cerebral-parese
Portal
/
Laegehaandbogen
/
paediatri
/
tilstande-og-sygdomme
/
udviklingsforstyrrelser
/
cerebral-parese
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
endokrinologi
infektioner
kraeftsygdomme
lunger-og-luftveje
mave-tarm
medfoedte-hjertefejl
medfoedte-tilstande
neurologi
nyfoedtmedicin
nyrer-og-urinveje
ortopaedi
socialpaediatri
udviklingsforstyrrelser
cerebral-parese
mandlig-hypogonadisme
rakitis
pubertet-for-tidlig
vaeksthaemning-hos-boern
tale-og-sprogforstyrrelser
stammen
habituel-taagang
autisme
aspergers-syndrom
mental-retardering
apofysitis-calcanei
lille-hoejde-idiopatisk
oevrige-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{279A1BBB-C2B7-4CD8-8840-253B875BB77E}" Name="cerebral-parese" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{3639410C-E793-4DFC-8C5A-C6EC6E0014D2}" SortOrder="100" PublishDate="2009-02-09T08:41:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <ul> <li>Diagnosen kan være vanskelig at stille det første leveår</li> <li>Motorisk udvikling er forsinket i forhold til andre udviklingsaspekter</li> <li>Sædvanligvis varierende hypotoni som efterhånden erstattes af spasticitet, skiftende tonus, involuntære bevægelser, koordinationsforstyrrelser og tydeligere pareser</li> <li>Primitive reflekser kan være unormalt stærke og vedvarende</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Tilstanden opdages som regel i løbet af de første 12-18 måneder med undtagelse af de mildeste tilfælde</li> </ul> <h4>Tidlige kliniske symptomer på cerebral parese</h4> <ul> <li>Suge-synke-problemer, som giver savlen</li> <li>Manglende døgnrytme</li> <li>Manglende interesse for lyde og synsindtryk</li> <li>Mangelfuld kontrol af hovedbevægelser</li> <li>Asymmetriske bevægelser og stillinger</li> <li>Usædvanlig muskelstivhed</li> <li>Forsinkede <a href="~/link.aspx?_id=81C1F4E6B0374922902038A70747A787&_z=z">motoriske milepæle</a></li> </ul> <h4>Specifikt klinisk billede ved forskellige typer motorisk dysfunktion</h4> <ul> <li>Spasticitet <ul> <li>Udgør 80 % af tilfælde</li> <li>Barnet er oftest stift og spastisk og udvikler ofte fejlstillinger og kontrakturer</li> </ul> </li> <li>Dyskinesi <ul> <li>Det første leveår har barnet ofte nedsat tonus</li> <li>Ufrivillige bevægelser optræder som regel det andet leveår</li> </ul> </li> <li>Ataksi <ul> <li>Barnet har problemer med koordination og har vanskeligheder med balance og hurtige bevægelser</li> </ul> </li> <li>Blandede former <ul> <li>er almindelige</li> </ul> </li> </ul> <h4>Komplicerende komorbiditet<a title="Colver A, Fairhurst C, Pharoah POD, Cerebral palsy. Lancet 2014;383: 1240-1249" href="%20" data-value-piped="Colver A, Fairhurst C, Pharoah POD|Cerebral palsy|Lancet|2014|383|1240-1249" data-type="journal-reference" data-value="Colver A, Fairhurst C, Pharoah POD, Cerebral palsy. Lancet 2014;383: 1240-1249" data-url="reference-link">1</a></h4> <ul> <li>Epilepsi forekommer hos ca. halvdelen</li> <li>Perceptionsforstyrrelser som følge af høre-, syns- og taleforstyrrelser og nedsat evne til at bearbejde sanseindtryk</li> <li>Kognitivt svigt ses hos mellem 30-50 % af børn med cerebral parese</li> <li>Spise- og ernæringsvanskeligheder forekommer især ved sværere former for cerebral parese, som spastisk tetraplegi og dyskinetiske former</li> <li>Dårlig trivsel (vækst)</li> <li>Hyppige infektioner</li> <li>Osteopeni og osteoporose</li> </ul> <h4>Sociale konsekvenser</h4> <ul> <li>Børn med kroniske funktionelle begrænsninger har langt større vanskeligheder socialt og adfærdsmæssigt end andre børn</li> <li>Intellektuelle og adfærdsmæssige problemer kan medføre, at disse børn afvises af deres jævnaldrende, ikke får venner og bliver mobbet</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Tonusforstyrrelser, varierende spasticitet <ul> <li>Spastisk hemiplegi, diplegi eller tetraplegi</li> <li>Afficerede ekstremiteter kan have øgede senereflekser, catch, klonus, tremor, muskulær hypertoni, nedsat kraft og karakteristisk saksegang og tågang</li> </ul> </li> <li>Persisterende primitive reflekser <ul> <li>Babinskis fænomen positiv</li> <li>Moro-refleksen kan være til stede efter 6. måned</li> </ul> </li> <li>Koordinationsforstyrrelser <ul> <li>Dårlig balance, dysartri, nedsat finmotorik, intentionstremor, dysdiadokokinese, ataksi, breddeøget