myokardieinfarkt
Portal
/
Laegehaandbogen
/
hjerte-kar
/
tilstande-og-sygdomme
/
koronarsygdom
/
myokardieinfarkt
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
arytmier
apopleksi-og-tia
hjertemuskelsygdom
hjertesvigt
infektioner
karsygdomme
klapsygdomme
koronarsygdom
akut-koronart-syndrom
angina-pectoris
angina-pectoris-ustabil
bypassoperation
hjerterehabilitering
myokardieinfarkt
postinfarktsyndrom
sekundaer-profylakse-ved-iskaemisk-hjertesygdom
stentning-af-koronararterier
medfoedte-hjertefejl
metaboliske-og-elektrolytforstyrrelser
tromboembolisk-sygdom
fysisk-aktivitet-profylakse
oevrige-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{74939EBF-4A69-4B35-9A96-B1E33A94FC50}" Name="myokardieinfarkt" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{AFA09E36-267F-4A9C-B5C1-1C879783F20A}" SortOrder="600" PublishDate="2008-11-18T14:06:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier for akut myokardieinfarkt<a title="National Behandlingsvejledning. Akut koronart syndrom" href="https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf" data-url="https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf" data-value="National Behandlingsvejledning. Akut koronart syndrom" data-type="other-reference" data-pubmedid="undefined" data-value-piped="National Behandlingsvejledning. Akut koronart syndrom|https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf">1</a></h3> <ul> <li>Hovedkriterium: <ul> <li>Stigning og/eller fald i hjertespecifikke biomarkører (fortrinsvis <a href="~/link.aspx?_id=B85ABB2C2FC745BA87B84DF6FBF1057A&_z=z">troponin</a>) med mindst en værdi, der overstiger 99 percentilen af øvre referencegrænse (gælder også <a href="~/link.aspx?_id=3355E8AD19F14FD3B555B730C9F936CC&_z=z">CK-MB</a>)</li> </ul> </li> <li>Med tillæg af mindst et af følgende kriterier: <ul> <li>Iskæmiske symptomer (brystsmerter, dyspnø, akut indsættende hjertesvigt, arytmier)</li> <li>Iskæmisk udløst arytmi</li> <li>Udvikling af patologiske Q-takker i ekg</li> <li>Iskæmiske ekg-forandringer (nye ST-elevationer /-depressioner, inverterede T-takker, nytilkommet venstresidigt grenblok)</li> <li>Billeddannende diagnostisk evidens for nytilkommet tab af viabelt myokardium eller regional hypokinesi, oftest vurderet akut med ekkokardiografi</li> <li>Identifikation af en koronartrombe ved angiografi eller obduktion</li> </ul> </li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <h4>Eventuelle prodromalsymptomer</h4> <ul> <li>Dyspnø, brystsmerter, eventuelt turvise, opkast, kvalme, mavesmerter, <strong></strong></li> </ul> <h4>Smerter</h4> <ul> <li>Beskrives som trykkende, klemmende eller snørende</li> <li>Retrosternal lokalisation</li> <li>Ofte udstråling til en eller begge arme (oftest venstre), hals, tænder, underkæbe</li> <li>Smerterne er stærke og lindres ikke af hvile eller [DliActiveSubstance;6315;glyceryltrinitrat]</li> <li>Ledsages hyppigt af dyspnø, svimmelhed, angst, uro og kvalme. Der er næppe den store kønsforskel, omend symptomerne kan være mere vage hos kvinder. Smerter kan mangle eller være atypiske, specielt hos ældre og diabetikere <ul> <li>Kan præsentere sig som et akut lungeødem</li> </ul> </li> <li>Kan nogle gange have en atypisk lokalisation, som minder om akutte rygsmerter eller akut abdomen</li> </ul> <h4>Almen symptomer</h4> <ul> <li>Påvirket almentilstand</li> <li>Kvalme</li> <li>Koldsved</li> <li>Åndenød</li> <li>Hjertebanken</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <h4>Inspektion</h4> <ul> <li>Smertepåvirket, ængstelig</li> <li>Klam og koldsvedende</li> <li>Evt. takypnø</li> <li>Evt. halsvenestase</li> </ul> <h4>Puls</h4> <ul> <li>Takykardi?</li> <li>Arytmi?</li> <li>Bradykardi?</li> </ul> <h4>Blodtryk</h4> <ul> <li>Som regel normalt</li> <li>Lavt blodtryk - overvej begyndende udvikling af <a href="~/link.aspx?_id=246277ACC6384FA9A6AAA34CFEE4AF6F&_z=z">kardiogent shock</a></li> </ul> <h4>Auskultation</h4> <ul> <li>Typisk få eller ingen auskultatoriske fund</li> <li>Basal krepitation over lungerne ved lungestase</li> <li>Systolisk mislyd ved eventuel ventrikelseptumruptur eller mitralinsufficiens (senere i forløbet)</li> <li>Galoprytme (høres sjældent) ved venstre ventrikelsvigt</li> <li>Perikardial gnidningslyd, forbigående.</li> </ul> <h4>Andet</h4> <ul> <li>Ofte temperaturstigning til 38<sup>o</sup>C indenfor 12 timer</li> </ul> <ul></ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <h4>EKG (ved STEMI)</h4> <ul> <li>ST-elevation i to sammenhørende EKG-afledninger - Lokaliserer infarktet, med den usikkerhed der ligger i individuel koronaranatomi <ul> <li>Indtræder relativt hurtigt, men varierende, og udtrykker transmural iskæmi</li> <li>Ses også ved koronar vasospasme (Prinzmetals angina)</li> <li>Ved etableret infarkt varer elevationen oftest nogle dage <ul> <li>Vedvarede ST-elevation taler for udvikling af venstre ventrikelaneurisme</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>T-taks-inversion <ul> <li>Indtræder i løbet af timer efter infarktet (koronare T-takker)</li> <li>Varer i uger eller måneder, kan blive permanent</li> </ul> </li> <li>Q-tak <ul> <li>Optræder efter overstået ST-elevations myokardieinfarkt (udtryk for transmural myokardienekrose)</li> </ul> </li> <li>Specielle problemer <ul> <li>EKG er ofte vanskelig at tolke ved grenblok, især venstresidigt grenblok. Ved pacemakerbehandling med ventrikelpacing kan ST-segmenter ikke anvendes til vurdering af evt. iskæmi</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=9E59981801844EC8A5D3816BA2263A7A&_z=z">EKG - tjekliste</a></li> </ul> <p><strong>EKG kan være normalt eller kun have ST segment depresion (non-STEMI). Ved mistanke om AMI skal patienten indlægges akut uden yderligere undersøgelser </strong></p> <h3>Andre undersøgelse hos specialist</h3> <h4>Blodprøver</h4> <ul> <li>Hb, leukocytter, trombocytter, CRP, INR, Na, K, kreatinin, totalkolesterol, HgbA1c </li> <li>Hjertespecifikke biomarkører <ul> <li>Analyseres flere gange i døgnet, da de forskellige markører frisættes på forskellige tidspunkter efter infarktet:</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3355E8AD19F14FD3B555B730C9F936CC&_z=z">CK-MB</a> (myokardiespecifikt CK isoenzym) <ul> <li>Stiger 4-8 timer efter infarktet og falder i løbet af 24-48 timer</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B85ABB2C2FC745BA87B84DF6FBF1057A&_z=z">Troponin</a> (I ellerT) <ul> <li>Er i dag i Danmark standardmarkøren i diagnostik af myokardienekrose</li> <li>Troponinerne stiger 6-8 timer efter infarktet (de nye højsensitive endnu hurtigere), og når toppen noget senere end CK-MB</li> <li>Troponinerne er ofte forhøjede 7-10 dage efter infarktet</li> <li>Giver mulighed for tidlig diagnose af myokardieinfarkt</li> <li>Troponinernes høje specificitet for myokardieskade repræsenterer deres største diagnostiske fordel</li> <li>Et diagnostisk problem er stigning ved myokardieskade som ikke skyldes iskæmi, fx myokarditis, hjertesvigt og sepsis - og en lang række andre kardiale og ikke-kardiale tilstande (TYPE 2 infarkt)<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Cucherat M, Bonnefoy E, Tremeau G, Primary angioplasty versus intravenous thrombolysis for acute myocardial infarction. Cochrane Database Syst Rev 2003;: CD001560" data-value-piped="Cucherat M, Bonnefoy E, Tremeau G|Primary angioplasty versus intravenous thrombolysis for acute myocardial infarction.|Cochrane Database Syst Rev|2003||CD001560|12917910" data-url="reference-link" data-pubmedid="12917910" title="Cucherat M, Bonnefoy E, Tremeau G, Primary angioplasty versus intravenous thrombolysis for acute myocardial infarction. Cochrane Database Syst Rev 2003;: CD001560">2</a></li> </ul> </li> <li>NTpro-BNP ? <ul> <li>Måling af B-type natriuretisk peptid efter et akut koronart syndrom har en prædiktiv værdi i forhold til senere død eller hjertesvigt<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Morrow DA, de Lemos JA, Blazing MA, Sabatine MS, Murphy SA, Jarolim P, White HD, Fox KA, Califf RM, Braunwald E, Investigators, Prognostic value of serial B-type natriuretic peptide testing during follow-up of patients with unstable coronary artery disease. JAMA 2005;294: 2866-71" data-value-piped="Morrow DA, de Lemos JA, Blazing MA, Sabatine MS, Murphy SA, Jarolim P, White HD, Fox KA, Califf RM, Braunwald E, Investigators|Prognostic value of serial B-type natriuretic peptide testing during follow-up of patients with unstable coronary artery disease.|JAMA|2005|294|2866-71|16352794" data-url="reference-link" data-pubmedid="16352794" title="Morrow DA, de Lemos JA, Blazing MA, Sabatine MS, Murphy SA, Jarolim P, White HD, Fox KA, Califf RM, Braunwald E, Investigators, Prognostic value of serial B-type natriuretic peptide testing during follow-up of patients with unstable coronary artery disease. JAMA 2005;294: 2866-71">3</a>, men har ikke vundet indpas i diagnostik og forløbsbeskrivelse af akut myokardieinfarkt i Danmark</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h4>Enzymmålinger</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=B85ABB2C2FC745BA87B84DF6FBF1057A&_z=z">Troponin</a> (et peptid som frigives ved myokardieskade) <ul> <li>Har nærmest 100 % specificitet for myokardieskade og meget høj sensitivitet</li> <li>Normal troponin 6-8 timer efter debut af episode med brystsmerter, sammen med normalt , taler imod diagnosen AMI</li> <li>Sensitiviteten er højere end ved andre markører</li> <li>Mange patienter som tidligere fik diagnosen ustabil angina eller uspecifik hjertediagnose, vil gennem den mere sensitive troponindiagnostik blive klassificeret som havende akut myokardieinfarkt og kan inddeles i Type 1 og type 2 myokardieinfakt, hvor sidstnævnte ikke skyldes stenoser eller okklusion af koronarkar, men i stedet global myokardieiskæmi af andre årsager.