piskesmaeldslaesion-whiplash-injury
Portal
/
Laegehaandbogen
/
fysmed-og-rehab
/
tilstande-og-sygdomme
/
ryg-nakke-og-bryst
/
piskesmaeldslaesion-whiplash-injury
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
sportsmedicin
albue-og-underarm
haandlidelser
hofte-og-laar
knae
laeg-ankel-og-fod
ryg-nakke-og-bryst
cervikal-discusprolaps
laendesmerter-lave-rygsmerter
lumbal-rodaffektion
nakkemyalgi
piskesmaeldslaesion-whiplash-injury
rygmarvsskade
scheuermanns-sygdom
skoliose
spinalstenose
spondylose
spondylolyse-spondylolistese
syringomyeli
thoracic-outlet-syndrome
torticollis-akut
skulder-og-overarm
bindevaevslidelser
oevrige-sygdomme
behandlinger
rehabilitering
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
oevelsesfilm
oevelsesfilm-paa-arabisk
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{BC5E4D2F-8EC1-4218-8603-73518A5C7771}" Name="piskesmaeldslaesion-whiplash-injury" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{A39CF5B4-3511-4622-9999-7D7339AC8A2F}" SortOrder="500" PublishDate="2010-04-27T15:15:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Der foreligger ingen entydige diagnosekriterier</li> <li>Generne skal komme tidligt, fra skadetidspunktet og indtil 3 døgn efter skaden <ul> <li>Gener som debuterer senere er det ikke rimeligt at sætte i sammenhæng med et akut traume</li> </ul> </li> <li>Sygehistorien er typisk med nakkesmerte, stivhed og hovedpine. Ifølge definitionen skal der ikke være tegn på neurologisk skade, brud eller dislokationer <ul> <li>Det vil sige, at hovedskade, nerveskade, brud eller dislokation skal afkræftes</li> </ul> </li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Adækvat traume med kraftig acceleration/deceleration af hoved og nakke</li> <li>Akutte gener <ul> <li>Moderat stivhed, smerter i nakken og hovedpine melder sig i løbet af de første 1-3 døgn, ofte i løbet af de første timer efter traumet</li> </ul> </li> <li>Længerevarende gener <ul> <li>Et mindretal udvikler mere langvarig smerte og stivhed med større eller mindre påvirkning af funktionsniveauet</li> <li>Kliniske symptomer <ul> <li>Kan være nakkesmerter og stivhed, hovedpine, skuldersmerter og stivhed, svimmelhed, slaphed, gener fra kæbeleddet, armsmerter, paræstesier, svaghed, synsforstyrrelser, øresusen, dysfasi, rygsmerter</li> </ul> </li> <li>Psykosociale symptomer <ul> <li>Kan være depression, vrede, frustration, angst, familiestress, arbejdsmæssige problemer, hypokondri, kompenserende neurose, medicinafhængighed, posttraumatisk stressyndrom, søvnforstyrrelser, social isolation</li> </ul> </li> <li>Bemærk at dette er symptomer som er meget udbredte i befolkningen generelt</li> </ul> </li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Passiv bevægelighed <ul> <li>Er sparsomt eller ikke påvirket, men afhænger delvist af graden af smerter</li> </ul> </li> <li>Aktiv bevægelighed <ul> <li>De første dage kan der findes moderat nedsat aktiv bevægelighed ved fleksion/ekstension, eventuelt ved sidebøjning i nakken</li> </ul> </li> <li>Palpationsømhed <ul> <li>Der er som regel palpationsømhed særligt i områder med maksimal stivhed</li> </ul> </li> <li>Neurologisk undersøgelse og funktionsundersøgelse <ul> <li>Bør udføres for at udelukke nerveskade, brud eller dislokation </li> <li>Ved neurologiske fund skal man gå videre med diagnostik (billeddiagnostik) for at udelukke alvorlige skader</li> </ul> </li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Neurologisk undersøgelse bør gennemføres <ul> <li>Er normal ved piskesmældssyndrom</li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos speciallæge eller undersøgelse på sygehus</h3> <ul> <li>Undgå overdreven udredning - ingen undersøgelser er påkrævet ved en ukompliceret tilstand</li> <li>Ved neurologiske udfald, eller ved klinisk mistanke, bør patienten