terminal-pleje-paa-plejehjem
Portal
/
Laegehaandbogen
/
geriatri
/
tilstande-og-sygdomme
/
plejehjemsmedicin
/
terminal-pleje-paa-plejehjem
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
behandling
demenssygdomme
demensudredning
muskelskeletsygdomme
oevrige-sygdomme
plejehjemsmedicin
laegemiddelbehandling-paa-plejehjem
mobid-2
terminal-pleje-paa-plejehjem
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{E641B65F-9C81-41A4-87A0-D9299C8BEBCC}" Name="terminal-pleje-paa-plejehjem" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{B180AEEE-345D-4D97-B0C8-695E06E42716}" SortOrder="300" PublishDate="2014-09-22T00:00:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Ved livets afslutning ændrer omsorgen fokus fra kurativ og livsforlængende behandling til palliativ behandling, hvor det forsøges at afhjælpe ubehag og opretholde patientens værdighed i størst mulig omfang<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Clary PL, Lawson P, Pharmacologic pearls for end-of-life care. Am Fam Physician 2009;79: 1059-65" data-value-piped="Clary PL, Lawson P|Pharmacologic pearls for end-of-life care.|Am Fam Physician|2009|79|1059-65|19530636" data-url="reference-link" data-pubmedid="19530636" title="Clary PL, Lawson P, Pharmacologic pearls for end-of-life care. Am Fam Physician 2009;79: 1059-65">1</a> </li> <li>For at man på plejehjemmene kan yde den bedst mulige omsorg ved livets slutning, er det afgørende, af den døende bliver mødt med den nødvendige kompetence og de ressourcer, der skal til for at give lindrende behandling</li> <li>Enhver intervention bør ske i tråd med patientens ønsker<a href="%20http://vejledninger.dsam.dk/palliation/" title="DSAM, Palliation, klinisk vejledning, 2014" data-url=" http://vejledninger.dsam.dk/palliation/" data-value="DSAM, Palliation, klinisk vejledning, 2014" data-type="other-reference">2</a></li> <li>Selvom der kun er udført få randomiserede, kontrollerede studier af intervention i livets slutfase, er der kommet mere viden på området<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Clary PL, Lawson P, Pharmacologic pearls for end-of-life care. Am Fam Physician 2009;79: 1059-65" data-value-piped="Clary PL, Lawson P|Pharmacologic pearls for end-of-life care.|Am Fam Physician|2009|79|1059-65|19530636" data-url="reference-link" data-pubmedid="19530636" title="Clary PL, Lawson P, Pharmacologic pearls for end-of-life care. Am Fam Physician 2009;79: 1059-65">1</a> </li> <li>Ved siden af den medicinske behandling af smerter og andre plagsomme symptomer, er det vigtig, at alle involverede har en helhedsorienteret tilgang til patient og pårørende, baseret på disses ønsker<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Clary PL, Lawson P, Pharmacologic pearls for end-of-life care. Am Fam Physician 2009;79: 1059-65" data-value-piped="Clary PL, Lawson P|Pharmacologic pearls for end-of-life care.|Am Fam Physician|2009|79|1059-65|19530636" data-url="reference-link" data-pubmedid="19530636" title="Clary PL, Lawson P, Pharmacologic pearls for end-of-life care. Am Fam Physician 2009;79: 1059-65">1</a> </li> <li>Der foreligger ikke sikker evidens for, at standardiserede behandlingsforløb giver en bedre omsorg end ikke-standardiserede tiltag for patienter, som er døende </li> <li>Sundhedsstyrelsen har udgivet en vejledning til brug for beslutning om evt. ophør med livsforlængende behandling<a href="https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2012/33" data-type="other-reference" data-value="Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 33 af 11/04/2012" data-url="https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2012/33" title="Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 33 af 11/04/2012">3</a> </li> <li>Enhver beslutning om at begrænse livsforlængende behandling skal revurderes jævnligt, og altid, hvis forudsætningerne for beslutningen ændrer sig<a href="https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2012/33" data-type="other-reference" data-value="Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 33 af 11/04/2012" data-url="https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2012/33" title="Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 33 af 11/04/2012">3</a></li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <p> </p> <ul> <li>I 2018 døde der ca. 55.000 mennesker i Danmark, <ul> <li>37 % på hospital</li> <li>45 % i hjemmet heraf cirka halvdelen på plejehjem, </li> <li>5 % på