lumbal-rodaffektion
Portal
/
Laegehaandbogen
/
neurologi
/
tilstande-og-sygdomme
/
muskelskelet
/
lumbal-rodaffektion
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
alkoholrelaterede-sygdomme
arvelige-sygdomme
cerebrovaskulaert
hovedpine
infektioner
inflammatoriske-sygdomme
kramper
medfoedte-hjerneskader
muskelskelet
muskelsygdomme-arvelige
myasthenia-gravis
piskesmaeldslaesion-whiplash-injury
cervikal-discusprolaps
lumbal-rodaffektion
mortons-metatarsalgi
nervelaesioner
neurokirurgi
neuropatier
oevrige-sygdomme
rygmarv
soevnsygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{BA77007F-D545-4D78-BF5B-5701D82C0135}" Name="lumbal-rodaffektion" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{94ACC552-9CDF-4553-96D2-A8BC533BD272}" SortOrder="500" PublishDate="2010-10-05T12:20:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Lumbal rodaffektion er en klinisk diagnose, som hviler på sygehistorie og kliniske fund. Vigtigst er her smerte i dermatomalt mønster, samt ofte et eller flere neurologiske udfald, som samsvarer nerverod eller nerverødder</li> <li>CT- eller MR-skanning af columna lumbalis er ikke påkrævet for at stille diagnosen, men anvendes ved længerevarende symptomer, eller når kirurgi overvejes</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <h4>Debutalder</h4> <ul> <li>Lumbale diskusprolapser er tiltagende hyppige fra 20- til 40-årsalderen</li> <li>Et tungt løft eller en skæv bevægelse kan udløse en diskusprolaps, men ofte er der ingen kendt årsag</li> </ul> <h4>Symptomer</h4> <ul> <li>Lændesmerter med bensmerter i et dermatomalt mønster, som forværres ved brug af bugpresse eller hoste</li> <li>Bensmerter dominerer over lændesmerter </li> <li>Neurologiske tegn er klassisk med ændret sensibilitet, parese og refleksudfald i benet. Enkelte elementer i den kliniske præsentation kan dog variere</li> <li>Tryk på L4 roden giver smerteudstråling/ændret sensibilitet på forsiden af lår og medialsiden af underben, nedsat kraft ved ekstension over knæ og afsvækket patellarrefleks</li> <li>Tryk på L5 roden giver smerteudstråling/ændret sensibilitet på lateralsiden af underben og ud i 1. første tå, nedsat kraft ved hofteabduktion, dorsalflexion og eversion af foden, afsvækket medial haserefleks </li> <li>Tryk på S1 roden giver smerteudstråling/ændret sensibilitet på bagsiden af underben og laterale fodrand, nedsat kraft ved plantarfleksion af fod og tæer samt afsvækket achillesrefleks</li> </ul> <h4>Cauda equina-syndrom</h4> <ul> <li>Ofte smerter i lænden</li> <li>Blæretømningsbesvær</li> <li>Afføringsinkontinens</li> <li>Erektil dysfunktion </li> <li>Cauda equina-syndrom kan forekomme uden sensomotoriske ændringer i underekstremiteterne</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <h4>Lumbal diskusprolaps</h4> <ul> <li>En patient med radikulopati foretrækker ofte at ligge, hvilket mindsker trykket på discus</li> <li>Stående/gående er der ofte kropsoverføring til den modsatte side af prolapsen, også kaldet aflastningsskoliose</li> <li>Nedsat/udrettet lordose</li> <li>Nedsat bevægelighed i lænderyggen, særligt flexion og sideflexion mod den afficerede side</li> <li>Myoser i lænden</li> <li>Trykømhed af processus spinosi også kaldet positiv door bell fænomen</li> <li>Ved positiv strakt-ben-løft, også kaldet positiv Lasègues prøve, er der radikulære smerter i benet stammende fra L5 eller S1 nerverod. De radikulære smerter forværres, jo mere benet løftes og kan fx initialt stråle lidt ned i låret, men når benet løftes yderligere 5-10 grader, kan de stråle helt ned i foden <ul> <li>Lasègues regnes som positiv, når smerter stråler distalt for knæet, før benet er eleveret over 60°</li> <li>Beskriv smerte udstrålingen og gradantal i journalen ved strakt benløft test</li> </ul> </li> <li>Ved positiv omvendt strakt-ben-løft også kaldet omvendt Lasègues prøve, som udføres med patienten liggende