</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3355E8AD19F14FD3B555B730C9F936CC&_z=z">CK-MB</a> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=3355E8AD19F14FD3B555B730C9F936CC&_z=z"></a>Har sensitivitet ca. 99 % taget 8-24 timer efter infarktet, specificitet er høj, anvendes i udvalgte tilfælde</li> </ul> </li> </ul> <h4>Ekkokardiografi</h4> <ul> <li>Er en standard undersøgelse mhp. at vurdere skaden (hjertevigt) og evt. komplicerende forhold</li> <li>Kan påvise nedsat bevægelighed i et område af ventrikelvæggen som udtryk for iskæmi eller nekrose</li> <li>Kan påvise komplikationer til myokardieinfarkt</li> </ul> <h4>Koronar angiografi</h4> <ul> <li>Giver svar på graden af anatomisk karokklusion, men mindre information om grad af myokardieskade</li> <li>MR-teknik <ul> <li>Magnetisk resonans koronar angiografi er under udvikling, og en ny teknik med kort optagelsestid viser højkvalitetsbilleder af hele koronargebetet og kan beskrive myokardieskaden mere præcist</li> </ul> </li> <li>Multi-slice CT koronar angiografi (hjerte-CT) <ul> <li>Metoden kan afsløre eller udelukke koronarsygdom som årsag til brystsmerter. (Har ingen plads i udredning i forbindelse med akut myokardieinfarkt, hvor traditionel koronar angiografi bør udføres)</li> <li>Metoden er indtil videre i Danmark reserveret patienter under udredning for stabil angina, hvor sandsynlighed for koronarsygdom vurderes at være moderat</li> </ul> </li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <h4>Vaskulære</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=133E5B4491494DFFB4C386C66990345C&_z=z">Angina pectoris</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=6124655D733A4DA5B3D079E1B6FAB801&_z=z">Lungeemboli</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=38DFE0F1BE404EEE8A5E656FC64F98D1&_z=z">Perikarditis</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=4719A6BB2B29490499CC90EC00AA633F&_z=z">Aortaaneurisme</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=490B5B81B570432CA8DA0B4CC5397E47&_z=z">Aortadissektion</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=F0756ECD16994599944F1E674ECF0184&_z=z">Akut myokarditis</a> (specielt hos yngre)</li> </ul> <h4>Andre</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=671F9ADAC6CB4DD0AA7B031F605ADABF&_z=z">Pleuritis</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=6678DB00C1DD42168A35D4F85AB15BB7&_z=z">Pneumothorax</a></li> <li>Gastrointestinalkanalens sygdomme <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=5934DFE853AA4B578E7FCD704A8C297C&_z=z">Reflukssygdom</a>, <a href="~/link.aspx?_id=5934DFE853AA4B578E7FCD704A8C297C&_z=z">øsofagitis</a>, <a href="~/link.aspx?_id=E2AFE0134DBD4525ABA2C968A8DA7C52&_z=z">mavesår</a>, <a href="~/link.aspx?_id=5A95B4E78D4D4C97ABA4E94DDB036E6A&_z=z">funktionel dyspepsi</a>, <a href="~/link.aspx?_id=070168CC75D24A4E92AA2F2101F2E444&_z=z">kolecystitis</a>, <a href="~/link.aspx?_id=5022C6009DAA4F739414DE007C6B5F16&_z=z">pankreatitis</a></li> </ul> </li> <li>Brystvæggen <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=5CEAEC00AD0748CD823C251EE0A87E95&_z=z">Myalgi</a>, <a href="~/link.aspx?_id=1E1FD85F4F6D43ABA72D5C39CFD7AA3D&_z=z">costafraktur</a>, <a href="~/link.aspx?_id=919B9AA6E522440090E8C0FA83079D12&_z=z">herpes zoster</a>, <a href="~/link.aspx?_id=239366C400004E1A9E04E64F93143666&_z=z">Tietzes syndrom</a>, knoglemetastaser</li> </ul> </li> <li>Diafragma <ul> <li>Abscesser, tumorer</li> </ul> </li> <li>Columna <ul> <li>Degenerative forandringer, facetledssyndrom, traume, malignitet</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E6877B4AE07F4CCF85A888ED7BD91414&_z=z">Angst</a></li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Lindre smerter og ubehag</li> <li>Reducere mortaliteten </li> <li>Begrænse myokardieskaden</li> <li>Genetablere flow i en okkluderet koronararterie</li> <li>Forhindre recidiv og senere infarkt</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Sikre intravenøs adgang </li> <li>Smertelindring med [DliActiveSubstance;6385;morphin] </li> <li>Begrænse myokardieskaden <ul> <li>Optimal ilttilførsel</li> <li>Reduktion af iltbehov</li> <li>Aflastning, ro, sengeleje</li> <li>Antiiskæmisk medicinsk behandling - [DliActiveSubstance;6315;glyceryltrinitrat] og <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96000">betablokker</a></li> </ul> </li> <li>Behandle arytmier ved elektrokonvertering (DC), <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/91000">antiarytmika</a> eller pacemaker</li> <li>Åbne lukket koronararterie. Direkte perkutan koronar intervention (primær PCI). Anbefales i dag som standardbehandling i Danmark. Fibronolyse med - alteplase, - reteplase eller - tenecteplase er alternativer til primær PCI, hvis transporttid til invasivt center overstiger 2 timer (eller andet taler imod PCI)</li> <li>Behandle komplikationer </li> <li>Sekundærprofylakse</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Non-farmakologisk efterbehandling behandling med hovedvægt på rygestop, motion, kost og vægttab</li> <li>Farmakologisk behandling i form af [DliActiveSubstance;5022;acetylsalicylsyre], <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/63580">ADP-receptorblokade</a>, <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96000">betablokade</a>, <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/75020">statin</a> og evt. <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96500">ACE-hæmmer</a> </li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Livsstilsændringer </li> <li>Sekundærprofylakse<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Howard BV, Van Horn L, Hsia J, Manson JE, Stefanick ML, Wassertheil-Smoller S, Kuller LH, LaCroix AZ, Langer RD, Lasser NL, Lewis CE, Limacher MC, Margolis KL, Mysiw WJ, Ockene JK, Parker LM, Perri MG, Phillips L, Prentice RL, Robbins J, Rossouw JE, Sarto GE, Schatz IJ, Snetselaar LG, Stevens VJ, Tinker LF, Trevisan M, Vitolins MZ, Anderson GL, Assaf AR, Bassford T, Beresford SA, Black HR, Brunner RL, Brzyski RG, Caan B, Chlebowski RT, Gass M, Granek I, Greenland P, Hays J, Heber D, Heiss G, Hendrix SL, Hubbell FA, Johnson KC, Kotchen JM, Low-fat dietary pattern and risk of cardiovascular disease: the Women's Health Initiative Randomized Controlled Dietary Modification Trial. JAMA 2006;295: 655-66" data-value-piped="Howard BV, Van Horn L, Hsia J, Manson JE, Stefanick ML, Wassertheil-Smoller S, Kuller LH, LaCroix AZ, Langer RD, Lasser NL, Lewis CE, Limacher MC, Margolis KL, Mysiw WJ, Ockene JK, Parker LM, Perri MG, Phillips L, Prentice RL, Robbins J, Rossouw JE, Sarto GE, Schatz IJ, Snetselaar LG, Stevens VJ, Tinker LF, Trevisan M, Vitolins MZ, Anderson GL, Assaf AR, Bassford T, Beresford SA, Black HR, Brunner RL, Brzyski RG, Caan B, Chlebowski RT, Gass M, Granek I, Greenland P, Hays J, Heber D, Heiss G, Hendrix SL, Hubbell FA, Johnson KC, Kotchen JM|Low-fat dietary pattern and risk of cardiovascular disease: the Women's Health Initiative Randomized Controlled Dietary Modification Trial.|JAMA|2006|295|655-66|16467234" data-url="reference-link" data-pubmedid="16467234" title="Howard BV, Van Horn L, Hsia J, Manson JE, Stefanick ML, Wassertheil-Smoller S, Kuller LH, LaCroix AZ, Langer RD, Lasser NL, Lewis CE, Limacher MC, Margolis KL, Mysiw WJ, Ockene JK, Parker LM, Perri MG, Phillips L, Prentice RL, Robbins J, Rossouw JE, Sarto GE, Schatz IJ, Snetselaar LG, Stevens VJ, Tinker LF, Trevisan M, Vitolins MZ, Anderson GL, Assaf AR, Bassford T, Beresford SA, Black HR, Brunner RL, Brzyski RG, Caan B, Chlebowski RT, Gass M, Granek I, Greenland P, Hays J, Heber D, Heiss G, Hendrix SL, Hubbell FA, Johnson KC, Kotchen JM, Low-fat dietary pattern and risk of cardiovascular disease: the Women's Health Initiative Randomized Controlled Dietary Modification Trial. JAMA 2006;295: 655-66">4</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=AE95326DC1804AC689084ACADD577883&_z=z">Rygestop</a> <ul> <li>Den gunstige effekt af rygestop indtræder hurtigt </li> <li>I et systematisk studie fandt man en relativ risikoreduktion på 36 %</li> </ul> </li> <li>Kost. Hjertevenlig kost nedsætter risikoen gennem flere mekanismer, herunder vægttab, forbedret lipidprofil, blodtrykssænkning og bedret glukose-regulation <ul> <li> Hjertevenlig kost omfatter frugt og grøntsager, fuldkornsprodukter, fedtfattige mejeriprodukter, fisk og magert kød </li> <li> højst 10% af kostens energiindhold bør stamme fra mættede fedtstoffer </li> <li> transfedtsyrer bør undgås </li> <li> 30-45g fibre fra fuldkornsprodukter, frugt og grønt </li> <li> 600g frugt og grønt dagligt </li> <li> fisk mindst 2 gange ugentligt </li> <li> Der anbefales ikke rutinemæssig brug af fiskeolie pga. manglende dokumentation for gevinsten ved indtagelse af fiskeolier </li> </ul> </li> <li>Alkoholindtag bør være lavt, og der opfordres til at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger svarende til højest 10 genstande om ugen og højest 4 genstande på samme dag</li> <li>Vægttab</li> <li>Motion. For voksne mellem 18 og 65 år gælder: <ul> <li>Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter</li> <li>Mindst 2 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden</li> <li>Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele</li> </ul> </li> <li>Stresshåndtering</li> </ul> <h3>STEMI behandling</h3> <ul> <li>Primær PCI er standardbehandling af STEMI i Danmark<a title="National Behandlingsvejledning. Akut koronart syndrom" href="https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf" data-url="https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf" data-value="National Behandlingsvejledning. Akut koronart syndrom" data-type="other-reference" data-pubmedid="undefined" data-value-piped="National Behandlingsvejledning. Akut koronart syndrom|https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf">1</a></li> </ul> <h4>Behandlingskriterier for STEMI</h4> <ul> <li>Smertehistorie < 12 timer og følgende EKG-forandringer: <ul> <li>ST-elevationer lige med eller > 2 mm (1.5 mm hos kvinder) i mindst 2 på hinanden følgende prækordialafledninger (V2-3), lig med eller > 1 mm i 2 samhørende ekstremitetsafledninger eller i de øvrige prækordialafledninger (gælder begge køn) eller nytilkommet venstre grenblok</li> </ul> </li> </ul> <h4>Akut behandling før indlæggelse</h4> <ul> <li>Tromboseprofylakse/behandling med acetylsalicylsyre påbegyndes i almen praksis inden indlæggelse til primær PCI eller trombolyse, i samråd med afdelingen hvortil patienten visiteres <ul> <li>[DliActiveSubstance;5022;Acetylsalicylsyre] 300 mg gives straks - tygges</li> <li>ADP-receptor loading dose gives kun efter samråd med afdelingen, hvortil patienten visiteres med enten [DliActiveSubstance;6258;ticagrelor] 180 mg x 1, fulgt af 90 mg x 2 i oftest 12 mdr. (kontraindiceret ved tidligere intracerebral hæmoragi) eller [DliActiveSubstance;6035;prasugrel] 60 mg x 1, fulgt af 10 mg x 1 i oftest 12 mdr. efter koronararteriografi eller [DliActiveSubstance;6034;clopidogrel] (loadingdose 600 mg, fulgt af 75 mg x 1 i oftest 12 mdr.)</li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63030#a000">Ufraktioneret heparin</a> 10.000 IE i.v. (ved planlagt primær PCI og med mindre der planlægges fibrinolyse) </li> </ul> </li> <li>Smertestillende påbegyndes i almen praksis inden indlæggelse <ul> <li>[DliActiveSubstance;6315;Glyceryltrinitrat] 0,25-0,5 mg sublingualt, eller spray, 0,4 mg/pust (forsigtighed ved lavt blodtryk, kontraindiceret ved brug af PDE-5-hæmmer og ved mistanke om højre ventrikel infarkt)<a title="National Behandlingsvejledning. Akut koronart syndrom" href="https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf" data-url="https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf" data-value="National Behandlingsvejledning. Akut koronart syndrom" data-type="other-reference" data-pubmedid="undefined" data-value-piped="National Behandlingsvejledning. Akut koronart syndrom|https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf">1</a> <ul> <li>Kan gentages hvert 15. min under transport</li> <li>Evt. opfølgning med infusion med [DliActiveSubstance;6314;glyceryltrinitrat] efter indlæggelse</li> </ul> </li> <li>Ilt - 5 l/min. ved saturation < 90 %. Forsigtighed ved lungesygdom</li> <li>[DliActiveSubstance;6385;Morphin] 2.5-10 mg langsomt i.v. Kan føre til bradykardi, hypotension, hypoventilation og kvalme <ul> <li>Kan gentages ved behov indtil smertefrihed</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Vanddrivende <ul> <li>Inj. [DliActiveSubstance;5347;furosemid] 10-20 mg i.v. </li> </ul> </li> <li>Kvalmestillende <ul> <li>[DliActiveSubstance;6145;Metoclopramid] 10-20 mg i.v. eller [DliActiveSubstance;5872;ondansetron] 8 mg i.v.