn i de tre første leveår, hvor en kumuleret forekomst anslås til 7-8 %<a title="Umasunthar T, Leonardi-Bee J, Turner PJ, Hodes M, Gore C, Warner JO, Boyle RJ, Incidence of food anaphylaxis in people with food allergy: a systematic review and meta-analysis. Clin Exp Allergy 2015;45: 1621-36" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B8CA1335B-CC87-40CE-BBC8-13D97A9B92B1%7D&ed=FIELD317850827&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H317850882&us=sitecore%5Colhn&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-url="reference-link" data-value="Umasunthar T, Leonardi-Bee J, Turner PJ, Hodes M, Gore C, Warner JO, Boyle RJ, Incidence of food anaphylaxis in people with food allergy: a systematic review and meta-analysis. Clin Exp Allergy 2015;45: 1621-36" data-value-piped="Umasunthar T, Leonardi-Bee J, Turner PJ, Hodes M, Gore C, Warner JO, Boyle RJ|Incidence of food anaphylaxis in people with food allergy: a systematic review and meta-analysis|Clin Exp Allergy|2015|45|1621-36">3</a></li> <li>Fødevareallergi forekommer signifikant hyppigere blandt børn med atopisk dermatitis (ca. 30 %)</li> </ul> </li> <li>Selvrapportering versus objektiv diagnose <ul> <li>Op til 25-40 % i en befolkning mener, at de får udløst symptomer af mad og anser sig som fødevareintolerante</li> <li>Et dansk studie har fastsat punktprævalensen af diagnosticeret (objektiv) fødevareoverfølsomhed i en uselekteret population til 3 % blandt voksne<a title="Osterballe M, Hansen TK, Mortz CG, Høst A, Bindslev-Jensen C, The prevalence of food hypersensitivity in an unselected population of children and adults. Pediatr Allergy immunol 2005;16(7): 567-73" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B8CA1335B-CC87-40CE-BBC8-13D97A9B92B1%7D&ed=FIELD313764615&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H313764789&us=sitecore%5Ctrva&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-url="reference-link" data-value="Osterballe M, Hansen TK, Mortz CG, Høst A, Bindslev-Jensen C, The prevalence of food hypersensitivity in an unselected population of children and adults. Pediatr Allergy immunol 2005;16(7): 567-73" data-value-piped="Osterballe M, Hansen TK, Mortz CG, Høst A, Bindslev-Jensen C|The prevalence of food hypersensitivity in an unselected population of children and adults|Pediatr Allergy immunol|2005|16(7)|567-73">4</a> mens det i USA er på knap 7 %<a title="Yu W, Freeland DMH, Nadeau KC, Food allergy: immune mechanisms, diagnosis and immunotherapy. Nat Rev Immunol 2016;16: 751-765" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B8CA1335B-CC87-40CE-BBC8-13D97A9B92B1%7D&ed=FIELD2589908010&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H2589908065&us=sitecore%5Colhn&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-url="reference-link" data-value="Yu W, Freeland DMH, Nadeau KC, Food allergy: immune mechanisms, diagnosis and immunotherapy. Nat Rev Immunol 2016;16: 751-765" data-pubmedid="27795547" data-value-piped="Yu W, Freeland DMH, Nadeau KC|Food allergy: immune mechanisms, diagnosis and immunotherapy.|Nat Rev Immunol|2016|16|751-765|27795547">2</a>, og prævalensen synes stigende<a title="Iweala OI, Choudhary SK, Commins SP, Food Allergy. Curr Gastroenterol Rep 2018;20: 17" href=" " data-type="journal-reference" data-url="reference-link" data-value="Iweala OI, Choudhary SK, Commins SP, Food Allergy. Curr Gastroenterol Rep 2018;20: 17" data-pubmedid="29623490" data-value-piped="Iweala OI, Choudhary SK, Commins SP|Food Allergy.|Curr Gastroenterol Rep|2018|20|17|29623490">6</a></li> </ul> </li> <li>Mælkeallergi <ul> <li>2-3 % af alle spædbørn udvikler mælkeallergi i det første leveår. Komælksallergi debuterer meget sjældent efter 1-årsalderen </li> <li>Ca. 90 % af børn med mælkeallergi tåler mælk ved 3-årsalderen - og ca. 50 % af ægallergiske spædbørn tåler æg ved 5-årsalderen</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Kendskab til årsagerne ved reaktioner på mad er mangelfulde </li> <li>Arv har sandsynligvis en stor betydning, men forskellige miljøfaktorer og tarmens immunologiske beskaffenhed ved introduktion af allergener har også betydning </li> <li>Alle slags fødevarer kan give fødevareallergi/-intolerans, men nogle få fødevarer forårsager de fleste reaktioner <ul> <li>I Skandinavien er det oftest mælk, æg, hvede, skaldyr, fisk og nødder, samt <a href="~/link.aspx?