operation-risikovurderinger
Portal
/
Laegehaandbogen
/
kirurgi
/
tilstande-og-sygdomme
/
anaestesi
/
operation-risikovurderinger
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
hjertekar
hud
infektioner
mave-tarm
mandlige-koensorgan
muskelskelet
neurokirurgi
nyrer-og-urinveje
traumatologi
anaestesi
anaestesi-epidural-og-spinal
anaestesi-generel
anaestesi-lokal-og-regional
intubation
operation-risikovurderinger
perioperativ-overvaagning
perioperativ-tromboseprofylakse
postoperative-smerter
postoperativ-kvalme-og-opkast
praemedicinering
praeoperativ-vurdering
smaakirurgi
plastikkirurgi
behandling
postoperative-komplikationer
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{2B07D779-CC49-4390-AF28-BE84C93B34EB}" Name="operation-risikovurderinger" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{71A21612-FB71-43FB-A461-DDF2BBAFE11E}" SortOrder="500" PublishDate="2010-03-12T11:07:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <h3>Baggrund</h3> <ul> <li>Trods betydelige fremskridt indenfor anæstesiologi og kirurgi er større kirurgiske indgreb fortsat behæftet med en vis risiko for morbiditet og mortalitet, herunder behov for sygehusindlæggelse<a href="%20" title="Kehlet H, Fast-track surgery-an update on physiological care principles to enhance recovery. Langenbecks Arch Surg. 2011;396: 585" data-url="reference-link" data-value-piped="Kehlet H|Fast-track surgery-an update on physiological care principles to enhance recovery|Langenbecks Arch Surg.|2011|396|585" data-value="Kehlet H, Fast-track surgery-an update on physiological care principles to enhance recovery. Langenbecks Arch Surg. 2011;396: 585" data-type="journal-reference">1</a></li> <li>Der er mange og komplekse forklaringer på komplikationer til kirurgiske indgreb, men præoperativ organdysfunktion og komorbiditet er blandt de vigtigste. Risiko for komplikationer er både knyttet til den direkte peroperative risiko, men i lige så høj grad risikoen til postoperative komplikationer</li> <li>Ved risikovurdering forud for en operation bør den forventede risiko vurderes og diskuteres med patienten, således at denne giver et samtykke til en eventuel behandling på baggrund af en information hvor både den forventede gevinst og risiko ved operationen er diskuteret. Således kan en højere risiko ofte accepteres ved indgreb for livstruende tilstande samt tilstande, der truer førligheden. Omvendt bør man foretage en meget grundig information og vurdering forud for indgreb af mindre betydning, herunder for eksempel kosmetiske indgreb</li> <li>Patientens risiko er til dels afhængig af indgrebet, og de muligheder der er for præoperativt at optimere kroniske lidelser samt modificere kirurgiske og anæstesiologiske teknikker, så de tilpasses patientens fysiologi bedst muligt</li> </ul> <h2>American Society of Anestesiologists (ASA)-klassifikationen</h2> <p>Patienter vurderes præoperativt ud fra ASA klassifikationen. Denne indebærer et vist subjektivt skøn, men anbefales i dag</p> <table> <tbody> <tr> <td> </td> <td><strong>Definition</strong></td> <td><strong>Udvalgte eksempler</strong></td> </tr> <tr> <td>ASA I </td> <td> Rask patient</td> <td>Rask, ikke-ryger, intet eller minimalt alkoholforbrug</td> </tr> <tr> <td>ASA II</td> <td>Mild systemisk sygdom</td> <td>Ingen funktionsindskrænkning.<br> Eksempler: Ryger, alkoholindtag i social sammenhæng, gravid, svær overvægt (30<body mass index (BMI)<40), velbehandlet diabetes mellitus (DM)/ hypertensio arterialis (HA)/mild lungesygdom</td> </tr> <tr> <td>ASA III</td> <td>Alvorlig systemisk sygdom</td> <td>Afgrænset funktionsnedsættelse.<br> En eller flere betydende sygdomme (fx: dysreguleret DM eller HA, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), ekstrem svær overvægt (BMI>40), aktiv hepatitis, alkoholafhængighed eller misbrug, implanteret pacemaker, moderat nedsat ejection fraction (EF), kronisk dialyse, præmaturt barn. Akut myocardie infarct (AMI), percutan coronar intervention (PCI)-behandling, cerebralt insult, TCI eller trombolyse på cerebrale kar for mere end 3 måneder siden</td> </tr> <tr> <td>ASA IV</td> <td>Alvorlig systemisk sygdom, som er konstant livstruende</td> <td>Eksempler: AMI, PCI-behandling, cerebralt insult, transitorisk cerebral iskæmi (TCI) eller trombolyse på cerebrale kar for mindre end 3 måneder siden. Symptomatisk iskæmisk hjertesygdom eller svær klapdysfunktion, svært nedsat EF, sepsis med tegn til påvirket organfunktion, dissemineret intravasculær coagulation (DIC), acute respiratory distress syndrome (ARDS) eller kontinuerlig dialyse<br> </td> </tr> <tr> <td>ASA V</td> <td>Moribund patient, som ikke forventes at overleve uden operation</td> <td>Eksempler: Bristet abdominalt eller thorakalt aortaaneurisme, svære traumer, intrakraniel blødning med massevirkning, tarmiskæmi ved hjerte- eller multiorgansvigt</td> </tr> <tr> <td>ASA VI</td> <td>Hjernedød organdonor</td> <td> </td> </tr> </tbody> </table> <h3>Rygning og alkohol</h3> <ul> <li>Rygning <ul> <li>En lang række studier har vist, at daglig rygning giver øget postoperativ morbiditet<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Iida H, Kai T, Kuri M, Tanabe K, Nakagawa M, Yamashita C, Yonekura H, Iida M, Fukuda I, A practical guide for perioperative smoking cessation. J Anesth 2022;: " data-value-piped="Iida H, Kai T, Kuri M, Tanabe K, Nakagawa M, Yamashita C, Yonekura H, Iida M, Fukuda I|A practical guide for perioperative smoking cessation.