adduktortendinopati
Portal
/
Laegehaandbogen
/
fysmed-og-rehab
/
tilstande-og-sygdomme
/
hofte-og-laar
/
adduktortendinopati
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
sportsmedicin
albue-og-underarm
haandlidelser
hofte-og-laar
adduktortendinopati
artrose-hofte
baekkenloesning
iliopsoastendinopati-og-bursit
lyskeskade-i-laarets-indadfoerende-muskler
piriformissyndromet
quadricepsskader
rectus-femoris-tendinopati
trokanterbursit-gluteus-medius-tendinit
tuber-ischiadicum-tuberositas-ischii-afrivningsbrud
knae
laeg-ankel-og-fod
ryg-nakke-og-bryst
skulder-og-overarm
bindevaevslidelser
oevrige-sygdomme
behandlinger
rehabilitering
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
oevelsesfilm
oevelsesfilm-paa-arabisk
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{7AA71CD6-4266-4C21-A91C-FEF89E5D03A5}" Name="adduktortendinopati" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{EE965DBB-26B2-40D4-96E4-E4BF0A1BA582}" SortOrder="100" PublishDate="0001-01-01T00:00:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Lyskeskader kan skyldes en række forskellige diagnoser</li> <li>Diagnosen er i de fleste tilfælde klinisk og bygger på viden om skademekanismen, lokalisation, varighed, smerteintensitet og kliniske fund</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Overbelastning <ul> <li>I starten diffust ubehag i lysken, evt. lokaliseret til adductor longus-senen</li> <li>Efterhånden mere vedvarende og stærkere smerter som kan stråle nedover indersiden af låret og op mod rectus abdominis-musklen</li> <li>Smerterne ledsages af stivhed, særlig om morgenen og ved starten af træning. Efterhånden som udøveren bliver varm, forsvinder stivheden, men smerten forværres. Efter afsluttet træning kommer stivheden tilbage</li> </ul> </li> <li>Akut adduktorsene skade <ul> <li>Beskrives ofte som om noget pludselig er revnet eller som huggende smerter i lysken</li> <li>Den initiale intense smerte er ovre på under et sekund og erstattes snart af en intens smerte</li> <li>Tab af funktion - manglende evne til adduktion - indikerer en alvorlig ruptur</li> </ul> </li> <li>Kronisk adduktorsene skade <ul> <li>Overbelastning eller skade kan ved ufornuftig håndtering gå over i en kronisk fase</li> <li>Symptomerne er præget af lidt mere dulgt smerte og stivhed i lyskeregionen om morgenen og efter idrætsaktivitet</li> <li>Udøveren har svært ved at træne og kan få smerter selv ved vanlig gang</li> </ul> </li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Er differentialdiagnostisk udfordrende</li> <li>Efter akutte skader kan der hos nogen observeres ømhed, hævelse og blodudtrækning øverst og medialt på låret. Hos nogen kan en defekt palperes</li> <li>Isometrisk adduktion <ul> <li>Positiv test i form af smerter i muskelseneovergangen eller ved senefæstet på os pubis</li> <li>Hvis øget smerte opstår, når patienten undersøges liggende på ryggen med ekstenderet knæ og hofte med bøjet knæ og hofte, tyder det på en ren adduktorskade uden involvering af rectus femoris og iliopsoas</li> </ul> </li> <li>Passiv abduktion <ul> <li>Der kan udløses smerter ved fuld passiv abduktion</li> </ul> </li> <li>Palpation <ul> <li>Ofte foreligger betydelig palpationsømhed</li> </ul> </li> <li>Ved langvarige gener bør også lyskekanalen/brok, lymfeknuder, scrotum, evt. neurologisk undersøgelse, evt. rektal eksploration foretages</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Evt. urinundersøgelse ved mulighed for urologisk problem</li> <li>Evt. ved behov for differentialdiagnostisk udredning af mistanke om infektion eller tumor</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus</h3> <ul> <li>Røntgen bækken og hofter <ul> <li>Kalkudfældninger ved senefæstet kan foreligge ved langvarige gener</li> <li>Bruges til at vurdere om det foreligger osteitis pubis med ekstrusion af den fibrokartilaginøse diskus og degeneration af omliggende knogle</li> </ul> </li> <li>Ultralyd <ul> <li>Kan indikere patologi ved senefæstene, i selve senerne eller ved muskelseneovergangen</li> </ul> </li> <li>CT eller MR <ul> <li>Særlig for at afklare differentialdiagnoser</li> <li>Kan bruges til at vurdere om de foreligger partiel eller total muskelruptur</li> <li>Kan vise evt. forandringer proksimalt i musklen</li> </ul> </li> <li>Scintigrafi?