gang</li> </ul> </li> <li>Tiltagende kontrakturer i led</li> <li>Ufrivillige og/eller asymmetriske bevægelser i form af chorea, atetose og dystoni rammer 5-10 %</li> <li>Kognitivt svigt og indlæringsvanskeligheder</li> <li>Afvigelser i funktion af sprog, hørelse og syn</li> <li>Spiseproblemer præget af savlen og refluks</li> <li>Urininkontinens er almindelig (ca. 20 %)</li> </ul> <h4>Vurder følgende</h4> <ul> <li>Kropsholdning - symmetri/asymmetri</li> <li>Rygsøjlen</li> <li>Gangfunktion - om muligt</li> <li>Aktive og passive bevægelser i led</li> <li>Sensibilitet</li> <li>Motorisk kraft</li> <li>Muskeltonus (spasticitet)</li> <li>Type og omfang af bevægelsesindskrænkninger</li> <li>Er der fejlstilling af ekstremiteter?</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Ingen - henvis barnet til neuropædiatrisk vurdering</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser</h3> <h4>Specialistundersøgelser</h4> <ul> <li>Neuroradiologiske undersøgelser: MR - abnorm hos omkring 85 %</li> <li>Neurofysiologiske undersøgelser: EEG/EMG/evoked potentials</li> <li>Neurometaboliske undersøgelser</li> <li>Neurootologiske og -oftalmologiske undersøgelser</li> <li>Ganganalyse<a href="https://ugeskriftet.dk/videnskab/klinisk-ganganalyse" data-type="other-reference" data-value="Sonne-Holm S, Bencke J, Jacobsen S, Klinisk ganganalyse. Ugeskr Læger 2007;169: 304-307" data-url="https://ugeskriftet.dk/videnskab/klinisk-ganganalyse" title="Sonne-Holm S, Bencke J, Jacobsen S, Klinisk ganganalyse. Ugeskr Læger 2007;169: 304-307">2</a></li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=3C0A18FD0B1341AEAAB9E9A6A0059353&_z=z">Mental retardering</a></li> <li>Langsomt progressive encefalopatier</li> <li>Subdural blødning</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=993C0E7BADBD452BA9C6D232A59BE5E4&_z=z">Hydrocefalus</a></li> <li>Skader eller tumorer i hjerne eller medulla spinalis</li> <li>Andre neuromuskulære sygdomme</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Tilstanden lader sig ikke helbrede</li> </ul> <h4>Tværfaglig habilitering for at sikre</h4> <ul> <li>Optimal motorisk og psykosocial udvikling</li> <li>Forebyggelse af kontrakturer og fejlstillinger</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>En række fagpersoner vil i forskellige perioder være vigtige i behandlingen: fysioterapeut, ergoterapeut, skolelærer, specialpædagog, talepædagog, neuropædiater og andre medicinske specialister, psykolog og socialrådgiver</li> <li>En kontinuerlig vurdering af barnet og dets udvikling er nødvendig, og behovene for eventuelle hjælpemidler skal løbende justeres</li> <li>Ofte vil det være hensigtsmæssigt at oprette særlige handicapteams bestående af de til enhver tid mest centrale personer for at bevare overblik og koordinere den samlede indsats</li> <li>Et nært samarbejde med forældrene er afgørende for et vellykket resultat</li> <li>Tiltag spænder fra udviklingsmæssige, fysiske, medicinske, kirurgiske, kemiske og til tekniske modaliteter for at fremme funktionen</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Børn med cerebral parese bør følges af neuropædiater</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Daglig tålmodig træning er vigtig for at sikre optimal udvikling</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling<a title="Colver A, Fairhurst C, Pharoah POD, Cerebral palsy. Lancet 2014;383: 1240-1249" href="%20" data-value-piped="Colver A, Fairhurst C, Pharoah POD|Cerebral palsy|Lancet|2014|383|1240-1249" data-type="journal-reference" data-value="Colver A, Fairhurst C, Pharoah POD, Cerebral palsy. Lancet 2014;383: 1240-1249" data-url="reference-link">1</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Sewell MD, Eastwood DM, Wimalasundera N, Managing common symptoms of cerebral palsy in children.. BMJ 2014;349: g5474" data-value-piped="Sewell MD, Eastwood DM, Wimalasundera N|Managing common symptoms of cerebral palsy in children.