|J Anesth|2022|||35913572" data-url="reference-link" data-pubmedid="35913572" title="Iida H, Kai T, Kuri M, Tanabe K, Nakagawa M, Yamashita C, Yonekura H, Iida M, Fukuda I, A practical guide for perioperative smoking cessation. J Anesth 2022;: ">2</a> </li> </ul> </li> <li>Alkohol <ul> <li>En daglig alkoholindtagelse på fem eller flere genstande per dag øger komplikationsrisikoen 3-4 gange, og efter større indgreb øges også dødeligheden </li> <li>En daglig alkoholindtagelse på 3-4 genstande øger risikoen med ca. 50 % i forbindelse med store og mellemstore indgreb<a href="%20" title="Tønnesen H, Alcohol abuse and postoperative morbidity. Dan Med Bull 2003;50: 139-60" data-url="reference-link" data-value-piped="Tønnesen H|Alcohol abuse and postoperative morbidity|Dan Med Bull|2003|50|139-60" data-value="Tønnesen H, Alcohol abuse and postoperative morbidity. Dan Med Bull 2003;50: 139-60" data-type="journal-reference">3</a></li> </ul> </li> </ul> <h3>Identifikation af risikopatienter</h3> <ul> <li>Ryger patienten dagligt? </li> <li>Er alkoholforbruget over det skadelige antal genstande per dag? </li> <li>I forskningsmæssig sammenhæng er der kun dokumenteret sammenhæng mellem selvrapporteret høj indtagelse og postoperative komplikationer</li> </ul> <h3>Tobak</h3> <h4>Patofysiologi</h4> <ul> <li>Rygning påvirker organismen på mange måder, særligt lungefunktion, hjerte og kredsløb, immunfunktion og sårheling - og har derfor stor betydning for det operative forløb<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Iida H, Kai T, Kuri M, Tanabe K, Nakagawa M, Yamashita C, Yonekura H, Iida M, Fukuda I, A practical guide for perioperative smoking cessation. J Anesth 2022;: " data-value-piped="Iida H, Kai T, Kuri M, Tanabe K, Nakagawa M, Yamashita C, Yonekura H, Iida M, Fukuda I|A practical guide for perioperative smoking cessation.|J Anesth|2022|||35913572" data-url="reference-link" data-pubmedid="35913572" title="Iida H, Kai T, Kuri M, Tanabe K, Nakagawa M, Yamashita C, Yonekura H, Iida M, Fukuda I, A practical guide for perioperative smoking cessation. J Anesth 2022;: ">2</a> </li> <li>Nikotin giver stigning i puls, blodtryk, perifer karmodstand og et fald i perifer gennemblødning. Kulmonooxid blokerer ca. 10 % af bindingsstederne på erytrocytterne og hæmmer oxygenfrigivelsen perifert i vævene </li> <li>Lungefunktionen påvirkes og giver blandt andet øget slimproduktion og uspecifik bronkial reaktivitet samt færre og dårligt fungerende cilier og alveolære makrofager. Herved nedsættes den pulmonale clearance, hvilket kan medføre lungekomplikationer, såsom lungebetændelse</li> <li>Forsinket sårheling skyldes nedsat vævsperfusion og oxygentransport, hæmmet kollagendannelse og resorption af granulationsvæv</li> <li>Påvirker også metabolismen af flere anvendte anæstestika<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Iida H, Kai T, Kuri M, Tanabe K, Nakagawa M, Yamashita C, Yonekura H, Iida M, Fukuda I, A practical guide for perioperative smoking cessation. J Anesth 2022;: " data-value-piped="Iida H, Kai T, Kuri M, Tanabe K, Nakagawa M, Yamashita C, Yonekura H, Iida M, Fukuda I|A practical guide for perioperative smoking cessation.|J Anesth|2022|||35913572" data-url="reference-link" data-pubmedid="35913572" title="Iida H, Kai T, Kuri M, Tanabe K, Nakagawa M, Yamashita C, Yonekura H, Iida M, Fukuda I, A practical guide for perioperative smoking cessation. J Anesth 2022;: ">2</a> </li> <li>Langtidskomplikationer omfatter øget risiko for reoperation ved knæ- og hofte alloplastikker, øget risko for graft-failure ved CABG og øget mortalitet</li> </ul> <h4>Præoperativ intervention</h4> <ul> <li>Den videnskabelige dokumentation af præoperative interventioner ikke entydig</li> <li>Flere studier tyder på effekt af rygestop. Effekten er sandsynligvis bedst, jo længere tid før operation patienten stopper med at ryge, f.eks. 6-8 uger<a href="%20" title="Møller AM, Villebro N, Pedersen T et al, Effect of preoperative smoking intervention on postoperative complications: a randomised clinical trial. Lancet 2002;359: 114-7" data-url="reference-link" data-value-piped="Møller AM, Villebro N, Pedersen T et al|Effect of preoperative smoking intervention on postoperative complications: a randomised clinical trial|Lancet|2002|359|114-7" data-value="Møller AM, Villebro N, Pedersen T et al, Effect of preoperative smoking intervention on postoperative complications: a randomised clinical trial. Lancet 2002;359: 114-7" data-type="journal-reference">4</a></li> </ul> <h3>Alkohol</h3> <h4>Patofysiologi<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Tønnesen H, Alcohol abuse and postoperative morbidity. Dan Med Bull 2003;50: 139-60" data-value-piped="Tønnesen H|Alcohol abuse and postoperative morbidity.|Dan Med Bull|2003|50|139-60|12812138" data-url="reference-link" data-pubmedid="12812138" title="Tønnesen H, Alcohol abuse and postoperative morbidity. Dan Med Bull 2003;50: 139-60">3</a></h4> <ul> <li>Alkohol hæmmer det celledannende væv i knoglemarven, muskelceller i hjerte og perifer muskulatur, og nerveledningen og den neuroendokrine akse forstyrres </li> <li>Kombinationen af alkoholmisbrug og operation medfører klar forringelse af flere organfunktioner </li> <li>Det akutte immunforsvar, hjerterytmen og pumpefunktionen er forstyrret, blødningstiden er forlænget, og det metaboliske stressrespons er forøget </li> <li>Der kan derfor opstå behandlingskrævende komplikationer i form af infektioner, hjerte- og lunge komplikationer samt blødningsepisoder </li> <li>Alkohol påvirker også andre af kroppens funktioner, bl.a. findes reduceret proteinindhold ved sårdannelse, nedsat muskelstyrke og hæmmet vækst af knogleceller</li> <li>Øget morbiditet efter flere kirurgiske indgreb </li> </ul> <h4>Præoperativ intervention</h4> <ul> <li>Per- og postoperativt bør der fokuseres på at behandle evt. abstinensreaktioner </li> </ul> <h3><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/62900">Antitrombotisk behandling</a></h3> <ul> <li>Udførelse af elektive, invasive procedurer på patienter i antitrombotisk