adduktortendinopati
Portal
/
Laegehaandbogen
/
fysmed-og-rehab
/
tilstande-og-sygdomme
/
hofte-og-laar
/
adduktortendinopati
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
sportsmedicin
albue-og-underarm
haandlidelser
hofte-og-laar
adduktortendinopati
artrose-hofte
baekkenloesning
iliopsoastendinopati-og-bursit
lyskeskade-i-laarets-indadfoerende-muskler
piriformissyndromet
quadricepsskader
rectus-femoris-tendinopati
trokanterbursit-gluteus-medius-tendinit
tuber-ischiadicum-tuberositas-ischii-afrivningsbrud
knae
laeg-ankel-og-fod
ryg-nakke-og-bryst
skulder-og-overarm
bindevaevslidelser
oevrige-sygdomme
behandlinger
rehabilitering
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
oevelsesfilm
oevelsesfilm-paa-arabisk
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{7AA71CD6-4266-4C21-A91C-FEF89E5D03A5}" Name="adduktortendinopati" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{EE965DBB-26B2-40D4-96E4-E4BF0A1BA582}" SortOrder="100" PublishDate="0001-01-01T00:00:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Lyskeskader kan skyldes en række forskellige diagnoser</li> <li>Diagnosen er i de fleste tilfælde klinisk og bygger på viden om skademekanismen, lokalisation, varighed, smerteintensitet og kliniske fund</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Overbelastning <ul> <li>I starten diffust ubehag i lysken, evt. lokaliseret til adductor longus-senen</li> <li>Efterhånden mere vedvarende og stærkere smerter som kan stråle ned over indersiden af låret og op mod rectus abdominis-musklen</li> <li>Smerterne ledsages af stivhed, særlig om morgenen og ved starten af træning. Efterhånden som udøveren bliver varm, forsvinder stivheden, men smerten forværres. Efter afsluttet træning kommer stivheden tilbage</li> </ul> </li> <li>Akut adduktorsene skade <ul> <li>Beskrives ofte som om noget pludselig er revnet eller som huggende smerter i lysken</li> <li>Den initiale intense smerte er hurtigt ovre og erstattes snart af en intens smerte</li> <li>Tab af funktion - manglende evne til adduktion - indikerer en alvorlig ruptur</li> </ul> </li> <li>Kronisk adduktorsene skade <ul> <li>Overbelastning eller skade kan ved ufornuftig håndtering gå over i en kronisk fase</li> <li>Symptomerne er præget af lidt mere dulgt smerte og stivhed i lyskeregionen om morgenen og efter idrætsaktivitet</li> <li>Udøveren har svært ved at træne og kan få smerter selv ved vanlig gang</li> </ul> </li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Er differentialdiagnostisk udfordrende</li> <li>Efter akutte skader kan der hos nogen observeres ømhed, hævelse og blodudtrækning øverst og medialt på låret. Hos nogen kan en defekt palperes</li> <li>Isometrisk adduktion <ul> <li>Positiv test i form af smerter i muskelseneovergangen eller ved senefæstet på os pubis</li> <li>Hvis øget smerte opstår, når patienten undersøges liggende på ryggen med ekstenderet knæ og hofte tyder det på en ren adduktorskade uden involvering af rectus femoris og iliopsoas</li> </ul> </li> <li>Passiv abduktion <ul> <li>Der kan udløses smerter ved fuld passiv abduktion</li> </ul> </li> <li>Palpation <ul> <li>Ofte foreligger betydelig palpationsømhed</li> </ul> </li> <li>Ved langvarige gener bør også lyskekanalen/brok, lymfeknuder, scrotum, evt. neurologisk undersøgelse, evt. rektal eksploration foretages</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Evt. urinundersøgelse ved mulighed for urologisk problem</li> <li>Evt. ved behov for differentialdiagnostisk udredning af mistanke om infektion eller tumor</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus</h3> <ul> <li>Røntgen bækken og hofter <ul> <li>Kalkudfældninger ved senefæstet kan foreligge ved langvarige gener</li> <li>Bruges til at vurdere om det foreligger osteitis pubis med ekstrusion af den fibrokartilaginøse diskus og degeneration af omliggende knogle</li> </ul> </li> <li>Ultralyd <ul> <li>Kan indikere patologi ved senefæstene, i selve senerne eller ved muskelseneovergangen</li> </ul> </li> <li>CT