på maven, er der radikulære smerter i benet stammende fra L4 nerverod</li> <li>Et eller flere neurologiske udfald i form af nedsat sensibilitet, nedsat muskelkraft og/eller refleksudfald (se under symptomer)</li> </ul> <h4>Lumbal rodaffektion</h4> <ul> <li>Ved negativ strakt-ben-løft, også kaldet negativ Lasègues prøve, er der alene smerter i lænden og/eller stramning af muskler i<br> balder og ben, men ingen radikulære smerter i ben</li> <li>Omvendt strakt-ben-løft, også kaldet omvendt Lasègues prøve, udføres med patienten liggende på maven</li> <li>Krydset strakt-ben-løft også kaldet krydset Lasègues prøve er positiv, når der er udstrålende smerter i det ben, som ikke løftes</li> <li>Tryk på L4 roden giver smerteudstråling/ændret sensibilitet på forsiden af lår og medialsiden af underben, nedsat kraft ved<br> ekstension over knæ og afsvækket patellarrefleks</li> <li>Tryk på L5 roden giver smerteudstråling/ændret sensibilitet på lateralsiden af underben og ud i 1 første tå, nedsat kraft ved<br> hofteabduktion, dorsalflexion og eversion af foden, afsvækket medial haserefleks</li> <li>Tryk på S1 roden giver smerteudstråling/ændret sensibilitet på bagsiden underben og laterale fodrand, nedsat kraft ved<br> plantarflexion af fod og tæer, afsvækket achillesrefleks</li> </ul> <h4>Cauda equina syndrom</h4> <ul> <li>Median prolaps som trykker på flere eller alle nerver i det aktuelle område</li> <li>Nedsat sensibilitet i perineum og indersiden af lår også kaldet ridebukseområdet</li> <li>Svækket anokutan og bulbocavernous refleks </li> <li>Påvirkning af blæresphincter, analsphincter og erektil funktion af penis</li> <li>Cauda equina-syndrom kan forekomme uden sensomotoriske symptomer i underekstremiteter</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Giver anamnese og en orienterende neurologisk undersøgelse mistanke om svær parese og/eller sphincterforstyrrelser, skal patienten henvises akut til videre udredning på hospital</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist</h3> <h4>Billeddiagnostik</h4> <ul> <li><a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/~/media/2F85F728D715400AB004C59C8E2C7937.ashx">Nationale Kliniske Retningslinjer</a> anbefaler ikke rutinemæssig billeddiagnostik hos patienter med lumbal rodaffektion (<a href="https://vaelgklogt.dk/anbefalinger/laenderyg">Lænderyg | Vælg Klogt (vaelgklogt.dk)</a>)</li> <li>Røntgen af columna lumbosakralis, hvis der er mistanke om anden årsag end diskusprolaps </li> <li>CT-skanning af columna lumbalis har en sensitivitet på 60-70 %, men påviser ofte også ikke-symptomgivende prolapser</li> <li>MR-skanning af columna lumbalis er mere sensitiv end CT-skanning af columna lumbalis, og påviser ligeledes ofte ikke-symptomgivende<br> prolapser</li> <li>Myelografi med funktionsoptagelse anvendes især, hvis der er mistanke om lumbal spinal stenose </li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=6AB4877EB60C4AD09C3FAC771904179E&_z=z">Spondylolistese</a> </li> <li>Sygdomme i plexus lumbosacralis</li> <li>Inflammatorisk ledsygdom</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=459F747F3A1F4339B887DA7BB7A3FC2F&_z=z">Hofte</a>- og <a href="~/link.aspx?_id=E7B85CC9D28B472D86648FCEFCA56E58&_z=z">knæartrose</a></li> <li>Sygdomme i hofteled/bækken</li> <li>N. peroneus læsion</li> <li>Cauda equina</li> <li>Primære og sekundære spinaltumorer</li> <li>Dissekerende <a href="~/link.aspx?_id=4719A6BB2B29490499CC90EC00AA633F&_z=z">aortaaneurisme</a></li> <li>Arteriosklerose, <a href="~/link.aspx?