|BMJ|2014|349|g5474|25255910" data-url="reference-link" data-pubmedid="25255910" title="Sewell MD, Eastwood DM, Wimalasundera N, Managing common symptoms of cerebral palsy in children.. BMJ 2014;349: g5474">3</a></h3> <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315545">Antiepileptika</a><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315545"></a></li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/219020">Antidystoniske medikamenter</a></li> <li>Spasmereducerende medikamenter kan være en hjælp: <ul> <li>[DliActiveSubstance;5753;Baclofen]<br> <ul> <li>Syntetisk gamma-amino-butyric-acid (GABA) agonist</li> <li>Høj bivirkningsfrekvens, bl.a. fordi det passerer blod-hjerne-barrieren dårligt, og store doser er nødvendige <ul> <li>Træthed, blodtryksfald og svimmelhed</li> <li>Cerebrale bivirkninger</li> <li>Svækket kraft i raske muskler</li> </ul> </li> <li>Intratekal administration via pumpe kan overvejes, hvis patienten er refraktær overfor peroral behandling, eller der er uacceptable bivirkninger. Høj komplikationsrate i form af infektion (18 %)</li> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;5757;Diazepam] <ul> <li>Øger respons og mængden af lokalt frigivet GABA</li> <li>Virker muskelafslappende og sederende</li> <li>Bivirkninger <ul> <li>Træthed og søvnighed</li> <li>Nedsat hukommelse og svækket indlæring</li> <li>Paradoksal uro og angst</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/2138">Botulinum toxin type A</a> <ul> <li>Injektioner med botulinum toxin type A kombineres altid med fysioterapi/ergoterapi og ofte med ortoser eller gips (spidsfod)</li> <li>Forbigående smerte i læggen efter injektion i m. triceps surae er den hyppigst rapporterede bivirkning</li> <li>Kan have langvarig spasme-reducerende effekt og bruges specielt for at dæmpe lægspasmer</li> </ul> </li> </ul> <h3>Fysioterapi<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Sewell MD, Eastwood DM, Wimalasundera N, Managing common symptoms of cerebral palsy in children.. BMJ 2014;349: g5474" data-value-piped="Sewell MD, Eastwood DM, Wimalasundera N|Managing common symptoms of cerebral palsy in children.|BMJ|2014|349|g5474|25255910" data-url="reference-link" data-pubmedid="25255910" title="Sewell MD, Eastwood DM, Wimalasundera N, Managing common symptoms of cerebral palsy in children.. BMJ 2014;349: g5474">3</a></h3> <ul> <li>Mål <ul> <li>Hindre kontrakturer og deformiteter</li> <li>Korrigere fejlstillinger og uhensigtsmæssige bevægelsesmønstre</li> <li>Øge barnets mobilitet</li> </ul> </li> <li>Metoder <ul> <li>Phelps metode: Aktive og passive bevægelser, afslapnings- og balanceøvelser, konditionstræning</li> <li>Bobaths metode: Undertrykkelse af primitive toniske reflekser for at fremme et mere modent refleks- og bevægelsesmønster</li> <li>Andre metoder som Voijta- og Petö-metoderne</li> <li>Fælles for alle er manglende dokumentation af effekt</li> <li>Intensive behandlingstiltag med træningsperioder op til flere gange daglig, er heller ikke dokumenteret at være mere effektive end almindelig behandling</li> </ul> </li> <li>Effekt <ul> <li>Vellykkede medicinske og kirurgiske interventioner afhænger af fysioterapi for at opnå bedst mulig effekt</li> <li>Ifølge den Nationale kliniske retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese er der generelt kun svag evidens for udvalgte tiltag med fysioterapi og ergoterapi af børn og unge med cerebral parese såsom: <ul> <li>systematisk målsætning i træning</li> <li>intensive indsatser rettet mod håndfunktion</li> <li>øge varigheden af positionering hos børn og unge med cerebral parese uden selvstændig ståfunktion</li> <li>styrketræning</li> <li>indsatser målrettet at spise og drikke</li> <li>indsatser rettet mod visuel perception</li> <li>træningsindsatser i vand</li> <li>konklusioner om ridefysioterapi samt aktiv og passiv udspænding <strong></strong>til børn og unge med cerebral parese var lidt mere forbeholdende, og begge dele bør kun anvendes efter nøje overvejelser, da de gavnlige effekter er uafklarede, og der er dokumentereret skadevirkning, såsom smerter, ubehag og fald af hest ved indsatsen</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h3>Kirurgi<a title="Colver A, Fairhurst C, Pharoah POD, Cerebral palsy. Lancet 2014;383: 1240-1249" href="%20" data-value-piped="Colver A, Fairhurst C, Pharoah POD|Cerebral palsy|Lancet|2014|383|1240-1249" data-type="journal-reference" data-value="Colver A, Fairhurst C, Pharoah POD, Cerebral palsy. Lancet 2014;383: 1240-1249" data-url="reference-link">1</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Sewell MD, Eastwood DM, Wimalasundera N, Managing common symptoms of cerebral palsy in children.. BMJ 2014;349: g5474" data-value-piped="Sewell MD, Eastwood DM, Wimalasundera N|Managing common symptoms of cerebral palsy in children.