eller MR <ul> <li>Særlig for at afklare differentialdiagnoser</li> <li>Kan bruges til at vurdere om de foreligger partiel eller total muskelruptur</li> <li>Kan vise evt. forandringer proksimalt i musklen</li> </ul> </li> <li>EMG? <ul> <li>Kan være aktuelt i udredningen af mulig indeklemning af n. obturatoratorius</li> </ul> </li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=202F5A680B0D4EFDA287F71A7A9919A8&_z=z">Rectus femoris tendinopati</a> <ul> <li>Isometrisk hoftefleksion er positiv</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=DFD3DC10C54C4C8FA2E5376955391E07&_z=z">Iliopsoas tendinopati</a> <ul> <li>Isometrisk hoftefleksion er positiv</li> </ul> </li> <li>Idrætsbrok (Gilmore's groin) <ul> <li>Intet palpabelt brok, men smerterne kan provokeres ved hoste og nysen, samt ved at sidde op</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=EEA32BE644164435890CE0352F068464&_z=z">Hofteimpingement</a> <ul> <li>Fleksion, adduktion og indoverrotation reproducerer patientens anterolaterale hoftesmerte</li> </ul> </li> <li>Obturator neuropati <ul> <li>Typisk er smerter medialt i låret, særlig efter spark og vrid</li> <li>Svækket adduktormuskulatur, muskelspasmer og evt. paræstesier over det media distale låret</li> </ul> </li> <li>Osteitis pubis <ul> <li>Giver smerter på symfysen eller i skrotum</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=1DEAE2C6303E42338B9EAF9759047707&_z=z">Lyskebrok</a> <ul> <li>Evt. hævelse, evt. ømhed i lyskekanalen, smerteprovokation ved hoste</li> </ul> </li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Symptomlindring, rehabilitering, forebyggelse af tilbagefald</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Ved akut skade anvendes vanlige førstehjælps tiltag</li> <li>Ved overbelastning og kroniske gener er hovedbehandlingen forskellige træningsformer</li> <li>Konservativ behandling tager lang tid, ofte 4-6 måneder eller længere. I starten skal alt idrætsaktivitet standse</li> <li>Ved manglende effekt af konservativ behandling efter 6-12 måneder bør patienten tilbydes operation</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Klinisk udredning for at stille diagnose. Rådgivning om relevant aktivitets modifikation som behandling</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Førstehjælp ved akut skade <ul> <li>Hvile, nedkøling, kompression og elevation</li> <li>Smertefulde aktiviteter skal undgås</li> </ul> </li> <li>Krykker kan bruges de første dage for at lindre smerter</li> <li>Medikamentel behandling</li> <li>Smertestillende og antiinflammatorisk <ul> <li>Kontrol af muskelspasmer er vigtig for rehabiliteringen</li> <li>Analgetika eller NSAIDs kan gives</li> </ul> </li> <li>Kortisoninjektion? <ul> <li>Er et kontroversielt tema og har ofte kun forbigående effekt. Der findes ikke kontrollerede studier af effekt</li> <li>Risikoen for seneruptur øger, hvis injektionen sættes i selve senen</li> <li>Nogen anbefaler injektion af kortison/lokalanæstesi i senens periostale område, hvis konservativ behandling ikke har givet ønsket effekt inden 2-4 måneder</li> <li>Kortisonbehandling bør kombineres med 1-2 ugers hvile efter injektionen</li> </ul> </li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>En kortvarig NSAID-behandling (ibumetin 400 mg x 3) i 2-4 uger kan overvejes</li> </ul> <h3>Anden behandling</h3> <ul> <li>Der er ikke vist sikker effekt af ultralyd, laser, elektroterapi eller lignende</li> </ul> <h4>Rehabilitering</h4> <ul> <li>Advarsel <ul> <li>For aggressiv genoptræning og for tidlig retur til idrætsaktivitet er den hyppigste årsag til kroniske gener</li> <li>Smerterne skal ikke øges under eller efter træning</li> </ul> </li> <li>Passive bevægelsesøvelser <ul> <li>Startes op når patienten kan gennemføre dem uden smerter</li> </ul> </li> <li>Styrkeøvelser <ul> <li>Belastningen øges langsomt fra isometriske kontraktioner uden modstand til isometriske kontraktioner med modstand og så efterhånden dynamiske eksentriske øvelser, som tolereres