behandling bør altid forudgås af en vurdering af risikoen for dødelige og invaliderende blødningskomplikationer, hvis indgrebet foretages under pågående antitrombotisk behandling</li> <li>Dette skal vejes mod risikoen for dødelige og invaliderende følger af tromboemboliske komplikationer ved pausering af den antitrombotiske behandling</li> <li>Generelt anbefales en så kort pause med antitrombotisk behandling som muligt, og visse indgreb bør foretages uden pause</li> <li>Pausering af antikoagulantia i forbindelse med operative indgreb er et yderst dynamisk felt på grund af. løbende implementering af bl.a. nyere perorale antikoagulantia. Der henvises til <a href="http://www.dsth.dk/pdf/PRAB_2016_WEB.pdf">Dansk selskab for hæmostase og thrombose</a> for retningslinjer for perioperativ pausering af antikoagulantia (PRAB-rapporten)</li> <li>Risiko for tromboemboliske komplikationer <ul> <li>Er høj de første måneder efter tromboembolisk sygdom og stentimplantation, særlig i forbindelse med ophør af antitrombotisk behandling </li> <li>Elektiv kirurgi anbefales tidligst udført mindst en måned og helst mere end tre måneder efter den tromboemboliske hændelse, hvis udsættelsen ikke har helbredsmæssige konsekvenser for patienten</li> </ul> </li> </ul> <h2>Ved leversygdom </h2> <ul> <li>Leversygdom øger risikoen for postoperative komplikationer og død. Derfor bør indikationen altid afvejes overfor risiko<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Jadaun SS, Saigal S, Surgical Risk Assessment in Patients with Chronic Liver Diseases. J Clin Exp Hepatol 2022;12: 1175-1183" data-value-piped="Jadaun SS, Saigal S|Surgical Risk Assessment in Patients with Chronic Liver Diseases.|J Clin Exp Hepatol|2022|12|1175-1183|35814505" data-url="reference-link" data-pubmedid="35814505" title="Jadaun SS, Saigal S, Surgical Risk Assessment in Patients with Chronic Liver Diseases. J Clin Exp Hepatol 2022;12: 1175-1183">5</a></li> </ul> <h3>Cirrhose</h3> <ul> <li>Den cirrotiske lever antages at være mere følsom for systemisk hypotension, højresidig hjertesvigt, lejring og manipulationer af lever eller tarm</li> <li>Cirrotisk kardiomyopati hepatopulmonalt syndrom og portopulmonal hypertension vil yderligere øge risikoen</li> <li>Ascites er ofte associeret med hepatisk nefropati og dermed svigtende nyrefunktion </li> <li>Hepatisk encefalopati, som oftest udløses af infektioner eller variceblødning, er udtryk for dårlig leverfunktion, udtalt shuntning af portalt blod udenom leveren til det systemiske kredsløb og er forbundet med dårlig prognose generelt og øget risiko for aspirationspneumoni </li> <li>Desuden er cirrose forbundet med koagulationsforstyrrelser, underernæring og infektionstendens. Alle disse forhold vil øge den operative risiko </li> <li>Mange cirrosepatienter har et dagligt alkoholoverforbrug, som i sig selv øger risikoen for postoperative komplikationer, sandsynligvis på grund af subklinisk organdysfunktion og ændret respons på kirurgisk stress</li> </ul> <h4>Forskellige indgreb</h4> <ul> <li>Abdominale indgreb <ul> <li>Risikoen for død hos cirrosepatienter ved abdominale indgreb er relateret til cirrosens alvorlighedsgrad bedømt ved Child-Pugh- eller MELD-score </li> <li>Selv ved indgreb som anses for at være næsten risikofrie, er der en markant øget mortalitet blandt cirrosepatienter</li> </ul> </li> <li>Ikke-abdominale indgreb <ul> <li>Risikoen for død efter hjertekirurgi synes også at være stærkt afhængig af cirrosegraden </li> <li>Cirrosens betydning ved ortopædkirurgi er dårlig belyst</li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre leversygdomme</h3> <ul> <li>Kronisk hepatit <ul> <li>Der er begrænset evidens indenfor området, men antagelig har hverken viral hepatit, autoimmun hepatit, primær biliær cirrose eller primær skleroserende kolangit væsentlig betydning for den operative risiko, så længe sygdommen er i stabil fase, og der ikke er tegn på cirrose</li> </ul> </li> <li>Fedtlever <ul> <li>Op til 10 % af befolkningen antages at have fedtlever på grund af fedme, diabetes eller alkoholisme </li> <li>Hos patienter med fedtlever uden inflammation (enkel steatose) er der næppe nogen særlig øget postoperativ risiko</li> </ul> </li> <li>Akut leversygdom <ul> <li>Indgreb på patienter med fulminant leversvigt, alkoholisk hepatit og akut viral hepatit har en meget høj mortalitet og bør overvejes nøje</li> </ul> </li> </ul> <h3>Præoperativ forberedelse af patient med leversygdom</h3> <ul> <li>Ved svær akut leversygdom eller fremskreden cirrose er den operative risiko så betydelig, at der kræves skærpet indikation, i nogle tilfælde vital, for operation </li> <li>Aktuelle forberedende tiltag <ul> <li>Underernæring - om muligt etableres sondeernæring eller parenteral ernæring </li> <li>Behandle infektioner - profylaktisk antibiotika </li> <li>Ascites - give <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/99000">vanddrivende behandling</a>, evt. drænage eller transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS) </li> <li>Encefalopati - saner evt. udløsende faktorer </li> <li>Koagulationsforstyrrelser - evt. korrigeres peroperativt </li> </ul> </li> <li>Livsstilsændringer kan forbedre prognosen</li> </ul> <h2>Ved adipositas</h2> <ul> <li>Operationer på patienter med fedme byder både på praktiske problemer og direkte komplikationer</li> <li>Komplikationer til fedme øger behovet for kirurgi, og vægtreducerende operationer er med til at øge antallet af operationer på stærkt overvægtige personer</li> </ul> <h3>Fedme og anæstesi</h3> <ul> <li>Respiration <ul> <li>BMI > 35 kg/m<sup>2 </sup>er associeret med nedsat lungefunktion, herunder reduktion i funktionel residualkapacitet, eksspiratorisk reservevolumen og total lungekapacitet og mange patienter har problemer med søvnapnø, hvilket medfører risiko for hypoksi, hyperkapni, pulmonal og systemisk vasokonstriktion, sekundær polycytæmi og øget risiko for iskæmisk hjertesygdom og cerebrovaskulære sygdomme</li> <li>Anæstesimidler kan forværre disse problemer. Forlænget virkning er specielt udtalt hod de anæstesimidler de ophobes i fedtvæv.