udredes på hospital med røntgen eller CT af cervicalkolumna. Eventuelt MR af cervikalkolumna og evt. cerebral CT/MR</li> </ul> <h4>Røntgen eller CT af halshvirvlerne</h4> <ul> <li>Skal udføres når der er mistanke om læsion af cervicale rygsøjle, se Canadian C-Spine Rules<a title="Canadian C-Spine Rules" href="http://www.ohri.ca/emerg/cdr/docs/cdr_cspine_poster.pdf" data-url="http://www.ohri.ca/emerg/cdr/docs/cdr_cspine_poster.pdf " data-value="Canadian C-Spine Rules" data-type="other-reference">1</a></li> <li>Undersøgelsen kan have en vigtig psykologisk funktion for patienten og bidrage til en oplevelse af at blive taget alvorligt</li> <li>Undersøgelsen kan påvise frakturer, luksationer og i nogen grad bløddelshævelser <ul> <li>Frakturer og luksationer giver næsten uden undtagelse symptomer ud over den generelle smerte og indskrænket funktion</li> <li>Se efter fejlstillinger og udtalt fiksering af nakken</li> </ul> </li> <li>Funktionsbilleder synes at have ringe værdi ud over i specialtilfælde</li> </ul> <h4>MR skanning</h4> <ul> <li>MR skanning er aktuel ved neurologiske fund</li> <li> <ul> <li>MR kan være indiceret, hvis ikke forventet bedring indtræder i løbet af de første måneder efter skaden</li> </ul> </li> </ul> <h4>Andre undersøgelser?</h4> <ul> <li>Tværfaglig psykosomatisk vurdering? <ul> <li>Fx ved smerteklinik</li> <li>Bør tilbydes patienter som udvikler kroniske gener efter piskesmældsskade - ideelt set før tilstanden bliver kronisk</li> <li>Skal afklare hvad der er centrale problemområder, og hvilken behandlingsmæssig strategi som bør prioriteres</li> </ul> </li> <li>Neuropsykologisk undersøgelse? <ul> <li>Er aktuelt ved mistanke om hovedtraume eller udtalte tegn på kognitiv påvirkning</li> </ul> </li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=24D195F4E9694838B4303B16600DE331&_z=z">Spændingshovedpine</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3CE2B6DFACB8459C88C2E6E093D94C79&_z=z">Nakkemyalgi</a></li> <li>Nakkeskader WAD 3-4</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Opnå symptomfrihed</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Et fællestræk for tilstanden er sparsom dokumentation for terapeutiske tiltag</li> <li>Mobilisering af den skadede er accepteret som en god behandling<a title="Obermann M, Naegel S, Bosche B, Holle D, An update on the management of post-traumatic headache. Ther Adv Neurol Disord 2015;8: 311-5" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BBC5E4D2F-8EC1-4218-8603-73518A5C7771%7D&ed=FIELD8056361055&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H8056361114&us=sitecore%5Ctins&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value="Obermann M, Naegel S, Bosche B, Holle D, An update on the management of post-traumatic headache. Ther Adv Neurol Disord 2015;8: 311-5" data-type="journal-reference" data-value-piped="Obermann M, Naegel S, Bosche B, Holle D|An update on the management of post-traumatic headache|Ther Adv Neurol Disord|2015|8|311-5">2</a><sup>,</sup><a title="Wong JJ, Shearer HM, Mior S et al, Are manual therapies, passive physical modalities, or acupuncture effective for the management of patients with whiplash-associated disorders of neck pain associated disorders? an update of the bone and joint decade task force on neck pain and its associated disorders by the optima collaboration. Spine J 2015;: Epub ahead of print" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BBC5E4D2F-8EC1-4218-8603-73518A5C7771%7D&ed=FIELD8056361055&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H8056361114&us=sitecore%5Ctins&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value="Wong JJ, Shearer HM, Mior S et al, Are manual therapies, passive physical modalities, or acupuncture effective for the management of patients with whiplash-associated