|BMJ|2014|349|g5474|25255910" data-url="reference-link" data-pubmedid="25255910" title="Sewell MD, Eastwood DM, Wimalasundera N, Managing common symptoms of cerebral palsy in children.. BMJ 2014;349: g5474">3</a></h3> <ul> <li>Ortopædkirurgi for <ul> <li>Hofteluksation</li> <li>Scoliose og andre fejlstillinger</li> <li>Forlængelse eller frigørelse af sener og knogler, for at normalisere ubalance mellem muskelagonister og -antagonister</li> </ul> </li> <li>Neurokirurgi <ul> <li>Selektiv dorsal rhizotomi med overskæring af dorsalrødderne fra L1 til S2 for at minimere eller eliminere spasticitet</li> <li>For at opnå mere permanent lindring af spasmer</li> <li>Deep brain stimulation er under vurdering for dyskinesier <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Sanger TD, Deep brain stimulation for cerebral palsy: where are we now?. Dev Med Child Neurol 2020;62: 28-33" data-value-piped="Sanger TD|Deep brain stimulation for cerebral palsy: where are we now?|Dev Med Child Neurol|2020|62|28-33|31211420" data-url="reference-link" data-pubmedid="31211420" title="Sanger TD, Deep brain stimulation for cerebral palsy: where are we now?. Dev Med Child Neurol 2020;62: 28-33">4</a></li> </ul> </li> </ul> <h4>Ernæring <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Sewell MD, Eastwood DM, Wimalasundera N, Managing common symptoms of cerebral palsy in children.. BMJ 2014;349: g5474" data-value-piped="Sewell MD, Eastwood DM, Wimalasundera N|Managing common symptoms of cerebral palsy in children.|BMJ|2014|349|g5474|25255910" data-url="reference-link" data-pubmedid="25255910" title="Sewell MD, Eastwood DM, Wimalasundera N, Managing common symptoms of cerebral palsy in children.. BMJ 2014;349: g5474">3</a><strong></strong></h4> <ul> <li>Dårlig ernæringstilstand er en betydelig risikofaktor for tidlig død og er relateret til funktionsniveauet</li> <li>Gastrostomisonde kan overvejes specielt ved synkeproblemer</li> </ul> <h4>Tekniske hjælpemidler<a title="Colver A, Fairhurst C, Pharoah POD, Cerebral palsy. Lancet 2014;383: 1240-1249" href="%20" data-value-piped="Colver A, Fairhurst C, Pharoah POD|Cerebral palsy|Lancet|2014|383|1240-1249" data-type="journal-reference" data-value="Colver A, Fairhurst C, Pharoah POD, Cerebral palsy. Lancet 2014;383: 1240-1249" data-url="reference-link">1</a></h4> <ul> <li>Det er stærke beviser for at tidlig anskaffelse af f.eks. elektrisk kørestol kan få betydelige positive konsekvenser for sociale, sproglige, adfærdsmæssige og fysiske færdigheder</li> <li>Dette gælder også for andre typer udstyr</li> </ul> <h4>Habiliteringstilbud</h4> <ul> <li>Behandlingsmålet er optimal deltagelse i familien, i børnehave/skole, i fritidsaktiviteter og andre sociale sammenhænge</li> <li>Målrettet optræning skal tage hensyn til både den motoriske defekt og den associerede funktionshæmning</li> <li>Tværfagligt handicapteam består ofte af børnelæge, fysioterapeut, socialrådgiver, psykolog, specialpædagog og personlig hjælper</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Optimal svangreomsorg er vigtig for at minimere risiko for præmaturitet og præ- og perinatale skader</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Børn med fund som giver mistanke om cerebral parese bør henvises til børneafdeling til nærmere undersøgelse og diagnostik</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <ul> <li>En række fagpersoner vil i forskellige perioder være vigtige i behandlingen: fysioterapeut, ergoterapeut, skolelærer, specialpædagog, talepædagog, neuropædiater og andre medicinske specialister, psykolog og socialrådgiver</li> <li>En kontinuerlig vurdering af barnet og dets udvikling er nødvendig, og behovene for eventuelle hjælpemidler skal løbende justeres</li> <li>Ofte vil det være hensigtsmæssigt at oprette handicapteams med de til enhver tid centrale personer</li> <li>Et nært samarbejde med forældrene er afgørende</li> </ul> <h3>Hvad bør man kontrollere</h3> <ul> <li>Hyppige kontroller af barnets udvikling og færdigheder, således at