COVID19Behandling
Portal
/
Home
/
Sandkasse-WogK
/
COVID19ogMedicin
/
COVID19Behandling
/
Home
findbehandler
fuldmagt
MinSundhedsjournal
registreringer
Borger
pro
spaerring
Fagperson
Drift
sundhedsjournalen
Sandkasse-WogK
antiphospholipid-antistof-syndrom
templates-paa-sdk-emneside
kampagner
dissemineret-intravaskulaer-koagulation
kost-og-symptomliste
brystrehabilitering
hjaelp
kliniske-retningslinjer
tsa-tester-alt
HelloWorld
Hjaelp til sundheddk
Kontaktside
screening-for-depression-hos-unge
brystrekonstruktion-med-expander
fysioterapeuter-knaeartrose
KC Pentia
LAV IKKE OM hoved-halskraeft
Kopi af Medienavigationsside
smerteplastre
Medienavigationsside
Katrine
HDE
KSU
Mette
PHA
sicas
basislisten-redirect
PraksisinformationsNyhedsskabelon
cille-tester
cme-tester-alt
cme
COVID19ogMedicin
COVID19Udleveringsrestrik
COVID19Eksisterende-Behandling
COVID19Behandling
obstetrics-gynecology
borgergenererede-sundhedsdata
CHH
swe
teratom-cystisk
Vibeke
Tekstlaengder
HovedmenuIkonbar
om-sundhedsjournalen
ovelsesfilm
sundhedstilbud2
arvelig-risiko-for-brystkraeft
brugertest
laegehaandbogen
medicinkortet
panelet
patientforeninger
Sso
undervisning
telekol
aftaler
fravalg
MinSundhed
naar-du-venter-paa-svar
stamkort
Lokal-soeg
projekter
soft
soft1
soft2
Fejlsider må-ikke-slettes
sundhedstilbud
genvej-sundhedsjournal
smitteregistrering
e-journal
info
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{93A23096-281D-4DAE-B73F-235EBF54919B}" Name="COVID19Behandling" Type="CourseDescriptionContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{81D8CCE9-3528-4D77-9DEC-D8A3C372DBA6}" SortOrder="300" PublishDate="2020-04-08T00:00:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <TextField Name="Abstract">Information til praktiserende læger</TextField> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<p>Der er aktuelt ingen kliniske studier, der overbevisende kan dokumentere en effektiv medicinsk behandling af COVID-19, der skyldes infektion med den nye coronavirus (SARS-CoV-2). Der afprøves i øjeblikket en række stoffer, og anbefalingen er, at stofferne ikke anvendes til behandling af COVID-19 uden for protokollerede forsøg. </p> <p>Herunder kan du se en gennemgang af nogle af de mest lovende kandidater.</p> <p>Grundlaget for gennemgangen er <a href="~/link.aspx?_id=81D8CCE935284D779DECD8A3C372DBA6&_z=z">beskrevet her.</a> En mere detaljeret gennemgang inkl. referencer og omtale af flere lægemidler kan ses på <a href="http://www.covid19medicin.dk">covid19medicin.dk.</a><br> Lister over planlagte og igangværende studier kan ses på <a href="https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/nyheder/temaer/ny-coronavirus-covid-19/">Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.</a></p> <h2>Lægemidler markedsført i Danmark</h2> <h3>Glukokortikoider (steroid)</h3> <p>Glukokortikoider til systemisk anvendelse (f.eks. dexamethason, methylprednisolon, prednisolon og hydrokortison) har antiinflammatoriske egenskaber og anvendes til behandlingen af reumatoid artritis, KOL mv. Der er påbegyndt flere kliniske studier, hvor methylprednisolon anvendes til behandling af COVID-19. Et retrospektivt studie (ikke fagfællebedømt) fra Kina, der inkluderede 46 patienter med COVID-19 pneumoni, indikerer, at IV methylprednisolon var forbundet med en hurtigere restitution. Omvendt er der tidligere erfaring med andre vira (MERS, SARS, influenza), hvor kliniske studier indikerer nedsat virus-clearance. Observationelle studier vedr. influenza A har indikeret, at behandling med glukokortikoider kan være forbundet med øget mortalitet. På den baggrund fraråder WHO på nuværende tidspunkt at anvende systemisk steroid til behandling af COVID-19, med mindre behandlingen foretages som del af et klinisk studie.</p> <p><a href="~/link.aspx?