hospice </li> <li>8 % andetsteds </li> </ul> </li> </ul> <h3>Diagnostisk tankegang</h3> <ul> <li>Manglende erkendelse af, at patienten er døende, er en af de vigtigste årsager til mangelfuld lindrende behandling ved livets afslutning <ul> <li>For at undgå dette, skal lægen have regelmæssig tilsyn med den døende og kunne kontaktes, hvis helbredstilstanden forværres</li> <li>Ældre patienters palliative pleje er ofte mindre sufficient end yngre patienter</li> </ul> </li> <li>Det bør være et erklæret mål på ethvert plejehjem at kunne give lindrende behandling og omsorg, samt undgå unødige og stærkt belastende sygehusindlæggelser af døende </li> <li>Dyspnø og dødsrallen er de hyppigste symptomer i terminalfasen</li> </ul> <h3>Hvorfor henvender patienten sig?</h3> <ul> <li>Døende patienter har i den sidste tid behov for at blive behandlet og plejet af personale med specielt kendskab og kompetencer indenfor lindrende behandling<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4" data-value-piped="Husebø BS, Husebø S|[Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?].|Tidsskr Nor Laegeforen|2005|125|1352-4|15909012" data-url="reference-link" data-pubmedid="15909012" title="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4">4</a></li> </ul> <h3>Diagnostiske faldgruber</h3> <ul> <li>Manglende erkendelse af, at patienten er døende </li> <li>Unødvendige, livsforlængende tiltag </li> <li>Dårlig eller mangelfuld kommunikation med patient, pårørende og plejepersonale</li> </ul> <h2>Anbefalede tiltag for lindrende behandling</h2> <h3>Symptomer:</h3> <h3>Dyspnø<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4" data-value-piped="Husebø BS, Husebø S|[Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?].|Tidsskr Nor Laegeforen|2005|125|1352-4|15909012" data-url="reference-link" data-pubmedid="15909012" title="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4">4</a></h3> <ul> <li>Dyspnø er en subjektiv oplevelse af åndenød </li> <li>I det sidste levedøgn lider ca. 80 % af patienterne af akut dyspnø med oplevelsen af at blive kvalt <ul> <li>Dette skyldes terminalt hjertesvigt</li> </ul> </li> <li>De gængse behandlingstiltag som diuretika, antibiotika, steroid eller ilt er ikke længere symptomlindrende, og kan i mange tilfælde bidrage til en unødig forlængelse af dødsprocessen <ul> <li>I slutstadiet er den eneste virksomme behandling evt. [DliActiveSubstance;6385;morphin], som virker på hjernestammen, det limbiske system, bronkiale receptorer og det lille kredsløb </li> <li>[DliActiveSubstance;6385;Morphin] medfører, at en hurtig overfladisk respiration ændrer sig til en jævn normofrekvent og dyb respiration og derigennem til forbedret O2-optagelse og aflastning af hjertet </li> <li>Patienter, som ikke tidligere er blevet behandlet med opioider, gives initialt 2,5–5 mg morphin subkutant eller langsomt intravenøst <ul> <li>Doseringen gentages hver 4. time eller hyppigere til opnået god effekt, for eksempel respirationsfrekvens 15–20 per minut </li> <li>Hos patienter, som allerede får morfin, bør tidligere doseringer øges med ca. 50 %</li> </ul> </li> <li>Benzodiazepiner har ingen dokumenteret effekt på at afhjælpe den tunge pusten, som man ofte ser hos terminale patienter</li> </ul> </li> </ul> <h4>Smertelindring<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4" data-value-piped="Husebø BS, Husebø S|[Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?].|Tidsskr Nor Laegeforen|2005|125|1352-4|15909012" data-url="reference-link" data-pubmedid="15909012" title="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4">4</a></h4> <ul> <li>Så længe patienten er smertedækket på peroral <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/226500">analgetika</a> administration, fortsættes dette </li> <li>Ved mangelfuld effekt af perorale analgetika, sygdomsprogression eller bevidsthedstab, anbefales overgang til subkutan [DliActiveSubstance;6385;morphin] hver 4. time </li> <li>Transkutan administration af <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315123">opioider</a> er et alternativ, men kan indebære doseringsudfordringer på grund af kakeksi, feber eller centralisering (reduceret perifer cirkulation i terminalfasen) </li> <li>De fleste plejehjemspatienter, som ikke tidligere har fået opioider, har god effekt af 2,5-5 mg [DliActiveSubstance;6385;morphin] subkutant hver 4. time, med mulighed for ekstradoser ved behov </li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315123">Opioider</a> skal i den sidste livsfase doseres efter effekt og ikke efter milligram (eller halveringstid<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Clary PL, Lawson P, Pharmacologic pearls for end-of-life care. Am Fam Physician 2009;79: 1059-65" data-value-piped="Clary PL, Lawson P|Pharmacologic pearls for end-of-life care.