eventuelle hjælpemidler hele tiden er tilpasset barnet og ikke hæmmer dets udvikling</li> </ul> <h3>Socialmedicin</h3> <ul> <li>Personer med cerebral parese vil ofte have krav på både social støtte og tekniske hjælpemidler</li> <li>Senere kan pension blive aktuel, afhængig af den varige funktionsevne</li> <li>Se også <a href="https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=175036#idd76922a3-0635-44e3-b060-f854ba027c9d">Lov om social service</a></li> <li><a href="https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=175036#idd76922a3-0635-44e3-b060-f854ba027c9d">Lov om social service, rådgivning og vejledning</a></li> <li><a href="https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=175036#idb2add82f-ac07-4500-8864-27fc78d521f4">Lov om social service, merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste</a></li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Vitrikas K, Dalton H, Breish D, Cerebral Palsy: An Overview. Am Fam Physician 2020;101: 213-220" data-value-piped="Vitrikas K, Dalton H, Breish D|Cerebral Palsy: An Overview.|Am Fam Physician|2020|101|213-220|32053326" data-url="reference-link" data-pubmedid="32053326" title="Vitrikas K, Dalton H, Breish D, Cerebral Palsy: An Overview. Am Fam Physician 2020;101: 213-220">5</a></h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Cerebral parese omfatter en række tilstande med permanent, ikke-progredierende hjerneskade</li> <li>I de første leveår vil det kliniske billede ændre sig, fordi hjernen vokser og modnes</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=4E60806B73B248B3BBE397F58E99CA24&_z=z">Epilepsi</a></li> <li>Perceptionsforstyrrelser</li> <li>Spise- og ernæringsvanskeligheder</li> <li>Kognitivt svigt</li> <li>Dårligt udviklet socialt netværk</li> </ul> <h3>Prognose<a title="Colver A, Fairhurst C, Pharoah POD, Cerebral palsy. Lancet 2014;383: 1240-1249" href="%20" data-value-piped="Colver A, Fairhurst C, Pharoah POD|Cerebral palsy|Lancet|2014|383|1240-1249" data-type="journal-reference" data-value="Colver A, Fairhurst C, Pharoah POD, Cerebral palsy. Lancet 2014;383: 1240-1249" data-url="reference-link">1</a></h3> <ul> <li>Prognosen er afhængig af skadens omfang og ledsagende handicap</li> <li>Mortaliteten er højere og livslængden kortere hos patienter med svær tetraplegi, hydrocefalus, manglende basale funktionelle færdigheder, refraktære kramper, betydelig mental reduktion<a title="Hutton JL, Pharoah PO, Effects of cognitive, motor, and sensory disabilities on survival in cerebral palsy. Arch Dis Child 2002;86: 84-89" href="%20" data-value-piped="Hutton JL, Pharoah PO|Effects of cognitive, motor, and sensory disabilities on survival in cerebral palsy|Arch Dis Child|2002|86|84-89" data-type="journal-reference" data-value="Hutton JL, Pharoah PO, Effects of cognitive, motor, and sensory disabilities on survival in cerebral palsy. Arch Dis Child 2002;86: 84-89" data-url="reference-link">6</a> og manglende gangfunktion</li> <li>De fleste med cerebral parese bliver voksne, men den gennemsnitlige levealder er nedsat</li> <li>Børn uden væsentlig komorbiditet har en forventet levetid, som er tæt på baggrundsbefolkningens</li> <li>Knapt 20 % lever et næsten normalt liv</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <p>CP skyldes en skade opstået i den umodne hjerne hos fostret eller det lille barn indenfor de første 2 leveår. Hjerneskaden påvirker barnets evne til at styre og koordinere muskler, bevægelser og balance. I nogle tilfælde kan barnets sansning, tænkning og indlæring være påvirket, eller der kan komme andre følger såsom epilepsi eller sekundære muskuloskeletale problemer. De fleste tilfælde af CP opstår i fosterlivet. Hos ca. 10 % skades hjernen under fødslen eller kort tid efter.