_id=8E8009707B064C418ED3AF5468545C32&_z=z">pollenrelaterede krydsreaktioner</a></li> <li>De fleste patienter er allergiske overfor 1-3 forskellige slags fødeemner</li> </ul> </li> </ul> <h4>Patogenese</h4> <ul> <li>Mange forskellige sygdomsmekanismer kan forklare forskellige fødevarereaktioner <ul> <li>Det kan være faktorer i maden, enzymmangel, ændrede egenskaber i slimhinden og allergi</li> </ul> </li> <li>Mange af reaktionerne er sandsynligvis immunologisk betingede og som oftest IgE-medierede - og involverer mastcellen, som degranuleres og frigør bl.a. histamin, kemotaktiske stoffer og leukotriener - dvs. type I IgE-medieret fødevareallergi</li> </ul> <h4>Patofysiologi</h4> <ul> <li>Trods en lav pH-værdi og kraftig enzymaktivitet i mavesækken, så vil 2 % af føden blive absorberet gennem tarmen i en form, som er immunologisk intakt til at kunne give fødevareallergi</li> <li>Dog har de fleste patienter en oral fødetolerans - et aktivt non-respons på de antigener, som indtages peroralt - og de vil aldrig udvikle nogen former for reaktion </li> <li>Lave doser intestinale madantigener øger produktionen af regulerende T-celler i det intestinale lymfevæv </li> <li>De regulerende T-celler udskiller dæmpende mediatorer, som reducerer den inflammatoriske reaktion </li> <li>Spædbørn og småbørn har imidlertid en mere umoden slimhindebarriere i tarmen og immunrespons, derfor absorberes en større andel af maden intakt. Dette er formentlig forklaringen på den øgede prævalens af fødevareallergi i denne subpopulation</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Atopisk disposition</li> <li>Der er flere faktorer, der har betydning for udvikling af allergi. Arvelighed er en væsentlig faktor</li> <li>Der er øget risiko for IgE medieret allergi, hvis forældrene eller søskende har tilsvarende anamnese <ul> <li>Tidligere eller nuværende atopisk eksem, astma og rhinit medfører større sandsynlighed for fødevareoverfølsomhed</li> <li>Størstedelen af mindre børn med fødevareallergi har atopisk eksem, mens omvendt kun ca. 15 % af børn med svær atopisk eksem har en samtidig fødevareallergi</li> <li>Fødevareallergi er således ikke årsag til atopisk eksem</li> </ul> </li> <li>50 % af pollenallergikerne er allergiske (krydsreagerer) overfor friske frugter og grøntsager (krydsallergi). Hasselnødder, kiwi, selleri og æbler er de hyppigste krydsreagerende fødevarer hos pollenallergikere</li> <li>EU har udpeget 12 fødevarer, som kan give alvorlige allergiske reaktioner: <ul> <li>skaldyr, æg, fisk, jordnødder, soya, mælk, nødder (mandel, hasselnød, valnød, cashewnød, pecannød, paranød, pistacienød, macadamianød og queenslandnød), selleri, sesamfrø, sennep og korn som indeholder gluten (hvede, rug, byg, havre, spelt, kamut og krydsninger af disse)</li> </ul> </li> <li>Sennep kan give alvorlige allergiske reaktioner, også hos børn, men er lidet kendt som egentligt fødevareallergen i Danmark</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad bør du informere patienten om</h3> <ul> <li>Den eneste behandlingsform er som hovedregel at undgå den eller de fødevarer, der reageres imod</li> <li>Giv derfor patienten individuel vejledning og konkrete råd om kosten</li> <li>Dermed bør fødevarer, som giver reaktioner, undgås, samtidig med at kosten tilstræbes at være varieret, smagfuld og sund</li> <li>Oplys patienten om, at der findes flere forskellige netbutikker, der sælger diverse madvarer tilegnet fødevareallergikere</li> </ul> <h4>Vejledning om kostråd (for sundhedsfaglige)</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=3D816A1FF9714DF695161BFB3922F094&_z=z">Mærkning af fødevarer og utilsigtet forurening</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=EC2E7AF63C364945984E8BE3A5FCDCCF&_z=z">Fisk, overfølsomhed over for</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=C481FB351ED042C9A135AF8AE1DE2747&_z=z">Komælksprotein, overfølsomhed hos børn</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=53DECBA825B349088974D1CA7E85CBFC&_z=z">Komælksprotein, overfølsomhed hos voksne</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=6B13F1416B964B83A7626799209747FF&_z=z">Soja, overfølsomhed over for</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=2798CD6BD5FD4882841F1F99AD9EB791&_z=z">Frugt og bær, overfølsomhed over for</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=F2BFBE3448934BDEA4A2E7E857FC6687&_z=z">Grøntsager og bælgfrugter, overfølsomhed over for</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=0039886929D943708CC4394D305AC3E0&_z=z">Nødder, mandler og frø, overfølsomhed over for</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B50152FC2D5541C68211C131BA13F0A2&_z=z">Tilsætningsstoffer, overfølsomhed over for</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A7EF3378E2E345AB8B72304EF31715EC&_z=z">Krydderier og aromastoffer, overfølsomhed over for</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=60A77FF543F4482A98D6843387473F61&_z=z">Æg, overfølsomhed over for</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=73D77F5283F04A58B279FE8CCB096909&_z=z">Cøliaki