</li> </ul> </li> <li>Cirkulation <ul> <li>Morbiditeten og mortaliteten hos fedmepatienten er relateret til forekomsten af hypertension, iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt</li> </ul> </li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/223050">Anæstesi</a> <ul> <li>Når det er muligt, kombineres generel anæstesi med lokal og regional analgesi. De største anæstesiologiske udfordringer hos denne patientkategori er </li> <li>Præoperativ vurdering og optimering af de kendte følgesygdomme.</li> <li>Ved anæstesiindledning optimal lejring</li> <li>Større risiko for hypoxi under anæstesiinduktion, på grund af de ændrede pulmonale forhold, samt større risiko for obstruktion af øvre luftveje</li> <li>Opretholdelse af en acceptabel PaO<sub>2</sub> uden barotraume af lungerne efter intubation</li> <li>Påvirket cirkulation under overtryksventilation </li> <li>Ved anæstesiafslutning risiko for obstruktion af øvre luftveje efter ekstubation </li> <li>Respiratorisk instabilitet det umiddelbare postoperative forløb </li> </ul> </li> </ul> <h3>Fedme og kirurgi</h3> <ul> <li>Den samlede perioperative risiko hos en adipøs patient øges, hvis der foreligger ledsagesygdomme som diabetes mellitus, hypertension, søvnapnø m.m. </li> <li>Adipositas uden erkendte følgetilstande udgør ingen kontraindikation for kirurgi. Tilstanden er dog forbundet med øget risiko for sårkomplikationer </li> <li>Incidensen af nosokomielle infektioner er signifikant højere hos adipøse patienter end hos normalvægtige. Risikoen tiltager med øget BMI </li> <li>Adipositas er forbundet med en øget risiko for perioperativ venøs tromboemboli, således at tromboseprofylakse til disse patienter er påkrævet</li> </ul> <h2>Ved hjertesygdom</h2> <ul> <li>Hjertesygdom udgør en øget risiko for patienter i forbindelse med anæstesi og kirurgi<a href="%20" title="Kristensen SD, Knuuti J, Saraste A, Anker S, Bøtker HE,, 2014 ESC/ESA Guidelines on non-cardiac surgery: cardiovascular assessment and management: The Joint Task Force on non-cardiac surgery: cardiovascular assessment and management of the European Society of Cardiology (ESC) and the European Society of Anaesthesiology (ESA).. Eur Heart J. 2014;35: 2383" data-url="reference-link" data-value-piped="Kristensen SD, Knuuti J, Saraste A, Anker S, Bøtker HE,|2014 ESC/ESA Guidelines on non-cardiac surgery: cardiovascular assessment and management: The Joint Task Force on non-cardiac surgery: cardiovascular assessment and management of the European Society of Cardiology (ESC) and the European Society of Anaesthesiology (ESA).|Eur Heart J. |2014|35|2383" data-value="Kristensen SD, Knuuti J, Saraste A, Anker S, Bøtker HE,, 2014 ESC/ESA Guidelines on non-cardiac surgery: cardiovascular assessment and management: The Joint Task Force on non-cardiac surgery: cardiovascular assessment and management of the European Society of Cardiology (ESC) and the European Society of Anaesthesiology (ESA).. Eur Heart J. 2014;35: 2383" data-type="journal-reference">6</a></li> <li>Mekanismer <ul> <li>Kredsløb og hjerte påvirkes af anæstesimidlerne, af det kirurgiske traume og af komplikationer som blødning, infektion og feber </li> <li>Den hjertesyge patient har ikke samme mulighed for at kompensere kredsløbspåvirkningen til anæstesimidler som hjerteraske. Der er øget risiko for peroperativt akut myokardieinfarkt, arytmier og hjertesvigt </li> </ul> </li> <li>Omfang <ul> <li>Halvdelen af dødsfaldene efter ikke-kardial kirurgi er forudgået af kardiale komplikationer </li> <li>Hjertesygdom hos patienter forud for ikke-kardiale operationer forøger markant risiko for død, hjertestop og akut hjerteinfarkt indenfor 30 dage efter operationen. Der foreligger flere scoringssystemer til estimering af risiko, men udgør i sig selv ikke en absolut kontraindikation, men behandlingstilbuddet skal i samarbejde med patienter afvejes overfor den risiko indgrebet indebærer<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Brown KN, Cascella M, Goldman Risk Indices. 2022;: " data-value-piped="Brown KN, Cascella M|Goldman Risk Indices||2022|||31536211" data-url="reference-link" data-pubmedid="31536211" title="Brown KN, Cascella M, Goldman Risk Indices. 2022;: ">7</a> </li> </ul> </li> </ul> <h3>Koronarsygdom</h3> <ul> <li>Omfatter patienter med angina pectoris, tidligere hjerteinfarkt eller nylig opstået akut koronart syndrom </li> <li>Disse patienter bør optimeres præoperativt hvad angår hjerterytme, blodtryk, hjertesvigt og angina </li> <li>Risikoen for perioperativt hjerteinfarkt minimeres ved optimeret hæmodynamisk monitorering og stabilisering, oxygenering og sikre <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/62900">antitrombotisk profylakse</a> under anæstesi og operation </li> <li>Medikamentel behandling <ul> <li>Der er foreløbigt ikke dokumentation for rutinebehandling med betablokker, men patienter i betablokker behandling skal ikke pausere dette</li> <li>Statiner anbefales i nyere guidelines, omend evidensen er begrænset</li> </ul> </li> <li>Ved akut koronart syndrom <ul> <li>I dag vil de fleste blive undersøgt hurtigt med koronarangiografi og evt. revaskulariseret </li> <li>Anden kirurgi kan da ofte gennemføres, når dette er gjort</li> </ul> </li> </ul> <h3>Hjertesvigt</h3> <ul> <li>Hjertesvigt medfører øget perioperativ mortalitet uanset underliggende strukturelle hjertesygdom </li> <li>Klinisk vurdering <ul> <li>Patienter med utilstrækkelig behandlet hjertesvigt har betydelig forøget postoperativ mortalitet<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Brown KN, Cascella M, Goldman Risk Indices. 