</li> </ul> </li> <li>Angst- og urodæmpende <ul> <li>[DliActiveSubstance;5757;Diazepam] 5-10 mg langsomt i.v. eller rektalt, hvis morphin ikke har tilstrækkelig angstdæmpende virkning</li> </ul> </li> </ul> <h4>Akut behandling ved komplicerende forhold</h4> <ul> <li>Hjertesvigt <ul> <li>[DliActiveSubstance;6314;Glyceryltrinitrat] (hvis blodtryk >100 mmHg)</li> <li>[DliActiveSubstance;6385;Morphin] 2,5-10 mg i.v.</li> <li>[DliActiveSubstance;5347;Furosemid] 20-40 mg i.v.</li> </ul> </li> <li>Hypotension <ul> <li>Læg patienten fladt eller i Trendelenburg</li> <li>Ved fortsat hypotension gives væskeinfusion 100-200 ml i.v. over 15 minutter under klinisk og stetoskopisk kontrol efterfulgt af kontrolleret infusion under fortsat kontrol <ul> <li>Inferiort infarkt med samtidig involvering af højre ventrikel kræver ofte væskeinfusion</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Bradykardi <ul> <li>I reglen ufarlig</li> <li>Evt. <a href="http://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/140">atropin</a> 0,5-1 mg i.v.</li> </ul> </li> <li>Takykardi <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315446">Betablokker</a> oftest førstevalg ved supraventrikulær takykardi</li> <li>[DliActiveSubstance;5081;Amiodaron] kan gives ved såvel supraventrikulær som ventrikulær takykardi</li> <li>Andre antiarytmika bør så vidt muligt undgås</li> <li>Elektrokonvertering ved takyarytmi med alvorlig cirkulationssvigt samt bevidsthedstab</li> </ul> </li> </ul> <h4>Behandling ved indlæggelsen </h4> <h4>Primær PCI</h4> <p>Primær PCI foretages op til 12 timer efter symptomdebut. De bedste resultater ses ved tidlig intervention < 6 timer efter symptomdebut<a title="National Behandlingsvejledning. Akut koronart syndrom" href="https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf" data-url="https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf" data-value="National Behandlingsvejledning. Akut koronart syndrom" data-type="other-reference" data-pubmedid="undefined" data-value-piped="National Behandlingsvejledning. Akut koronart syndrom|https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf">1</a>,<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Task Force on the management of ST-segment elevation acute myocardial infarction of the European Society of Cardiology (ESC), Steg PG, James SK, Atar D, Badano LP, Blömstrom-Lundqvist C, Borger MA, Di Mario C, Dickstein K, Ducrocq G, Fernandez-Aviles F, Gershlick AH, Giannuzzi P, Halvorsen S, Huber K, Juni P, Kastrati A, Knuuti J, Lenzen MJ, Mahaffey KW, Valgimigli M, van 't Hof A, Widimsky P, Zahger D, ESC Guidelines for the management of acute myocardial infarction in patients presenting with ST-segment elevation. Eur Heart J 2012;33: 2569-619" data-value-piped="Task Force on the management of ST-segment elevation acute myocardial infarction of the European Society of Cardiology (ESC), Steg PG, James SK, Atar D, Badano LP, Blömstrom-Lundqvist C, Borger MA, Di Mario C, Dickstein K, Ducrocq G, Fernandez-Aviles F, Gershlick AH, Giannuzzi P, Halvorsen S, Huber K, Juni P, Kastrati A, Knuuti J, Lenzen MJ, Mahaffey KW, Valgimigli M, van 't Hof A, Widimsky P, Zahger D|ESC Guidelines for the management of acute myocardial infarction in patients presenting with ST-segment elevation.|Eur Heart J|2012|33|2569-619|22922416" data-url="reference-link" data-pubmedid="22922416" title="Task Force on the management of ST-segment elevation acute myocardial infarction of the European Society of Cardiology (ESC), Steg PG, James SK, Atar D, Badano LP, Blömstrom-Lundqvist C, Borger MA, Di Mario C, Dickstein K, Ducrocq G, Fernandez-Aviles F, Gershlick AH, Giannuzzi P, Halvorsen S, Huber K, Juni P, Kastrati A, Knuuti J, Lenzen MJ, Mahaffey KW, Valgimigli M, van 't Hof A, Widimsky P, Zahger D, ESC Guidelines for the management of acute myocardial infarction in patients presenting with ST-segment elevation. Eur Heart J 2012;33: 2569-619">5</a></p> <ul> <li>PCI <ul> <li>Mekanisk åbning af arterien giver hurtigere normalisering af blodforsyningen</li> </ul> </li> <li>Stentimplantation <ul> <li>Giver bedre resultater end PCI alene og er nu standard ved primær PCI</li> </ul> </li> <li>Stents dækket med antiproliferativt lægemiddel <ul> <li>Reducerer risikoen for restenose</li> <li>Akut behandling ved komplicerende forhold</li> </ul> </li> </ul> <h4>PCI ved STEMI ≥ 12 timer siden symptomdebut<a title="National Behandlingsvejledning. Akut koronart syndrom" href="https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf" data-url="https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf" data-value="National Behandlingsvejledning. Akut koronart syndrom" data-type="other-reference" data-pubmedid="undefined" data-value-piped="National Behandlingsvejledning. Akut koronart syndrom|https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf">1</a></h4> <p>Ved kardiogent shock og ved vedvarende brystsmerter/ST elevationer/LBBB bør der konfereres med primær PCI center - også selvom der er gået ≥ 12 timer efter symptomdebut.</p> <p>Stabile patienter skal ikke tilbydes akut revaskularisering, men behandles efter NSTEMI regime. KAG bør foretages inden udskrivelse efter samme retningslinjer som ved NSTEMI. </p> <h4>STEMI - fibrinolysebehandling</h4> <p>Fibrinolyse er et alternativ til primær PCI, og kan overvejes såfremt transporttiden til primær PCI center skønnes at overstige 2 timer<a title="National Behandlingsvejledning. Akut koronart syndrom" href="https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf" data-url="https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf" data-value="National Behandlingsvejledning. Akut koronart syndrom" data-type="other-reference" data-pubmedid="undefined" data-value-piped="National Behandlingsvejledning. Akut koronart syndrom|https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf">1</a></p> <ul> <li>Alle de anvendte <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/62900">trombolysepræparater</a> doseres efter vægt og kombineres med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">lavmolekylært</a>- ([DliActiveSubstance;5237;dalteparin] eller [DliActiveSubstance;5290;enoxaparin]) eller <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63030">ufraktioneret heparin</a> (UFH)</li> <li>Gives som intravenøs infusion med et af følgende: <ul> <li>[DliActiveSubstance;5074;Alteplase] i.v. bolus 15 mg over 2 min. Dernæst 0,75 mg/kg legemsvægt (maks 50 mg) i.v. over 30 min efterfulgt af 0,5 mg/kg over 60 min. (i alt maks. 100 mg). Behandlingen kombineres med heparin (<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63030">ufraktioneret heparin</a> som infusion eller <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">lavmolekylært</a> administreret s.c.) </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63030">UFH</a>: Initialt bolus heparin 60 IE/kg (højest 4000 IE) i.v. efterfulgt af infusion heparin 12 IE/kg/time (højest 1000 IE/time) med dosisjustering for at opnå aktiveret partiel tromboplastin-tid (APTT) i intervallet 60-85 s. APTT måles 4-6 timer efter bolusindgift og 6 timer efter hver dosisjustering. Fortsættes 1 døgn</li> <li>Ved <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63030">ufraktioneret heparin</a> (i.v.) tilstræbes aktiveret partiel tromboplastintid 60-85 s. <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">Lavmolekylært heparin</a> administreres x 2 sc. i vægtbaseret dosis </li> <li>Reteplase 10 IE i.v. som bolus 2 gange med 30 min.s interval. Behandlingen kombineres med heparin (i.v. <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63030">ufraktioneret heparin</a> eller sc. <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">lavmolekylært</a>) </li> <li>[DliActiveSubstance;5676;Tenecteplase] 1 bolusdose over ca. 10 sek.; vægtbaseret: <60 kg: 30 mg, 60-70 kg: 35 mg, 70-80 kg: 40 mg, 80-90 kg: 45 mg, >90 kg: 50 mg. Kombineres med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">lavmolekylært heparin</a> sc. </li> </ul> </li> <li>Absolutte kontraindikationer for fibrinolyse <ul> <li>Apopleksi < 3 mdr., tidligere hjerneblødning, intrakranial eller intraspinal tumor, nylig intrakranial kirurgi eller hovedtraume, aortadissektion, nylig og pågående indre blødning</li> </ul> </li> <li>Relative kontraindikationer for fibrinolyse: <ul> <li>Større traumer, operation eller fødsel < 7-10 dage. Langvarig hjertemassage. Aktivt ulcus, ukontrolleret hypertension trods behandling (systolisk BT>180 mmHg, diastolisk >110 mmHg). Hæmorrhagisk diatese, igangværende AK-behandling, biopsi fra organer eller punktur af større kar indenfor de seneste dage</li> </ul> </li> <li>Jo tidligere start på behandlingen, jo bedre resultat. Bør startes inden 6 timer <ul> <li>15-20 % har kontraindikationer overfor fibrinolyse</li> <li>Trombolysebehandling fører til åbning af den okkluderede koronararterie hos ca. 55-70 %, kan reducere infarktstørrelsen og bedre venstre ventrikels funktion </li> <li>Reducerer mortaliteten med ca. 25 %</li> </ul> </li> <li>Ulemper ved fibrinolyse <ul> <li>5-15 % risiko for tidlig eller sen reokklusion som medfører akut myokardieinfarkt, forværret ventrikelfunktion eller død </li> <li>1-2 % risiko for intrakranial blødning med 40 % mortalitet</li> </ul> </li> <li>PCI, perkutan koronar intervention og/eller fibrinolyse <ul> <li>Kan udføres ved akut myokardieinfarkt med behandlingsresultater, som har vist sig bedre end fibrinolytisk behandling- og giver lavere omkostninger og bedre samlede hårde endepunkter </li> <li>Effekten af medikamentel forbehandling med fibrinolyse (faciliteret PCI) har været undersøgt, men har ikke vundet indpas i dansk standardbehandling </li> <li>PCI bør overvejes hvis vedvarende smerte og ST-elevation efter fibrinolyse behandling ("rescue-PCI")</li> </ul> </li> </ul> <h4>Ustabil angina pectoris/non ST-elevations myokardieinfarktbehandling<a title="National Behandlingsvejledning. Akut koronart syndrom" href="https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf" data-url="https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf" data-value="National Behandlingsvejledning. Akut koronart syndrom" data-type="other-reference" data-pubmedid="undefined" data-value-piped="National Behandlingsvejledning. Akut koronart syndrom|https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf">1</a></h4> <p>Indlægges akut på hospital til stabiliserende medicinsk behandling med:</p> <ul> <li>[DliActiveSubstance;5022;Acetylsalicylsyre] 300 mg tygges