disorders of neck pain associated disorders? an update of the bone and joint decade task force on neck pain and its associated disorders by the optima collaboration. Spine J 2015;: Epub ahead of print" data-type="journal-reference" data-value-piped="Wong JJ, Shearer HM, Mior S et al|Are manual therapies, passive physical modalities, or acupuncture effective for the management of patients with whiplash-associated disorders of neck pain associated disorders? an update of the bone and joint decade task force on neck pain and its associated disorders by the optima collaboration|Spine J|2015||Epub ahead of print">3</a>, men dog ikke intensiv fysioterapi. Massage og manupulation kan måske også have effekt<a title="Wong JJ, Shearer HM, Mior S et al, Are manual therapies, passive physical modalities, or acupuncture effective for the management of patients with whiplash-associated disorders of neck pain associated disorders? an update of the bone and joint decade task force on neck pain and its associated disorders by the optima collaboration. Spine J 2015;: Epub ahead of print" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BBC5E4D2F-8EC1-4218-8603-73518A5C7771%7D&ed=FIELD8056361055&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H8056361114&us=sitecore%5Ctins&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value="Wong JJ, Shearer HM, Mior S et al, Are manual therapies, passive physical modalities, or acupuncture effective for the management of patients with whiplash-associated disorders of neck pain associated disorders? an update of the bone and joint decade task force on neck pain and its associated disorders by the optima collaboration. Spine J 2015;: Epub ahead of print" data-type="journal-reference" data-value-piped="Wong JJ, Shearer HM, Mior S et al|Are manual therapies, passive physical modalities, or acupuncture effective for the management of patients with whiplash-associated disorders of neck pain associated disorders? an update of the bone and joint decade task force on neck pain and its associated disorders by the optima collaboration|Spine J|2015||Epub ahead of print">3</a> <ul> <li>Er efterhånden accepteret som den bedste behandling<a title="Rosenfeld M, Gunnarsson R, Borenstein P, Early intervention in whiplash-associated disorders. A comparison of two treatment protocols. Spine 2000;25: 1782-7" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BBC5E4D2F-8EC1-4218-8603-73518A5C7771%7D&ed=FIELD8056361055&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H8056361114&us=sitecore%5Ctins&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value="Rosenfeld M, Gunnarsson R, Borenstein P, Early intervention in whiplash-associated disorders. A comparison of two treatment protocols. Spine 2000;25: 1782-7" data-type="journal-reference" data-value-piped="Rosenfeld M, Gunnarsson R, Borenstein P| Early intervention in whiplash-associated disorders. A comparison of two treatment protocols|Spine|2000|25|1782-7">4</a></li> <li>Mange behøver hjælp til gradvist at komme tilbage til daglige funktioner og arbejde</li> </ul> </li> <li>Negative forventninger?</li> <li> <ul> <li>Der kan foreligge en negativ forventning om langvarige gener og invaliditet hos en person, som har været udsat for nakkeskade</li> <li>Det er vigtigt at understrege tidligt, at en sådan hændelse som regel bliver god igen indenfor få måneder</li> </ul> </li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Smertebehandling og håndtering af andre symptomer efter piskesmæld håndteres i almen praksis. Ved længerevarende symptomer anbefales en tværfaglig indsats</li> <li>Ved mistanke om nervelæsion eller brud/dislokation henvises til udredning i relevant regi</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Der er ikke dokumenteret effekt af hverken halskrave