|Am Fam Physician|2009|79|1059-65|19530636" data-url="reference-link" data-pubmedid="19530636" title="Clary PL, Lawson P, Pharmacologic pearls for end-of-life care. Am Fam Physician 2009;79: 1059-65">1</a>) </li> <li>Perorale [DliActiveSubstance;6168;oxycodon] præparater er omtrent dobbelt så stærke som perorale [DliActiveSubstance;6385;morphin] præparater </li> <li>Subkutan dosering er ca. 50 % af oral dosering</li> </ul> <h4>Angst, panik, uro</h4> <ul> <li>Ved angst, panik eller uro, anbefales subkutan injektion af vandopløselige benzodiazepiner, fx [DliActiveSubstance;7092;midazolam] 3–5 mg ved behov<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4" data-value-piped="Husebø BS, Husebø S|[Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?].|Tidsskr Nor Laegeforen|2005|125|1352-4|15909012" data-url="reference-link" data-pubmedid="15909012" title="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4">4</a></li> </ul> <h4>Dødsrallen<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4" data-value-piped="Husebø BS, Husebø S|[Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?].|Tidsskr Nor Laegeforen|2005|125|1352-4|15909012" data-url="reference-link" data-pubmedid="15909012" title="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4">4</a></h4> <ul> <li>Dødsrallen er en støjende vejrtrækning, som opstår hos bevidstløse eller bevidsthedssvækkede patienter i deres sidste dage eller timer, når de ikke længere er i stand til at hoste eller synke slim fra de store luftveje </li> <li>Symptomet forekommer hos mere end to ud af tre døende og kan forveksles med sekretstagnation forårsaget af terminal hjertesvigt </li> <li>I denne fase har patienterne som regel nedsat bevidsthed. Det er derfor usikkert, om de selv i særlig grad generes af det. Særligt vigtigt i denne fase er information af de pårørende </li> <li>Erfaringsbaseret behandling af dødsrallen er <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/235030">antikolinerge midler</a>, lejring af patienten og information. Intravenøs væsketilførsel øger faren for lungeødem via øget hjertesvigt. Derfor anbefales det at være tilbageholdende med intravenøs væsketilførsel i livets slutfase <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/235030">Antikolinergika</a> menes at kunne reducere slimproduktion og give relaksation af bronkial muskulatur <ul> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;6087;Hyoscinbutylbromid] 20 mg subkutant med maksimal døgndosis på 100 mg eller <a href="http://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/510">glycopyrroniumbromid</a> 0,2 – 0,4 mg subkutant kan anvendes </li> <li>I de få studier der er udført, er antikolinergika ikke bedre end placebo til behandling af dødsrallen</li> </ul> </li> </ul> <h4>Mundpleje<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4" data-value-piped="Husebø BS, Husebø S|[Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?].|Tidsskr Nor Laegeforen|2005|125|1352-4|15909012" data-url="reference-link" data-pubmedid="15909012" title="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4">4</a></h4> <ul> <li>Udtørring af mundens slimhinder, sår og svampeinfektioner bidrager til ubehag, smerter og manglende madlyst <ul> <li>Mundpleje kan også anbefales mod tørst</li> </ul> </li> <li>Daglig inspektion og <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/1024">antimykotisk behandling</a> med [DliActiveSubstance;5516;nystatin] mikstur (1ml x4) ved infektion skal prioriteres </li> <li>De pårørende kan med stor fordel bistå med fugtning af læber, mund og svælg, som ofte skal gennemføres flere gange i timen</li> </ul> <h4>Kvalme og opkastninger</h4> <ul> <li>Kvalme og opkastning kan være et alvorligt problem </li> <li>Profylaktisk behandling med [DliActiveSubstance;6285;haloperidol] 0,5–5 mg per døgn subkutant giver i de fleste situationer nogen lindring <ul> <li>[DliActiveSubstance;6285;Haloperidol] i lave doser kan være mindst lige så effektiv som [DliActiveSubstance;5872;ondansetron]<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Clary PL, Lawson P, Pharmacologic pearls for end-of-life care. Am Fam Physician 2009;79: 1059-65" data-value-piped="Clary PL, Lawson P|Pharmacologic pearls for end-of-life care.