umiddelbart, herefter 75 mg daglig (oftest livslangt)</li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/63580">ADP-receptor blokering</a> ([DliActiveSubstance;6258;ticagrelor] 180 mg eller [DliActiveSubstance;6034;clopidogrel] 600 mg) umiddelbart, herefter vedligeholdelsesdose (oftest 12 mdr.) <ul> <li>Kombination af [DliActiveSubstance;5022;ASA ]og <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/63580">ADP-receptor blokering</a> <ul> <li>Har vist at reducere mortalitet og andre alvorlige hændelser hos patienter med STEMI og non-STEMI</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;5556;Fondaparinux] 2,5 mg s.c. x 1 dagligt i 5-7 dage er primær anbefalet behandling i Danmark. Alternativt gives <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">lavmolekylært heparin</a> ([DliActiveSubstance;5290;enoxaparin] eller [DliActiveSubstance;5237;dalteparin]) i 5-7 dage. Hvis der planlægges revaskularisering, fortsættes behandlingen indtil invasivt indgreb</li> </ul> <h4>Medicinsk behandling <strong>ved STEMI og non-STEMI </strong>- effekter</h4> <ul> <li>[DliActiveSubstance;5022;Acetylsalicylsyre] 75 mg oftest livslangt</li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96000">Betablokkere</a> <ul> <li>Reducerer risiko for pludselig død det første år efter gennemgået infarkt<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Cucherat M, Bonnefoy E, Tremeau G, Primary angioplasty versus intravenous thrombolysis for acute myocardial infarction. Cochrane Database Syst Rev 2003;: CD001560" data-value-piped="Cucherat M, Bonnefoy E, Tremeau G|Primary angioplasty versus intravenous thrombolysis for acute myocardial infarction.|Cochrane Database Syst Rev|2003||CD001560|12917910" data-url="reference-link" data-pubmedid="12917910" title="Cucherat M, Bonnefoy E, Tremeau G, Primary angioplasty versus intravenous thrombolysis for acute myocardial infarction. Cochrane Database Syst Rev 2003;: CD001560">2</a></li> <li>Bør gives til alle med myokardieinfarkt i et år, hvis der ikke er kontraindikationer</li> </ul> </li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63000">Antikoagulationsbehandling</a> <ul> <li>Heparin (oftest <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">lavmolekylært</a>) kan være relevant i forebyggelse af venøs tromboembolisme ved STEMI <ul> <li>Efterfølges af [DliActiveSubstance;5885;warfarin] ved fortsat risiko </li> <li>Langtidsbehandling med warfarin reducerer mortaliteten og risikoen for nonfatalt reinfarkt og apopleksi </li> <li>INR skal ligge mellem 2 og 3</li> </ul> </li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">Lavmolekylært heparin</a> ved akut koronar syndrom uden ST-elevation (non-STEMI) og ustabil angina pectoris giver bedre resultater end ufraktioneret heparin</li> <li>Tillæg af <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63580">ADP-receptor blokade</a> til ASA og heparin synes at bedre resultaterne hos yngre personer, som skal vente på invasiv undersøgelse</li> <li>[DliActiveSubstance;5556;Fondaparinux] er dokumenteret mindst ligeså effektivt som <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63035">lavmolekylært heparin</a> og giver lavere risiko for blødninger. Pga. den lavere blødningsrisiko anbefales denne behandling til patienter med non-STEMI og ustabil angina pectoris i Danmark</li> </ul> </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96500">ACE-hæmmere</a> <ul> <li>Hvis behandling med ACE-hæmmer findes indiceret, må den gerne starte tidligt i infarktforløbet (0-2 dage)</li> <li>Hvis der ikke er kontraindikationer, bør behandlingen overvejes hos alle, uafhængig af myokardiefunktion <ul> <li>Patienter med små infarkter, uden holdepunkter for betydende aterosklerose eller hjertesvigt, har god prognose og gavnen af ACE-hæmmer behandling er mere usikker</li> </ul> </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/97038">A-II-receptorblokkere</a> er ligeværdige med ACE-hæmmere <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Morrow DA, de Lemos JA, Blazing MA, Sabatine MS, Murphy SA, Jarolim P, White HD, Fox KA, Califf RM, Braunwald E, Investigators, Prognostic value of serial B-type natriuretic peptide testing during follow-up of patients with unstable coronary artery disease. JAMA 2005;294: 2866-71" data-value-piped="Morrow DA, de Lemos JA, Blazing MA, Sabatine MS, Murphy SA, Jarolim P, White HD, Fox KA, Califf RM, Braunwald E, Investigators|Prognostic value of serial B-type natriuretic peptide testing during follow-up of patients with unstable coronary artery disease.|JAMA|2005|294|2866-71|16352794" data-url="reference-link" data-pubmedid="16352794" title="Morrow DA, de Lemos JA, Blazing MA, Sabatine MS, Murphy SA, Jarolim P, White HD, Fox KA, Califf RM, Braunwald E, Investigators, Prognostic value of serial B-type natriuretic peptide testing during follow-up of patients with unstable coronary artery disease. JAMA 2005;294: 2866-71">3</a></li> </ul> </li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/75020">Statinbehandling</a> <ul> <li>Tidlig opstartet statinbehandling er associeret med reduceret et-års dødelighed efter akut myokardieinfarkt</li> </ul> </li> </ul> <h4>Primær PCI versus fibrinolytisk behandling ved STEMI</h4> <ul> <li>Primær PCI er en bedre behandling end intravenøs fibrinolyse ved akut ST-elevationsinfarkt hos patienter indlagt ved invasivt center<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Halvorsen S, Myhre KL, Steigen T, Nordrehaug JE, Gundersen T, Wiseth R, Primær angioplastik eller trombolytisk behandling ved akut hjerteinfarkt ?. Tidsskr Nor Lægeforen 2002;123: 152-155" data-value-piped="Halvorsen S, Myhre KL, Steigen T, Nordrehaug JE, Gundersen T, Wiseth R|Primær angioplastik eller trombolytisk behandling ved akut hjerteinfarkt ?|Tidsskr Nor Lægeforen|2002|123|152-155|" data-url="reference-link" title="Halvorsen S, Myhre KL, Steigen T, Nordrehaug JE, Gundersen T, Wiseth R, Primær angioplastik eller trombolytisk behandling ved akut hjerteinfarkt ?. Tidsskr Nor Lægeforen 2002;123: 152-155">6</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Andersen HR, Nielsen TT, Rasmussen K, Thuesen L, Kelbaek H, Thayssen P, Abildgaard U, Pedersen F, Madsen JK, Grande P, Villadsen AB, Krusell LR, Haghfelt T, Lomholt P, Husted SE, Vigholt E, Kjaergard HK, Mortensen LS, DANAMI-2 Investigators, A comparison of coronary angioplasty with fibrinolytic therapy in acute myocardial infarction. N Engl J Med 2003;349: 733-42" data-value-piped="Andersen HR, Nielsen TT, Rasmussen K, Thuesen L, Kelbaek H, Thayssen P, Abildgaard U, Pedersen F, Madsen JK, Grande P, Villadsen AB, Krusell LR, Haghfelt T, Lomholt P, Husted SE, Vigholt E, Kjaergard HK, Mortensen LS, DANAMI-2 Investigators|A comparison of coronary angioplasty with fibrinolytic therapy in acute myocardial infarction.|N Engl J Med|2003|349|733-42|12930925" data-url="reference-link" data-pubmedid="12930925" title="Andersen HR, Nielsen TT, Rasmussen K, Thuesen L, Kelbaek H, Thayssen P, Abildgaard U, Pedersen F, Madsen JK, Grande P, Villadsen AB, Krusell LR, Haghfelt T, Lomholt P, Husted SE, Vigholt E, Kjaergard HK, Mortensen LS, DANAMI-2 Investigators, A comparison of coronary angioplasty with fibrinolytic therapy in acute myocardial infarction. N Engl J Med 2003;349: 733-42">7</a></li> <li>Primær PCI giver samlet set lavere dødelighed, færre reinfarkter og færre slagtilfælde <ul> <li>Den samlede forekomst af død, reinfarkt og apopleksi i den akutte fase halveres ved primær PCI</li> <li>Resultaterne mere end tolv måneder efter infarktet er også i favør af primær PCI</li> </ul> </li> <li>Tidstab <ul> <li>Påvirker behandlingsresultatet negativt både for primær PCI og fibrinolyse behandling<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="McNamara RL, Wang Y, Herrin J, Curtis JP, Bradley EH, Magid DJ, Peterson ED, Blaney M, Frederick PD, Krumholz HM, NRMI Investigators, Effect of door-to-balloon time on mortality in patients with ST-segment elevation myocardial infarction. J Am Coll Cardiol 2006;47: 2180-6" data-value-piped="McNamara RL, Wang Y, Herrin J, Curtis JP, Bradley EH, Magid DJ, Peterson ED, Blaney M, Frederick PD, Krumholz HM, NRMI Investigators|Effect of door-to-balloon time on mortality in patients with ST-segment elevation myocardial infarction.|J Am Coll Cardiol|2006|47|2180-6|16750682" data-url="reference-link" data-pubmedid="16750682" title="McNamara RL, Wang Y, Herrin J, Curtis JP, Bradley EH, Magid DJ, Peterson ED, Blaney M, Frederick PD, Krumholz HM, NRMI Investigators, Effect of door-to-balloon time on mortality in patients with ST-segment elevation myocardial infarction. J Am Coll Cardiol 2006;47: 2180-6">8</a></li> <li>Underliggende studier er baseret på behandling indenfor 3-6 timer </li> <li>Dette er mest udtalt for fibrinolytisk behandling, og gevinsten i favør af primær PCI bliver større<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Hochman JS, Lamas GA, Buller CE, Dzavik V, Reynolds HR, Abramsky SJ, Forman S, Ruzyllo W, Maggioni AP, White H, Sadowski Z, Carvalho AC, Rankin JM, Renkin JP, Steg PG, Mascette AM, Sopko G, Pfisterer ME, Leor J, Fridrich V, Mark DB, Knatterud GL, Occluded Artery Trial Investigators, Coronary intervention for persistent occlusion after myocardial infarction. N Engl J Med 2006;355: 2395-407" data-value-piped="Hochman JS, Lamas GA, Buller CE, Dzavik V, Reynolds HR, Abramsky SJ, Forman S, Ruzyllo W, Maggioni AP, White H, Sadowski Z, Carvalho AC, Rankin JM, Renkin JP, Steg PG, Mascette AM, Sopko G, Pfisterer ME, Leor J, Fridrich V, Mark DB, Knatterud GL, Occluded Artery Trial Investigators|Coronary intervention for persistent occlusion after myocardial infarction.|N Engl J Med|2006|355|2395-407|17105759" data-url="reference-link" data-pubmedid="17105759" title="Hochman JS, Lamas GA, Buller CE, Dzavik V, Reynolds HR, Abramsky SJ, Forman S, Ruzyllo W, Maggioni AP, White H, Sadowski Z, Carvalho AC, Rankin JM, Renkin JP, Steg PG, Mascette AM, Sopko G, Pfisterer ME, Leor J, Fridrich V, Mark DB, Knatterud GL, Occluded Artery Trial Investigators, Coronary intervention for persistent occlusion after myocardial infarction. N Engl J Med 2006;355: 2395-407">9</a></li> </ul> </li> <li>Transport <ul> <li>Af patienter til invasivt center i akutfasen af myokardieinfarkt kan gennemføres med lav risiko</li> </ul> </li> <li>Resultaterne for de centre der udfører mange er bedre versus de, som udfører færre PCI </li> <li>Komplikationer <ul> <li>Ventrikelarytmi, men lader sig som regel fint behandle</li> <li>Sinusarrest, AV-blok, arytmier kan opstå ved interventioner, især i højre koronararterie </li> <li>Op til 5 % af patienter, som initialt bliver henvist til primær PCI, har behov for akut koronar bypass operation (CABG)</li> </ul> </li> <li>Prognose <ul> <li>Tiden fra infarktdebut til reperfusion er afgørende for prognosen, ideelt bør indgrebet udføres inden 2-4 timer (ved STEMI) </li> <li>Et studie har også vist en vis effekt ved reperfusion udført 12-48 timer efter symptomdebut</li> <li>Der er ingen sikker gevinst af PCI, hvis indgrebet foretages mere end tre dage efter gennemgået infarkt</li> </ul> </li> <li>Alder <ul> <li>Mortaliteten efter 30 dage og efter et år er højere hos ældre end hos yngre infarktpatienter</li> </ul> </li> <li>Infarktdiagnostik efter PCI <ul> <li>Skade som følge af myokardiskæmi eller embolisering af tromber under proceduren er rapporteret at give troponinstigning udover 99-percentilen i 20-30% af alle interventioner uden andre tegn til infarkt</li> </ul> </li> <li>Se <a href="~/link.aspx?