med lidt eller ingen smerter</li> <li>Samtidig gøres styrkeøvelser for hoftefleksorer og abdominalmuskulaturen</li> <li>Antal repetitioner øges gradvis til 30-40 repetitioner</li> <li>Proprioceptive øvelser anbefales også </li> <li>Efter 2-3 uger kan patienten begynde at cykle. Først når alle øvelser kan udføres med høj intensitet uden at give smerter, kan patienten begynde løbetræning</li> </ul> </li> <li>Idrætsspecifik træning <ul> <li>Når patienten har opnået fuld symmetrisk bevægelighed uden smerter og med normal styrke i adduktormuskulaturen, kan kontrolleret funktionel træning i forhold til den aktuelle idræt opstartes</li> <li>Retur til fuld idrætsaktivitet skal ske gradvis</li> <li>Denne del af rehabiliteringsprogrammet kan tage 3-6 måneder</li> </ul> </li> </ul> <h3>Kirurgi</h3> <ul> <li>Ved totalruptur vil akut kirurgi være aktuelt</li> </ul> <h4>Kronisk tendinopati</h4> <ul> <li>Det gøres almindeligvis en tenotomi i lokalanæstesi hvor adductor longus eller alle adduktorsenerne løses ud fra periost</li> <li>Postoperativ aflastning med krykker nogen dage, indtil fuld belastning tåles</li> <li>Aktive og passiv udstrækning starter tidlig, efterhånden også styrketræning. Efter 2-3 uger kan patienten cykle med lidt belastning, og efter ca. 6 uger kan løbetræning starte</li> <li>Almindeligvis kan udøveren være tilbage i fuld idrætsaktivitet efter 10-12 uger</li> <li>Lidt ubehag efter indgrebet kan eksistere, men hindrer sjældent fuld aktivitet</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>God opvarmning og udspænding før og efter idrætsaktivitet antages at forebygge recidiv</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Ved usikkerhed om diagnosen eller ved dårlig respons på konservativ behandling</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Tilstand som kræver lang og forsigtig genoptræning. For tidlig genoptagelse af idrætsaktivitet kan medføre langvarige gener</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Ruptur</li> <li>Recidiverende gener</li> <li>Kronisk tendinopati</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Prognosen er helt afhængig af rigtig rehabilitering. For hurtig optræning og genoptagelse af idrætsspecifikke aktiviteter øger faren for tilbagefald og kroniske gener </li> </ul> <h2>Basisoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Andre benævnelser er lyskeskade, adduktorskade</li> <li>Overbelastning/inflammation og/eller skade/ruptur af adduktormusklerne i hoften</li> <li>Inadækvat behandling eller for tidlig genoptagelse af sportsaktivitet kan føre til kroniske gener</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Adduktortendinopati er et hyppigt problem blandt mange, som er fysisk aktive, særligt indenfor konkurrenceidræt</li> <li>De hyppigste idrætstyper som adduktorskader opstår i, er fodbold, håndbold, løb. Overbelastninger er som regel hos ryttere, ishockey-spillere og ved fristil i langrend</li> <li>Studier har vist en incidens blandt fodboldspillere på 10-18 skader per 100 spillere</li> <li>Studier tyder også på, at adduktorskader er den hyppigste årsagen til lyskeskade</li> </ul> <h3>Klinisk anatomi</h3> <ul> <li>Adductor magnus/minimus <ul> <li>Udspring fra nederste del af symfysen (ramus pubis inferior), samt fra ramus ossis ischii og forreste del af tuber ischiadicum</li> <li>Fæster på mediale randen af tuberositas glutea og nedover linea aspera</li> <li>Er en kraftig, triangulær, tyk muskel hvis øvre del forløber lateralt. De nedre fibre får et stadig mere vertikalt forløb</li> </ul> </li> <li>Adductor brevis <ul> <li>Udspring fra symfysen (ramus pubis inferior)</li> <li>Fæster proksimalt på linea aspera på femur</li> <li>Forløber nedad og lateralt</li> </ul> </li> <li>Adductor longus <ul> <li>Udspring fra et mindre område på symfysen mellem symfysen og tuberculum pubicum</li> <li>Fæster på midterste tredel af linea aspera/adductor tuberkelen på bagsiden af femur</li> <li>En smal muskel proksimalt som udvider sig og forløber nedad, lateralt