</li> <li>EMG? <ul> <li>Kan være aktuelt i udredningen af mulig indeklemning af n. obturator</li> </ul> </li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=250B68A2F5C24EB1862CF0C4E3314290&amp;_z=z">Rectus femoris tendinopati</a> <ul> <li>Isometrisk hoftefleksion er positiv</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B6E12DFC62384AC1894C82B70F81AA78&amp;_z=z">Iliopsoas tendinopati</a> <ul> <li>Isometrisk hoftefleksion er positiv</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=962895B62C98499FA353E911F71EFE68&amp;_z=z">Idrætsbrok (Gilmore's groin)</a> <ul> <li>Intet palpabelt brok, men smerterne kan provokeres ved hoste og nysen, samt ved at sidde op</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=AEFAC2B8CCD24A58B47D4D5BF04ADEDF&amp;_z=z">Hofteimpingement</a> <ul> <li>Fleksion, adduktion og indoverrotation reproducerer patientens anterolaterale hoftesmerte</li> </ul> </li> <li>Obturator neuropati <ul> <li>Typisk er smerter medialt i låret, særlig efter spark og vrid</li> <li>Svækket adduktormuskulatur, muskelspasmer og evt. paræstesier over det media distale låret</li> </ul> </li> <li>Osteitis pubis <ul> <li>Giver smerter på symfysen eller i skrotum</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E8C39BCEBDDB4F32BC029402652F77B2&amp;_z=z">Lyskebrok</a> <ul> <li>Evt. hævelse, evt. ømhed i lyskekanalen, smerteprovokation ved hoste</li> </ul> </li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Symptomlindring, rehabilitering, forebyggelse af tilbagefald</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Ved akut skade anvendes vanlige førstehjælps tiltag</li> <li>Ved overbelastning og kroniske gener er hovedbehandlingen forskellige træningsformer</li> <li>Konservativ behandling tager lang tid, ofte 4-6 måneder eller længere. I starten skal al idrætsaktivitet standse</li> <li>Ved manglende effekt af konservativ behandling efter 6-12 måneder bør patienten tilbydes operation</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Klinisk udredning for at stille diagnose. Rådgivning om relevant aktivitets modifikation som behandling</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Førstehjælp ved akut skade <ul> <li>Hvile, nedkøling, kompression og elevation</li> <li>Smertefulde aktiviteter skal undgås</li> </ul> </li> <li>Krykker kan bruges de første dage for at lindre smerter</li> <li>Medikamentel behandling</li> <li>Smertestillende og antiinflammatorisk <ul> <li>Kontrol af muskelspasmer er vigtig for rehabiliteringen</li> <li>Analgetika eller NSAIDs kan gives</li> </ul> </li> <li>Kortisoninjektion? <ul> <li>Er et kontroversielt tema og har ofte kun forbigående effekt. Der findes ikke kontrollerede studier af effekt</li> <li>Risikoen for seneruptur øger, hvis injektionen sættes i selve senen</li> <li>Nogen anbefaler injektion af kortison/lokalanæstesi i senens periostale område, hvis konservativ behandling ikke har givet ønsket effekt inden 2-4 måneder</li> <li>Kortisonbehandling bør kombineres med 1-2 ugers hvile efter injektionen</li> </ul> </li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>En kortvarig NSAID behandling (ibumetin 400 mg x 3) i 2-4 uger kan overvejes</li> </ul> <h3>Anden behandling</h3> <ul> <li>Der er ikke vist sikker effekt af ultralyd, laser, elektroterapi eller lignende</li> </ul> <h4>Rehabilitering</h4> <ul> <li>Advarsel <ul> <li>For aggressiv genoptræning og for tidlig retur til idrætsaktivitet er den hyppigste årsag til kroniske gener</li> <li>Smerterne skal ikke øges under eller efter træning</li> </ul> </li> <li>Passive bevægelsesøvelser <ul> <li>Startes op når patienten kan gennemføre dem uden smerter</li> </ul> </li> <li>Styrkeøvelser <ul> <li>Belastningen øges langsomt fra isometriske