miltskade
Portal
/
Laegehaandbogen
/
kirurgi
/
tilstande-og-sygdomme
/
traumatologi
/
miltskade
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
hjertekar
hud
infektioner
mave-tarm
mandlige-koensorgan
muskelskelet
neurokirurgi
nyrer-og-urinveje
traumatologi
hypovolaemisk-shock
hud-og-bloeddelsskader
hovedtraume
trykpneumothorax
rygmarvsskade
kraniebrud
drukning-og-naer-drukning
columna
brandskade-alvorlige
saar-traumatiske-og-kirurgiske
trakeobronkial-skade
hofteledsluksation
stort-traume-akutbeh-paa-sygehus
gravid-traume-mod-abdomen
hjertetamponade
miltskade
diafragmaskade
anaestesi
smaakirurgi
plastikkirurgi
behandling
postoperative-komplikationer
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{477333C7-9181-4E43-9F3C-24BAF6A324A6}" Name="miltskade" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{9AF94506-F240-48C4-9949-3DE0154393D3}" SortOrder="1600" PublishDate="2010-10-21T11:20:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Ved traume (og smerter) mod især øvre venstre del af bugen/fraktur af nedre venstresidige ribben bør miltskade mistænkes</li> <li>Diagnosen bekræftes med CT (evt. FAST skanning)</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Ved langsom blødning <ul> <li>Patienten får moderat smerte i øvre venstre side af abdomen, nogle gange med udstråling til venstre skulder (skyldes irritation i diafragma fra subfrenisk blod - Kehrs tegn)</li> <li>Af og til får patienten kvalme og kaster op</li> </ul> </li> <li>Ved større blødning <ul> <li>Blodtabet kan blive stort, og patienten kan udvikle hypovolæmisk shock</li> </ul> </li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Ved langsom blødning <ul> <li>Abdomen er let ømt, og der kan være muskelværn i øvre venstre del</li> <li>Ved perkussion kan man finde dæmpning opad til venstre, og nogle gange kan man også mærke en udfyldning</li> </ul> </li> <li>Ved større blødning <ul> <li>Tegn til udvikling af shock i form af hurtig og svag puls, nedsat blodtryk og koldsved</li> <li>Abdomen kan være spændt på grund af blodet</li> </ul> </li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li>Traumeanamnese og kliniske fund - blodprøvekontrol og ekspekterende konservativt regime i eget hjem tilrådes ikke <ul> </ul> </li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist</h3> <ul> <li>Ultralyd, CT <ul> <li>Bekræfter diagnosen</li> <li>Ultralyd er de fleste steder førstevalg, som med stor sikkerhed (sensitivitet nær 100%) kan bruges til at påvise fri væske i peritoneum med behov for hurtig laparotomi ved større blødning</li> <li>I Danmark vil CT dog oftest være den definitive undersøgelse, hvor milttraumet kan graderes mhp. behandlingsstrategi</li> </ul> </li> <li>Laparocentese <ul> <li>Kan vise blod, men anvendes ikke i Danmark. Anvendes på store internationale traumecentre afhængig af lokale præferencer </li> </ul> </li> </ul> <h4>Inddeling af miltskader baseret på fund ved CT ("organ injury scale")</h4> <ul> <li>Grad I <ul> <li>Et subkapsulært hæmatom som dækker mindre end 10 % af overfladen, eller en laceration som er mindre end 1 cm dyb</li> </ul> </li> <li>Grad II <ul> <li>Der foreligger både et subkapsulært hæmatom som dækker mindre end 10 % af overfladen, og en laceration som er mindre end 1 cm dyb</li> <li>Det kan også være et subkapsulært hæmatom som dækker 10-50 % af overfladen, et intraparenkymalt hæmatom på indtil 5 cm diameter eller en laceration 1-3 cm dyb</li> </ul> </li> <li>Grad III <ul> <li>Når der foreligger to grad II-skader</li> <li>Kan også være et subkapsulært hæmatom som dækker mere end 50 % af overfladen, et parenkymalt hæmatom større end 5 cm i diameter eller en laceration dybere end 3 cm eller som involverer de trabekulære kar</li> </ul> </li> <li>Grad IV <ul> <li>Er en