|Am Fam Physician|2009|79|1059-65|19530636" data-url="reference-link" data-pubmedid="19530636" title="Clary PL, Lawson P, Pharmacologic pearls for end-of-life care. Am Fam Physician 2009;79: 1059-65">1</a></li> </ul> </li> <li>Ved terminal ileus anbefales [DliActiveSubstance;6087;hyoscinbutylbromid] i doseringer som ved dødsrallen</li> </ul> <h4>Delir</h4> <ul> <li>Op mod 85 % af patienterne udvikler delir (forvirring) i de sidste uger af livet<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Clary PL, Lawson P, Pharmacologic pearls for end-of-life care. Am Fam Physician 2009;79: 1059-65" data-value-piped="Clary PL, Lawson P|Pharmacologic pearls for end-of-life care.|Am Fam Physician|2009|79|1059-65|19530636" data-url="reference-link" data-pubmedid="19530636" title="Clary PL, Lawson P, Pharmacologic pearls for end-of-life care. Am Fam Physician 2009;79: 1059-65">1</a> </li> <li>Mulige patofysiologiske mekanismer er ophobning af toksiske metabolitter fra kræftcellerne, nyre- eller leversvigt, overdosering af opioider eller andre lægemidler, hjernemetastaser, dehydrering og psykologiske forhold<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4" data-value-piped="Husebø BS, Husebø S|[Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?].|Tidsskr Nor Laegeforen|2005|125|1352-4|15909012" data-url="reference-link" data-pubmedid="15909012" title="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4">4</a><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4" data-value-piped="Husebø BS, Husebø S|[Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?].|Tidsskr Nor Laegeforen|2005|125|1352-4|15909012" data-url="reference-link" data-pubmedid="15909012" title="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4">4</a> </li> <li>Urinretention, obstipation eller infektion bør udelukkes<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Clary PL, Lawson P, Pharmacologic pearls for end-of-life care. Am Fam Physician 2009;79: 1059-65" data-value-piped="Clary PL, Lawson P|Pharmacologic pearls for end-of-life care.|Am Fam Physician|2009|79|1059-65|19530636" data-url="reference-link" data-pubmedid="19530636" title="Clary PL, Lawson P, Pharmacologic pearls for end-of-life care. Am Fam Physician 2009;79: 1059-65">1</a></li> <li>Forebyggende tiltag med rolig, tryg atmosfære og kendt personale bør tilstræbes<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Clary PL, Lawson P, Pharmacologic pearls for end-of-life care. Am Fam Physician 2009;79: 1059-65" data-value-piped="Clary PL, Lawson P|Pharmacologic pearls for end-of-life care.|Am Fam Physician|2009|79|1059-65|19530636" data-url="reference-link" data-pubmedid="19530636" title="Clary PL, Lawson P, Pharmacologic pearls for end-of-life care. Am Fam Physician 2009;79: 1059-65">1</a></li> <li>[DliActiveSubstance;6285;Haloperidol] kan forsøges i milde til moderate tilfælde af forvirring og uro<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Clary PL, Lawson P, Pharmacologic pearls for end-of-life care. Am Fam Physician 2009;79: 1059-65" data-value-piped="Clary PL, Lawson P|Pharmacologic pearls for end-of-life care.|Am Fam Physician|2009|79|1059-65|19530636" data-url="reference-link" data-pubmedid="19530636" title="Clary PL, Lawson P, Pharmacologic pearls for end-of-life care. Am Fam Physician 2009;79: 1059-65">1</a></li> <li>Terminal sedering med for eksempel [DliActiveSubstance;5457;midazolam] infusion kan blive nødvendig. Man bør da konsultere læge med speciel erfaring med denne type behandling</li> </ul> <h4>Obstipation</h4> <ul> <li>Der er begrænset dokumentation for effekten af forskellige laksantia på grund af få randomiserede, kontrollerede studier </li> <li>Husk: Morphin bidrager hos næsten alle patienter til obstipation. Profylaktisk behandling med [DliActiveSubstance;5498;natriumpicosulfat] dråber og [DliActiveSubstance;6114;osmotisk laksans med macrogol 3350 og elektrolytter] anbefales, så længe patienten er i stand til at synke </li> <li>[DliActiveSubstance;5452;Methylnaltrexon] subkutant har bedre effekt end placebo ved opioidinduceret obstipation, som ikke lader sig behandle med konventionelle midler <ul> <li>Godkendt indikation for opioidinduderet forstoppelse hos patienter som får palliativ behandling </li> <li>Anbefalet dosis: 8 mg (0,4 ml) ved kropsvægt 38-61 kg. 12 mg (0,6 ml) ved kropsvægt 