_id=2A613FFE443949BCA30C8D882D85C1E9&_z=z">koronar angiografi og hjertekateterisering</a>, <a href="~/link.aspx?_id=83921350546B416F87AD261FD9A34262&_z=z">interventionsradiologi</a>, <a href="~/link.aspx?_id=FED0FBB91A5E45FD82E3D34F557427E0&_z=z">perkutan koronar intervention (pt. information)</a></li> </ul> <h3>Behandling og forebyggelse af restenose efter PCI</h3> <ul> <li>Restenose efter PCI forekommer hos nogen af de patienter, som er behandlet med simpel ballonudvidelse, færre efter implantation af metalstent</li> <li>Medicinafgivende stents reducerer restenoser yderligere </li> <li>Profylakse stenttrombose <ul> <li>[DliActiveSubstance;5022;Acetylsalicylsyre] og <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63580">ADP-receptor blokade</a> er bedste medikamentelle profylakse mod stenttrombose</li> <li>For tidlig seponering af blodpladehæmmer er formentlig en hyppig årsag til stenttrombose </li> <li>Ikke-kardial kirurgi bør udsættes i minimum fire uger ved ren metalstent og i minimum tre måneder ved medicinafgivende stent<a title="National Behandlingsvejledning. Akut koronart syndrom" href="https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf" data-url="https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf" data-value="National Behandlingsvejledning. Akut koronart syndrom" data-type="other-reference" data-pubmedid="undefined" data-value-piped="National Behandlingsvejledning. Akut koronart syndrom|https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf">1</a></li> </ul> </li> </ul> <h3>Bypassoperation (CABG)</h3> <ul> <li>Foretages kun hos få patienter i den akutte fase</li> <li>Kan tilbydes patienter, der ikke kan revaskulariseres fuldstændigt ved PCI <ul> <li>Det kan fx drejes sig om svær diffus tre-karsygdom og svær venstre hovedstammestenose</li> </ul> </li> <li>Indgrebet indebærer, at vene- eller arteriegraft(er) "bypasser" de(t) forsnævrede eller okkluderede koronarkar </li> <li>Se <a href="~/link.aspx?_id=C904E7C601564790A5F283B6E06B8607&_z=z">bypassoperation af hjertet</a> (pt. information)</li> </ul> <h4>Implanterbar defibrillator</h4> <ul> <li>Kan være til gavn hos patienter, som har overlevet hjertestop eller haft alvorlig ventrikulær arytmi </li> <li>Overvejes hos patienter, der har reduceret venstre ventrikel funktion (EF < 35 %) efter AMI og NYHA II – III på optimeret medicinsk behandling</li> </ul> <h4>Stamcellebehandling?</h4> <ul> <li>Det er endnu uafklaret, om stamcellebehandling vil kunne tilbydes til behandling af koronarsygdom</li> </ul> <h3>Sygemelding</h3> <ul> <li>Varigheden af sygemelding efter et myokardieinfarkt afhænger af den kliniske tilstand </li> <li>Typisk sygemeldes patienten i 1-4 uger (også afhængig af hvilken type arbejde patienten har) </li> <li>Et australsk studie af patienter med lav risiko gav lige gode resultater med 2 ugers sygemelding versus 6 ugers <ul> <li>Lav risiko blev defineret som ingen angina, venstre ventrikel ejektionsfraktion > 40 %, negativ belastningstest for iskæmi (< 2 mm ST-depression) efter 1 uge</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <h4>Sekundærprofylakse - rehabilitering - livsstil</h4> <ul> <li>Rehabilitering ledet af sygeplejersker (og fysioterapeuter) i almen praksis og på hospital har vist sig nyttig</li> <li>Information om kost, rygeafvænning, motion og alkohol <ul> <li>Regelmæssig motion/træning efter et myokardieinfarkt har vist at reducere kardiovaskulær dødelighed<a title="NKR: Hjerterehabilitering, Sundhedsstyrelsen, 2015" href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/nkr-hjerterehabilitering" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/nkr-hjerterehabilitering" data-value="NKR: Hjerterehabilitering, Sundhedsstyrelsen, 2015" data-type="other-reference">10</a><sup>,</sup><a title="Vejledning for kronisk hjertesinsuffciens, Dansk Selskab for Almen Medicin, 2013" href="https://vejledninger.dsam.dk/hjerteinsufficiens/" data-url="https://vejledninger.dsam.dk/hjerteinsufficiens/" data-value="Vejledning for kronisk hjertesinsuffciens, Dansk Selskab for Almen Medicin, 2013" data-type="other-reference">11</a></li> </ul> </li> <li>Fysisk aktivitet udover motion <ul> <li>Fysisk aktivitet reducerede graden af koronararteriesygdom</li> <li>Fysisk inaktive personer har en højere risiko for at udvikle koronar hjertesygdom sammenlignet med fysisk aktive</li> <li>Fysisk træning som del af hjerterehabiliteringen, reducerer hjertedød og forbedrer en række risikofaktorer</li> <li>Udholdenhedstræning som led i hjerterehabilitering reducerede risikoen for pludselig død, selv hos personer med langt fremskreden aterosklerose</li> <li>Kliniske forsøg viser 25 % lavere forekomst af hjertedød blandt mænd, som deltager i hjerterehabilitering, hvor træning indgår, sammenlignet med dem som ikke deltager</li> </ul> </li> </ul> <h4>Sekundærprofylakse - medikamentel</h4> <ol> <li>Antitrombotisk behandling</li> <li>Betablokker</li> <li>Statin </li> <li>Evt antihypertensiva</li> <li>Behandling af evt. diabetes</li> </ol> <ul> <li><strong><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/62900">Antitrombotisk behandling</a></strong> <ul> <li>[DliActiveSubstance;5022;Acetylsalicylsyre] 75, livslangt, til alle </li> <li>Efter PCI med ren metalstent <ul> <li>[DliActiveSubstance;5022;Acetylsalicylsyre] + <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63580">ADP-receptor-blokker</a> i oftest 12 måneder</li> </ul> </li> <li>Efter PCI med medikamentafgivende-stent <ul> <li>[DliActiveSubstance;5022;Acetylsalicylsyre] + <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63580">ADP-receptor-blokker</a> i oftest 12 måneder</li> </ul> </li> <li>For patienter med høj risiko for myokardieinfarkt/reinfarkt og ASA-intolerance bør livslang <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63580">ADP-receptor blokker</a> overvejes som alternativ eller supplement </li> <li>Behandlingen af patienter med intraventrikulær trombe, atrieflimren, eller andre tromboemboliske komplikationer, der allerede er i behandling med vitamin K antagonist (<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/63010">VKA</a>) eller non-vitamin K oral antikoagulantia (<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/318642#a000">DOAK</a>) er kompliceret efter PCI. Behandlingsalgoritmen bliver løbende opdateret på <a href="http://nbv.cardio.dk/aks#afs1_3">Dansk Cardiologisk Selskabs hjemmeside</a> <a title="National Behandlingsvejledning. Dansk Cardiologisk Selskab. Akut koronart syndrom" href="http://nbv.cardio.dk/aks" data-url="http://nbv.cardio.dk/aks" data-value="National Behandlingsvejledning. Dansk Cardiologisk Selskab. Akut koronart syndrom" data-type="other-reference">12</a><strong></strong></li> </ul> </li> <li><strong><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96000">Betablokker</a></strong> <ul> <li>Gives til alle efter AMI, hvis der ikke er kontraindikationer (specielt anbefales længerevarende behandling efter forvægsinfarkt/store infarkter) <ul> <li>Fx tabl. [DliActiveSubstance;6309;metoprolol] 25 mg x 2 i op til 2 år efter AMI</li> </ul> </li> </ul> </li> <li><strong><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/75020">Statiner</a></strong> <ul> <li>Anbefales til alle med gennemgået infarkt, uafhængig af kolesterolværdier</li> <li>Tilstræbe LDL-kolesterol < 1.4 mmol/l og 50 % reduktion i LDL <ul> <li>[DliActiveSubstance;5155;Atorvastatin] tabl.: 80 mg x 1 eller [DliActiveSubstance;5625;rosuvastatin] 40mg x 1 opstartes under indlæggelsen og anbefales livslangt. Kontrol efter 1-2 mdr. med efterfølgende evt. tillæg af ezetimibe</li> <li>En undersøgelse baseret på 90.000 patienter konkluderer, at statiner reducerer 5-års totaldødelighed og reducerer specielt kardiovaskulær dødelighed og sygelighed. Dem med den højeste risiko har størst gevinst<br> <ul> <li>NNT = 86 efter 4,7 års behandling vedr. totaldødelighed</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Antihypertensiva <ul> <li>Der anbefales blodtrykskontrol til 120-130/70-80 mmHg</li> </ul> </li> <li> <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/97010">Betablokker</a>, <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/97025">calciumantagonist</a> og <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315735">ACE-hæmmer/angiotensin II antagonist</a> bør foretrækkes, eventuelt i kombination.</li> </ul> <h4>Antiiskæmisk medicinsk behandling ved efterfølgende angina pectoris (post-infarkt angina)</h4> <ul> <li>[DliActiveSubstance;6315;Glyceryltrinitrat], <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96000">betablokker</a>, <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/95022">calciumblokker</a> og <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/95014">nitrater med protraheret effekt</a> er alle aktuelle </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96000">Betablokkere</a> <ul> <li>Giver dokumenteret reduceret risiko for pludselig død det første år efter gennemgået myokardieinfarkt og indgår i standardbehandling, også hvis der ikke foreligger angina</li> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;6315;Glyceryltrinitrat] </li> <li>Sublingualt ved behov</li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/95022">Calciumkanal-blokkere</a> <ul> <li>Evt. kombineret med betablokker (dog ikke verapamil-typen, øger risiko for AV-blok), eller alene hvis der foreligger kontraindikation mod betablokker</li> </ul> </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/95014">Nitrat med protraheret effekt</a> <ul> <li>Som supplement til øvrige hvis behov</li> </ul> </li> </ul> <h4>Ved postinfarkt hjertesvigt</h4> <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96500">ACE-hæmmere</a> <ul> <li>Er første valg, forbedret langtidsprognose for overlevelse</li> <li>Også indiceret ved svækket venstre ventrikel funktion (EF < 40 %), uden kliniske symptomer på hjertesvigt (NYHA 1) </li> <li>Start med lille dosis, kontrol af nyrefunktion, blodtryk og bivirkninger. Gradvis stigning til terapeutisk måldosis </li> <li>Bør fortsætte behandling også efter at hjertesvigtet er kompenseret</li> </ul> </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/99000">Diuretika</a> <ul> <li>Er ofte nødvendigt som (midlertidig) supplement til ACE-hæmmer </li> <li>Kan ofte reduceres eller seponeres, når svigtet er kompenseret</li> </ul> </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96000">Betablokker</a> <ul> <li>[DliActiveSubstance;6309;Metoprolol], [DliActiveSubstance;5201;carvedilol] og [DliActiveSubstance;5523;bisoprolol] reducerer risiko for død og progredierende hjertesvigt, når de er tillægsbehandling til ACE-hæmmere </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315446">Betablokkerbehandling til hjertesvigt</a> bør indledes med små doser og efterfølges af langsom, individuel tilpasset dosisøgning til måldosis </li> </ul> </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/97038">Angiotensin-II-receptor antagonist </a> <ul> <li>Kan være aktuelt ved generende bivirkninger af ACE-hæmmer (typisk tør hoste) </li> <li>Dokumentationen er ringere end for ACE-hæmmere, men de AII antagonister, der har indikationen hjertesvigt, anses for at være ekvipotente</li> <li>Lille startdosis og langsom optitrering til så vidt mulig måldosis. Samme hensyn som ved ACE-hæmmer</li> </ul> </li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/318478">SGLT 2</a> <ul> <li>SGLT-2 anbefales ved symptomatisk hjertesvigt.