anaestesi-generel
Portal
/
Laegehaandbogen
/
kirurgi
/
tilstande-og-sygdomme
/
anaestesi
/
anaestesi-generel
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
hjertekar
hud
infektioner
mave-tarm
mandlige-koensorgan
muskelskelet
neurokirurgi
nyrer-og-urinveje
traumatologi
anaestesi
anaestesi-epidural-og-spinal
anaestesi-generel
anaestesi-lokal-og-regional
intubation
operation-risikovurderinger
perioperativ-overvaagning
perioperativ-tromboseprofylakse
postoperative-smerter
postoperativ-kvalme-og-opkast
praemedicinering
praeoperativ-vurdering
smaakirurgi
plastikkirurgi
behandling
postoperative-komplikationer
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{3AD3C846-2570-43DD-8F94-4E920DD02DA4}" Name="anaestesi-generel" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{71A21612-FB71-43FB-A461-DDF2BBAFE11E}" SortOrder="200" PublishDate="2010-03-03T14:54:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Anæstesi (fra græsk an- (nægtelse) og aisthesis, "fornemmelse"), medicinsk induceret tilstand der kan gøre hele eller dele af kroppen ufølsom overfor sensoriske input, normalt for at mindske eller undgå smerte; hvis blot smerteindtryk dulmes, tales i stedet om analgesi. </li> <li>Generel anæstesi betegner en tilstand, hvor patienten medicineres således, at man kan gennemgå en operation uden smerter og uden bevidsthed</li> <li>Formålet med anæstesi er således at opnå<a href="%20" title="Rashiq S. Anesthesia, general. eMedicine, August 23, 2001; " data-url="http://emedicine.medscape.com/" data-value="Rashiq S. Anesthesia, general. eMedicine, August 23, 2001; " data-type="other-reference">1</a>: <ul> <li>Smertefrihed </li> <li>Bevidstløshed </li> <li>Hæmmede reflekser </li> <li>Eventuelt også muskelrelaksation</li> </ul> </li> <li>På dansk taler man om at anæstesi kan være generel (universel) eller regional (lokal) eller evt. i kombination. I dansk sprogbrug anvendes sjældent ordet analgesi</li> </ul> <h3>Fordele og ulemper ved generel anæstesi </h3> <h4>Fordele ved generel anæstesi, narkose</h4> <ul> <li>Anvendes oftere hos børn eller voksne med angst eller andre årsager til ikke at kunne kooperere under operationen </li> <li>Tillader, at kirurgi kan foregå på separate områder af kroppen samtidigt</li> <li>Kan bruges ved kontraindikation mod regional teknik, som f.eks manglende pausering af antitrombotika</li> <li>Kan lettere tilpasses procedurer af uforudsigelig varighed eller omfang </li> <li>Kan almindeligvis gives hurtigere ved f.eks hyperakutte tilstande</li> </ul> <h4>Ulemper med generel anæstesi</h4> <ul> <li>Har større tilbøjelighed til at give respiratoriske komplikationer efter operationen, specielt hos KOL- eller astmapatienter </li> <li>Er oftere associeret med kvalme og opkastninger, ømhed i svælg og hals efter intubation eller larynxmaske</li> <li>Er i meget sjældne tilfælde forbundet med malign hypertermi ved anvendelse af gasanæstesi med halogenerede gasser og/eller muskelrelaksantia <ul> <li>En arvelig tilstand, hvor eksponering for nogle (men ikke alle) generelle anæstesimidler resulterer i akut og potentielt dødelig temperaturøgning, øget pCO<sub>2</sub>, metabolisk acidose og hyperkaliæmi</li> </ul> </li> </ul> <h3>Komplikationsrisiko</h3> <ul> <li>Risiko for komplikationer efter generel anæstesi afhænger mere af individets komorbiditet end virkningen af anæstesimidlerne. Der er lidt større risiko for komplikationer - særligt pulmonale ved anvendelse af generel frem for regional anæstesi. Dette er dog afhængigt af både indgreb og patientfaktorer<a href="%20" title="Smith LM, Cozowicz C, Uda Y, Memtsoudis SG, Barrington MJ, Neuraxial and Combined Neuraxial/General Anesthesia Compared to General Anesthesia for Major Truncal and Lower Limb Surgery: A Systematic Review and Meta-analysis.. Anesth Analg. 2017;epub: " data-url="reference-link" data-value-piped="Smith LM, Cozowicz C, Uda Y, Memtsoudis SG, Barrington MJ|Neuraxial and Combined Neuraxial/General Anesthesia Compared to General Anesthesia for Major Truncal and Lower Limb Surgery: A Systematic Review and Meta-analysis.|Anesth Analg.|2017|epub|" data-value="Smith LM, Cozowicz C, Uda Y, Memtsoudis SG, Barrington MJ, Neuraxial and Combined Neuraxial/General Anesthesia Compared to General Anesthesia for Major Truncal and Lower Limb Surgery: A Systematic Review and Meta-analysis.. Anesth Analg. 2017;epub: " data-type="journal-reference">2</a></li> <li>Mortalitet som følge af generel anæstesi, ses yderst sjældent og anslås til mindre end 1 af 100.000 tilfælde. Morbiditet og mortalitet efter anæstesi er således langt mere afhængig af det planlagte indgreb og personens komorbiditet og almene tilstand forud for operationen<a href="%20" title="Pearse RM, Moreno RP, Bauer P, Pelosi P, Metnitz P, Mortality after surgery in Europe: a 7 day cohort study.. Lancet 2012;380: 1059" data-url="reference-link" data-value-piped="Pearse RM, Moreno RP, Bauer P, Pelosi P, Metnitz P|Mortality after surgery in Europe: a 7 day cohort study.