_id=3B9ACBCF79AF4654882D0EB7ED9063C1&_z=z">Buerger’s sygdom</a> og andre vaskulære sygdomme</li> </ul> <h2>Behandling </h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Smertelindring og genoptagelse af normale aktiviteter</li> <li>Forebygge permanente neurologiske udfald</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>De fleste får gradvis bedring i løbet af dage til uger, og symptomerne klinger af i løbet af måneder</li> <li>Generelt har behandling til formål at <ul> <li>monitorere tilstanden</li> <li>holde patienten informeret om sygdommen</li> <li>lindre smerter</li> <li>genskabe normal fysisk funktion gennem fysisk aktivitet og træning </li> </ul> </li> <li>Svær parese og/eller sphinctersymptomer indikerer akut vurdering på hospital</li> <li>Ikke-kirurgisk og kirurgisk behandling er på sigt lige gode, men kirurgisk behandling giver ofte kortere sygefravær, særligt hos patienter med udtalte smerter</li> <li>Patienter med godt generelt helbred og god fysisk form har som hovedregel et bedre forløb og større tendens til spontan bedring</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Dette afhænger af den kliniske undersøgelse inkl. den neurologiske undersøgelse. Uden faresignaler som beskrevet ovenfor, kan observeres på adækvat smertestillende behandling</li> <li>Ved faresignaler skal sygehus kontaktes</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Smertelindring med svage analgetika</li> <li>Let aktivitet tilrådes i stedet for sengeleje, bortset fra hos patienter som får betydelig smerteprovokation, når de er oppe</li> <li>Fysisk træning og øvelser anbefales efter det helt akutte forløb</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <h4>Smertestillende </h4> <ul> <li>Tabl. [DliActiveSubstance;6381;paracetamol] 1 g x 4 daglig alene eller i kombination med NSAID</li> <li>NSAID fx ibuprofen 400-600 mg x 3 daglig i perioder på 1-2 uger (hvis det tåles)</li> <li>Opioider kan anvendes kortvarigt ved meget stærke smerter, men bør ellers ikke anvendes grundet obstipation og risiko for tilvænning. Depotmorfin giver den bedste døgndækning</li> <li>Ved neuropatiske smerter tillæg af antikonvulsiva, fx gabapentin eller pregabalin </li> </ul> <h4>Fysioterapi og kiropraktik (evt. via <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.regioner.dk/media/9188/pakkeforloeb-til-diskusprolaps-og-stenose-jf-overenskomsten-2017.pdf" target="_blank">pakkeforløb</a>)</h4> <ul> <li>Ikke kirurgisk behandling i form af patientuddannelse, fysisk aktivitet/træning og eventuelt manuel behandling bør afprøves i samråd med egen læge inden kirurgisk vurdering, medmindre der er vedvarende meget stærke smerter, svære pareser eller cauda equina-syndrom (se ovenfor)</li> <li>Nationale kliniske retningslinjer anbefaler: <ul> <li>Overvej at opfordre patienter med nyligt opstået lumbal nerverodspåvirkning til normal fysisk aktivitet frem for reduceret aktivitet i form af sengeleje</li> <li>Overvej at tilbyde superviseret øvelsesterapi til patienter med nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning i tillæg til vanlig behandling</li> <li>Overvej at kombinere retningsspecifikke øvelser eller øvelser til træning af neuromuskulær kontrol</li> <li>Overvej at tilbyde manuelle ledmobiliserende teknikker til patienter med nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning i tillæg til vanlig behandling</li> </ul> </li> <li>Akupunktur har ingen dokumenteret effekt på lumbal diskusprolaps </li> </ul> <h3>Kirurgi</h3> <ul> <li>Akut kirurgisk vurdering er indikeret ved svær og/eller progredierende parese og sphincterforstyrrelser</li> <li>Kirurgisk vurdering kan overvejes, hvis der ikke er tilfredsstillende spontan bedring eller bedring ved ikke-kirurgisk behandling efter 8-12 uger<br> I en sammenligning mellem tidlig kirurgi efter 6-12 uger og konservativ behandling tog det i gennemsnit 8 uger længere før ikke-kirurgi gruppen blev bedre (4 uger vs 12 uger). Efter 1 år var der ingen forskel på de to grupper. Formål med operation er fjernelse af prolaps og nukleusvæv med henblik på fritlæggelse af nerveroden</li> <li>Komplikationer <ul> <li>OBS medicinforbrug: paracetamol, NSAID, tricykliske antidepressiva (amitriptylin, nortriptylin), opioid