eller hvile</li> <li>Halskrave <ul> <li>Der er indikationer på, at brug af halskrave ud over 48 timer kan forlænge og forstærke symptomerne</li> </ul> </li> <li>Aktivitet <ul> <li>Patienten bør opfordres til aktivitet og informeres om, at smerter og stivhed efter nakkeskade med whiplashmekanisme gerne varer i flere uger, før de gradvist forsvinder</li> <li>Passiviserende behandling giver langsommere bedring</li> </ul> </li> <li>Nakkeøvelser <ul> <li>Hyppige repetetive submaksimale rotationsbevægelser har vist sig nyttige. Serier bestående af ti rotationsbevægelser repeteret hver time kan gennemføres af patienten i hjemmet eller på arbejdspladsen</li> </ul> </li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <ul> <li>Ingen dokumenteret plads i behandlingen <ul> <li>Evt. forsøge <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/213010">NSAID</a> kortvarigt i den akutte fase</li> <li>Evt. andre analgetika efter klinisk skøn for akut eller kronisk smerte</li> </ul> </li> <li>Effekt <ul> <li>Ingen dokumentation for effekt af muskelafslappende medikamenter eller injektioner i smertefulde områder</li> </ul> </li> <li>Antidepressiva <ul> <li>Kan blive aktuelt ved udvikling af depressive symptomer</li> <li>Depressionen kan opfattes som sekundær til smertegenerne</li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre medicinske behandlinger</h3> <ul> <li>Medicinsk behandling er som regel ikke relevant</li> </ul> <h3>Anden behandling</h3> <ul> <li>Aktiv fokuseret træning <ul> <li>Er som regel ikke nødvendigt<a title="Rosenfeld M, Gunnarsson R, Borenstein P, Early intervention in whiplash-associated disorders. A comparison of two treatment protocols. Spine 2000;25: 1782-7" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BBC5E4D2F-8EC1-4218-8603-73518A5C7771%7D&ed=FIELD8056361055&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H8056361114&us=sitecore%5Ctins&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value="Rosenfeld M, Gunnarsson R, Borenstein P, Early intervention in whiplash-associated disorders. A comparison of two treatment protocols. Spine 2000;25: 1782-7" data-type="journal-reference" data-value-piped="Rosenfeld M, Gunnarsson R, Borenstein P| Early intervention in whiplash-associated disorders. A comparison of two treatment protocols|Spine|2000|25|1782-7">4</a></li> <li>Træning i form af gentagne rolige bevægelser af nakke/hoved, gentaget i serier hver time hele dagen, lindrer smerter sammenlignet med mere passivt program</li> <li>Bedste resultater når behandlingen blev startet hurtigt, det vil sige indenfor 4 døgn efter skaden</li> </ul> </li> <li>Kognitiv terapi <ul> <li>Bliver anbefalet af nogle, men dokumentation mangler</li> <li>Er vist at være effektiv ved andre kroniske smertetilstande</li> <li>Indikationen for sådan behandling er særligt stor, hvor der foreligger udtalt sygdomsfølelse og attribuering</li> </ul> </li> <li>Andre terapiformer <ul> <li>Der er ikke dokumenteret effekt af nogen former for fysioterapi, akupunktur, transkutan nervestimulering, ultralyd, varme/kulde eller manipulation</li> <li>Heller ikke dokumentation for effekt af psykoterapi <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Shearer HM, Carroll LJ, Wong JJ, Côté P, Varatharajan S, Southerst D, Sutton DA, Randhawa KA, Yu H, Mior SA, van der Velde GM, Nordin MC, Stupar M, Taylor-Vaisey AL, Are psychological interventions effective for the management of neck pain and whiplash-associated disorders? A systematic review by the Ontario Protocol for Traffic Injury Management (OPTIMa) Collaboration. Spine J 2016;16: 1566-1581" data-value-piped="Shearer HM, Carroll LJ, Wong JJ, Côté P, Varatharajan S, Southerst D, Sutton DA, Randhawa KA, Yu H, Mior SA, van der Velde GM, Nordin MC, Stupar M, Taylor-Vaisey AL|Are psychological interventions effective for the management of neck pain and whiplash-associated disorders? A systematic review by the Ontario Protocol for Traffic Injury Management (OPTIMa) Collaboration.