|Lancet|2012|380|1059" data-value="Pearse RM, Moreno RP, Bauer P, Pelosi P, Metnitz P, Mortality after surgery in Europe: a 7 day cohort study.. Lancet 2012;380: 1059" data-type="journal-reference">3</a></li> </ul> <h2>Patientforberedelser</h2> <ul> <li>En af forudsætningerne for en vellykket anæstesi er veluddannet personale, valg af anæstetikum tilpasset den enkelte patient og planlagte operation. Velafprøvet udstyr til såvel monitorering som anæstesiapparat og sidst men ikke mindst en velforberedt og velinformeret patient <ul> <li>Der kan dog forekomme akutte situationer, hvor livsreddende indgreb må gennemføres uden at det har været muligt at indhente informeret samtykke.</li> </ul> </li> </ul> <h3>Minimumskrav for overvågning og monitorering under anæstesi</h3> <ul> <li>Monitoreringen skal sikre patientens vitale funktioner under hele proceduren, herunder sufficient smertebehandling og anæstesidybde samt muskelafslapning</li> <li>Monitorering omfatter på alle patienter</li> <li> <ul> <li>Elektrokardiogram (EKG) kontinuerlig til vurdering af puls og eventuelle arytmier</li> <li>BT-måling minimum hvert 5. min. Ved mindre indgreb med BT-manchet og ved længerevarende eller kredsløbsinstabile patienter med invasiv måling af arterielt BT</li> <li>Pulsoximetri til måling af iltsaturation i arterielt blod</li> <li>Nervestimulator bør anvendes ved brug af muskelrelaksantia </li> <li>Kropstemperatur skal måles hos børn under to år samt ved større indgreb eller under specielle forhold </li> <li>Endtidal kuldioxid måles hos patienter, der er intuberet eller har larynxmaske</li> </ul> </li> <li>Ved større operationer eller indgreb <ul> <li>kan monitorering udvides til også at måle centralt venetryk (CVP) og eventuelt pulmonal kaheter til måling af pulmonaltryk og cardiac output. Der forefindes i dag derudover adskillige andre metoder til måling af cardiac output, ofte baseret på pulskurve-beregninger eller fortyndings dilution </li> </ul> </li> <li>DASAIM´s rekommendationer (<a href="http://www.dasaim.dk/wp-content/uploads/2015/06/Rekommandation-for-an%C3%A6stesi-i-an%C3%A6sesiologisk-speciall%C3%A6gepraksis-2015.pdf">DASAIM: Rekommendationer for speciallægepraksis</a>) angiver, at helt korte anæstesier (<15 minutter) i speciallæge praksis kan udføres alene med pulsoximetri og klinisk observation</li> </ul> <h3>Forberedelse af patienten</h3> <ul> <li>Optimalt set bør patienten vurderes i god tid før operationen af den læge, der varetager anæstesien eller en anden læge fra samme afdeling</li> <li>Patienter uden ledsagende følgesygdomme har primært behov for at få information om, hvordan indgrebet kommer til at foregå og mulighed for at stille spørgsmål som synes relevante i tilknytning til anæstesiproceduren.</li> </ul> <h4>Komorbiditet og anæstesi</h4> <ul> <li>Forskellige komorbiditeter kræver yderligere monitorering og evt udredning inden anæstesi</li> <li>Patienter med <ul> <li>diabetes: pausering af perorale antidiabetika, vanlig insulin pauseres og erstattes af insulin-glucose infusion og kontrol af blodsukre perioperativt </li> <li>iskæmisk hjertesygdom; vanlig antikongestiva forsættes, dog ikke diuretika. Specielt kardio-pulmonale symptomer bør være bedst muligt behandlet præoperativt<a href="%20" title="Kristensen SD, Knuuti J, Saraste A, Anker S, Bøtker HE, 2014 ESC/ESA Guidelines on non-cardiac surgery: cardiovascular assessment and management: The Joint Task Force on non-cardiac surgery: cardiovascular assessment and management of the European Society of Cardiology (ESC) and the European Society of Anaesthesiology (ESA). Eur J Anaesthesiol. 2014;31: 517" data-url="reference-link" data-value-piped="Kristensen SD, Knuuti J, Saraste A, Anker S, Bøtker HE|2014 ESC/ESA Guidelines on non-cardiac surgery: cardiovascular assessment and management: The Joint Task Force on non-cardiac surgery: cardiovascular assessment and management of the European Society of Cardiology (ESC) and the European Society of Anaesthesiology (ESA)|Eur J Anaesthesiol.|2014|31|517" data-value="Kristensen SD, Knuuti J, Saraste A, Anker S, Bøtker HE, 2014 ESC/ESA Guidelines on non-cardiac surgery: cardiovascular assessment and management: The Joint Task Force on non-cardiac surgery: cardiovascular assessment and management of the European Society of Cardiology (ESC) and the European Society of Anaesthesiology (ESA). Eur J Anaesthesiol. 2014;31: 517" data-type="journal-reference">4</a></li> <li>pacemaker kontrol og evt inaktivering af ICD enhed, eksterne patches efter skøn</li> <li>kronisk bronkitis og emfysem; ved større indgreb evt. lungefunktionsundersøgelse inden operation. Ved elektive procedurer undgå ekscerbationer i lungesygdom og god profylakse op til operationen </li> </ul> </li> </ul> <h3>Ved præoperativt tilsyn vurderes om de enkelte følgesygdomme er velbehandlede</h3> <ul> <li>Kan oftest bedømmes ved hjælp af et klinisk skøn, men kan også kræve specialistkonsultation, som for eksempel fornyet ekkokardiografi, optimering af antihypertensiva, bronkolytica mv.