laceration som involverer segmentale eller hilære kar, og som medfører over 25 % devaskularisering af milten</li> </ul> </li> <li>Grad V <ul> <li>Er en fuldstændig ødelagt eller devaskulariseret milt</li> </ul> </li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li>Skader på andre organer i abdomen </li> <li>Costafraktur(er)</li> <li>Muskulært hæmatom </li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Standse evt. blødning og forhindre hypovolæmisk shock</li> <li>Bevare milten (ved konservativ behandling) hvis muligt</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen<a title="Jensen KK, Mynster T, Diagnostik og behandling af stumpe milttraumer. Ugeskrift Læger 2015;177: V10130611" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B477333C7-9181-4E43-9F3C-24BAF6A324A6%7D&ed=FIELD25592911847&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H25592911928&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Jensen KK, Mynster T, Diagnostik og behandling af stumpe milttraumer. Ugeskrift Læger 2015;177: V10130611" data-url="reference-link" data-value-piped="Jensen KK, Mynster T|Diagnostik og behandling af stumpe milttraumer|Ugeskrift Læger|2015|177|V10130611|"><sup>1</sup></a></h3> <ul> <li>Valg af behandling afhænger af skadens omfang og af patientens tilstand<a title="Liu PP, Liu HT, Hsieh TM, Huang CY, Ko SF, Nonsurgical management of delayed splenic rupture after blunt trauma. J Trauma Acute Care Surg 2012;72: 1019-23" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B477333C7-9181-4E43-9F3C-24BAF6A324A6%7D&ed=FIELD25592911847&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H25592911928&us=sitecore%5Canvi&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Liu PP, Liu HT, Hsieh TM, Huang CY, Ko SF, Nonsurgical management of delayed splenic rupture after blunt trauma. J Trauma Acute Care Surg 2012;72: 1019-23" data-url="reference-link" data-value-piped="Liu PP, Liu HT, Hsieh TM, Huang CY, Ko SF|Nonsurgical management of delayed splenic rupture after blunt trauma| J Trauma Acute Care Surg|2012|72|1019-23"><sup>2</sup></a></li> <li>Stumpe miltskader hos børn kan behandles ikke-operativt i omkring 90 % af tilfældene</li> <li>Ingen tegn til hypovolæmi <ul> <li>Hvis der ikke er tegn til pågående blødning, observeres patienten i hvile på kirurgisk afdeling nogle dage (der er dog relativt sparsom evidens for hvilerestriktioner/sengeleje)</li> <li>Tilstanden kan følges med gentagne CT- eller ultralydsundersøgelser</li> <li>Ved små skader standser blødningen ofte spontant, og reblødning er usædvanlig</li> </ul> </li> <li>Ved tegn til hypovolæmi <ul> <li>Ved miltskade med stor blødning skal der udføres laparotomi for at standse blødningen</li> <li>Dog har der de sidste 20 år været en tendens til øget brug af ikke-operativ behandling</li> </ul> </li> </ul> <h4>Indikationer for initial laparotomi</h4> <ul> <li>Hæmodynamisk instabilitet trods basal væsketerapi</li> <li>Ledsagende alvorlig intraabdominal skade</li> <li>Ledsagende alvorlig ekstraabdominal skade som kan vanskeliggøre abdominal vurdering - f.eks. traumer i centralnervesystemet</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Hvis der på baggrund af anamnese og kliniske fund (ømhed i venstre øvre abdomen) og evt. almen påvirkning henvises patienten akut til kirurgisk afdeling med ambulance</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>I forbindelse med udskrivelse fra kirurgisk afdeling vil patienten være informeret om vigtigheden af [DliActiveSubstance;5577;pneumokokvaccine] 14 dage efter splenektomi og at opsøge egen læge mhp. antistofmåling og fornyet vaccine hvert femte år (såfremt antistoffer er utilfredsstillende lave)</li> <li>Patienten skal informeres om, at den forebyggende behandling med