2022;: " data-value-piped="Brown KN, Cascella M|Goldman Risk Indices||2022|||31536211" data-url="reference-link" data-pubmedid="31536211" title="Brown KN, Cascella M, Goldman Risk Indices. 2022;: ">7</a> </li> <li>Dyspnø er ofte tegn på kardial inkompensation</li> </ul> </li> <li>Præoperativ optimering <ul> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/99000">Diuretika</a> og afterload-reducerende medicin for at fjerne lungestase og ødemer </li> <li>Behandlingen bør om muligt indledes mindst en uge før operation for at undgå perioperativt væskeunderskud og hæmodynamisk instabilitet </li> <li>Forværret lungefunktion med nedsat eller faldende oxygenmætning ved uændret eller øget oxygentilskud er ofte tegn på svigtende hjertefunktion</li> </ul> </li> <li>Perioperativ monitorering og behandling <ul> <li>Nøje væskeregnskab, væsketerapi som begrænses til at erstatte faktisk tab, hurtig indgriben med væskerestriktion og <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/99000">diuretika</a> ved vægtøgning og kardial inkompensation</li> </ul> </li> </ul> <h3>Hjerterytmeforstyrrelse</h3> <ul> <li>For alle hjerterytmeforstyrrelser gælder, at man bør udelukke strukturel hjertesygdom som underliggende årsag </li> <li>Atrieflimren/-flagren <ul> <li>Er hyppig hos ældre kirurgiske patienter </li> <li>Såfremt atrieflimren er velreguleret, er der begrænset risikoøgning forbundet med anæstesi og kirurgi </li> <li>Patienten er som regel antikoagulationsbehandlet. Denne behandling bør genoptages umiddelbart efter det kirurgiske indgreb<a href="https://www.dsth.dk/pdf/PRAB_2016_WEB.pdf" data-type="other-reference" data-value="DSTH - Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling" data-url="https://www.dsth.dk/pdf/PRAB_2016_WEB.pdf" title="DSTH - Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling">8</a> </li> </ul> </li> <li>Ventrikulær ekstrasystoli <ul> <li>Giver ikke øget risiko for alvorlige kardiale hændelser i forbindelse med operation</li> </ul> </li> <li>AV-blok <ul> <li>Præoperativ implantering af temporær pacemaker bør overvejes hos patienter med tredjegrads atrioventrikulær (AV)-blok og patienter med andengrads-AV-blok type II </li> <li>Dette er ikke nødvendigt ved førstegrads-AV-blok eller andengrads-AV-blok type I, hvor det er muligt at anlægge ekstern pacemaker (Zoll-pacemaker) under operation</li> </ul> </li> <li>For patienter med pacemaker eller implanterbar kardioverterende defibrillator (ICD) gælder særlige forhold, hvis der skal anvendes elektrokoagulation under operationen</li> </ul> <h3>Hjerteklapsygdom</h3> <ul> <li>Ved udtalt mislyd eller symptomer på hjerteklapsygdom anbefales udredning med ekkokardiografi før elektiv kirurgi </li> <li>Ved få symptomer og let til moderat klapsygdom kan patienten gennemføre operationen uden væsentlig øget risiko for alvorlige kardiale hændelser </li> <li>Foreligger alvorlig klapsygdom og New York Heart Association (NYHA) funktionsklasse III-IV, bør klapsygdommen eventuelt korrigeres før operation, idet disse patienter har øget risiko for kardiovaskulære komplikationer og mortalitet<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Tashiro T, Pislaru SV, Blustin JM, Nkomo VT, Abel MD, Scott CG, Pellikka PA, Perioperative risk of major non-cardiac surgery in patients with severe aortic stenosis: a reappraisal in contemporary practice. Eur Heart J 2014;35: 2372-81" data-value-piped="Tashiro T, Pislaru SV, Blustin JM, Nkomo VT, Abel MD, Scott CG, Pellikka PA|Perioperative risk of major non-cardiac surgery in patients with severe aortic stenosis: a reappraisal in contemporary practice.|Eur Heart J|2014|35|2372-81|24553722" data-url="reference-link" data-pubmedid="24553722" title="Tashiro T, Pislaru SV, Blustin JM, Nkomo VT, Abel MD, Scott CG, Pellikka PA, Perioperative risk of major non-cardiac surgery in patients with severe aortic stenosis: a reappraisal in contemporary practice. Eur Heart J 2014;35: 2372-81">9</a><strong>.</strong> Alternativt bør det kirurgiske indgreb foretages på et center med erfaring med håndtering af patienter med svær hjerteklapsygdom</li> <li>Endokarditprofylakse <ul> <li>Alle patienter med kunstige hjerteklapper eller betydelig klapsygdom skal have <a href="https://pro.medicin.dk/Specielleemner/Emner/318550">antibiotisk endokarditprofylakse</a> i forbindelse med større kirurgiske indgreb samt ved abcesincision, operationer i mundhule og svælg eller ved anlæggelse af blærekateter under urinvejsinfektion<a href="%20" title="Carrel TP, Klingenmann W, Mohacsi PJ et al, Perioperative bleeding and thromboembolic risk during non-cardiac surgery in patients with mechanical prosthetic heart valves: an institutional review. J Heart Valve Dis 1999;8: 392-8" data-url="reference-link" data-value-piped="Carrel TP, Klingenmann W, Mohacsi PJ et al|Perioperative bleeding and thromboembolic risk during non-cardiac surgery in patients with mechanical prosthetic heart valves: an institutional review|J Heart Valve Dis|1999|8|392-8" data-value="Carrel TP, Klingenmann W, Mohacsi PJ et al, Perioperative bleeding and thromboembolic risk during non-cardiac surgery in patients with mechanical prosthetic heart valves: an institutional review. J Heart Valve Dis 1999;8: 392-8" data-type="journal-reference">10</a></li> </ul> </li> </ul> <h3>Hypertension</h3> <ul> <li>Hypertension regnes almindeligvis ikke som risikofaktor, og patienter med mild til moderat hypertension uden tegn på koronarsygdom eller organskade kan gennemgå operation uden væsentlig øget risiko </li> <li>Patienter med svær hypertension (systolisk