analgetika<br> Frekvensen af komplikationer er omkring 5-10 %</li> <li>De fleste komplikationer er lette, alvorlige komplikationer er sjældne</li> </ul> </li> <li>Patientudvælgelse <ul> <li>God overensstemmelse mellem klinik og fund ved CT/MR-skanning af lænden giver de bedste resultater efter operation</li> </ul> </li> <li>Tidspunkt for operation <ul> <li>Et studie sammenlignede tidlig operation (2 uger) med konservativ behandling/senere operation (18 uger). Resultaterne efter 1 år var de samme for de to grupper, men smertelindring var hurtigere hos dem, som fik tidlig kirurgi</li> </ul> </li> <li>Dagkirurgi <ul> <li>Operation for lumbal diskusprolaps kan gennemføres som dagkirurgi ved brug af skånsom kirurgisk teknik, korttidsvirkende anæstesimidler med et minimum af bivirkninger, tidlig ernæring, multimodal analgesi og tidlig mobilisering uden restriktioner</li> <li>Langtidsresultaterne er på linje med resultater hos tilsvarende indlagte patienter</li> </ul> </li> <li>Rehabilitering postoperativt <ul> <li>Restriktioner i patientens aktiviteter er ikke påkrævet</li> <li>Intensivt træningsprogram, som begynder 4-6 uger efter operationen, har vist sig at være gunstigt for funktionel status og hurtig tilbagekomst i arbejde</li> <li>Træningen giver ingen øget risiko for re-operation</li> <li>Uafklaret, hvilken type træning som er bedst egnet, og hvornår træningen bør starte </li> </ul> </li> </ul> <h4>Cauda equina-syndrom</h4> <ul> <li>Akut intervention er nødvendig for at undgå vedvarende neurologisk udfald</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Det antages, at godt generelt helbred, god fysisk form og en aktiv livsstil i nogen grad forebygger lumbal prolaps</li> <li>Det antages, at fysisk aktivitet samt veltrænet ryg- og mavemuskulatur giver hurtigere restitution, men sandsynligvis ikke forebygger recidiv</li> <li>Rygere har øget forekomst, hvorfor rygeophør bør overvejes</li> <li>Funktionstræning indgår i mange organiserede rygtræningsprogrammer</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Indenfor de første 12 uger kan patienten med fordel henvises til kiropraktor eller fysioterapeut med henblik på rådgivning om hensigtsmæssig adfærd, fysisk aktivitet, øvelsesterapi og evt. manuel behandling</li> <li>Giver anamnese og en orienterende neurologisk undersøgelse mistanke om svær parese og/eller sphincterforstyrrelser (cauda equina-syndrom), skal patienten henvises til akut videre udredning på hospital</li> <li>Patienter, som ikke opnår klar bedring indenfor 12 uger, kan henvises til kirurgisk vurdering</li> <li>I øvrige tilfælde er specialisthenvisning som regel ikke nødvendig</li> </ul> <h3>Henvisning/tjekliste</h3> <h4>Verificeret prolaps</h4> <ul> <li>Formålet med henvisningen <ul> <li>Diagnostik?</li> <li>Konservativ behandling?</li> <li>Kirurgi?</li> </ul> </li> <li>Sygehistorie <ul> <li>Øvrigt helbredsproblem/generelt helbred?</li> <li>Debut og varighed?</li> <li>Tidligere rygkirurgi?</li> <li>Smertesymptomer?</li> <li>Provokerende/lindrende faktorer?</li> <li>Progression? </li> <li>Funktionsnedsættelse?</li> <li>Neurologiske udfald?</li> <li>Sphincterforstyrrelser - blæretømningsbesvær, afføringsinkontinens, og/eller erektil dysfunktion? </li> <li>Effekt af konservativ behandling?</li> <li>Effekt af smertelindrende medikamenter? </li> </ul> </li> <li>Kliniske fund <ul> <li>Kropsoverføring?</li> <li>Nedsat bevægelighed i lænden?</li> <li>Smerte?</li> <li>Sensoriske udfald?</li> <li>Motoriske udfald?</li> <li>Reflekser?</li> </ul> </li> <li>Supplerende undersøgelser <ul> <li>Røntgen af columna lumbalis?</li> <li>CT-skanning af columna lumbalis?</li> <li>MR-skanning af columna lumbalis?