</li> <li>Luftvejene</li> <li>Foreligger der ændringer i luftvejenes anatomi, som kan skabe intubations-/ ventilationsproblemer under anæstesien?</li> </ul> <h4>Luftvejsproblemer?</h4> <ul> <li>Lille eller vigende hage </li> <li>Kort eller tyk hals </li> <li>Begrænset evne til at ekstendere i nakken </li> <li>Dårlig tandstatus</li> <li>Dårlig mundåbning </li> <li>Inhalations- eller strålingsskader </li> <li>Svulst eller blødning i ansigt, mund, hals eller svælg </li> <li>Ansigtstraume </li> <li>Interdentale fiksationer</li> <li>Skæg (den eneste modificerbare risikofaktor for luftvejsproblemer)</li> </ul> <h4>Vigtige risikofaktorer</h4> <ul> <li>Komplikationer ifm tidligere anæstesi <ul> <li>Intubation- og/eller ventilations-problemer</li> <li>Allergiske reaktioner under anæstesi </li> <li>Tidligere episode med høj temperatur under anæstesi</li> </ul> </li> <li>Foreligger der information om komplikationer ved tidligere anæstesier, bør anæstesiforløb og beskrivelse heraf fremskaffes</li> </ul> <h4>Andre forberedelser</h4> <ul> <li>Faste <ul> <li>Mavesækken skal være tom for at hindre aspiration af mad eller væske til lungerne jvf <a href="http://www.dasaim.dk/wp-content/uploads/2014/05/ESA-faste-dansk-overs%C3%A6ttelse-rettet-maj14.pdf">DASAIM fasteretningslinjer</a> </li> <li>Fast føde må ikke indtages de sidste 6 timer inden anæstesi</li> <li>Faste for modermælk er fire timer og for mælkeerstatning 6 timer hos børn</li> <li>Klare væsker kan indtages indtil 2 timer før operationen- gerne sukkerholdige væsker som saftevand ved ikke-diabetikere</li> </ul> </li> <li>Fast medicin <ul> <li>Almindeligvis bør patienten fortsætte med at tage vanlig medicin på operationsdagen</li> </ul> </li> <li>Undtagelse er <ul> <li>Antikoagulantia, afhængigt af indikation samt operativt indgreb </li> <li>Perorale antidiabetika på operationsdagen </li> <li>Metformin (peroralt antidiabetikum) kan medføre metabolisk acidose under anæstesi</li> <li>Monoaminooksidase hæmmer (MAO-hæmmer) er forbundet med interaktioner med anæstetika, bør seponeres før operationen</li> <li>Det er omdiskuteret, hvorvidt ACE -hæmmere bør pauseres præoperativt</li> </ul> </li> <li>Laboratorieprøver <ul> <li>Forefindes forskellige standarder lokalt </li> <li>Er ikke altid påkrævet </li> <li>Behovet kan eventuelt vurderes individuelt</li> </ul> </li> </ul> <h2>Præmedikation</h2> <ul> <li>Gives på individuel indikation, men kan ofte og med fordel undlades</li> <li>Gives som regel på kirurgisk afdeling 1 time før operationen til voksne, til børn typisk tættere på operationen </li> <li>Formålet er at optimere smertelindring og eventuelt dæmpe patientens angst og uro</li> <li>For de fleste voksne patienter er det unødvendigt at anvende beroligende medicin </li> <li>Præparatvalg <ul> <li>[DliActiveSubstance;6381;Paracetamol]</li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/213010#a000">NSAID</a> eller COX-2 hæmmer </li> <li>Korttidsvirkende benzodiazepin f.eks. [DliActiveSubstance;5710;triazolam]</li> </ul> </li> </ul> <h2>Anæstesien</h2> <h3>Induktion</h3> <ul> <li>Formål <ul> <li>At overføre en patient fra vågen til anæsteseret tilstand</li> </ul> </li> <li>Metode <ul> <li>Søvn <ul> <li>Kan opnås med intravenøs injektion af <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/241000">hypnotika</a> - f.eks. [DliActiveSubstance;6291;thiopental ]eller [DliActiveSubstance;5587;propofol] <ul> <li>Evt. med inhalation af <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/223010#a000">anæstesigas</a> gennem en maske</li> </ul> </li> <li>Almindeligvis bruges <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/223030#a000">intravenøs</a> induktion, men hos småbørn, der ikke samarbejder eller ved særlige omstændigheder hos voksne anvendes inhalation på maske</li> </ul> </li> <li>Smertestillende <ul> <li>Gives i tillæg til induktionspræparatet </li> <li>Kombinationen af <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/241000">hypnotika</a> og <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/226500">analgetika</a> har en synergistisk effekt og inducerer hurtigere anæstesi</li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315123">Opioider</a> forebygger desuden stigning i blodtryk og puls, som ofte indtræder i forbindelse med intubering og kirurgisk stimulation</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Frie luftveje<a href="%20" title="Marshall SD, Pandit JJ, Radical evolution: the 2015 Difficult Airway Society guidelines for managing unanticipated difficult or failed tracheal intubation.. Anaesthesia 2016;71: 131" data-url="reference-link" data-value-piped="Marshall SD, Pandit JJ|Radical evolution: the 2015 Difficult Airway Society guidelines for managing unanticipated difficult or failed tracheal intubation.