_id=8443B2CBDA2A4E309855DB5A3E5BCC79&_z=z">Ved fortsættelse af eksisterende behandling med steroid - læs mere på siden Lægemiddelbehandling mistænkt for at påvirke COVID-19 forløb negativt.</a></p> <h3> </h3> <h3>Hydroxychloroquin</h3> <p> </p> <p>Hydroxychloroquin (Plaquenil) er godkendt i Danmark til forebyggelse/behandling af bl.a. systemisk lupus erythematosus, reumatoid artritis, malaria mfl. In vitro studier tyder på, at hydroxychloroquin kan have effekt på den nye coronavirus. Et in vitro studie tyder endvidere på, at hydroxychloroquin, som er udviklet ud fra chloroquin, er mere potent end chloroquin, der ikke er markedsført i Danmark (se om chloroquin nedenfor). Der er igangsat en række kliniske studier, der undersøger effekt og sikkerhed ved behandling med hydroxychloroquin. Der er på nuværende tidspunkt publiceret et enkelt ikke-randomiseret studie, der har vist hurtigere virus-clearance. Der er endvidere publiceret to mindre randomiserede placebo-kontrollerede studier med forholdsvis raske patienter. Det ene kunne ikke påvise nogen forskel i virus-clearance, og i det andet var der en marginal hurtigere bedring i kliniske symptomer.</p> <h3>Interferon alfa</h3> <p>Interferon alfa er godkendt i Danmark til behandling af hepatitis og flere cancerformer. I retrospektive opgørelser udført i forbindelse med behandling af MERS er der ikke vist en forskel på mortalitet. Data er dog ikke overbevisende. Der er ikke data på effekten af inhalation af interferon alfa på infektioner med coronavirus. Der er ikke fundet undersøgelser, der har belyst effekten på COVID-19. Der er igangværende kliniske forsøg med Interferon alfa.</p> <h3>Interferon beta </h3> <p>Interferon beta er godkendt i Danmark til behandling af dissemineret sklerose. <br> Der er in-vitro data, der støtter anvendelsen til MERS, men retrospektive opgørelser af effekten af interferon beta hos MERS patienter har ikke kunne dokumentere en effekt på overlevelsen. Der er ikke fundet data for effekt af interferon beta på COVID-19. Der er identificeret ét igangværende studie med interferon beta mod COVID-19.</p> <h3>Makrolider</h3> <p>Makrolider (fx azithromycin, roxithromycin og clarithromycin) har ud over antibakteriel virkning også immunmodulerende og antiinflammatoriske egenskaber og er bl.a. vist at nedsætte forekomsten af exacerbationer ved kronisk obstruktiv lungesygdom og astma. Teorien for makroliders eventuelle virkning ved COVID-19 kan findes i, at observationelle studier tyder på, at prognosen hos patienter med akut lungeskade forbedres ved behandling med makrolider. En af hypoteserne er, at makrolider skulle virke mod cytokinstorm, som der ses tegn på hos nogle COVID-19 patienter. Kombinationen af azithromycin og chloroquin formodes at være en mulig behandling, dog er der fortsat manglende evidens fra randomiserede kontrollerede studier. Primo april 2020 forventes det første kliniske multicenterstudie med kombinationen hydroxychloroquin og azithromycin igangsat i Danmark. På nuværende tidspunkt kan makrolider ikke anbefales som særskilt behandling af COVID-19, med mindre der samtidig er bakteriel infektion med følsomhed for makrolider.</p> <h3>Oseltamivir</h3> <p>Oseltamivir (Tamiflu) er godkendt til behandling og forebyggelse af influenza i Europa. Det kan bruges ved samtidig infektion med influenza hos COVID-19 patienter. Der er to igangværende randomiserede kliniske studier med oseltamivir mod COVID-19, men der foreligger endnu ikke resultater. En retrospektiv opgørelse fra Kina viser ingen effekt af oseltamivir på COVID-19.