</p> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Incidens <ul> <li>I Danmark er hyppigheden 2,4/1000 levendefødte, hvilket vil sige, at der er 120 - 150 nye tilfælde årligt. </li> <li>Incidensen er højere blandt præmature og tvillinger</li> <li>I Danmark lever omkring 10.000 mennesker med CP</li> </ul> </li> <li>Forekomsten afhænger af <ul> <li>Svangreomsorg og neonatal omsorg </li> <li>Omfanget af præmatur fødsel</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi</h3> <ul> <li>Hjerneskaden kan opstå præ-, peri- eller postnatalt, og baggrundsfaktorerne vil til dels afhænge af, om det drejer sig om for tidligt fødte børn eller fuldbårne børn <ul> <li>De fleste tilfælde af cerebral parese skyldes forstyrrelse af hjernens udvikling in utero </li> <li>Cerebrale cirkulationsforstyrrelser bliver anset for at være en vigtig årsag hos for tidligt fødte børn </li> <li>Den øvre aldersgrænse for udvikling af postnatal cerebral parese er arbitrær, men bliver oftest sat til 2 år </li> <li>I omtrent 30 % af tilfældene kan man ikke påvise en årsag til hjerneskaden</li> </ul> </li> </ul> <h4>Prænatalt</h4> <ul> <li>Udgør flertallet af tilfælde, oftest med ukendte årsager </li> <li>Cirkulations- og perfusionsforstyrrelser i placenta, som giver sig udslag i intrauterin vækstretardering </li> <li>Familiær disposition<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Tollånes MC, Wilcox AJ, Lie RT, Moster D, Familial risk of cerebral palsy: population based cohort study.. BMJ 2014;349: g4294" data-value-piped="Tollånes MC, Wilcox AJ, Lie RT, Moster D|Familial risk of cerebral palsy: population based cohort study.|BMJ|2014|349|g4294|25028249" data-url="reference-link" data-pubmedid="25028249" title="Tollånes MC, Wilcox AJ, Lie RT, Moster D, Familial risk of cerebral palsy: population based cohort study.. BMJ 2014;349: g4294">7</a></li> <li>Medfødte misdannelser </li> <li>Transplacentært overført maternelle infektioner</li> </ul> <h4>Perinatalt og neonatalt</h4> <ul> <li>Udgør omtrent 20-30 % af tilfælde </li> <li>Perinatal asfyksi forklarer 10-20 % </li> <li>Hypoksi og intrakraniel blødning hos barnet i forbindelse med kompliceret fødsel </li> <li>Præmatur fødsel med asfyksi og subependymal blødning hos barnet </li> <li>Hyperbilirubinæmi </li> <li>Sequelae efter genoplivning</li> </ul> <h4>Postnatalt</h4> <ul> <li>Udgør 10 % af tilfælde </li> <li>Meningoencefalitis</li> <li>Hovedtraumer </li> <li>Alvorlige generelle infektioner og forgiftninger </li> <li>Central venetrombose ved dehydrering</li> </ul> <h3>Patofysiologi</h3> <ul> <li>Cerebral parese skyldes en permanent statisk læsion i den cerebrale motorcortex </li> <li>Selv om læsionen i sig selv ikke ændres, vil de kliniske manifestationer ændres, efterhånden som barnet vokser og udvikler sig </li> <li>De motoriske færdigheder vil hos de fleste børn med cerebral parese blive bedre, efterhånden som de vokser, men fremgangen er langsommere end hos raske børn </li> <li>De kliniske manifestationer af de neurologiske skader afhænger af omfang og type af CNS-skade, lokalisation, og CNS's evne til at tilpasse sig og reorganisere sig efter skaden</li> </ul> <h4>CNS patologi forbundet med cerebral parese</h4> <ul> <li>CNS blødning </li> <li>Mekanisk rygmarvs- eller hjernestammeskade </li> <li>Dyb CNS hypoksi eller cerebral cortex hypoksi </li> <li>Forbigående eller irreversibel iskæmi </li> <li>Hypoksi synes at forklare færre end 50 % af tilfældene </li> <li>Nogle områder af hjernen er mere sårbare for skade end andre</li> </ul> <h4>Diverse effekter på motoriske nervebaner</h4> <ul> <li>Skader på øvre motorneuroner svækker kortikal påvirkning af de reticulospinale og kortikospinale baner, som igen påvirker motorisk kontrol, nedsætter antallet af effektive motor units, og giver unormal muskelkontrol og -svaghed </li> <li>Tab af hæmmende påvirkning af de reticulospinale baner og andre systemer øger excitabiliteten af gamma- og alfa-neuroner og giver spasticitet </li> <li>Spasticitet kan give muskel-skeletkomplikationer som kontrakturer, smerter og subluksationer </li> <li>Skader på ekstrapyramidale systemer kan give bevægelsesforstyrrelser som atetose, chorea, dystoni og rigiditet (sjælden)</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Flerfoldsgraviditet </li> <li>Chorioamnionitis </li> <li>Infektioner hos den gravide med mikroorganismer, som overføres transplacentært <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=F28FD4F2A6CF4578AD7C32AC57D21B58&_z=z">Toxoplasmose</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=C46237BAA27E4EA9968302DD4861E4EF&_z=z">Rubella</a> </li> <li>Cytomegalovirus </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=CA4310BFA8E14B66A2063549060155E1&_z=z">Herpes simplex virus</a></li> </ul> </li> <li>Præmatur fødsel <ul> <li>Øger risiko for cerebral blødning og hyperbilirubinæmi</li> </ul> </li> <li>Barnets fødselsvægt <ul> <li>Risikoen for CP øges ved høj vægt og ved for lav vægt</li> </ul> </li> <li>Føtale anoksiske hændelser</li> </ul> <h3>Risikofaktorer<a title="McIntyre S et al, A systematic review of risk factors for cerebral palsy in children born at term in developed countries. Dev Med Child Neurol 2013;55: 499-508" href="%20" data-value-piped="McIntyre S et al|A systematic review of risk factors for cerebral palsy in children born at term in developed countries|Dev Med Child Neurol|2013|55|499-508" data-type="journal-reference" data-value="McIntyre S et al, A systematic review of risk factors for cerebral palsy in children born at term in developed countries. Dev Med Child Neurol 2013;55: 499-508" data-url="reference-link">8</a></h3> <ul> <li>Placentaabnormaliteter </li> <li>Medfødte misdannelser </li> <li>Lav fødselsvægt. Børn med fødselsvægt < 1500 g har en 70 gange øget risiko for cerebral parese sammenlignet med børn med fødselsvægt på > 2500 g <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Sewell MD, Eastwood DM, Wimalasundera N, Managing common symptoms of cerebral palsy in children.. BMJ 2014;349: g5474" data-value-piped="Sewell MD, Eastwood DM, Wimalasundera N|Managing common symptoms of cerebral palsy in children.|BMJ|2014|349|g5474|25255910" data-url="reference-link" data-pubmedid="25255910" title="Sewell MD, Eastwood DM, Wimalasundera N, Managing common symptoms of cerebral palsy in children.. BMJ 2014;349: g5474">3</a></li> <li>Mekoniumaspiration </li> <li>Akut sectio </li> <li>Neonatal asfyksi </li> <li>Neonatale kramper </li> <li>Respiratorisk distress syndrom </li> <li>Hypoglykæmi </li> <li>Neonatale infektioner</li> </ul> <h3>Klassifikationer</h3> <h4>Topografi</h4> <ul> <li><strong><em>Spastisk (Dominerende skade i motoriske cortex)></em></strong>Deles i unilateral og bilateral spastisk CP –udgør ca 80 % <ul> <li><strong>Unilateral spastisk CP</strong>: Ekstremiteter er involveret i den ene side, omfatter tidligere hemiplegi og monoplegi</li> <li><strong>Bilateral spastisk CP</strong>: Ekstremiteter er involveret i begge sider, omfatter tidligere diplegi, triplegi, tetraplegi </li> </ul> </li> <li><strong><em>Dyskinetisk CP (Dominerende skade i basalganglier)</em></strong> <ul> <li>Karakteriseret ved et abnormt bevægelses- og/eller stillingsmønster med ufrivillige, ukontrollerede, gentagne og nogle gange stereotype bevægelser</li> <li>Deles i <strong>dyston og choreo-athetotisk CP</strong> <ul> <li><strong>Dyston CP:</strong> Domineret af hypertoni, men tonus kan være vekslende, og hypokinesi med reduceret aktivitet og langsomme stive bevægelser</li> <li><strong>Choreoathetotisk CP: </strong>Domineret af hypotoni og hyperkinesi med øget aktivitet og hurtige, nogle gange vridende athetotiske, andre gange kaotiske choreatiske bevægelser</li> </ul> </li> </ul> </li> <li><strong><em>Ataktisk CP ( Dominerende skade i cerebellum)</em></strong> <ul> <li>Karakteriseret ved et abnormt bevægelses- og/eller stillingsmønster med manglende koordination og som regel nedsat tonus således, at bevægelser gennemføres med abnorm kraft, rytme og præcision</li> </ul> </li> </ul> <h4>Motoriske forstyrrelser ved cerebral parese, europæisk klassifikation<a title="Cans C, Surveillance of cerebral palsy in Europe: a collaboration of cerebral palsy surveys and registers. Dev Med Child Neurol 2000;42: 816-824" href="%20" data-value-piped="Cans C|Surveillance of cerebral palsy in Europe: a collaboration of cerebral palsy surveys and registers|Dev Med Child Neurol|2000|42|816-824" data-type="journal-reference" data-value="Cans C, Surveillance of cerebral palsy in Europe: a collaboration of cerebral palsy surveys and registers. Dev Med Child Neurol 2000;42: 816-824" data-url="reference-link">9</a></h4> <ul> <li>Spastisk cerebral parese <ul> <li>Har mindst to af følgende <ul> <li>Unormalt bevægelsesmønster i forhold til holdning/stilling eller bevægelser </li> <li>Øget muskeltonus - ikke nødvendigvis konstant </li> <li>Patologiske reflekser </li> <li>Øgede reflekser, hyperrefleksi, eller pyramidale tegn (f.eks. inverteret plantarrefleks)</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Spastisk bilateral cerebral