|Anaesthesia|2016|71|131" data-value="Marshall SD, Pandit JJ, Radical evolution: the 2015 Difficult Airway Society guidelines for managing unanticipated difficult or failed tracheal intubation.. Anaesthesia 2016;71: 131" data-type="journal-reference">5</a> <ul> <li>Et absolut krav ved enhver anæstesi</li> <li>Under spontan respiration opnås dette ved enten ved manuelt at løfte hagen og holde patientens kæbe frem, hvorved tungen ikke glider bagud og blokerer for luftvejene, evt. bruges larynxmaske </li> <li>Afhængigt af indgreb evt. intubation hvis <ul> <li>Risiko for aspiration </li> <li>I tilfælde hvor det kan være vanskeligt at få tilgang til luftvejene under indgrebet, f.eks. ved sideleje eller maveleje </li> <li>Kirurgi i ansigtet eller munden </li> <li>Ved forventet langvarig operation</li> </ul> </li> <li>Hos personer med potentiel vanskelig luftvej bør overvejes <ul> <li>Vågen/sederet fiberoptisk intubation</li> <li>Intubationslarynxmaske </li> <li>Forskellige andre intubationsremedier (f.eks. videolaryngoskop, bougie, retrograd intubation osv.)</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Muskelrelaksation <ul> <li>Er ikke altid men ofte påkrævet til intubation med tube eller ved kirurgi som fordrer afslappet muskulatur (f.eks abdominalindgreb) eller minimal spontan bevægelighed (f.eks kirurgi i indre øre)</li> <li>Gives ofte ved kirurgiske indgreb i thorax og abdomen </li> <li>Paralyserer alle muskler, inklusive respirationsmusklerne</li> <li>Ved manglende faste eller anden årsag til risiko for aspiration foretages Rapid Sequence Induction (RSI), hvor patienten præoxygeneres grundigt, idet man ikke foretager maskeventilation, men indgiver hurtigtvirkende muskelrelaksantia umiddelbart efter anæstesiinduktion og foretager intubation, når der er effekt af relaksantia. Derved mindskes risiko for luft insufflation i den gastriske ventrikel med overløb af ventrikelindhold til lungerne og aspirationspneumoni (se afsnit om muskelrelaksantia nedenfor).</li> </ul> </li> </ul> <h3>Vedligehold</h3> <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/223000#">Anæstetika</a> er typisk kortvirkende, og anæstesien af patienten skal derfor vedligeholdes </li> <li>Man bruger <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/223010#a000">inhalationsgas</a> eller infusion af <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/223030#a000">intravenøse anæstesimidler</a>, evt. i kombination </li> <li>Når patienten er induceret, og der overgås til vedligeholdelse er dette er oftest den mest stabile fase af anæstesien dog afhængigt af det operative indgreb og patientens tilstand</li> </ul> <h4>Anæstesidybde</h4> <ul> <li>Passende niveau af anæstesidybde afpasses til den planlagte operation </li> <li>Man bestræber sig på at give den laveste effektive anæstesidosis, som sikrer adækvat anæstetisk dybde </li> <li>Hvis der ikke er givet <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/217000">muskelafslappende relaksantia</a>, vil inadækvat anæstesi registreres i form af bevægelser og hoste </li> <li>Hvis patienten har fået muskelafslappende medikament, ses typisk stigning i puls og blodtryk ved overfladisk anæstesi. Der er større risiko for huskeanæstesi ved brug af relaksantia. "Huskeanæstesi" betegner hele spektret af overfladisk anæstesi, hvor patienten har været helt vågen og kan gengive efterfølgende, hvad der er sagt under operationen, til ubehag, natlige mareridt, utryghed og angst uden oplagt forklaring. Er yderst sjældent forekommende (< 1:10.000 anæstesier)</li> <li>Søvndybden kan også monitoreres på forskellige vis (mange typer bl.a. bispektral index, cerebral state monitor, auditory evoked potentials)</li> </ul> <h4>Afslutning af anæstesi</h4> <ul> <li>Når det kirurgiske indgreb nærmer sig afslutningen, påbegyndes patientvækning </li> <li>I samarbejde med kirurgen estimeres tiden for, hvornår indgrebet er slut </li> <li>Før indgrebet afsluttes, reduceres eller standses tilførslen af anæstesi, således at der er tid nok til, at <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/223010#a000">gassen</a> eller det <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/223030#a000">intravenøse anæstetikum</a> elimineres </li> <li>Muskelrelaksation monitoreres ved hjælp af nervestimulator, og når relaksationen er aftagende reverteres ved at bruge specifikke <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/294500">antidoter</a> til de individuelle relaksantia</li> <li>I takt med anæstesimidlerne elimineres, vågner patienten op </li> <li>Den endotracheale tube fjernes når patienten har genvundet sine luftvejsreflekser og trækker vejret sufficient </li> <li>Efterfølgende monitoreres respirationsfrekvens og