|Spine J|2016|16|1566-1581|26279388" data-url="reference-link" data-pubmedid="26279388" title="Shearer HM, Carroll LJ, Wong JJ, Côté P, Varatharajan S, Southerst D, Sutton DA, Randhawa KA, Yu H, Mior SA, van der Velde GM, Nordin MC, Stupar M, Taylor-Vaisey AL, Are psychological interventions effective for the management of neck pain and whiplash-associated disorders? A systematic review by the Ontario Protocol for Traffic Injury Management (OPTIMa) Collaboration. Spine J 2016;16: 1566-1581">5</a> </li> </ul> </li> </ul> <h3>Kirurgi</h3> <ul> <li>Kirurgisk behandling er ikke relevant, med mindre der findes tegn på brud/dislokation eller nerveskade i forlængelse af ulykken</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Immobilisering af nakken efter skader bør undgås udover de første 2-3 dage</li> <li>Normal bevægelse af nakken bør tilstræbes for at undgå, at den bliver yderligere stiv og fikseret</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Akut henvisning <ul> <li>Ved mistanke om nerveskade, brud eller dislokationer</li> </ul> </li> <li>Ved langvarige gener <ul> <li>Henvisning for vurdering ved langvarige forløb eller specielt udtalte gener</li> </ul> </li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <ul> <li>Bør følges indtil symptomfrihed. Opfølgning kan have forsikringsmæssige konsekvenser</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Kun få procent af alle som udsættes for piskesmældsmekanisme udvikler gener</li> <li>Hos de allerfleste af disse er forløbet godartet. Generne aftager gradvist og forsvinder indenfor 6 måneder</li> <li>Forløbet efter skaden bestemmes af, hvordan prædisponerende psykologiske og somatiske sårbarhedsfaktorer samvirker med udløsende og symptommodererende faktorer</li> <li>Tungt manuelt arbejde, frygt for alvorlig skade, forventning om funktionstab og uafklaret erstatningsafgørelse er modererende faktorer som påvirker forløbet og psykosocial funktionsevne</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>I sjældne tilfælde bliver generne kroniske (dvs. > 6 mdr.)</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Prognosen er god for de langt fleste, men nogle få udvikler langvarige problemer og bliver uarbejdsdygtige<a title="Borchgrevink GE, Lereim I, Røyneland L, Bjørndal A, Haraldseth O, National health insurance consumption and chronic symptoms following mild neck sprain injuries in car collisions. Scand J Soc Med 1996;24: 264-71" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7BBC5E4D2F-8EC1-4218-8603-73518A5C7771%7D&ed=FIELD8056361318&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H8056361377&us=sitecore%5Ctins&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value="Borchgrevink GE, Lereim I, Røyneland L, Bjørndal A, Haraldseth O, National health insurance consumption and chronic symptoms following mild neck sprain injuries in car collisions. Scand J Soc Med 1996;24: 264-71" data-type="journal-reference" data-value-piped="Borchgrevink GE, Lereim I, Røyneland L, Bjørndal A, Haraldseth O|National health insurance consumption and chronic symptoms following mild neck sprain injuries in car collisions|Scand J Soc Med|1996|24|264-71">6</a></li> <li>Blandt patienterne med kroniske gener er der mange som får betydelige gener og mister arbejdsførligheden</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition </h3> <ul> <li>Piskesmældslæsion i nakken opstår ved en whiplashmekanisme, hyperekstension og hyperfleksion </li> <li>Nakkeskader <ul> <li>Blandt patienter, som har været udsat for nakkeskade, vil en vis andel ikke få nogen form for gener</li> <li>Nogle får skader med