</li> </ul> </li> </ul> <h4>Henvisning</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=74E03C59199940A0B4E188E5C2758423&_z=z">Lave rygsmerter</a></li> </ul> <h4>Hastekirurgi</h4> <ul> <li>Cauda equina-syndrom</li> <li>Svære pareser (kraft grad 3 eller mindre)</li> <li>Sphincterforstyrrelser</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <ul> <li>Patienten bør følges op regelmæssigt i akutfasen</li> <li>Patienten bør tage umiddelbar kontakt med læge ved tegn på progression i form af tiltagende parese eller sphincterforstyrrelser</li> </ul> <h3>Hvad bør man kontrollere</h3> <ul> <li>Effekt af smertebehandling og progression eller bedring af tilstanden</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Lumbal prolaps giver for mange længerevarende symptomer, men hos de fleste er der gradvis bedring både med og uden behandling</li> <li>Personer, som har haft prolaps, har øget risiko for senere episoder med rygsmerter eller prolaps</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li> Varig nerveskade med funktionsnedsættelse i form af parese, sensibilitetsforstyrrelse og blære-, afførings- og seksuel dysfunktion</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>God i de fleste tilfælde på grund af betydelig tendens til spontan bedring</li> <li>Omkring 10 % opereres, men det vides ikke med sikkerhed, om dette antal er optimalt</li> <li>Ved operation er resultaterne gode, specielt på kort sigt</li> </ul> <h4>Prognostiske faktorer</h4> <ul> <li>Dårlige prognostiske faktorer ved operativ behandling inkluderer <ul> <li>Sparsom tro på egen bedring</li> <li>Langvarige postoperative smerter, som er til hinder for aktivitet</li> <li>Psykosociale problemer</li> <li>Dårlig fibrinolytisk aktivitet i blodet som ses hos rygere, overvægtige og fysisk inaktive</li> </ul> </li> <li>Kombinationen af en klinisk typisk rodsmerte med mekanisk præg og korresponderende patologisk fund ved billeddiagnostik er bedste prognostiske faktor ved kirurgi</li> <li>Langvarig sygemelding reducerer mulighederne for at komme tilbage til arbejde <ul> <li>Kun omkring 25 % kommer i arbejde igen, når sygemeldingstiden er over 3 måneder</li> </ul> </li> </ul> <h4>Langtidseffekt</h4> <ul> <li>Langtidsopfølgning (5-10 år) viser lille forskel på konservativ eller operativ behandling, hvis der ikke foreligger absolut operationsindikation</li> <li>Omkring 60 % har persisterende lette ryggener postoperativt </li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger<a href="%20" title="Paulson OB, Gjerris F, Sørensen PS. Klinisk neurologi og neurokirurgi, 6 udgave. København: Fadls forlag; 2015" data-url="reference-link" data-value-piped="Paulson OB, Gjerris F, Sørensen PS|Klinisk neurologi og neurokirurgi, 6 udgave|København|Fadls forlag|2015" data-value="Paulson OB, Gjerris F, Sørensen PS. Klinisk neurologi og neurokirurgi, 6 udgave. København: Fadls forlag; 2015" data-type="book-reference">1</a><sup>,</sup><a href="https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2016/~/media/2F85F728D715400AB004C59C8E2C7937.ashx" data-type="other-reference" data-value="National Klinisk Retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati). Sundhedsstyrelsen 2016" data-url="https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2016/~/media/2F85F728D715400AB004C59C8E2C7937.ashx" title="National Klinisk Retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati). Sundhedsstyrelsen 2016">2</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Santilli V, Beghi E, Finucci S, Chiropractic manipulation in the treatment of acute back pain and sciatica with disc protrusion: a randomized double-blind clinical trial of active and simulated spinal manipulations. Spine J 2006;6: 131-7" data-value-piped="Santilli V, Beghi E, Finucci S|Chiropractic manipulation in the treatment of acute back pain and sciatica with disc protrusion: a randomized double-blind clinical trial of active and simulated spinal manipulations|Spine J|2006|6|131-7" data-url="reference-link" title="Santilli V, Beghi E, Finucci S, Chiropractic manipulation in the treatment of acute