iltsaturation, og der kan kortvarigt støtteventileres på maske ved behov. Patienten overflyttes først til opvågningsafsnit, når der er stabile respiratoriske forhold</li> </ul> <h2>Generel anæstesi former og midler</h2> <ul> <li>Potente <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/223010#a000">inhalationsanæstetika</a> kan selv uden supplement give en komplet anæstesi med bevidstløshed, analgesi og en vis muskelafslapning </li> <li>Ved større (bl.a. abdominale/thorakale) indgreb anvendes hyppigt en kombination af epidural og generel anæstesi </li> <li>Ved nogle ortopædkirurgiske indgreb kan perifere regionale nerveblokader anvendes i kombination med generel anæstesi eller mindre doser sedativa, der giver en overfladisk søvn, men ikke bevidstløshed.</li> </ul> <h3>Sedativa/hypnotika</h3> <h4>Egenskaber</h4> <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/223032">Barbiturater</a> og <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/241050">benzodiazepiner</a> <ul> <li>Forstærker den hæmmende virkning af gamma-amino butyric acid (GABA) i centralnervesystemet </li> <li>Midlerne binder sig til specifikke receptorer i samme områder af centralnervesystemet</li> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;5587;Propofol]<br> <ul> <li>Virker også via GABA-receptorkomplekset</li> </ul> </li> </ul> <h4>Farmakokinetik</h4> <ul> <li>Intravenøs administration <ul> <li>Disse lægemidler distribueres initielt til højt vaskulariserede organer (CNS)</li> </ul> </li> <li>Redistribution <ul> <li>Efter kort tid sker en redistribution hovedsageligt til muskulatur med fald i plasmakoncentrationen og opvågning</li> </ul> </li> <li>Elimination <ul> <li>Sker ved metabolisering i lever og udskillelse via nyrerne</li> </ul> </li> <li>Langvarig subanæstetisk virkning <ul> <li>Lægemidlerne og deres metabolitter har langvarig subanæstetisk virkning, som kan potensere effekten af analgetika og sedativa givet efter anæstesien </li> <li>Dette er mindre udtalt for [DliActiveSubstance;5587;propofol] end for <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/223032">barbiturater</a> og <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/241050">benzodiazepiner</a></li> </ul> </li> </ul> <h4>Indikationer</h4> <ul> <li>Midlerne anvendes til <ul> <li>Intravenøs sedation og søvn (med eller uden bevaret respiration) ved ubehagelige procedurer </li> <li>Sedation ved procedurer i lokal- eller regionalanæstesi </li> <li>Indledning af generel anæstesi </li> <li>Sedativ/hypnotisk komponent i kombination med <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315123">opioid</a> ananalgetika, og neuromuskulære blokkere ved generel anæstesi </li> <li>Antikonvulsivum (<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/241050">benzodiazepiner</a>, [DliActiveSubstance;5587;propofol] og [DliActiveSubstance;6291;thiopental]) </li> <li>Sedation af respiratorpatienter </li> </ul> </li> </ul> <h4>Forholdsregler</h4> <ul> <li>Der er store individuelle variationer i respons </li> <li>Dosis skal afpasses efter patientens almentilstand, alder og kropsvægt og titreres efter respons</li> <li>Anvendelse kræver specialuddannelse indenfor anæstesi</li> <li>For hurtig injektion af disse midler giver stærk depression af respiration og cirkulation</li> </ul> <h3><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/223038">Opioider i anæstesien</a></h3> <ul> <li>Analgesi opstår ved binding af opioider til receptorer i hjerne og rygmarv </li> <li>Aktivering af opioidreceptorerne giver tillige en dosisafhængig respirationsdepression, sedation og kan som bivirkning udløse kløe </li> <li>Opioider kan administreres peroralt, rektalt, transdermalt, sublingualt, intramuskulært, intravenøst, epiduralt eller spinalt </li> <li>Opioiderne som i dag bruges til anæstesi ([DliActiveSubstance;5787;fentanyl], [DliActiveSubstance;5050;alfentanil], [DliActiveSubstance;5663;sufentanil], [DliActiveSubstance;5609;remifentanil]), er forskellige med hensyn til farmakokinetiske egenskaber, analgetisk potens, anslagstid, virketid, elimination og påvirkning af andre organsystemer</li> </ul> <h4>Præparater</h4> <ul> <li>[DliActiveSubstance;5787;Fentanyl]<br> <ul> <li>Har ved i.v. injektion middellang anslagstid (3-5 minutter til maksimal effekt) </li> <li>De kardiovaskulære effekter er relativt beskedne, selv ved store doser </li> <li>Virketiden er relativt lang, specielt ved høje doser og hos ældre</li> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;5663;Sufentanil]<br> <ul> <li>Efter i.v. administration tager det 5-6 minutter til maksimal effekt</li> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;5050;Alfentanil]<br> <ul> <li>Har ved i.v. tilførsel hurtig anslagstid (1-2 minutter) og betydelig kortere virketid end fentanyl/sufentanil </li> <li>Er velegnet ved kortvarige procedurer</li> </ul> </li> <li>[DliActiveSubstance;5609;Remifentanil]<br> <ul> <li>Givet