</li> </ul> </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/95014">Nitrater med protraheret effekt</a> <ul> <li>Bør gives, så man sikrer nogle timers nitrat-frit interval. Rent symptomlindrende</li> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;5655;Spironolacton] <ul> <li>Er dokumenteret med effekt på hårde endepunkter hos patienter i NYHA klasse 3 og 4 (og anbefales nu også til NYHA 2) </li> <li>Behandlingen bør ikke indledes ved signifikant nyreinsufficiens. Initial tæt kontrol af nyrefunktion og K+-niveau i blodet</li> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;5779;Digoxin] <ul> <li>Bruges i stigende grad som supplement til <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/96500">ACE-hæmmer</a>, <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/99000">diuretika</a> og <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/99000">betablokker</a> ved vedvarende symptomer til trods for øvrige antikongestive behandling </li> <li>Anbefales lav dosis (fx 125 mikrogram x 1), primært til patienter med lavt blodtryk. Behandlingen er ikke vist at bedre langtidsprognosen, men kan bedre livskvaliteten</li> </ul> </li> <li>Ventrikulære arytmier <ul> <li>Er almindeligt forekommende de første par dage efter myokardieinfarktet, har næppe prognostisk betydning </li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/97010">Beta-blokker</a> er indiceret </li> <li>Ventrikeltakykardi sent i forløbet anbefales udredet med henblik på evt. ICD-behov</li> </ul> </li> </ul> <h4>Andre medikamenter</h4> <ul> <li>B-vitaminer / folsyre? <ul> <li>Homocysteinsænkende behandling med B-vitaminer reducerer ikke forekomst af kardiovaskulære hændelser</li> </ul> </li> </ul> <h4>Rehabilitering<a title="NKR: Hjerterehabilitering, Sundhedsstyrelsen, 2015" href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/nkr-hjerterehabilitering" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/nkr-hjerterehabilitering" data-value="NKR: Hjerterehabilitering, Sundhedsstyrelsen, 2015" data-type="other-reference" data-pubmedid="undefined" data-value-piped="NKR: Hjerterehabilitering, Sundhedsstyrelsen, 2015|https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/nkr-hjerterehabilitering">10</a><sup>,</sup><a title="Vejledning for kronisk hjertesinsuffciens, Dansk Selskab for Almen Medicin, 2013" href="https://vejledninger.dsam.dk/hjerteinsufficiens/" data-url="https://vejledninger.dsam.dk/hjerteinsufficiens/" data-value="Vejledning for kronisk hjertesinsuffciens, Dansk Selskab for Almen Medicin, 2013" data-type="other-reference" data-pubmedid="undefined" data-value-piped="Vejledning for kronisk hjertesinsuffciens, Dansk Selskab for Almen Medicin, 2013|https://vejledninger.dsam.dk/hjerteinsufficiens/">11</a></h4> <p>Det anbefales, at patienter med AMI systematisk henvises til hjerterehabilitering</p> <ul> <li>I et hjerterehabiliteringsprogram bør følgende elementer indgå <ul> <li>Fysisk træningsprogram</li> <li>Patientuddannelse</li> <li>Psykosocial indsats</li> <li>Opsporing af angst og depression</li> <li>Kostintervention</li> <li>Rygestopsintervention</li> <li>Fokus på arbejdsfastholdelse</li> </ul> </li> <li>Fysisk træning <ul> <li>Der er høj grad af evidens for, at fysisk træning nedsætter totale antal hospitalsindlæggelser. Der er ligeledes stærk evidens for en positiv effekt på livskvalitet. I studier med mere end 1 års opfølgning er der stærk evidens for, at fysisk træning reducerer den kardiovaskulære dødelighed. Fysisk træning af patienter med iskæmisk hjertesygdom reducerer totalkolesterol og triglyceridniveau samt systolisk blodtryk, og der er flere i træningsgrupperne, der ophører med cigaretrygning</li> <li>Alle patienter med stabil iskæmisk hjertesygdom bør tilbydes træning som del af hjerterehabilitering efter indlæggelse. Af sikkerhedsmæssige grunde skal træningen initialt være superviseret. Med henblik på at tilrettelægge et individuelt træningsprogram bør der først udføres en symptomlimiteret arbejdstest</li> <li>Der anbefales fortrinsvis gradueret aerob træning, hvor intensiteten og varigheden af træningsgangene gradvist øges, alternativt intervaltræning eller sekventiel dynamisk/styrketræning af små muskelgrupper</li> <li>Ved akut koronartsyndrom (AKS) kan træning opstartes en uge efter revaskularisering med percutan coronar intervention (PCI), og fire til seks uger efter CABG. Alle patienter, der har været indlagt med AKS og/eller ikke er fuldt revaskulariseret, bør vurderes af en kardiolog inden initiering af et træningsprogram</li> <li>Patienter, der har angina pectoris, bør træne til niveauet lige under den iskæmiske tærskel. Patienterne bør informeres om, at hjertesmerter eller andet ubehag ikke skal ”arbejdes væk”, men at symptomerne er et signal om at sætte tempoet ned eller måske allerbedst at holde en pause</li> <li>Efter thorakotomi bør man undgå thorax-forskydning og tryk-stress i løbet af de første 6-8 uger. Man bør forholde sig til individuelle barrierer, når der arbejdes med motivation og fastholdelse af fysisk aktivitet. Daglig egen træning (gang) på 30 minutter med øgning efter aftale med rehabiliteringsteam anbefales til alle patienter som en del af træningen, og som livslang fysisk aktivitet i hverdagen </li> </ul> </li> <li>Hjemmebaseret vs. konventionel rehabilitering hos ældre patienter <ul> <li>Et britisk studie viste, at blandt patienter over 65 år udskrevet fra sygehus efter mistænkt myokardieinfarkt, kan hjemmebaseret sygeplejeintervention give øget tryghed og reducere antallet af tidlige genindlæggelser</li> <li>Oplægget indebar hjemmebesøg efter 1-2 og 6-8 uger af en sygeplejerske, som gav øget indsigt i behandlingen, gav støtte og vejledning om genoptagelse af daglige aktiviteter</li> </ul> </li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Patienter med infarktsuspekte brystsmerter skal indlægges akut. Hvis man har mistanken, når patienten ringer, skal man ikke afvente konsultation eller sygebesøg</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <ul> <li>Initialt på sygehuset </li> <li>Senere hos egen læge</li> <li>Rehabilitering i kommunalt regi</li> </ul> <h3>Hvad bør man kontrollere</h3> <ul> <li>Håndtering af sygdom og symptomer</li> <li>Mental helbred - angst? Depression?</li> <li>Symptomer på angina pectoris </li> <li>Tegn til hjertesvigt? <ul> <li>Fysisk præstationsevne, dyspnø, palpitationer, svimmelhed og ødemtendens</li> </ul> </li> <li>Rygevaner </li> <li>Vægt <ul> <li>Giver oplysning om behandlingsrespons ved hjertesvigt og graden af væskeretention</li> </ul> </li> <li>Klinisk undersøgelse <ul> <li>Puls, BT, halsvenestase, perifere ødemer, kardial mislyd, lunge- og leverstase</li> </ul> </li> <li>Blodprøver <ul> <li>Hb, elektrolytter, kreatinin, kolesterol evt. HgA1c </li> </ul> </li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Tilstanden udvikler sig hurtigt </li> <li>De fleste dødsfald sker i præ-hospitalsfasen</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <h4>Pumpesvigt</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=246277ACC6384FA9A6AAA34CFEE4AF6F&_z=z">Kardiogent shock</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3EA9AFEB17F04EE2876045A9FB53DBDC&_z=z">Hjertesvigt</a></li> </ul> <h4><a href="~/link.aspx?_id=E8D0978878644E0D8C15BB4D3DD35F6E&_z=z">Mitralinsufficiens</a></h4> <ul> <li>Optræder ved infarkt som rammer papillærmusklerne eller tilgrænsende ventrikelvæg. Funktionel mitralinsufficiens optræder ofte ved venstre ventrikel dilatation </li> <li>Giver anledning til systolisk mislyd</li> </ul> <h4>Ruptur af ventrikelvæg</h4> <ul> <li>Af interventrikulære septum, giver oftest akut hjertesvigt og hypotension </li> <li>Af fri ventrikelvæg, giver hjertetamponade</li> </ul> <h4>Arytmier</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=EE7C607929B94CAC9DA8870D777922E3&_z=z">Ventrikel-takykardi</a> og -<a href="~/link.aspx?_id=57E9E404C77344F980B56B48C7B68948&_z=z">flimmer</a>. Dette er en hyppig dødsårsag </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=6DF93DF734B2428AABA5A81CF637C27F&_z=z">Atrieflimren</a> </li> <li>Atrioventrikulære (AV-)blok <a href="~/link.aspx?_id=74A06AE1A00B4C44A2663E14CD8BAF54&_z=z">grad 1</a>, <a href="~/link.aspx?_id=B59256B8357E4D818539F45E752339BF&_z=z">grad 2</a> og grad 3</li> </ul> <h4><a href="~/link.aspx?_id=38DFE0F1BE404EEE8A5E656FC64F98D1&_z=z">Perikarditis</a></h4> <ul> <li>Ses af og til ved transmurale infarkter. Påvises ved auskultation (kontinuerlig, ofte lokaliseret, "sandpapir"-mislyd) eller ved væske i perikardiesækken ved ekkokardiografi</li> </ul> <h4>Aneurisme i venstre ventrikel</h4> <ul> <li>Udvikles i et område med akinesi eller dyskinesi </li> <li>Kan give paradoks bevægelse af myokardievæggen, hvor den transmurale skade er opstået (dyskinesi)</li> </ul> <h4>Tromboemboli</h4> <ul> <li>Murale tromber henover infarceret myokardium </li> <li>DVT ved sengeleje og/eller hjertesvigt</li> </ul> <h4><a href="~/link.aspx?