62-114 kg, én enkeltdosis hver anden dag</li> <li>Nedsat dosis ved GFR<30 ml/min</li> </ul> </li> </ul> <h3>Afslutning af behandling</h3> <ul> <li>I patientens sidste levedage bør alle behandlingstiltag gennemdrøftes </li> <li>Kun behandlingstiltag, som bidrager til forbedret livskvalitet, bør fortsættes <ul> <li>Medikamenter til aktiv behandling, vedligeholdelsesbehandling og forebyggende behandling bør seponeres, mens medikamenter med lindrende effekt beholdes<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Clary PL, Lawson P, Pharmacologic pearls for end-of-life care. Am Fam Physician 2009;79: 1059-65" data-value-piped="Clary PL, Lawson P|Pharmacologic pearls for end-of-life care.|Am Fam Physician|2009|79|1059-65|19530636" data-url="reference-link" data-pubmedid="19530636" title="Clary PL, Lawson P, Pharmacologic pearls for end-of-life care. Am Fam Physician 2009;79: 1059-65">1</a> <ul> <li>Eksempler på lægemidler som seponeres<a href="https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2012/33" data-type="other-reference" data-value="Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 33 af 11/04/2012" data-url="https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2012/33" title="Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 33 af 11/04/2012">3</a> <ul> <li>blodtryksmedicin og kolesterolsænkende lægemidler </li> <li>lægemidler ved endokrine lidelser, inklusiv insulin </li> <li>lægemidler ved lungesygdomme, inkluderet KOL/astmamedicin </li> <li>lægemidler mod hjertearytmier og hjertesvigt</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Alle unødige eller belastende tiltag i øvrigt bør ligeledes seponeres<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4" data-value-piped="Husebø BS, Husebø S|[Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?].|Tidsskr Nor Laegeforen|2005|125|1352-4|15909012" data-url="reference-link" data-pubmedid="15909012" title="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4">4</a></li> </ul> <h4>Sugning fra luftvejene</h4> <ul> <li>Har i hovedtræk meget begrænset nytte, fordi sekretet ved dødsrallen og lungeødem næsten altid befinder sig i de store luftveje <ul> <li>Trakealsugning kræver specialkompetence</li> </ul> </li> <li>Blindsugning i mund og svælg er sjældent begrundet og medfører irritation af slimhinder, øget slimproduktion og blødning</li> </ul> <h4>Ilttilførsel på næsekateter</h4> <ul> <li>Vil med få undtagelser (cyanotiske patienter) ikke give lindrende effekt</li> <li>De døende trækker vejret gennem munden, og næsekateter har ringe virkning på iltmætningen </li> <li>Patienternes dyspnø er forårsaget af CO2-retention, som ikke bedres ved brug af ilt</li> <li>Ilttilførsel fører hurtigt til psykisk afhængighed hos patient, pårørende og personale </li> <li>Symptomatisk behandling med opioider og sederende lægemidler har ofte effekt, når iltbehandling begrænses<a href="https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2012/33" data-type="other-reference" data-value="Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 33 af 11/04/2012" data-url="https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2012/33" title="Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 33 af 11/04/2012">3</a></li> </ul> <h4>Intravenøs væsketilførsel eller ernæring</h4> <ul> <li>Vil i den sidste fase være mere til gene end gavn</li> <li>Der foreligger ikke studier, som viser, at den subjektive oplevelse af tørst bliver lindret af intravenøs eller subkutan væsketilførsel</li> <li>Anbefalet tiltag mod tørst er: <ul> <li>Mundpleje og fugtning af læber, mund og svælg</li> </ul> </li> <li>Intravenøs væsketilførsel vil bidrage til øget sekretproblemer, hjertesvigt og behov for kateter</li> <li>I mange tilfælde er de pårørende ængstelige for, at patienten skal føle tørst, eller de vil nødig opgive håbet om, at patienten vil kunne kvikke op <ul> <li>Åben, forberedende kommunikation, også om lindring af tørst og den forestående død, vil ofte forhindre eventuelle konflikter</li> </ul> </li> <li>Brug af ernæringssonde bør undgås</li> </ul> <h4>Seponering af medicin</h4> <ul> <li>Polyfarmaci på plejehjem er et udbredt fænomen, som kun bliver en endnu større udfordring i terminalfasen på grund af ændret farmakokinetik</li> <li>Medicin, som ikke bidrager til øget livskvalitet, bør seponeres </li> <li>Dialog med patient og pårørende skaber ofte den nødvendige forståelse og accept for en ændring af behandlingsmålet fra