i.v. har det samme tid til maksimal effekt som [DliActiveSubstance;5050;alfentanil] </li> <li>Virketiden er imidlertid så kort, at kontinuerlig infusion er en forudsætning </li> <li>Context sensitive halveringstid er konstant, dvs. uafhængig af totale dosis</li> </ul> </li> </ul> <h4>Anvendelse</h4> <ul> <li>I små doser <ul> <li>F.eks. titrering af små doser i.v. [DliActiveSubstance;5787;fentanyl]</li> <li>Giver analgesi og sedation som gør det mulig at gennemføre ellers ubehagelige undersøgelser og mindre indgreb </li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/223038">Opioiderne</a> er ofte et nyttig supplement ved brug af lokalanæstetika </li> <li>Ved begyndende respirationsdepression kan patienten ofte trække vejret på kommando. Denne teknik kræver dog nøje overvågning og ventilationsberedskab</li> </ul> </li> <li>Ved indledning af generel anæstesi <ul> <li>Gives almindeligvis en bolusdosis <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/223038">opioid</a> (f.eks. [DliActiveSubstance;5787;fentanyl]) efterfulgt af [DliActiveSubstance;5587;propofol] eller [DliActiveSubstance;6291;thiopental] og evt. en neuromuskulær blokker</li> </ul> </li> <li>Vedligeholdelse af anæstesien <ul> <li>Sikres med et potent <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/223010#a000">inhalationsanæstetikum</a> eller hypnotikum ([DliActiveSubstance;5587;propofol]) samt intermitterende bolus eller infusion med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/223038">opioid</a> (f.eks. [DliActiveSubstance;5609;remifentanil]) og ved behov tillige et <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/217000">neuromuskulært blokerende stof</a></li> </ul> </li> </ul> <h3><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/223010#a000">Inhalationsanæstesi</a></h3> <ul> <li>Medikamenter <ul> <li>[DliActiveSubstance;5245;Desfluran], [DliActiveSubstance;5384;isofluran] og [DliActiveSubstance;5636;sevofluran] er potente inhalationsanæstetika i klinisk brug </li> <li>[DliActiveSubstance;5256;Dinitrogenoxid] (lattergas) har en begrænset analgetisk og hypnotisk effekt og bruges som supplement til andre anæstesimidler i sjældne tilfælde</li> </ul> </li> <li>Fleksibilitet <ul> <li>Inhalationsanæstesi tillader hurtige ændringer af anæstesiniveauet </li> <li>Anæstesidybden justeres hurtigst med de inhalationsgasser, som er mindst opløselige i blod ([DliActiveSubstance;5256;dinitrogenoxd], [DliActiveSubstance;5245;desfluran] og [DliActiveSubstance;5636;sevofluran])</li> </ul> </li> <li>Søvn <ul> <li>Potente inhalationsanæstetika sikrer søvn ved anæstesiprocedurer</li> </ul> </li> <li>Bivirkninger <ul> <li>Midlerne giver en dosisafhængig depression af cirkulation og respiration </li> <li>Øget forekomst af kvalme og opkastning<a href="%20" title="Apfel CC, Heidrich FM, Jukar-Rao S, Jalota L, Hornuss C, Evidence-based analysis of risk factors for postoperative nausea and vomiting. Br J Anaesth. 2012;109: 742" data-url="reference-link" data-value-piped="Apfel CC, Heidrich FM, Jukar-Rao S, Jalota L, Hornuss C|Evidence-based analysis of risk factors for postoperative nausea and vomiting|Br J Anaesth.|2012|109|742" data-value="Apfel CC, Heidrich FM, Jukar-Rao S, Jalota L, Hornuss C, Evidence-based analysis of risk factors for postoperative nausea and vomiting. Br J Anaesth. 2012;109: 742" data-type="journal-reference">6</a></li> </ul> </li> </ul> <h3><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/223030#a000">Intravenøs anæstetika</a></h3> <ul> <li>Anvendes som induktion, vedligeholdelse alene (total) eller i balanceret kombination (med gas) til anæstesi. Kan desuden anvendes som sedation</li> <li>Oftest anvendes [DliActiveSubstance;5587;propofol], mens <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/241050">benzodiazepin</a> og [DliActiveSubstance;8207;ketamin] kun anvendes sjældent </li> <li>Propofol tillader ligesom gas også hurtige ændringer af anæstesiniveauet </li> <li>Er respirations og cirkulatorisk deprimerende </li> <li>Propofol giver hyppigt smerter ved injektion men bevirker mindre kvalme og opkastning end gas </li> <li>Allergi overfor propofol er kontraindikation, propofol er tilsat tilsætningsstoffer med spor af æg og soya. Hovedparten af patienter med allergi overfor disse præparater har dog kunnet anæsteseres uden problemer, hvorfor dette ikke er en absolut kontraindikation<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Asserhøj LL, Mosbech H, Krøigaard M, Garvey LH., Anaesthetic management of patients with pre-existing allergic conditions: a narrative review. Br J Anaesth. 2016;116: 77" data-value-piped="Asserhøj LL, Mosbech H, Krøigaard M, Garvey LH.|Anaesthetic management of patients with pre-existing allergic conditions: a narrative review.|Br J Anaesth.