blodtryk > 180 mmHg, diastolisk blodtryk > 110 mmHg) har derimod en tendens til perioperativ hæmodynamisk instabilitet samt flere episoder med myokardieiskæmi og arytmi, end normotensive </li> <li>Der er ikke dokumentation for, at man bedrer disse patienters prognose ved at udsætte operationen i nogle få dage, og patienten bør have opstartet blodtryksregulerende behandling ambulant</li> <li>Hurtig perioperativ regulering af forhøjet blodtryk kan være forbundet med komplikationer og anbefales kun i særlige situationer</li> </ul> <h2>Ved nyresygdom</h2> <ul> <li>Nyresygdom kræver en række specifikke indgreb, og årsagen til nyresygdom kan medføre komplikationer som nødvendiggør kirurgisk intervention</li> <li>Nyresygdom kan skyldes diabetes og hypertension, som begge disponerer for arteriosklerose, og karkirurgiske indgreb er hyppige </li> <li>Alligevel er det de specifikke procedurer som anlæggelse af centralvenøse katetre til hæmodialyse, som dominerer den kirurgiske aktivitet inklusive midlertidige dialysekatetre og permanente tunnelerede katetre</li> </ul> <h3>Forberedelse til anæstesi</h3> <ul> <li>Bemærk at der kan være en diskrepans mellem denne kategorisering og patientens gode funktionelle tilstand som følge af dialyse. Vurdering af funktionsevne og evt. hjertesygdom er derfor vigtig <ul> <li>Iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt er ikke usædvanlig i denne patientgruppe</li> <li>Perikardieeksudat skal udelukkes som årsag til hypotension</li> </ul> </li> <li>Præoperative korrektioner <ul> <li>Dialyse forud for operation vil korrigere for elektrolytforstyrrelser og skævheder i væskebalancen </li> <li>Den uræmiske patient er ofte vulnerabel på grund af dårlig ernæring, mens udtalt anæmi er reduceret med administration af jern og erytropoetin, og præoperativ blodtransfusion er sjælden</li> <li>Det tilstræbes, at en evt. hypertension er velbehandlet før operation, men der iværksættes ikke akutte korrektioner</li> </ul> </li> </ul> <h2>Ved lungesygdom</h2> <ul> <li>Lungesyge patienter har forøget risiko for at få postoperative komplikationer</li> <li>Kronisk lungesygdom er i sig selv en af de mest betydelige risikofaktorer for perioperative lungekomplikationer, som sammen med kardiale komplikationer udgør de hyppigste komplikationer postoperativt</li> </ul> <h3>Patofysiologi</h3> <ul> <li>Operation i generel anæstesi medfører ændringer i funktionelt lungevolumen, hvilket bidrager til nedsat lungefunktion postoperativt </li> <li>Funktionel residualkapacitet reduceres i rygleje og reduceres yderligere under generel anæstesi, hvorved de perifere luftveje, bronkioli. aflukkes og der opstår atelektaser</li> <li>Atelektaser indtræder tidligere med stigende alder og ved forskellige lungesygdomme som astma, kronisk bronkit, emfysem etc. Dertil kommer, at den funktionelle residualkapacitet reduceres yderligere i tilfælde af adipositas, ascites, smerter efter laparotomi og torakotomi </li> <li>Postoperativt bidrager atelektaser sammen med nedsat hosterefleks, overfladisk respiration pga. af smerter, evt. restkurarisering og opiodvirkning til sekretstagnation og forøger dermed risiko for pneumoni </li> </ul> <h3>Risikofaktorer for perioperative lungekomplikationer</h3> <ul> <li>Kronisk lungesygdom <ul> <li>Kronisk obstruktiv lungesygdom er den hyppigste risikofaktor for postoperative lungekomplikationer </li> <li>Patienter med let til moderat astma har ikke øget risiko for perioperative komplikationer</li> </ul> </li> <li>Alder <ul> <li>Alder over 60 år er en uafhængig prædiktor for postoperative komplikationer - både kardiale og pulmonale</li> </ul> </li> <li>Operationens lokalisation og varighed <ul> <li>Operationsvarighed over 2,5-4 timer giver øget risiko</li> <li>Jo større og mere omfattende operation, jo større vil det kirurgiske stressrespons være. Omfang af det kirurgiske indgreb og dermed stressrespons udgør et væsentligt bidrag risiko for peroperative komplikationer.</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forebyggende strategier</h3> <ul> <li>Præoperativ vurdering <ul> <li>Alvorlig lungesygdom er sjældent en kontraindikation mod kirurgi </li> <li>Vurderingen har som formål at afklare, om den medicinske behandling kan optimeres </li> <li>Aktuelle undersøgelser er ekg, røntgen thorax, arterielle blodgasser, evt. ekkokardiografi </li> <li>Lungefunktionstests anvendes rutinemæssigt kun forud for visse større indgreb som lungeresektion og pneumonektomi </li> <li>Det findes ikke absolutte spirometrigrænser som kontraindikation til kirurgi</li> </ul> </li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/223050">Anæstesiform</a> <ul> <li>Lokal anæstesi i perifere eller centrale nerveblokader anbefales </li> <li>Lungesyge patienter har speciel gavn af regional anæstesi, samtidig kan de smertebehandles effektivt ved hjælp af de regionale teknikker uden systemisk påvirkning af lungefunktionen postoperativt</li> </ul> </li> <li>Postoperativ observation og behandling <ul> <li>De vigtigste tiltag for at undgå komplikationer er god smertebehandling, ernæring, fysioterapi med lungeekspanderende øvelser, tidlig mobilisering og eventuelt continuous positive airway pressure (CPAP)<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Lawrence VA, Cornell JE, Smetana GW, American College of Physicians., Strategies to reduce postoperative pulmonary complications after noncardiothoracic surgery: systematic review for the American College of Physicians. Ann Intern Med 2006;144: 596-608" data-value-piped="Lawrence VA, Cornell JE, Smetana GW, American College of Physicians.|Strategies to reduce postoperative pulmonary complications after noncardiothoracic surgery: systematic review for the American College of Physicians.