livsforlængelse til lindring</li> <li>Antibiotisk behandling <ul> <li>Som hovedregel er det rigtigt at afstå fra antibiotisk behandling </li> <li>En undtagelse er behandling af infektioner, som giver stort ubehag, fx lokale midler ved plagsomme infektioner i hud og slimhinde</li> </ul> </li> </ul> <h4>Hjerte-lungeredning<a href="https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2012/33" data-type="other-reference" data-value="Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 33 af 11/04/2012" data-url="https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2012/33" title="Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 33 af 11/04/2012">3</a></h4> <ul> <li>Når der er enighed om, at hjerte-lungeredning ikke skal iværksættes ved hjertestop, skal dette journalføres</li> </ul> <h4>Andre belastende og unødige tiltag</h4> <ul> <li>Laboratorie- eller røntgenundersøgelser, fysioterapi, decubitusprofylakse eller forflytninger bør ikke gennemføres i terminalfasen, hvis de ikke bidrager til at øge patientens livskvalitet<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4" data-value-piped="Husebø BS, Husebø S|[Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?].|Tidsskr Nor Laegeforen|2005|125|1352-4|15909012" data-url="reference-link" data-pubmedid="15909012" title="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4">4</a></li> </ul> <h2>Sygehistorien</h2> <h3>Vigtige punkter</h3> <ul> <li>Dokumenteres af lægen i patientjournalen:<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4" data-value-piped="Husebø BS, Husebø S|[Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?].|Tidsskr Nor Laegeforen|2005|125|1352-4|15909012" data-url="reference-link" data-pubmedid="15909012" title="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4">4</a> <ul> <li>sygdomsudvikling </li> <li>vurdering af tidsramme for forestående død </li> <li>etiske vurderinger om at afstå fra livsforlængende behandling </li> <li>informationssamtaler med patient og pårørende </li> <li>seponering af unødig behandling </li> <li>opstart af lindrende behandling</li> </ul> </li> <li>Dokumentationen er afgørende i forhold til plejepersonalet, som skal forstå og gennemføre de nødvendige tiltag om aftenen, om natten eller i weekenden <ul> <li>Det skal dokumenteres, hvilken behandling som skal gives og ikke skal gives, og hvad det medicinske grundlag er herfor<a href="https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2012/33" data-type="other-reference" data-value="Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 33 af 11/04/2012" data-url="https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2012/33" title="Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 33 af 11/04/2012">3</a> </li> <li>Det skal også dokumenteres, hvilken information som er modtaget fra og givet til pårørende og patient, patientens ønsker og accept, eventuel uenighed og diskussioner undervejs, og hvilke værdivurderinger som ligger til grund for beslutningen</li> </ul> </li> <li>Enhver beslutning om at begrænse livsforlængende behandling skal revurderes jævnligt, og altid, hvis forudsætningerne for beslutningen ændrer sig<a href="https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2012/33" data-type="other-reference" data-value="Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 33 af 11/04/2012" data-url="https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2012/33" title="Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 33 af 11/04/2012">3</a></li> </ul> <h2>Klinisk vurdering</h2> <h3>Generelt</h3> <ul> <li>Vurderingen af om en patient er døende, bør altid baseres på en grundig klinisk vurdering</li> <li>Det skal løbende vurderes, om patienten er smertepåvirket <ul> <li>Observationer fra plejepersonalet skal inddrages i den samlede vurdering </li> <li>Plejepersonaler kan med fordel benytte standardiseret scoringsværktøj, fx <a href="~/link.aspx?_id=C4EE9B66B8EB400E94AB943C006C07D1&_z=z">MOBID-2</a> for smerter hos demente eller <a href="~/link.aspx?