|2016|116|77|26675952 " data-url="reference-link" data-pubmedid="26675952 " title="Asserhøj LL, Mosbech H, Krøigaard M, Garvey LH., Anaesthetic management of patients with pre-existing allergic conditions: a narrative review. Br J Anaesth. 2016;116: 77">7</a></li> </ul> <h3><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/grupper/217000">Neuromuskulært blokerende stoffer</a></h3> <ul> <li>Neurofysiologi <ul> <li>Normalt medfører stimulering af motoriske nerver en frigivelse af acetylcholin ved nerveenderne </li> <li>Acetylcholin binder sig til receptorer på den motoriske endeplade, forårsager ionvandring som depolariserer muskelcellen, hvorved muskelkontraktion udløses </li> <li>Acetylcholin bliver hurtigt spaltet og inaktiveret i synapsespalten af enzymet kolinesterase </li> <li>Derved repolariseres muskelcellen, og kontraktionen ophører</li> </ul> </li> <li>Neuromuskulær blokade (kurarisering) kan udløses ved: <ul> <li>Depolariserende blokkere (kun [DliActiveSubstance;5244;suxamethon] i klinisk brug) hvor medikamentet bindes til receptorer på muskelendepladen og depolariserer muskelcellen med kontraktioner (fascikulationer) som resultat </li> <li>Ikke-depolariserende blokkere, som bindes til receptorer på muskelendepladen, hvorved acetylcholin ikke kan bindes, og muskelkontraktion derved ikke udløses </li> <li>Blokering af acetylcholinfrigørelse - lokalanæstetika, aminoglykosider, hypocalcæmi, hypermagnesiæmi</li> </ul> </li> <li>Indikationer <ul> <li>Neuromuskulær blokade benyttes ofte ved operationer, hvor muskelslaphed er vigtig og/eller, hvor patienten ikke skal røre sig (f.eks. operationer i indre øre, neurokirurgi) </li> </ul> </li> <li>Valg af neuromuskulære blokkere afhænger af, hvilke effekter man ønsker at opnå: <ul> <li>Kort anslagstid, specielt ved fare for aspiration (RSI): [DliActiveSubstance;5823;rocuronium], [DliActiveSubstance;5244;suxamethon]</li> <li>Kardiovaskulær stabilitet: [DliActiveSubstance;5826;cisatracurium], [DliActiveSubstance;5823;rocuronium]</li> <li>Nyre- og leversvigt: [DliActiveSubstance;5826;cisatracurium]</li> <li>Indgreb < 20 minutter: [DliActiveSubstance;5825;mivacurium]</li> <li>Længere operationer: [DliActiveSubstance;5826;cisatracurium]</li> </ul> </li> <li>Ved indgreb af begrænset varighed på fastende patient uden aspirationsrisiko kan intubation uden muskelrelaxantia eller teknikker med larynxmaske være at foretrække </li> </ul> <h4>Revertering af ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere</h4> <ul> <li>Neurofysiologi og -farmakologi <ul> <li>Effekten af ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere reverteres ved øgning af acetylcholinkoncentrationen ved de nikotinerge receptorer </li> <li>Anticholinesteraser (neostigmin, fysostigmin) hæmmer cholinesterasen, som normalt hurtigt nedbryder acetylcholin i den synaptiske spalte </li> <li>Dette fører til en øget acetylcholinkoncentration, og neuromuskulære blokkere fortrænges fra den postsynaptiske membran, således at neuromuskulær transmission igen bliver mulig </li> <li>Acetylcholinkoncentrationen øges imidlertid ved både de nikotinerge- og muskarine receptorer </li> <li>For at blokere de muskarine receptoreffekter (parasympatisk aktivering) suppleres med glykopyrron eller atropin</li> <li>Rocuronium har et specifikt reverteringspræparat - sugammadex - der virker ved at binde rocuronium, hvilket muliggør revertering af selv dyb muskeblokade.</li> </ul> </li> </ul> <h2>Komplikationer</h2> <h3>Aspiration</h3> <ul> <li>Aspiration af surt maveindhold til lungerne i forbindelse med anæstesi er en alvorlig komplikation, som oftest forekommer ved akutte operationer, hvor fastetiden ikke har kunnet overholdes <ul> <li>Syre-aspirations-syndromet er i sin fulminante form karakteriseret ved akut oxygeneringssvigt, omfattende cyanose, arytmier, kredsløbssvigt og senere adult respiratory distress syndrome (ARDS)</li> <li>I mindre udtalt grad ytrer det sig som aspirationspneumoni</li> </ul> </li> <li>Præoperative fasterutiner <ul> <li>Reducerer faren for aspiration</li> </ul> </li> <li>Hvis aspirationsfare foreligger som f.eks. ved ileus, tages specielle forholdsregler ved anæstesiindledning (ventrikeltømning før indledning på allerede anlagt sonde og RSI, evt. vågen intubation)</li> </ul> <h3> <a href="~/link.aspx?_id=603C53C9BE7B471682AFF12A4020B542&_z=z">Anafylaktisk shock</a> </h3> <ul> <li>Frygtet livstruende komplikation </li> <li>Optræder ved en lang række stoffer i forbindelse med anæstesi og operation</li> <li>Latexallergi og chlorhexidin kan bl.a. udløse anafylaktisk shock. </li> <li>Kardinalsymptomer er uforklarlig takykardi og /eller hypotension </li> <li>Andre symptomer optræder også hyppigt</li> <li>Behandles med [DliActiveSubstance;5038;adrenalin i.v.], <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/171030">steroid</a> og <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/271010">antihistamin</a>, væske i.v. og fjerning af agens </li> <li>I øvrigt symptomatisk behandling</li> </ul> <h3>Malign hypertermi<a href="%20" title="Hopkins PM, Rüffert H, Snoeck MM, Girard T, Glahn KP, European Malignant Hyperthermia Group guidelines for investigation of malignant hyperthermia susceptibility.. Br J Anaesth. 