back pain and sciatica with disc protrusion: a randomized double-blind clinical trial of active and simulated spinal manipulations. Spine J 2006;6: 131-7">3</a></h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Smerte i et dermatom afgrænset mønster, hvor smerter i benet er stærkere end smerte i ryggen. Ofte i folkemunde benævnt "iskias". Årsagen er påvirkning af nerverødder i columna lumbalis sekundært til diskusprolaps, andre degenerative forandringer, tumor og/eller infektion</li> <li>En diskusprolaps er inkomplet, når ligamentum longitudinale posterior ikke er penetreret, og komplet når det er penetreret</li> <li>Efter lokalisation i det frontale plan klassificeres diskusprolapsen som median, paramedian eller lateral</li> <li>Diskusprotrusion er en udposning på diskus, hvor der ikke er kontinuitetsbrud af annulus fibrosus</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Forekomsten af lumbal diskusprolaps i Danmark kendes ikke med sikkerhed</li> <li>880.000 danskere lever med lænderygsmerter (16 %). Det skønnes, at mellem 1 og 10 % af disse har lumbal rodaffektion</li> <li>Omkring 2.000 personer opereres for lumbal diskusprolaps om året i Danmark </li> <li>Prolaps af diskus mellem L4/L5 eller L5/S1 er hyppigst <ul> <li>Det skønnes, at de udgør 95 % af de lumbale diskusprolapser</li> <li>4 % udgår fra diskus mellem L3/L4</li> <li>De resterende 1 % udgår fra diskus mellem L1/L2 og L2/L3</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <h4>Ætiologi</h4> <ul> <li>Prolaps er den vigtigste årsag til rodaffektion </li> <li>Andre årsager er degenerative forandringer, <a href="~/link.aspx?_id=7E0B7340303E4D7282E3D9E2FD46BBB3&_z=z">spinalstenose</a> og spondylolistese </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=6AB4877EB60C4AD09C3FAC771904179E&_z=z">Spondylolyse</a> er en medfødt eller erhvervet ryglidelse, som kan medføre sekundær instabilitet i columna og lumbal rodpåvirkning</li> </ul> <h4>Patogenese</h4> <p>Diskusprolaps</p> <ul> <li>De fleste har forud for en diskusprolaps haft længerevarende eller tilbagevendende rygsmerter</li> <li>En prolaps optræder ofte akut i forbindelse med en bevægelse eller et tungt løft, men kan opstå uden sikker årsag</li> <li>Degenerative forandringer i diskus <ul> <li>Anulus fibrosus degenererer og sprækker, hvorpå nucleus pulposus penetrerer</li> <li>Afhængig af lokalisation kan det give tryk på en nerverod, nerverødder og/eller medulla</li> <li>Smerten skyldes ofte en kombination af mekanisk og kemisk irritation, inflammation og venøs stase</li> </ul> </li> </ul> <p>Andre degenerative forandringer</p> <ul> <li>Forkalkninger på skivekanterne og i bueleddene kan påvirke en eller flere nerverødder</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Alder: <ul> <li>Lumbal prolaps ses hyppigst hos yngre mellem 25 og 45, mens rodaffektion forårsaget af degenerative forandringer ses hyppigere hos ældre</li> <li>Med alderen mindskes vandindholdet i nucleus pulposus, og elastiske strukturer erstattes af mere fast væv </li> </ul> </li> <li>Tungt fysisk arbejde</li> <li>Generelt dårligt helbred</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad du bør informere patienten om</h3> <ul> <li>Det er vigtigt at informere patienten om, at det som regel er en selvbegrænsende tilstand med god prognose ved konservativ behandling</li> <li>MR-skanning af columna lumbalis er ikke påkrævet for at stille diagnosen, men kan anvendes ved længerevarende symptomer eller når kirurgi overvejes</li> <li>Der skal informeres om faresignaler, som fx tiltagende pareser og/eller påvirket sphincterfunktion</li> <li>Efter akutfasen eller operation er det vigtigt med hurtig mobilisering og gradvis optræning</li> </ul> <h3>Link til patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=51E70D5841314AA2ABA61684D3068DD2&_z=z">Diskusprolaps i