kontraktioner uden modstand til isometriske kontraktioner med modstand og så efterhånden dynamiske eksentriske øvelser, som tolereres med lidt eller ingen smerter</li> <li>Samtidig gøres styrkeøvelser for hoftefleksorer og abdominalmuskulaturen</li> <li>Antal repetitioner øges gradvis til 30-40 repetitioner</li> <li>Proprioceptive øvelser anbefales også </li> <li>Efter 2-3 uger kan patienten begynde at cykle. Først når alle øvelser kan udføres med høj intensitet uden at give smerter, kan patienten begynde løbetræning</li> </ul> </li> <li>Idrætsspecifik træning <ul> <li>Når patienten har opnået fuld symmetrisk bevægelighed uden smerter og med normal styrke i adduktormuskulaturen, kan kontrolleret funktionel træning i forhold til den aktuelle idræt opstartes</li> <li>Retur til fuld idrætsaktivitet skal ske gradvis</li> <li>Denne del af rehabiliteringsprogrammet kan tage 3-6 måneder</li> </ul> </li> </ul> <h3>Kirurgi</h3> <ul> <li>Ved totalruptur vil akut kirurgi være aktuelt</li> </ul> <h4>Kronisk tendinopati</h4> <ul> <li>Det gøres almindeligvis en tenotomi i lokalanæstesi hvor adductor longus eller alle adduktorsenerne løses ud fra periost</li> <li>Postoperativ aflastning med krykker nogen dage, indtil fuld belastning tåles</li> <li>Aktive og passiv udstrækning starter tidlig, efterhånden også styrketræning. Efter 2-3 uger kan patienten cykle med lidt belastning, og efter ca. 6 uger kan løbetræning starte</li> <li>Almindeligvis kan udøveren være tilbage i fuld idrætsaktivitet efter 10-12 uger</li> <li>Lidt ubehag efter indgrebet kan eksisterer, men hindrer sjældent fuld aktivitet</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>God opvarmning og udspænding før og efter idrætsaktivitet antages at forebygge recidiv</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Ved usikkerhed om diagnosen eller ved dårlig respons på konservativ behandling</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Tilstand som kræver lang og forsigtig genoptræning. For tidlig genoptagelse af idrætsaktivitet kan medføre langvarige gener</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Ruptur</li> <li>Recidiverende gener</li> <li>Kronisk tendinopati</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Prognosen er helt afhængig af rigtig rehabilitering. For hurtig optræning og genoptagelse af idrætsspecifikke aktiviteter øger faren for tilbagefald og kroniske gener </li> </ul> <h2>Basisoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Andre benævnelser er lyskeskade, adduktorskade</li> <li>Overbelastning/inflammation og/eller skade/ruptur af adduktormusklerne i hoften</li> <li>Inadækvat behandling eller for tidlig genoptagelse af sportsaktivitet kan føre til kroniske gener</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Adduktortendinopati er et hyppigt problem blandt mange, som er fysisk aktive, særligt indenfor konkurrenceidræt</li> <li>De hyppigste idrætstyper som adduktorskader opstår i, er fodbold, håndbold, løb. Overbelastninger er som regel hos ryttere, ishockey-spillere og ved fristil i langrend</li> <li>Studier har vist en incidens blandt fodboldspillere på 10-18 skader per 100 spillere</li> <li>Studier tyder også på, at adduktorskader er den hyppigste årsagen til lyskeskade</li> </ul> <h3>Klinisk anatomi</h3> <ul> <li>Adductor magnus/minimus <ul> <li>Udspring fra nederste del af symfysen (ramus pubis inferior), samt fra ramus ossis ischii og forreste del af tuber ischiadicum</li> <li>Fæster på mediale randen af tuberositas glutea og nedover linea aspera</li> <li>Er en kraftig, triangulær, tyk muskel hvis øvre del forløber lateralt. De nedre fibre får et stadig mere vertikalt forløb</li> </ul> </li> <li>Adductor brevis <ul> <li>Udspring fra symfysen (ramus pubis inferior)</li> <li>Fæster proksimalt på linea aspera på femur</li> <li>Forløber nedad og lateralt</li> </ul> </li> <li>Adductor longus <ul> <li>Udspring fra et mindre område på symfysen mellem symfysen og tuberculum pubicum</li> <li>Fæster på midterste tredel af