brud, dislokation eller diskusskader med eller uden neurologiske udfald</li> </ul> </li> <li>Kronisk piskesmældssyndrom <ul> <li>Patienter, som ikke får nogen af disse skader, kan udvikle en kronisk smertetilstand. En sådan skade kaldes kronisk piskesmældssyndrom</li> <li>Piskesmæld er medicinsk set ikke en lidelse eller en diagnose, men en potentiel skadesmekanisme/risikofaktor uden et specifikt symptombillede</li> </ul> </li> <li>Langvarige funktionsudfald efter nakkeskader med whiplashmekanisme uden påviselig vævsskade (piskesmæld) er et kontroversielt emne</li> </ul> <h4>Dilemma</h4> <ul> <li>Piskesmæld (Whiplash) er medicinsk set ikke en lidelse eller en diagnose, men en potentiel skadesmekanisme/risikofaktor uden et specifikt symptombillede. Der er ingen sikker sammenhæng imellem påvirkning, vævslæsion og symptombillede</li> <li>Psykologiske faktorer påvirker symptomer og sygdomsoplevelse efter whiplash, ligesom sociokulturelle faktorer har indflydelse på forekomsten af længerevarende symptomer</li> <li>Relevant klinisk undersøgelse tidligt i forløbet anbefales, aktivering synes at have fordele frem for passive tiltag. Ved længerevarende symptomer anbefales en tværfaglig indsats<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2000/redegoerelse-om-whiplash" data-type="other-reference" data-value="Redegørelse om whiplash. Sundhedsstyrelsen" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2000/redegoerelse-om-whiplash" title="Redegørelse om whiplash. Sundhedsstyrelsen">7</a><br> <br> </li> </ul> <h4>Whiplash Associated Disorders</h4> <ul> <li>Quebec Task Force (1995) har udarbejdet definitioner af nakkeskader (whiplash) og inddelt dem i 4 kategorier <ul> <li>WAD I: nakkesmerter </li> <li>WAD II: nakkesmerter og muskelskeletgener </li> <li>WAD III: nakkesmerter og neurologiske tegn </li> <li>WAD IV: nakkesmerter og mistanke om fraktur eller luksation</li> </ul> </li> <li>WAD III og IV omfatter skader, som ikke indregnes under den vanlige forståelse af piskesmældsskade</li> </ul> <h4>Andre inddelinger</h4> <ul> <li>Akutte skader er skader opstået indenfor 6 måneder </li> <li>Kroniske skader er skader med fortsatte symptomer efter 6 måneder</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>I Norge får 4.000 personer årligt symptomer i nakken (Piskesmæld - WAD I og II) efter biluheld og ulykker</li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Mekanisme <ul> <li>Acceleration-deceleration som overfører energi til og giver muligheder for skade i nakken<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Spitzer WO, Skovron ML, Salmi LR, Cassidy JD, Duranceau J, Suissa S, Zeiss E, Scientific monograph of the Quebec Task Force on Whiplash-Associated Disorders: redefining " data-value-piped="Spitzer WO, Skovron ML, Salmi LR, Cassidy JD, Duranceau J, Suissa S, Zeiss E|Scientific monograph of the Quebec Task Force on Whiplash-Associated Disorders: redefining " data-url="reference-link" data-pubmedid="7604354" title="Spitzer WO, Skovron ML, Salmi LR, Cassidy JD, Duranceau J, Suissa S, Zeiss E, Scientific monograph of the Quebec Task Force on Whiplash-Associated Disorders: redefining ">8</a> </li> <li>Skaderne opstår oftest ved påkørsel bagfra, men kan også forekomme ved sidekollisioner <ul> <li>Lignende skademekanismer kan også forekomme i idræt, fx ved fald på ski/snowboard og ved kontaktidræt, men man ser sjældent lignende symptomer</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Medvirkende faktorer <ul> <li>Undersøgelser tyder på, at dele af generne også kan hænge sammen med kronisk stress og smerte af andre årsager</li> </ul> </li> </ul> <h4>Patofysiologi</h4> <ul> <li>Manglende viden <ul> <li>Entydige og sikre patofysiologiske mekanismer til generne er ikke fundet</li> <li>Der er heller ikke påvist sikker sammenhæng