2015;115: 531" data-url="reference-link" data-value-piped="Hopkins PM, Rüffert H, Snoeck MM, Girard T, Glahn KP|European Malignant Hyperthermia Group guidelines for investigation of malignant hyperthermia susceptibility.|Br J Anaesth. |2015|115|531" data-value="Hopkins PM, Rüffert H, Snoeck MM, Girard T, Glahn KP, European Malignant Hyperthermia Group guidelines for investigation of malignant hyperthermia susceptibility.. Br J Anaesth. 2015;115: 531" data-type="journal-reference">8</a></h3> <ul> <li>Meget sjælden, men livstruende tilstand</li> <li>Malign hypertermi er en akut, livstruende komplikation, som kan optræde under og indtil 24 timer efter anæstesi </li> <li>Tilstanden skyldes akut ukontrolleret hypermetabolisme i skeletmuskulatur </li> <li>Disposition for malign hypertermi kan være arvelig (autosomalt dominant), og ved familiær forekomst skal potente inhalationsanæstetika og suxamethon ikke anvendes, og patienten bør udredes for malign hypertermi forud for planlagt anæstesi, se Dansk Malign Hypertermi Center</li> </ul> <h4>Diagnose</h4> <ul> <li>Øget endtidal CO<sub>2</sub>, takykardi, muskelstivhed, ustabilt blodtryk, kardielle arytmier, øget cyanose og temperaturstigning </li> <li>Blodgasanalyser viser forhøjet arteriel CO<sub>2</sub>-tension og lav pH </li> <li>Uden hurtig intervention og behandling er tilstanden ofte dødelig</li> </ul> <h4>Behandling - iværksættes ved mistanke!</h4> <ol> <li>Afbryd anæstesi og operation så snart som mulig </li> <li>Hyperventiler med 100 % oxygen </li> <li>Tilkald hjælp </li> <li>Fjern udløsende anæstesimidler, skift slanger og CO<sub>2</sub>-absorber </li> <li>Giv specifik behandling med dantrolene</li> <li>Blodprøver tages til blodgasanalyse, elektrolytter, kreatinkinase (CK, til vurdering senere) </li> <li>Behandle acidose og evt. hyperkaliæmi </li> <li>Oprethold normale diureser (myoglobinuri) </li> <li>Ved hypertermi eller hurtigt stigende temperatur startes aktiv nedkøling </li> <li>48 timers observation er nødvendig, da recidiv forekommer </li> </ol> <h3>Neurologiske udfald efter anæstesi</h3> <ul> <li>Neuropsykologiske symptomer, herunder kognitive forandringer kan forekomme postoperativt hyppigst hos ældre patienter. Ætiologien er uklar, men er formentlig multifaktoriel pga. det kirurgiske stress og kemiske forandringer i hjernen som følge af anæstesi.</li> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Link til patientinformation</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=5F2785D4800D426B96A0DD1969EDBE9B&_z=z">Narkose</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=DE34A8E6A3D44E5C944B849FD979C7C6&_z=z">Anæstesi - behøver jeg at være bekymret?</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=42EB828010FF489CBA22C793FDDC8C83&_z=z">Præoperativ vurdering</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=71386135DC2447AABF1BE833F37C3DAE&_z=z">Præmedikation</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=B2FA8091A1354E6DBB0C3C0258998B98&_z=z">Bedøvelse - en oversigt</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=A8E79B9E78734D5CB09F4B2AF5452C7E&_z=z">Perioperativ vurdering</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=08E9E49A8E54467EB3CE6D07C9C7D326&_z=z">Malign hypertermi</a> </li> </ul> <h3>Spørgeskema</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=3F8689E7341D4A718A173AD030E34B8B&_z=z">Spørgeskema for patienter som skal have anæstesi</a> </li> </ul> <h2>Undervisning</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=C751ECF0CF7D4922851718F156875466&_z=z">Om narkose</a></li> <li><a href="https://vaelgklogt.dk/anbefalinger/anaestesitilsyn">Anæstesitilsyn | Vælg Klogt (vaelgklogt.dk)</a></li> <li><a href="https://vaelgklogt.dk/anbefalinger/blodproevepakker">Blodprøvepakker | Vælg Klogt (vaelgklogt.dk)</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">8685</TextField> <TextField Name="PageTitle">Anæstesi, generel</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Anæstesi, generel</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-04-02T11:29:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{EE5374D3-F618-4115-85E4-FF8D7AE0B947}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Generel anæstesi er en medikamentelt fremkaldt tilstand som bevirker, at patienten bliver i stand til at gennemgå en operation.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\erla</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">anæstesimidler, aspiration, generel anæstesi, hypertermi, Malign hypertermi, Narkose</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
45.675 characters