og hvedeallergi</a></li> </ul> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=BFB78D142DC442E1A964D72707F93FD5&_z=z">Fødevareoverfølsomhed</a></li> </ul> <h4>Kostråd</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=9D24A686A7B6464198CA5DB5753AAC33&_z=z">Mærkning af fødevarer</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3CD5D467782A42029AC48AC48B4F3610&_z=z">Komælksallergi, overfølsomhed over for komælksprotein</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=208731CF05D54072B0ED88B22102B15C&_z=z">Frugt og bær, overfølsomhed over for</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B2569DF2DFCE4CBC8F7CE99A5F3D1005&_z=z">Grøntsager og bælgfrugter, overfølsomhed over for</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=23748155D98B4A7BB783040BBE1BD9E6&_z=z">Nødder, mandler og frø, overfølsomhed over for</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A574B1F5C0F04133A54EC6CD4CEFCF24&_z=z">Tilsætningsstoffer, overfølsomhed over for</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=CC04E62307D644F0BD579FAD968545BB&_z=z">Krydderier og aromastoffer, overfølsomhed over for</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=00798E15756F4B50B1513E0254DEC0E6&_z=z">Biogene aminer, overfølsomhed over for</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=C7816B3E003549B7A82475B5831BDC70&_z=z">Laktoseintolerans, kostråd</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=91D21E7B0A554493A9F61C4E63F5BDD9&_z=z">Gluten og hvede, overfølsomhed over for</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=CAC213DB472447E787C16EB57263957A&_z=z">Æg, overfølsomhed over for</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=5AFA6E1C1D0F4E1D871457B36B0FD730&_z=z">Soja, overfølsomhed over for</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=6E9FCD0B49C64E64A05C1558A7EA9F50&_z=z">Kostråd, hvor kan man læse mere?</a></li> </ul> <h4>Tjeklister</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=8E5687F51C6B4288AA322A9EE05C2F5D&_z=z">Tjekliste for børn med fødevareallergi/-intolerans</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=0C5BBA59AD8147058706D2D3C78A04E5&_z=z">Tjekliste for voksne med fødevareallergi/-intolerans</a></li> </ul> <h3>Patientorganisationer</h3> <ul> <li><a href="http://www.coeliaki.dk/">Cøliakiforeningen</a></li> <li><a href="http://www.astma-allergi.dk/">Astma-Allergi Forbundet</a></li> <li><a href="http://www.foedevarestyrelsen.dk/">Fødevarestyrelsen</a></li> <li><a href="http://www.sst.dk/">Sundhedsstyrelsen</a></li> </ul> <ul> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb [ICPC]</li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Fødevareoverfølsomhed er en abnorm immunologisk reaktion på indtag af fødevarer</li> <li>Der skelnes mellem fødevareallergi og ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed</li> <li>Hyppigste allergenkilder er mælk, æg, hvede, peanut, nødder, soja, torsk og reje</li> <li>Diagnostikken baserer sig typisk på sygehistorien, allergiudredning, eliminationsdiæt og eventuelt fødevareprovokation</li> <li>Fødevareallergi ses hyppigst hos børn. Mange vokser fra det</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Eliminationsdiæt</li> <li>Patienter med risiko for anafylaksi udstyres med adrenalin autoinjektor </li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Hvis tvivl om symptomerne skyldes fødevareallergi/-intolerans</li> <li>Ved anamnestisk mistanke om risiko for anafylaksi reaktion</li> <li>Ved kompleks fødevareallergi</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2311</TextField> <TextField Name="PageTitle">Fødevareoverfølsomhed</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Fødevareoverfølsomhed</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-10-27T08:51:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{84F0C06E-5FF1-4247-9A64-739F76E88D36}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{FDEF4DBD-AAF0-4AF0-82F7-983F8710B93E}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">T78, T78.0, T78.1, T78.2, T78.3, T78.4, T78.8</TextField> <TextField Name="ICPC2">A92, D99</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Fødevareoverfølsomhed er non-toksiske madreaktioner. De toksiske reaktioner kan ramme ethvert menneske, såfremt koncentrationen af toksiner eller mikroorganismer er tilstrækkeligt højt.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\hath</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Allergi overfor madvarer, fødemiddel intolerance, Fødevareintolerans, fødevareallergi, intolerance, Fødevareallergi og -intolerans, madallergi, madintolerance, fødevareintolerans</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
50.989 characters