_id=B7B1DE38F643497A9A5E56DE46E5CDE0&_z=z">ESAS</a> for ikke-demente</li> </ul> </li> <li>Det skal løbende vurderes, om patienten har bivirkninger til den medicinske behandling</li> </ul> <h3>Specielt</h3> <ul> <li>Terminale symptomer og tegn <ul> <li>Udtalt fysisk svækkelse </li> <li>Tiltagende sengeleje </li> <li>Døsighed og øget søvnbehov </li> <li>Påvirket bevidsthedsniveau </li> <li>Svækket orienteringsevne, evt. med forvirring </li> <li>Nedsat opmærksomhed og koncentrationsevne </li> <li>Mindre respons på kontakt med pårørende </li> <li>Svigtende interesse for mad og drikke </li> <li>Problemer med at synke tabletter </li> <li>Tæt på døden (dage/timer) bliver tegnene tydeligere, og patienten er som regel sengeliggende, ofte semikomatøs, indtager ikke peroral medicin og drikker kun små mundfulde væske </li> <li>Det terminale sygdomsforløb kan være påvirket af underliggende sygdom, fx vejrtrækningsbesvær ved hjertesvigt</li> </ul> </li> </ul> <h2>Supplerende undersøgelser</h2> <h3>Generelt</h3> <ul> <li>Der bør kun foretages undersøgelser, som får terapeutisk konsekvens for patienten<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Clary PL, Lawson P, Pharmacologic pearls for end-of-life care. Am Fam Physician 2009;79: 1059-65" data-value-piped="Clary PL, Lawson P|Pharmacologic pearls for end-of-life care.|Am Fam Physician|2009|79|1059-65|19530636" data-url="reference-link" data-pubmedid="19530636" title="Clary PL, Lawson P, Pharmacologic pearls for end-of-life care. Am Fam Physician 2009;79: 1059-65">1</a></li> </ul> <h2>Tiltag og råd</h2> <h3>Henvisninger</h3> <ul> <li>Man bør tage kontakt til palliativt team, smerteklinik eller andre med erfaring på området, hvis man vurderer terminal sedering som et behandlingsalternativ</li> <li>Sundhedsstyrelsen har udarbejdet <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2017/Anbefalinger-for-den-palliative-indsats.ashx?la=da&hash=F79F0E7E531E15E1B4A3FC9642CCA37B15D798C9" target="_blank">anbefalinger for den palliativ indsats i Danmark</a></li> </ul> <h3>Indlæggelser</h3> <ul> <li>En terminal patient bør som udgangspunkt ikke transporteres, men behandles der hvor vedkommende opholder sig </li> <li>Indikation for indlæggelse kan være intraktable smerter eller uacceptable bivirkninger af smertestillende medicin</li> </ul> <h3>Råd</h3> <h4>Etiske udfordringer</h4> <ul> <li>Patientens samtykke er centralt ved alle behandlingsafgørelser<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4" data-value-piped="Husebø BS, Husebø S|[Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?].|Tidsskr Nor Laegeforen|2005|125|1352-4|15909012" data-url="reference-link" data-pubmedid="15909012" title="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4">4</a> <ul> <li>Kan være svært at indhente ved demens eller forvirring</li> </ul> </li> <li>Hvis informeret samtykke ikke er mulig, skal pårørende eller værge inddrages<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4" data-value-piped="Husebø BS, Husebø S|[Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?].|Tidsskr Nor Laegeforen|2005|125|1352-4|15909012" data-url="reference-link" data-pubmedid="15909012" title="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4">4</a> <ul> <li>Hvad ville patienten have ønsket sig i den foreliggende situation? </li> <li>De pårørende, plejepersonalet og/eller den læge som kender patienten bedst, vil kunne bidrage med afgørende oplysninger til grundlag for afgørelse om ophør af livsforlængende behandling </li> <li>Hvis informationen om patientens egne ønsker er usikker, bør man lægge yderligere vægt på den objektive medicinske- og sundhedsfaglige vurdering af patientens samlede situation<a href="https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2012/33" data-type="other-reference" data-value="Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 33 af 11/04/2012" data-url="https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2012/33" title="Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 33 af 11/04/2012">3</a></li> </ul> </li> <li>Man bør så vidt mulig diskutere og dokumentere disse spørgsmål, mens patienten endnu er i stand til det<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4" data-value-piped="Husebø BS, Husebø S|[Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?].