mellem traumets alvorlighedsgrad og senere forekomst af gener</li> </ul> </li> <li>Prædisponerende faktorer <ul> <li>Prædisponerende psykologiske og somatiske sårbarhedsfaktorer samvirker med udløsende og symptommodererende faktorer</li> </ul> </li> <li>Klassisk piskesmæld <ul> <li>Opstår ved at en accelererende kraft bagfra fører til, at hovedet relativt bliver kastet bagover i forhold til kroppen med en rullende (piskesnertlignende bevægelse) </li> <li>Dette fører til en ekstension i nakkens nedre del </li> <li>Når bilen derefter stopper brat, bliver hovedet kastet fremover </li> <li>Dette vil kunne give strækskader på ligamenter, sener, muskler </li> <li>Sådanne skader bliver imidlertid sjældent påvist ved billeddiagnostik </li> <li>Man antager også, at nervefibre indirekte eller direkte kan påvirkes og medvirke til smertetilstanden </li> </ul> </li> </ul> <h4>Kronisk piskesmældssyndrom</h4> <ul> <li>Der er ikke fundet overbevisende holdepunkter for en specifik kronisk nakkeskade, som giver varige smerter eller andre symptomer ved kronisk piskesmældssyndrom</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Manglende brug af nakkestøtte under kørsel/ulykke</li> <li>Prædisponerende sårbarhedsfaktorer <ul> <li>Tidligere psykisk lidelse<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Wong JJ, Shearer HM, Mior S, Jacobs C, Côté P, Randhawa K, Yu H, Southerst D, Varatharajan S, Sutton D, van der Velde G, Carroll LJ, Ameis A, Ammendolia C, Brison R, Nordin M, Stupar M, Taylor-Vaisey A, Are manual therapies, passive physical modalities, or acupuncture effective for the management of patients with whiplash-associated disorders or neck pain and associated disorders? An update of the Bone and Joint Decade Task Force on Neck Pain and Its Associated Disorders by the OPTIMa collaboration. Spine J 2016;16: 1598-1630" data-value-piped="Wong JJ, Shearer HM, Mior S, Jacobs C, Côté P, Randhawa K, Yu H, Southerst D, Varatharajan S, Sutton D, van der Velde G, Carroll LJ, Ameis A, Ammendolia C, Brison R, Nordin M, Stupar M, Taylor-Vaisey A|Are manual therapies, passive physical modalities, or acupuncture effective for the management of patients with whiplash-associated disorders or neck pain and associated disorders? An update of the Bone and Joint Decade Task Force on Neck Pain and Its Associated Disorders by the OPTIMa collaboration.|Spine J|2016|16|1598-1630|26707074" data-url="reference-link" data-pubmedid="26707074" title="Wong JJ, Shearer HM, Mior S, Jacobs C, Côté P, Randhawa K, Yu H, Southerst D, Varatharajan S, Sutton D, van der Velde G, Carroll LJ, Ameis A, Ammendolia C, Brison R, Nordin M, Stupar M, Taylor-Vaisey A, Are manual therapies, passive physical modalities, or acupuncture effective for the management of patients with whiplash-associated disorders or neck pain and associated disorders? An update of the Bone and Joint Decade Task Force on Neck Pain and Its Associated Disorders by the OPTIMa collaboration. Spine J 2016;16: 1598-1630">9</a> </li> <li>Høj alder </li> <li>Køn (kvinde) </li> <li>Nakkemyalgier, nakkestivhed, nakkesmerter eller hovedpinegener før traumet </li> <li>Svimmelhed eller balanceproblemer før traumet </li> <li>Degenerative ændringer i halshvirvlerne </li> <li>Snæver spinalkanal</li> </ul> </li> <li>Modererende faktorer som påvirker forløbet og psykosocial funktionsevne <ul> <li>Tungt manuelt arbejde </li> <li>Frygt for alvorlig skade </li> <li>Forventning om funktionstab</li> </ul> </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad man bør informere patienten om</h3> <ul> <li>God prognose er uafhængig af behandling</li> </ul> <h3>Link til patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=2BE3822146C44A829C9DF18EAE99B30B&_z=z">Information om