_id=C1A052840D4C46F59E2207FEA10A2B13&_z=z">Postinfarktsyndrom - Dresslers syndrom</a></h4> <ul> <li>Er et immunologisk syndrom som optræder hos 1-4 % af patienterne 2-12 uger efter et akut myokardieinfarkt </li> <li>Patienten udvikler pleuro-perikarditis som følge af autoimmun reaktion (antistoffer mod sarkolemma i myocytterne) </li> <li>Præsenterer sig klinisk som akut perikarditis - respirationssynkrone smerter, feber, leukocytose og høj SR</li> </ul> <h4>Pludselig død</h4> <ul> <li>Pludselig død forekom hos 1,4 % af patienterne i løbet af den første måned efter et akut myokardieinfarkt og hos ca. 0,14 % pr. måned efter to år i et prospektivt kohortestudie</li> <li>Pludselig død er mere sandsynlig hos patienter med nedsat ejektionsfraktion</li> </ul> <h4>Depression</h4> <ul> <li>Forekomsten af depression er anslået til at være 3 gange højere efter gennemgået infarkt sammenlignet med gennemsnitsbefolkningen</li> <li>Til opsporing af angst og depression hos voksne personer med hjertesygdom bør validerede instrumenter anvendes, eksempelvis Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS)</li> <li>The American Heart Association anbefaler at benytte 2 faste spørgsmål angående depression ved alle kontroller: Har du i løbet af de sidste 2 uger været plaget af nogen af følgende problemer: <ol> <li>Mindre interesse eller glæde ved at gøre ting? </li> <li>Følelse af nedstemthed, depression eller håbløshed</li> </ol> </li> <li>Hvis Ja på et af spørgsmålene anbefales det at gå videre med diagnostik og eventuelt behandling</li> </ul> <h3>Prognose </h3> <h4>Det akutte forløb</h4> <ul> <li>Prognosen ved infarkt med ST-segment elevation i ekg er i stærk grad afhængig af, at okkluderede arterier bliver åbnet så hurtigt og fuldstændigt som muligt</li> </ul> <h4>Alder er afgørende for prognosen efter et myokardieinfarkt</h4> <ul> <li>Et års dødeligheden stiger med stigende alder </li> <li>Generelt er dødeligheden af AMI faldende grundet hurtigere diagnostik og behandling, bedre efterbehandling samt bedre oplysning i befolkningen om risikofaktorer, dette gælder også for ældre.</li> </ul> <h4>Dødelighed efter akut koronarsyndrom</h4> <ul> <li>Akut koronart syndrom er et samlebegreb for patienter med akutte koronarbetingede brystsmerter og kan inddeles i de tre grupper: <ul> <li>ustabil angina pectoris</li> <li>akut myokardieinfarkt uden ST-elevation </li> <li>akut myokardieinfarkt med ST-elevation</li> </ul> </li> <li>Dødeligheden inden for 1 år efter STEMI og primær PCI var i 2021 på landsplan på 8,6 % i Danmark, heraf døde 5,4 % indenfor den første måned. For NSTEMI/UAP var dødeligheden inden for 1 år efter PCI i 2020 på landsplan på 6,0 %, 2,1 % døde indenfor de første 30 dage (Dansk Hjerteregister. Årsrapport 2021)</li> </ul> <h4>Prognosen afhænger af det akutte forløb</h4> <ul> <li>Ukompliceret forløb uden venstre ventrikelsvigt har et års mortalitet på 4 % </li> <li>Generelt asymptomatisk, men ved tredje-hjertelyd, basal krepitation over lungerne eller halsvenestase, er et års mortaliteten 10 % </li> <li>Efter gennemgået lungeødem er et års mortalitet 30 % </li> <li>Ved kardiogent shock dør 60 % af patienterne inden et år</li> </ul> <h4>Troponins prædiktive værdi</h4> <ul> <li>Hos patienter med ustabil angina eller med akut myokardieinfarkt uden typiske ekg-forandringer er både mortalitet og reinfarkthyppighed korreleret til troponinniveauet i den akutte fase</li> <li>Hos infarktpatienter er det vist, at troponin T-niveauet ved indlæggelsen er en uafhængig risikofaktor med henblik på 30-dages-mortalitet <ul> <li>Det er foreslået, at akut PCI kan være speciel gavnligt hos disse patienter</li> </ul> </li> </ul> <h4>Prædiktorer for dårlig prognose hos komatøs patient efter hjertestop</h4> <ul> <li>Følgende fem kliniske fund prædikterer en dårlig prognose hos komatøse patienter, som har overlevet et hjertestop <ul> <li>Fraværende kornearefleks efter 24 timer </li> <li>Fraværende pupilrespons efter 24 timer </li> <li>Fraværende smertereaktion efter 24 timer </li> <li>Ingen motorisk respons efter 24 timer </li> <li>Ingen motorisk respons efter 72 timer</li> </ul> </li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>En tilstand med hurtigt indsættende vævsnekrose af myokardiet</li> <li>Skyldes næsten altid okkluderende koronartrombose efter ruptur af intimaoverfladen i et ateromatøst plak, dissektion eller fissurering af koronarkar</li> <li>Nyere klassifikation af myokardieinfarkt baseret på type<a title="National Behandlingsvejledning. Akut koronart syndrom" href="https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf" data-url="https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf" data-value="National Behandlingsvejledning. Akut koronart syndrom" data-type="other-reference">1</a><sup>,</sup><a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Task Force on the management of ST-segment elevation acute myocardial infarction of the European Society of Cardiology (ESC), Steg PG, James SK, Atar D, Badano LP, Blömstrom-Lundqvist C, Borger MA, Di Mario C, Dickstein K, Ducrocq G, Fernandez-Aviles F, Gershlick AH, Giannuzzi P, Halvorsen S, Huber K, Juni P, Kastrati A, Knuuti J, Lenzen MJ, Mahaffey KW, Valgimigli M, van 't Hof A, Widimsky P, Zahger D, ESC Guidelines for the management of acute myocardial infarction in patients presenting with ST-segment elevation. Eur Heart J 2012;33: 2569-619" data-value-piped="Task Force on the management of ST-segment elevation acute myocardial infarction of the European Society of Cardiology (ESC), Steg PG, James SK, Atar D, Badano LP, Blömstrom-Lundqvist C, Borger MA, Di Mario C, Dickstein K, Ducrocq G, Fernandez-Aviles F, Gershlick AH, Giannuzzi P, Halvorsen S, Huber K, Juni P, Kastrati A, Knuuti J, Lenzen MJ, Mahaffey KW, Valgimigli M, van 't Hof A, Widimsky P, Zahger D|ESC Guidelines for the management of acute myocardial infarction in patients presenting with ST-segment elevation.|Eur Heart J|2012|33|2569-619|22922416" data-url="reference-link" data-pubmedid="22922416" title="Task Force on the management of ST-segment elevation acute myocardial infarction of the European Society of Cardiology (ESC), Steg PG, James SK, Atar D, Badano LP, Blömstrom-Lundqvist C, Borger MA, Di Mario C, Dickstein K, Ducrocq G, Fernandez-Aviles F, Gershlick AH, Giannuzzi P, Halvorsen S, Huber K, Juni P, Kastrati A, Knuuti J, Lenzen MJ, Mahaffey KW, Valgimigli M, van 't Hof A, Widimsky P, Zahger D, ESC Guidelines for the management of acute myocardial infarction in patients presenting with ST-segment elevation. Eur Heart J 2012;33: 2569-619">5</a><sup>,</sup><a title="Kristian Thygesen, Joseph S Alpert, Allan S Jaffe, Bernard R Chaitman, Jeroen J Bax, David A Morrow, Harvey D White, ESC Scientific Document Group, Fourth universal definition of myocardial infarction (2018). European Heart Journal 2019;40: 237–269" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B74939EBF-4A69-4B35-9A96-B1E33A94FC50%7D&ed=FIELD5037529573&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H5037529640&mo&pe=0&fbd=1" data-url="reference-link" data-value="Kristian Thygesen, Joseph S Alpert, Allan S Jaffe, Bernard R Chaitman, Jeroen J Bax, David A Morrow, Harvey D White, ESC Scientific Document Group, Fourth universal definition of myocardial infarction (2018). European Heart Journal 2019;40: 237–269" data-type="journal-reference" data-value-piped="Kristian Thygesen, Joseph S Alpert, Allan S Jaffe, Bernard R Chaitman, Jeroen J Bax, David A Morrow, Harvey D White, ESC Scientific Document Group|Fourth universal definition of myocardial infarction (2018)|European Heart Journal|2019|40|237–269|">13</a></li> <li>Type 1 AMI: Spontant myokardieinfarkt (AMI) relateret til iskæmi, der skyldes primært koronart event (oftest plakruptur)</li> <li>Type 2 AMI: Sekundært til iskæmi (øget iltkrav eller nedsat tilførsel), fx anæmi, arytmi, hypertension, hypotension, koronarspasme, koronar emboli</li> <li>Type 3 AMI: Pludselig uventet hjertedød, ofte med symptomer eller tegn på myokardieiskæmi, men hvor død indtræffer, før man får konstateret forhøjede biomarkører</li> <li>Type 4a AMI: Associeret til PCI,</li> <li>Type 4b AMI: Associeret til stenttrombose</li> <li>Type 5 AMI: Associeret til bypass-operation</li> <li>Akut koronart syndrom <ul> <li>Omfatter akut myokardieinfarkt, enten som ST-elevations myokardieinfarkt (STEMI)), non-ST-elevations myokardieinfarkt (non-STEMI)) og ustabil angina pectoris (UAP)</li> </ul> </li> </ul> <h4>Lokalisation</h4> <ul> <li>Individuelle forskelle i koronaranatomien gør, at man ikke med sikkerhed kan prædiktere, hvor okklusionen sidder ud fra EKG-forandringer</li> <li>Trombose i forreste nedadgående gren af venstre koronararterie (LAD/left anterior descending artery) giver oftest myokardieinfarkt i forvæggen af venstre ventrikel og det interventrikulære septum</li> <li>Okklusion af arteria circumflexa giver oftest anterolateralt eller posterolateralt infarkt</li> <li>Okklusion af højre koronararterie giver oftest infarkt i den posteroinferiore del af venstre ventrikel og kan involvere højre ventrikel og det interventrikulære septum</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Incidens <ul> <li>Af iskæmisk hjertesygdom er gået ned i de fleste vestlige lande de sidste 20 år blandt andet på grund af bedre forebyggelse, fx rygning, kostvejledning, motion og medicinsk behandling med statiner </li> <li>Mere sensitiv diagnostik (troponin) gør samtidig, at flere får infarktdiagnosen baseret på blodprøver (NonSTEMI) end tidligere</li> </ul> <ul> <li>Hyppigheden stiger med alderen, er højere hos mænd end hos kvinder, er hyppigere blandt fattige end rige mennesker i alle aldre</li> <li>Den bedrede prognose skyldes først og fremmest forebyggelse og bedre behandlingsmuligheder og afspejler, at den revaskulariserende behandling og den medicinske behandling er blevet mere omfattende </li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <h4>Trombe i koronararterier</h4> <ul> <li>Er den dominerende årsag</li> <li>Opstår ved ruptur af et ateromatøst plak og kan give total okklusion af arterien i et kortere eller længere tidsrum (spontan rekanalisering kan ses)</li> </ul> <h4>Spasme</h4> <ul> <li>Vasospasme i arterien er en hyppig tillægsmekanisme ved trombe i arterien</li> <li>Det er usikkert, om primær spasme uden arteriosklerose eller trombe i væggen kan give myokardieinfarkt. Ved den sjældne tilstand Prinzmetals angina er spasmetendens i koronararterierne årsag til intermitterende ST-elevationer</li> </ul> <h4>Emboli</h4> <ul> <li>Emboli fra trombe i venstre ventrikel eller venstre atrium er en relativt sjælden årsag til koronar okklusion</li> <li>I sjældne tilfælde emboli fra tumor eller bakteriel endokarditis</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <h4>Alder</h4> <ul> <li>Både incidens og letalitet af myokardieinfarkt stiger med alderen</li> </ul> <h4>Køn</h4> <ul> <li>Før 70-årsalderen er incidens og dødelighed 5 gange større hos mænd</li> </ul> <h4>Andre risikofaktorer</h4> <ul> <li>Arvelige faktorer <ul> <li>Nærmeste familieskab til patienter med præmatur kardiovaskulær sygdom (<55 år hos mænd og <65 år hos kvinder) forøger risikoen </li> </ul> </li> <li>Højt kolesterol</li> <li>Højt blodtryk</li> <li>Rygning fordobler risiko for AMI</li> <li>Langvarig svær stressbelastning</li> <li>Fysisk inaktive personer har en højere risiko for at udvikle koronar hjertesygdom sammenlignet med fysisk aktive</li> <li>Overvægt</li> <li>Diabetes</li> </ul> <h4>Infektion?