</p> <h3>Lopinavir/ritonavir</h3> <p>Lopinavir/ritonavir er godkendt i Danmark til behandling af HIV. Behandling med ritonavir/lopinavir har vist effekt overfor SARS og formentlig også MERS. Det er imidlertid usikkert, om HIV-proteasehæmmere virker på den nye coronavirus. Den første randomiserede kliniske undersøgelse til brug ved COVID-19 er dog lige publiceret, og dette studie kunne ikke påvise effekt af 14 dages behandling på klinisk bedring, mortalitet eller virusload.</p> <h2>Lægemidler ikke markedsført i Danmark</h2> <p>- godkendt i andre lande eller under udvikling til andre indikationer</p> <h3>Camostat</h3> <p>Camostat er godkendt i Japan til bl.a. kronisk pankreatitis. Camostat er undersøgt i en SARS-musemodel, som viste positiv effekt af behandling med camostat på overlevelsen. Der er bekymring for, om der i mennesker vil kunne opnås en effektiv plasmakoncentration i forhold til behandling af COVID-19. Der påbegyndes nu et randomiseret, dobbeltblindet placebo-kontrolleret klinisk studie i Danmark ved Aarhus Universitetshospital med patienter med COVID-19. </p> <h3>Chloroquin</h3> <p>Chloroquin er godkendt i USA til bl.a. malaria, men anvendes også off-label til reumatoid artritis mv. Der pågår en række kliniske studier, hvor chloroquin anvendes til behandling af COVID-19, men der er endnu ikke publiceret studier, der viser effekt af chloroquin på patienter med COVID-19. I en offentliggjort nyhedsbriefing fra Kina omtales det, at det er observeret, at chloroquin har effekt og acceptabel sikkerhed i forbindelse med behandling af COVID-19, men data er ikke publiceret.</p> <h3>Remdesivir</h3> <p>Remdesivir (GS-5734) er under udvikling til behandling af ebola. Remdesivir har vist lovende resultater i både in vitro og dyrestudier med en række corona-vira: SARS-CoV, MERS-CoV og SARS-CoV-2. Der afventes resultater fra flere kliniske lægemiddeludviklingsstudier (fase 2 og fase 3 studier), hvor remdesivir anvendes til behandling af COVID-19. De europæiske kliniske studier ledes fra Rigshospitalet, og flere danske infektionsmedicinske afdelinger deltager. Remdesivir er på nuværende tidspunkt anvendt til behandling af COVID-19 gennem compassionate use programmer (behandlingsprogrammer, der tillader brug af ikke-godkendte lægemidler). </p> <h2>Kilder</h2> <ul> <li> <a href="https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Rationel-Farmakoterapi-4-2020">Sundhedsstyrelsen. Rationel Farmakoterapi nr. 4, marts 2020</a></li> <li> Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. <a href="http://www.covid19medicin.dk/">Gennemgang af evidensen for mulige lægemidler til behandling af COVID-19 infektion. Ovenstående er baseret på version 4.0, 1. april 2020</a></li> </ul> <p>Siden er udarbejdet af Medicinfunktionen i Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital<br> Kontakt: <a href="mailto:medicinfunktionen@regionh.dk">medicinfunktionen@regionh.dk</a></p>]]></HtmlField> <LinkListField Name="MetaInformation"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> <LinkField linktype="internal">4</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Kort beskrivelse af udvalgte lægemidler, som indgår i studier om behandling af COVID-19</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Viden om behandling af COVID-19</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">false</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">false</CheckBoxField> <TextField Name="PageTitle">Ny viden om behandling af COVID-19</TextField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2020-04-08T00:00:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{A7D9BF89-8C6A-4022-9C8B-95B848A2C424}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\Heja</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">COVID-19;COVID19;Corona;Coronamedicin;coronavirus</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_51</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
11.096 characters