linea aspera/adductor tuberkelen på bagsiden af femur</li> <li>En smal muskel proksimalt som udvider sig og forløber nedad, lateralt og bagover</li> </ul> </li> <li>Gracilis <ul> <li>Udspring fra mediale kant af ramus inferior ossis pubis</li> <li>Fæster på medialsiden af knæleddet på proksimale mediale tibia</li> <li>Forløber vertikalt ned langs indersiden af låret og overgår i en lang sene i distale tredjedel af låret. Er den eneste adduktor som passerer knæleddet</li> </ul> </li> <li>Pectineus <ul> <li>Udspring fra linea pectinea på pubis</li> <li>Fæster på linea pectinea på femur</li> <li>Ligger længst lateralt af adduktormusklerne. Forløber nedad, lateralt, bagud</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Adduktorskader opstår oftest, når der foregår en forceret sidebevægelse</li> <li>Stærke kræfter virker på adduktorene, når en idrætsudøver i bevægelse hurtigt skal skifte retning modsat. Adduktormusklerne kontraheres da for at skabe den modsatte bevægelse</li> <li>I fodbold opstår belastning på adduktorene også, når en spiller forsøger at sparke bolden og en modspiller takler og blokerer "affyringen" af skuddet</li> <li>En adduktorskade kan være med eller uden ruptur. Overbelastning af muskelseneovergangen eller senefæstet på os pubis er ofte årsagen, særlig af adductor longus</li> <li>Den hyppigste årsag til udvikling af kronisk adduktortendinopati er for aggressiv rehabilitering efter en akut proksimal adduktorruptur med for tidlig retur til idrætsaktivitet</li> </ul> <h4>Patofysiologi</h4> <ul> <li>Muskelseneovergangen antages at være den mest almindelige skadelokalisering for en fibersprængning - sarkomerne er mindre elastiske her end andre steder på musklen</li> <li>Muskelseneovergangen er sårbar overfor indirekte muskelskader, som følge af stærke kræfter</li> <li>Skaderne synes oftest at opstå under eksentriske (forlængende) kontraktioner</li> <li>Adduktorsenerne har et lille udspringsområde, som fæster til periostfrit knogle. Området har dårlig blodforsyning, men rig nerveforsyning, hvilket forklarer de udtalte smerter og den dårlige helingsevne ved adduktor fibersprængning</li> <li>Senefæstene til adductor longus og rectus abdominis er meget kort, og den kroniske granulomatøse forandring kan nogen gange afficere begge sener</li> <li>Andre sener i området kan også blive smertefulde, fordi de bliver belastet, når patienten ubevist prøver at aflaste det ømme område</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Idræt</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Link til patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=C425169C70A74AD8A27BD5CB39FCA4C2&amp;_z=z">Adduktorseneskade</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<div> </div>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3> Diagnose </h3> <ul> <li>Relevant overbelastnings anamnese</li> <li>Positiv test i form af smerter i muskelseneovergangen eller ved senefæstet på os pubis</li> <li>UL kan verificere diagnose</li> </ul> <h3> Behandling </h3> <ul> <li>Idrætspause</li> <li>Udspændings/træning behandling</li> <li>Evt. NSAID</li> </ul> <h3> Henvisning </h3> <ul> <li>Ved usikkerhed om diagnosen eller ved dårlig respons på konservativ behandling</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">35602</TextField> <TextField Name="PageTitle">Adduktortendinopati</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Adduktortendinopati</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-09-26T14:20:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{FEF92A09-6D85-4D34-BBCA-9423A48FDAB3}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DM761</TextField> <TextField Name="ICPC2">L81, L87</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Andre benævnelser er lyskeskade, adduktorskade. Overbelastning/inflammation og/eller skade/ruptur af adduktormusklene i hoften</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">adduktor, adductor</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
20.010 characters