|Ann Intern Med|2006|144|596-608|16618957" data-url="reference-link" data-pubmedid="16618957" title="Lawrence VA, Cornell JE, Smetana GW, American College of Physicians., Strategies to reduce postoperative pulmonary complications after noncardiothoracic surgery: systematic review for the American College of Physicians. Ann Intern Med 2006;144: 596-608">11</a> </li> <li>Den bedste smertebehandling med mindst påvirkning af lungefunktionen opnås ved central eller regional blokade med <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/225000">lokalanæstetika</a> i kombination med et perifert virkende <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/226500">analgetikum</a> </li> <li>Nogle patienter vil få respiratorisk svigt med behov for respiratorisk støtte. Noninvasiv respiratorbehandling er her en behandlingsmulighed som anvendes i stigende grad til lungesyge patienter</li> </ul> </li> </ul> <h2>Ved graviditet</h2> <ul> <li>Kirurgisk behandling af den raske, gravide patient indebærer en række udfordringer</li> <li>Foruden den gravide skal der også tages hensyn til fostret, herunder undgå teratogene skader og hypoksi </li> <li>Diagnostisk vil graviditet begrænse for eksempel mulighederne for visse former for billeddiagnostik </li> </ul> <h3>Fysiologiske ændringer</h3> <ul> <li>Følsomhed for centralvirkende farmaka er generelt øget under graviditeten</li> <li>Blodvolumet er øget med op til 1,5 liter primært på grund af øget plasmavolumen. Erytrocytvolumet øges ikke i samme takt, og derfor er både hæmatokrit- og hæmoglobinkoncentrationen reduceret. Gravide kvinder tåler et større blodtab, før de får symptomer på hypovolæmi </li> <li>Den hurtigt voksende uterus vil efter 20. graviditetsuge presse mod vena cava og påvirke cirkulationen som følge af reduceret venøst tilbageløb. Sekundært kan gennemblødningen af uterus og placenta kompromitteres. Derfor bør den gravide ikke lægges i fladt rygleje, men i let venstre sideleje</li> </ul> <h3>Abdominalia og graviditet</h3> <ul> <li>Bortset fra ekstrauterin graviditet er appendicit den hyppigste ikke-obstetriske årsag til akut abdomen under en graviditet, efterfulgt af kolecystit, ileustilstande og adnex torsion</li> <li>Kirurgiske komplikationer <ul> <li>Maternel mortalitet er ved kirurgiske indgreb under en graviditet ekstremt lav </li> <li>Kirurgi i første trimester øger ikke risikoen for medfødte misdannelser </li> </ul> </li> <li>Kirurgiske indgreb kan derfor udføres under en graviditet, men ofte udskydes det til efter barnets fødsel</li> <li>Præ- og postoperativt bør patienten tilbydes kontrol af fosteret med ultralyd eller kardiotokografi (CTG) afhængig af gestationsalder </li> </ul> <h3>Traumer og graviditet</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=5FE10BB3C41C4F428B7774BE50080D9F&_z=z">Stumpe traumer</a> mod abdomen forårsaget af trafikuheld, fald eller direkte slag mod abdomen er den hyppigste ikke-obstetriske årsag til fosterdød - som oftest som følge af placentaløsning </li> <li>Den gravide tåler et relativt stort blodtab, før der udvikles tegn på hypovolæmi </li> <li>Ved traumer hvor fosterets gestationsalder er over 24 uger, og det er potentielt levedygtigt, etableres monitorering af fostret med CTG</li> </ul> <h3>Kirurgiske teknikker</h3> <ul> <li>Tidligt i svangerskabet er åben kirurgi og laparoskopi ligeværdige metoder, men efter 18.-20. uge vil pladsforholdene i abdomen gøre laparoskopi kontraindiceret </li> <li>Ved incision til abdominale indgreb skal forskydning af intraabdominale organer tages i betragtning. Ved mistanke om appendicit anbefales det at anlægge et tværsnit i højre side på højde med den maksimale ømhed </li> <li>Tokolyse <ul> <li>For at mindske risikoen for tidlige veer og fødsel kan tokolyse overvejes i forbindelse med abdominale indgreb</li> </ul> </li> </ul> <h2>Ved medicin- og stofmisbrug</h2> <ul> <li>Opioider og benzodiazepiner har såvel medicinske indikationer som et misbrugspotentiale, og ofte er der en glidende overgang mellem behandling og misbrug<a href="https://ugeskriftet.dk/files/scientific_article_files/2013-11/artikel_2070.pdf" data-type="other-reference" data-value="Sjøgren P, Rindom H, Den medicin- og stofmisbrugende patient. Ugeskr Læger 2006;168: 4317" data-url="https://ugeskriftet.dk/files/scientific_article_files/2013-11/artikel_2070.pdf" title="Sjøgren P, Rindom H, Den medicin- og stofmisbrugende patient. Ugeskr Læger 2006;168: 4317">12</a></li> </ul> <h3><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315123">Opioider</a></h3> <ul> <li>Intravenøse opioidmisbrugere bør præoperativt vurderes i forhold til organskader; infektionssygdomme som HIV, tuberkulose, hepatit; psykologisk/psykiatrisk komorbiditet og opioidrelaterede langtidsvirkninger </li> <li>En betydelig andel af opioidmisbrugerne misbruger også andre stoffer, som perioperativt kan udløse hæmodynamisk og/eller emotionel instabilitet</li> <li>En særlig kategori patienter er tidligere opioidmisbrugere, som er i legal vedligeholdelsesbehandling med [DliActiveSubstance;6138;methadon] eller [DliActiveSubstance;6019;buprenorphin]. De kan være biopsykosocialt rehabiliterede, men behandles ofte med relativt store doser [DliActiveSubstance;6138;methadon] (25-200 mg/døgn). De har udviklet tolerance og har ved eksposition for opioider perioperativt risiko for tilbagefald til misbrug </li> <li>Et etisk dilemma er at sikre patienten optimal smertelindring samtidig med, at et potentielt misbrug skal holdes under kontrol </li> <li>Både misbrug og lægeordineret opioid og tilvænning medfører et øget intra- og postoperativt behov</li> </ul> <h4>Præoperativ vurdering og behandling</h4> <ul> <li>Identificer og afklar omfanget af evt. opioidforbrug/-misbrug - anvend evt. urintest eller blodprøve </li> <li>Nogle