og bagover</li> </ul> </li> <li>Gracilis <ul> <li>Udspring fra mediale kant af ramus inferior ossis pubis</li> <li>Fæster på medialsiden af knæleddet på proksimale mediale tibia</li> <li>Forløber vertikalt ned langs indersiden af låret og overgår i en lang sene i distale tredjedel af låret. Er den eneste adduktor som passerer knæleddet</li> </ul> </li> <li>Pectineus <ul> <li>Udspring fra linea pectinea på pubis</li> <li>Fæster på linea pectinea på femur</li> <li>Ligger længst lateralt af adduktormusklerne. Forløber nedad, lateralt, bagud</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Adduktorskader opstår oftest, når der foregår en forceret sidebevægelse</li> <li>Stærke kræfter virker på adduktorene, når en idrætsudøver i bevægelse hurtigt skal skifte retning modsat. Adduktormusklerne kontraheres da for at skabe den modsatte bevægelse</li> <li>I fodbold opstår belastning på adduktorene også, når en spiller forsøger at sparke bolden og en modspiller takler og blokerer "affyringen" af skuddet</li> <li>En adduktorskade kan være med eller uden ruptur. Overbelastning af muskelseneovergangen eller senefæstet på os pubis er ofte årsagen, særlig af adductor longus</li> <li>Den hyppigste årsag til udvikling af kronisk adduktortendinopati er for aggressiv rehabilitering efter en akut proksimal adduktorruptur med for tidlig retur til idrætsaktivitet</li> </ul> <h4>Patofysiologi</h4> <ul> <li>Muskelseneovergangen antages at være den mest almindelige skadelokalisering for en fibersprængning - sarkomerne er mindre elastiske her end andre steder på musklen</li> <li>Muskelseneovergangen er sårbar overfor indirekte muskelskader, som følge af stærke kræfter</li> <li>Skaderne synes oftest at opstå under eksentriske (forlængende) kontraktioner</li> <li>Adduktorsenerne har et lille udspringsområde, som fæster til periostfrit knogle. Området har dårlig blodforsyning, men rig nerveforsyning, hvilket forklarer de udtalte smerter og den dårlige helingsevne ved adduktor fibersprængning</li> <li>Senefæstene til adductor longus og rectus abdominis er meget kort, og den kroniske granulomatøse forandring kan nogle gange afficere begge sener</li> <li>Andre sener i området kan også blive smertefulde, fordi de bliver belastet, når patienten ubevist prøver at aflaste det ømme område</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Idræt</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Link til patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=D43CAB2D724F4525BA9CD0E6E44A1EDF&_z=z">Strækskade på indersiden af låret</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<div> </div>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3> Diagnose </h3> <ul> <li>Relevant overbelastnings anamnese</li> <li>Positiv test i form af smerter i muskelseneovergangen eller ved senefæstet på os pubis</li> <li>UL kan verificere diagnose</li> </ul> <h3> Behandling </h3> <ul> <li>Idrætspause</li> <li>Udspændings/træning behandling</li> <li>Evt. NSAID</li> </ul> <h3> Henvisning </h3> <ul> <li>Ved usikkerhed om diagnosen eller ved dårlig respons på konservativ behandling kan der henvises til ortopædkirurg eller fysioterapeut. </li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">35602</TextField> <TextField Name="PageTitle">Adduktortendinopati</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Adduktortendinopati</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-08-28T14:20:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{FEF92A09-6D85-4D34-BBCA-9423A48FDAB3}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DM761</TextField> <TextField Name="ICPC2">L81, L87</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Andre benævnelser er lyskeskade, adduktorskade. Overbelastning/inflammation og/eller skade/ruptur af adduktormusklene i hoften</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\long</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">adduktor, adductor</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
19.943 characters