lænderyggen</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=DAFF56ECFC4141E0A1E1F0C2D1AFA8A2&_z=z">Cauda equina-syndrom</a></li> </ul> <h3>Animationer</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=982CBF34ED1541DABCEF40DF31E0F463&_z=z">Lave rygsmerter</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=8089E85A62204FA7ACA96CD798E84A9A&_z=z">Rygkirurgi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=89E0843E446144B393319D4B546EDB97&_z=z">Komplikationer til rygkirurgi</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li><a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/~/media/DAD6BBF875FB4342831517367E6AB8B6.ashx">National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning</a> - Quick guide- Sundhedsstyrelsen 2016</li> <li>Vælg Klogt <a href="https://vaelgklogt.dk/anbefalinger/laenderyg">Lænderyg | Vælg Klogt (vaelgklogt.dk)</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Smerteguide.ashx" target="_blank">Sundhedsstyrelsen: Smerteguide (2019)</a></li> <li>Vælgt Klogt. Vejledning om opioider. <a href="https://vaelgklogt.dk/anbefalinger/opioider">Opioider | Vælg Klogt (vaelgklogt.dk)</a></li> <li>Sundhedsstyrelsen: <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2025/NKA-Brug-af-paracetamol-NSAID-og-opioider-til-behandling-af-akutte-laenderygsmerter-hos-voksne" target="_blank">National klinisk anbefaling for brug af paracetamol, NSAID og opioider til behandling af akutte lænderygsmerter</a></li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Plancher eller tegninger</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=13351A65350B4107AF72217E35035D49&_z=z">Lumbal diskusprolaps, sidebillede</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=1D8A64029A3044949F484B8BD6C612F0&_z=z">Lumbal diskusprolaps, tværsnit</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Lumbal rodaffektion er en klinisk diagnose, som hviler på sygehistorie og kliniske fund. Vigtigst er her smerte i dermatomalt mønster, samt ofte et eller flere neurologiske udfald, som samsvarer nerverod eller nerverødder</li> <li>CT- eller MR-skanning af columna lumbalis er ikke påkrævet for at stille diagnosen, men kan anvendes ved længerevarende symptomer eller når kirurgi overvejes</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>De fleste får gradvis bedring i løbet af dage til uger, og symptomerne klinger af i løbet af måneder</li> <li>Generelt har behandling til formål at <ul> <li>monitorere tilstanden</li> <li>holde patienten informeret om sygdommen</li> <li>lindre smerter </li> <li>genskabe normal fysisk funktion gennem fysisk aktivitet og træning</li> </ul> </li> <li>Svær parese og/eller sphinctersymptomer indikerer akut vurdering på hospital</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Ved svær parese og/eller sphincterforstyrrelser (cauda equina syndrom), skal patienten henvises til akut videre udredning på hospital</li> <li>Patienter, som ikke opnår klar bedring indenfor 8 uger, kan henvises til kirurgisk vurdering</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2491</TextField> <TextField Name="PageTitle">Lumbal rodaffektion</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Lumbal rodaffektion</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-09-01T09:49:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{69058A75-C234-42C8-B99E-EC855C87B9F8}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">M51, M51.1, M54</TextField> <TextField Name="ICPC2">L86, L02, L03</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Påvirkning af nerverødder i columna lumbalis sekundært til diskusprolaps, andre degenerative forandringer, tumor og/eller infektion.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">cauda equina, iskias, ischias, lumbal rodaffektion, lumbal prolaps, prolaps, radikulopati, rodaffektion, rygsmerter, skiveprolaps</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
32.581 characters