</h4> <ul> <li>Der er foretaget mange studier for at belyse betydningen af infektion på aterogenesen og myokardieinfarkt. Der er dog ingen overbevisende interventionsstudier med antibiotika, der støtter denne hypotese</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad du bør informere patienten om</h3> <ul> <li>Om sygdommens årsag, forløb, tiltag og behandling for at forebygge nyt myokardieinfarkt, prognose </li> </ul> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <h4>Om myokardieinfarkt</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=06335A984BE545EBA1D949DF379D3A9B&_z=z">Myokardieinfarkt, oversigt</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=DA59659FA8684F6A804D9AE0A769A06C&_z=z">Myokardieinfarkt, hvad sker i hjertet</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=D1F3EA84E21A4369B566D54AD8C1A2D2&_z=z">Myokardieinfarkt, årsager</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=6B392429527242AA85464215855F3C7E&_z=z">Myokardieinfarkt, risikofaktorer</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=084D74F6BE46413EAFA371AA490873D1&_z=z">Myokardieinfarkt, symptomer</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A91C0A0EFFE34A49A23EE30A7C3B6F0B&_z=z">Myokardieinfarkt, hvornår bør du søge læge</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=D62665B9B2A640379D65E618C70C8B80&_z=z">Myokardieinfarkt, diagnosen</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=8646C023934943F4AC55E06F1B982543&_z=z">Myokardieinfarkt, behandling</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=AFC7FB5C0F344333B5C90AAB81F1CF15&_z=z">Myokardieinfarkt, komplikationer</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=6650FE93D73F4E5A95F64B2180BC0F10&_z=z">Myokardieinfarkt, rehabilitering</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=969547AD47A240D4AC8BBB7E35C90976&_z=z">Hjerterehabilitering</a> </li> <li><a href="https://aktivsundhed.dk/da/fysisk-aktivitet/traening-som-behandling/28-iskaemisk-hjertesygdom">Center for Aktiv Sundhed, Træning som behandling, Iskæmisk hjertesygdom</a></li> <li><a href="https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Fysisk-aktivitet-h%C3%A5ndbog-og-tr%C3%A6ning/Fysisk-aktivitet-%E2%80%93-h%C3%A5ndbog-om-forebyggelse-og-behandling.ashx?la=da&hash=13BF6A066B8A807DFE6999A5AB5C29D13A5CDD35">Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling, Sundhedsstyrelsen 2018</a></li> </ul> <h4>Diverse relaterede emner</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=80FEF201DF994804A43A78BBB4996A36&_z=z">Hjertets elektriske system</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A340B6DC7DF445E597C4114A5FD580FE&_z=z">Hjertearytmi</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=F3B326208AFB49EC90D67548326FFB33&_z=z">Mad for hjertet</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=F3B326208AFB49EC90D67548326FFB33&_z=z">Transfedt og kolesterol</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=527D40A06CDC4A69BC402CEDDB3D5A2A&_z=z">Kostfibre</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=7DA93580EDFF4B708A030DFD510826C3&_z=z">Diæt og træning</a></li> <a href="~/link.aspx?_id=7DA93580EDFF4B708A030DFD510826C3&_z=z"></a> <li><a href="~/link.aspx?_id=59B290643CEE4D2B93E196CC06852789&_z=z">Information om homocystein</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=612971DED73A413380BE9CD8C017D3C9&_z=z">Information om rygestop</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=C5ACBA5F4EB74939906FBFF53A44370A&_z=z">Trombolyse ved myokardieinfarkt</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=9F59A945BDC9444FB48D318C9F17C073&_z=z">Styrketræning - godt for hjertet</a></li> </ul> <h4>Diagnostik</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=06BBC660393C4078AD8F93C26F079F87&_z=z">EKG</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=64B59D82214040C596B857BEF1AB9DCE&_z=z">Arbejds-ekg</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=0D3A634BDD0F4991BA62AFAF358BBEE0&_z=z">Ekg ved angina og hjerteinfarkt</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E91A8C1C871644219B6AB1A1A6346F86&_z=z">Koronar angiografi og hjertekateterisering</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=FED0FBB91A5E45FD82E3D34F557427E0&_z=z">Perkutan koronar intervention</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=55D8A59791B34867853473A28F1CED9B&_z=z">Interventionsradiologi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=C904E7C601564790A5F283B6E06B8607&_z=z">By-pass operation</a></li> </ul> <h4>Overvægt og vægttab</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=85C1F015AAA144ECB4F6BBC2313DD03F&_z=z">Overvægt, hvad er det?</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=ADEA7888913F4DAC979ABB07E8EAF3E9&_z=z">Overvægt og kost - bliv mæt</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=5DFF90B86D16496DA1883D5EEE015E28&_z=z">Overvægt og kost - mad i løbet af dagen</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=47E3BDE94CB54F46956BA9292E1DD7A1&_z=z">Overvægt og fedme, fysisk aktivitet</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A75B0876AA8E437CB14F184AAA30E6FA&_z=z">Overvægt og kost - festmad</a></li> </ul> <h3>Animationer</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=EEE771668B304DBCAB47BF7ECA409EEE&_z=z">Hvordan arbejder hjertet</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=C5DE84E557024D8A90E0DC7BC5654CA8&_z=z">Hjertets ledningssystem</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=19BEE34E08FB47DEA1909A95C333901C&_z=z">Hjerteinfarkt</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3D41172D2D2C4CBE85CAA939366667CF&_z=z">Hjertesvigt</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=552E0F332FC044A29BBB82563A8C0F2B&_z=z">Hjerte-lunge-maskine</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=82A3D29DC013443E8D035CA9926E0B76&_z=z">Atrieflimmer</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=282EBD7D0C494848B57CC32538ED1BB8&_z=z">Ventrikulær takykardi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=84BD23A47ED74802BF0DA78A72170B58&_z=z">Langsom puls, bradykardi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A0971A5E53DC41758280584459D514F4&_z=z">Angioplastik</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=20A9378A11DA405BB785A250B58E7D6A&_z=z">Aterektomi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=DF33498F67D6405EA34EBAB016EF5C0B&_z=z">Belastnings-ekg</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=2CC6AED21F144440A1B3D8C72F2A1F0F&_z=z">Bypasskirurgi i hjertet</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=844196F69C834578B4A65A864FD9E312&_z=z">Koronar arteriografi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=4F415B559607461DB5F6B6DB7F93F4F0&_z=z">Brakyterapi</a></li> </ul> <h3>Patientorganisationer</h3> <ul> <li><a href="http://www.hjerteforeningen.dk/">Hjerteforeningen</a> </li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li><a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/nkr-hjerterehabilitering">NKR: Hjerterehabilitering. Sundhedsstyrelsen</a></li> <li><a href="https://www.nbv.cardio.dk/aks">National Behandlingsvejledning. Dansk Cardiologisk Selskab. Akut koronart syndrom</a><a title="National Behandlingsvejledning. Dansk Cardiologisk Selskab. Akut koronart syndrom" href="https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf" data-url="https://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/danaks/2018-05-14-dokumentalistrapport-for-akut-koronart-syndrom_final.pdf" data-value="National Behandlingsvejledning. Dansk Cardiologisk Selskab. Akut koronart syndrom" data-type="other-reference">12</a></li> <li>DSAM vejledning: <a href="https://vejledninger.dsam.dk/hjerte/?mode=visKapitel&cid=1068&gotoChapter=1068">Patienter, som har haft et AMI eller har angina pectoris</a></li> <li>Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb [ICPC]</li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Billeder</h3> <h4>Ekg </h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=E6C852DF60A24D09AFD68E0DC48B9593&_z=z">Infarkt, inferiort</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=E465E34173244A60A6D1386B7DFE194D&_z=z">Infarkt, anteriort</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3825940E35A84FC7B86729EAC79E5651&_z=z">Infarkt, EKG ændringer over tid</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B997DEF6549B460B895BB1DEE3759F75&_z=z">ST-depression</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=9A0214F114864D8BB843BB6C99E9EEC3&_z=z">Normalt EKG</a></li> </ul> <h4>Tegninger</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=F36D069AF8EA4FD6A68F5D5869EA0841&_z=z">Myokardieinfarkt</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=58D3057180BA430EB2C257BE56295B44&_z=z">Hjerte forfra, normalt</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=D4ABC5C871CB4B08A18606E816FDB40B&_z=z">Hjerte bagfra, normalt</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=0B50B7F1E6A8420D86E4A8E2D3A2C111&_z=z">Arteriosklerose udvikling, tværsnitbilleder</a> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=9F7A59501B85456F9CBBD9089F060E9E&_z=z">Stentbehandling af lille arterie</a> </li> </ul> <h4>Video</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=2E62CC247CED44B5AFA692FB6C2F8E21&_z=z">Belastnings-EKG</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=B5D5FD2618B74FF4B24B65AFC5A8647B&_z=z">Hjertekateterisering</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=65404E2586DC42CD8B9337A2E037FC36&_z=z">Transøsofageal ekko</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Klassiske brystsmerter</li> <li>EKG forandringer</li> <li>Biomarkørstigning og fald (troponiner)</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Antitrombotika</li> <li>Revaskularisering/stabilisering</li> <li>Efterbehandling/hjerterehabilitering</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>ST elevations myocardieinfarkt (STEMI): Akut præhospitalt direkte til invasivt center til Akut Koronarangiografi og Akut Percutan koronar Intervention (primær PCI)</li> <li>Non-STEMI: Indlægges akut på lokalsygehus til stabiliserende behandling (antitrombotika) og henvises til subakut koronarangiografi indenfor 24 (48) timer</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">1566</TextField> <TextField Name="PageTitle">Myokardieinfarkt</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Myokardieinfarkt</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-12-19T09:47:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{FF00B7AE-5368-40AF-810D-EE434223EED0}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{3C4373F8-8511-4BDE-8ABA-BF51181A0125}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{DDCA2463-6845-4EE3-9664-B7176D9E6EE6}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">I21, I21.0, I21.4</TextField> <TextField Name="ICPC2">K75, K76</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">En tilstand med hurtigt indsættende vævsnekrose af myokardiet. Skyldes næsten altid okkluderende koronartrombose efter ruptur af intimaoverfladen i et ateromatøst plak, dissektion eller fissurering af koronarkar.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anvi</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Myokardieinfarkt, Angioplastik, koronarsygdom, Hjerteinfarkt, infarkt, koronar sygdom, pci, Perkutan koronar intervention, trombolytisk behandling, aks, akut koronar syndrom, primær pci, ami</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
107.139 characters