|Tidsskr Nor Laegeforen|2005|125|1352-4|15909012" data-url="reference-link" data-pubmedid="15909012" title="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4">4</a> <ul> <li>Man bør ved indflytning på plejehjem have gode rutiner for velkomstsamtaler, hvor sundhedspersonalet tager patientens og pårørendes ønsker ved akut eller livstruende sygdom op og forklare, hvilke behandlingsmuligheder og holdninger institutionen har i sådanne tilfælde </li> <li>Livstestamente eller udpegning af værge kan være til hjælp </li> <li>En værge vil typisk være et familiemedlem eller god ven, som indvilger i at påtage sig opgaven, og som patienten har tillid til, når det gælder om at tage beslutninger i hans sted<a href="https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2012/33" data-type="other-reference" data-value="Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 33 af 11/04/2012" data-url="https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2012/33" title="Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 33 af 11/04/2012">3</a></li> </ul> </li> <li>Ved at være forudseende og have klare aftaler mellem patient, familie, læge og plejepersonale vil mange unødvendige tilkald af lægevagt og indlæggelser, samt ikke ønsket livsforlængende behandling med fx antibiotika eller diuretika til døende patienter kunne undgås<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4" data-value-piped="Husebø BS, Husebø S|[Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?].|Tidsskr Nor Laegeforen|2005|125|1352-4|15909012" data-url="reference-link" data-pubmedid="15909012" title="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4">4</a></li> </ul> <h4>Tværfagligt samarbejde<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4" data-value-piped="Husebø BS, Husebø S|[Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?].|Tidsskr Nor Laegeforen|2005|125|1352-4|15909012" data-url="reference-link" data-pubmedid="15909012" title="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4">4</a></h4> <ul> <li>De døende har omfattende fysiske, psykosociale og sjælelige behov </li> <li>Smerte- og symptomlindring er en væsentlig del af behandlingen </li> <li>For mange patienter og pårørende er det også vigtigt at <ul> <li>de bliver set og lyttet til </li> <li>de undgår ensomhed</li> </ul> </li> </ul> <h4>Når patienten dør<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4" data-value-piped="Husebø BS, Husebø S|[Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?].|Tidsskr Nor Laegeforen|2005|125|1352-4|15909012" data-url="reference-link" data-pubmedid="15909012" title="Husebø BS, Husebø S, [Nursing homes as arenas of terminal care--how do we do in practice?]. Tidsskr Nor Laegeforen 2005;125: 1352-4">4</a></h4> <ul> <li>Det enkelte plejehjem bør have faste rutiner og ritualer, når en beboer er død</li> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad du bør informere patienten om</h3> <ul> <li>I en situation, hvor en patient ligger for døden, er god information og løbende dialog ekstra vigtig. Det er vigtigt at afse den fornødne tid til samtale med patient og pårørende</li> </ul> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=22040025C8034B85861DB75264E97502&_z=z">At flytte på plejehjem</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=7EE855A961E145C08475C9CABFA2669B&_z=z">Livets afslutning</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=50E6A371BC7C40E3A698341CB149293F&_z=z">Lindrende behandling</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=DA8FF319589D4F6EA37018CA8F890D81&_z=z">Palliativ medicin</a> - for sundhedsfaglige</li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>Vejledning om palliation: <a rel="noopener noreferrer" href="https://vejledninger.dsam.dk/palliation/?mode=visKapitel&cid=719&gotoChapter=720%20DSAM" target="_blank">DSAM - Medicinsk behandling i sen terminal fase</a></li> <li>Vejledning om palliation: <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/~/media/79CB83AB4DF74C80837BAAAD55347D0D.ashx%20SST%20vejledning%20om%20palliation" target="_blank">Sundhedsstyrelsen - Anbefalinger for den palliative indsats</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">37317</TextField> <TextField Name="PageTitle">Terminal pleje på plejehjem</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Terminal pleje på plejehjem</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-08-17T14:23:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{89FBA884-0B15-4C7C-A9A7-DC636D87D94D}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">1</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Ved livets afslutning ændrer omsorgen fokus fra kurativ og livsforlængende behandling til palliativ behandling, hvor det forsøges at afhjælpe ubehag og opretholde patientens værdighed i størst mulig omfang.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\hath</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">terminal pleje, termial omsorg, terminalomsorg</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
46.497 characters