piskesmældsskade</a></li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="http://whiplashguiden.dk/" target="_blank">Whiplashguiden</a> - viden og vejledning </li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>Sundhedsstyrelsen: <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2000/redegoerelse-om-whiplash" target="_blank">Redegørelse om whiplash</a><a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2000/redegoerelse-om-whiplash" data-type="other-reference" data-value="Redegørelse om whiplash. Sundhedsstyrelsen" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2000/redegoerelse-om-whiplash" title="Redegørelse om whiplash. Sundhedsstyrelsen">7</a></li> <li><a href="https://www.sira.nsw.gov.au/for-service-providers/treatment-advice-centre/acute-whiplash">Australian Clinical Practice Guidelines: Guidelines for the management of acute whiplash disorders for health professionals 3rd edition 2014</a> </li> <li>Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb [ICPC] </li> </ul> <h2>Socialmedicin</h2> <ul> <li>Undtagelsesvist kan sygdommen ende med tabt erhvervsevne og skadesforsikringssager</li> <li>Piskesmældsskader er en af de hyppigste personskader i trafikken</li> </ul> <h3>Funktionsvurdering</h3> <ul> <li>Funktionsvurderingen har fået en central plads i opfølgningen af sygemeldte patienter bl.a. for at hindre en varig udelukkelse fra arbejdslivet </li> <li>Der fokuseres på individets funktionsevne og ressourcer </li> <li>Kravene til medicinsk dokumentation fra lægens side vil bestå, men der vil blive øgede krav til en beskrivelse af patientens funktion </li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Billeder</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=DB3EA36C44614B1E805FEB8B052CA73F&_z=z">Normalt røntgen sidebillede af cervikalcolumna</a> </li> </ul> <h3>Plancher eller tegninger</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=925DEA3815A64E3F8E8CC2A98F714DF1&_z=z">Muskler i ryg og nakke</a></li> </ul> <h3>Animationer</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=0AF6474DB975499BB9A761BA81CE7D16&_z=z">Piskesmældslæsion eller whiplash</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=ADF5E38160B449EAB983061E42E8E83D&_z=z">Nakkeryggens anatomi</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=AB33C6E85C844415AAAC26E10A57A50C&_z=z">Rygkorset og halskrave</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3> Diagnose </h3> <ul> <li>Piskesmæld (Whiplash) er medicinsk set ikke en lidelse eller en diagnose, men en potentiel skadesmekanisme/risikofaktor uden et specifikt symptombillede</li> <li> Der er ingen sikker sammenhæng imellem påvirkning, vævslæsion og symptombillede</li> </ul> <h3> Behandling </h3> <ul> <li>Relevant klinisk undersøgelse tidligt i forløbet anbefales, aktivering synes at have fordele frem for passive tiltag</li> </ul> <h3> Henvisning </h3> <ul> <li>Ved længerevarende symptomer anbefales en tværfaglig indsats</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1229</TextField> <TextField Name="PageTitle">Piskesmældslæsion - whiplash injury</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Piskesmældslæsion - whiplash injury</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-11-28T10:00:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{2DD70D3B-CDB1-4DBE-8305-4EB8DA075E0A}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">S13.4</TextField> <TextField Name="ICPC2">L83</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Piskesmældslæsion i nakken opstår ved en whiplashmekanisme, hyperekstension og hyperfleksion</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">biluheld, nakkeskade, whiplash, piskesmældsskade, nakkesyndrom, trafikskade, piskesmældslæsion, Piskesmældslæsion - whiplash injury, nakkeforstuvning</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
35.513 characters