kan have et betydeligt øget behov for <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/315123">opioider</a> perioperativt </li> <li>Administration af døgndosis skal fordeles på regelmæssige døgndækkende doser af peroralt givet langtidsvirkende opioid </li> <li>Kontinuerlig opioid med anden administration (transdermal, parenteral, spinal eller epidural) fortsættes </li> <li>Peroral morgendosis gives på operationsdagen </li> <li>Regionale og spinale anæstesiteknikker anvendes efter sædvanlige principper, men bør i denne sammenhæng tildeles særlig opmærksomhed </li> </ul> <h4><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/239010">Benzodiazepiner</a></h4> <ul> <li>Toleranceudvikling, fysisk og psykisk afhængighed udvikles hurtigt. Grænsen mellem forbrug og egentlig misbrug er ofte flydende, ligesom at benzodiazepiner ofte indgår i blandingsmisbrug </li> <li>I perioperativ sammenhæng gælder det som for opioiderne at undgå abstinenser, således at den generelle anbefaling er at vedligeholde benzodiazepinindtaget perioperativt</li> </ul> <h3>Andre illegale rusmidler</h3> <ul> <li>Der er altid risiko for abstinens og behov for abstinensbehandling </li> <li>Større doser præmedicinering kan være påkrævet, men nærmere dokumentation for hvilken form for præmedicinering som bør anvendes, foreligger ikke</li> </ul> <h2>Generel nedsat funktionel og fysisk formåen (frailty)</h2> <ul> <li>Frailty er en nedsat fysiologisk reserve i flere eller alle organsystemer, der forårsager en generel nedsat evne til at modstå fysiologisk stress, således som det ses ved kirurgi og anæstesi. Frailty er et paraplybegreb over blandt andet sarcopeni og kakeksi og beskriver således patienter med malnutrition, nedsat funktionel kapacitet og almen svækkelse og udmattelse. Disse patienter har betydeligt forøget operationsrisiko uafhængigt af organspecifikke lidelser</li> <li>Underernærede kirurgiske patienter har større risiko for komplikationer som infektioner, især pneumoni, nedsat sårheling, længere indlæggelsestid og højere mortalitet</li> <li>Operative indgreb er forbundet med risiko for sengelejekomplikationer, tab af skeletmuskulatur, fald i muskelstyrke og specielt for ældre patienter dermed også nedsat funktion</li> <li>For raske unge personer vil et tab af muskelmasse i forbindelse med et operativt indgreb ikke have den store funktionelle betydning. Men for mange ældre patienter vil selv et mindre muskeltab betyde en kraftig reduceret funktion. Mange af disse patienter har allerede før operationen et aldersbetinget muskeltab og ligger på grænsen af den muskelstyrke, som er nødvendig for at kunne klare daglige aktiviteter</li> <li>Høj alder, lavt præoperativt funktionsniveau og aldersbetinget muskeltab disponerer for komplikationer og lang indlæggelsestid, mens patienter med højt funktionsniveau (f.eks. idrætsudøvere) og stor reservekapacitet kommer sig særlig hurtigt efter kirurgiske indgreb</li> </ul> <h3>Patofysiologi</h3> <ul> <li>Mange komponenter fører i forbindelse med en operation til et accelereret muskeltab hos patienterne</li> <li>Det kirurgiske stress bidrager i sig selv til en yderligere katabol effekt på skeletmuskulatur og antageligvis også på bindevæv. Der er påvist negativ nitrogenbalance, tab af fedtfri kropsmasse og dermed tab af kropsvægt</li> <li>Kirurgi nedsætter således den generelle fysiske ydeevne og reducerer muskelkraften. Dertil kommer evt. overskæring af muskulatur ved selv indgrebet </li> <li>Ved feber og andre katabole tilstande er skeletmuskulaturen den største donor af aminosyrer i kroppen, hvorved der opstår et tab af muskelmasse som overgår, hvad den sygdomsrelaterede immobilitet i sig selv medfører </li> </ul> <h3>Effekt af træning</h3> <ul> <li>Generelt om træning <ul> <li>Træning kan have som formål at øge muskelstyrken og muskelmassen eller forbedre konditionen, hvor det sidstnævnte også involverer hjerte-, lunge- og kredsløbsfunktionen </li> <li>Træningen tilpasses patientens aktuelle belastningsevne og maksimale puls</li> </ul> </li> <li>Præoperativ træning <ul> <li>Selv meget syge patienter som står foran et operativt indgreb, kan have gavn af fysisk træning</li> <li>Sammenhængen mellem det fysiske aktivitetsniveau forud for operationen og udviklingen af komplikationer er ikke entydigt fastlagt</li> </ul> </li> </ul> <p><a href="http://www.dasaim.dk/dokumenter/">DASAIM: Rekommendationer</a></p>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<ul> <li><a href="http://www.dasaim.dk/wp-content/uploads/2017/01/ASA-Physical-Status-Classification-System-2014_inkl-dansk-overs%C3%A6ttelse.pdf">DASAIM oversættelse af ASA</a></li> <li><a href="http://nbv.cardio.dk/risikovurdering">Dansk kadiologisk selskab - risikovurdering</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">22374</TextField> <TextField Name="PageTitle">Operation, risikovurderinger</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Operation, risikovurderinger</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-09-15T09:30:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{EE5374D3-F618-4115-85E4-FF8D7AE0B947}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{ED7CEC94-3F7A-4FB5-BBB0-A3681BCFC481}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Trods betydelige fremskridt indenfor anæstesiologi og kirurgi er større kirurgiske indgreb fortsat behæftet med en vis morbiditet og mortalitet samt behov for sygehusophold</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\hath</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">child-pugh-score, kirurgi, kirurgiske komplikationer, risikovurderinger før operation, risikovurdering før operation, Operation, risikovurderinger</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
53.181 characters