parese <ul> <li>Hvis ekstremiteterne på begge sider er involveret</li> </ul> </li> <li>Spastisk unilateral cerebral parese <ul> <li>Hvis ekstremiteterne på den ene side er involveret</li> </ul> </li> <li>Ataktisk cerebral parese <ul> <li>Er karakteriseret af <ul> <li>Unormalt mønster af holdning/stilling og bevægelser </li> <li>Tab af koordinerede muskelbevægelser, således at bevægelser udføres med unormal kraft, rytme og nøjagtighed</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Dyskinetisk cerebral parese <ul> <li>Domineres af <ul> <li>Unormalt mønster af holdning/stilling og bevægelser </li> <li>Ufrivillige, ukontrollerede, gentagne og undertiden stereotype bevægelser</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Dyston cerebral parese <ul> <li>Domineres af <ul> <li>Hypokinesi med reduceret aktivitet og stive bevægelser </li> <li>Hypertoni - muskeltonus er øget</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Koreoatetotisk cerebral parese <ul> <li>Domineres af <ul> <li>Hyperkinesi - øget aktivitet, kraftige bevægelser </li> <li>Hypotoni - muskeltonus er nedsat</li> </ul> <ul> </ul> </li> </ul> </li> <li><strong><em>Motorisk funktionsevne</em></strong> <ul> <li>Gross motor function classification system – GMFCS <ul> <li>Niveau I: Går uden begrænsninger</li> <li>Niveau II Går med begrænsninger</li> <li>Niveau III Går med håndholdt gangredskab</li> <li>Niveau IV kommer selvstændigt omkring med begrænsninger – bruger evt. en elektrisk kørestol</li> <li>Niveau V: Transporteres i manuel kørestol </li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=CF3A870A7B54454982DD81B3902F8832&_z=z">Information om cerebral parese</a></li> </ul> <h3>Patientorganisation</h3> <ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.cpdanmark.dk/" target="_blank">CP Danmark</a> - landsforeningen for cerebral parese</li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li><a href="https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2014/~/media/AFD1DB60A0C74D518690A7EC1C8C888D.ashx">National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese - 9 udvalgte indsatser, Sundhedsstyrelsen, 2014</a></li> <li>Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb [ICPC] </li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Plancher eller tegninger</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=F0337BF987B3406BAD657B6187F888BF&_z=z">Normal hjerne, medialt snit, tegning</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=CC5927574E4D419DB4833E4482779A6E&_z=z">Normal hjerne, overflade lateralt, tegning</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=57F3188C21DA4081BB207A5D700608F0&_z=z">Hjerne, funktionelle områder, tegning</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>CP er en klinisk diagnose, som kan være vanskelig at stille det første leveår</li> <li>Det kliniske billede er højst varierende afhængig af hjerneskadens lokalisation</li> <li>MR, EEG, EMG og neurometaboliske undersøgelser kan bidrage til diagnosen</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Multidisciplinær og individuel</li> <li>Omfatter medicin, kirurgi, træning, varetagelse af ernæring</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Ved mistanke om CP henvises til neuropædiatrisk vurdering</li> </ul> <h2>Seneste væsentlige ændringer</h2> <ul> <li>Ingen</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2893</TextField> <TextField Name="PageTitle">Cerebral parese</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Cerebral parese</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-11-22T13:11:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{43455E15-0E3E-42EA-8F75-1D82CD130A11}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">G80, G80.0, G80.1, G80.2, G80.3, G80.4, G80.8, G80.9</TextField> <TextField Name="ICPC2">N99, N28</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Cerebral parese er en samlebetegnelse for en række motoriske handikap, som skyldes hjerneskade opstået i en umoden hjerne.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\kack</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">cp, Dystoni, hemiplegi, hjerneskade, tetraplegi, Spasticitet, spastiker, diplegi</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
40.756 characters