antibiotika ([DliActiveSubstance;6171;penicillin]/[DliActiveSubstance;5088;amoxicillin] - alternativt <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/183000">cefalosporin</a>, <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/194000">fluorquinolon</a> og <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/185000">makrolid</a>) ved febrilia (eller systemiske reaktioner så som kulderystelser/opkastninger/diarré), hvor risikoen for svære komplikationer er størst hos børn <5 år</li> <li>Hvis patienten har lette øvre respiratoriske symptomer uden febrilia tilrådes normalt ikke antibiotikaprofylakse</li> <li>Der tilrådes antibiotikaprofylakse efter dyrebid (hund/kat)</li> <li>Der tilrådes at bære et "akut informationskort" om tidligere splenektomi </li> </ul> <h3>Medicinsk behandling </h3> <ul> <li>Hos den blødende hæmostabile patient kan intravenøs væske og/eller blodtransfusion være indiceret </li> <li>For postoperativ profylaktisk antibiotika se nedenfor</li> </ul> <h3>Ikke-operativ behandling<a title="Jensen KK, Mynster T, Diagnostik og behandling af stumpe milttraumer. Ugeskrift Læger 2015;177: V10130611" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B477333C7-9181-4E43-9F3C-24BAF6A324A6%7D&ed=FIELD7145015801&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H7145015855&us=sitecore%5Csvsc&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Jensen KK, Mynster T, Diagnostik og behandling af stumpe milttraumer. Ugeskrift Læger 2015;177: V10130611" data-url="reference-link" data-value-piped="Jensen KK, Mynster T|Diagnostik og behandling af stumpe milttraumer|Ugeskrift Læger|2015|177|V10130611|"><sup>1</sup></a></h3> <ul> <li>Der forsøges initialt ikke-operativ behandling til alle patienter, der er stabile og ikke frembyder tegn på anden intraabdominal organlæsion</li> <li>Alder <ul> <li>Børn under 16 år er aktuelle kandidater til ikke-operativ behandling</li> <li>Hos ældre patienter over 50-60 år </li> </ul> </li> <li>Mængden af blod i peritoneum <ul> <li>Jo større mængder blod, jo svagere indikation for afventende konservativ behandling</li> </ul> </li> <li>CT <ul> <li>Synes sammenholdt med klinikken at være den bedste modalitet til at bedømme indikationen for ikke-operativ behandling</li> </ul> </li> <li>Angiografi med embolisering <ul> <li>Ved embolisering indsættes "coils" som medfører, at karret lukkes, og der opnås hæmostase </li> <li>Emboliseringen kan enten udføres som selektiv/distal embolisering, som er miltbevarende, eller som total embolisering, hvor "coils" indføres i a. splenica, før denne deler sig i milthilus</li> </ul> </li> <li>Succesraten for ikke-operativ behandling rapporteres til 52-99 %. Der vil være patienter, som har behov for forsinket splenektomi eller miltbevarende kirurgi</li> </ul> <h4>Danske anbefalinger for procedure de tre første døgn</h4> <ul> <li>Intensiv/semiintensiv observation med hyppig måling af puls og blodtryk</li> <li>Sengeliggende med toilet-tilladelse</li> <li>Hb og hæmatokrit måles fire gange i døgnet</li> <li>Hyppig klinisk objektiv vurdering</li> <li>Ved forværring af symptomerne foretages ultralyd eller CT</li> <li>Efter tre døgn afpasses den videre observation efter individuel vurdering</li> <li>Der bør foretages kontrol-ultralyd/CT efter en uge (før udskrivelsen), samt evt. efter en måned mhp. om der er dannet pseudoaneurisme. Ved pseudoaneurisme kan man tilbyde selektiv embolisering</li> <li>Patienterne bør som hovedregel være indlagt i ca. en uge. De fleste blødninger, som kræver operation, indtræder i løbet af de første 1-3 døgn. Nogle ses dog også efter mere end en uge</li> <li>Der er ringe videnskabelig evidens for sengeleje </li> </ul> <h3>Kirurgi</h3> <ul> <li>Man forsøger at bevare så store dele af milten som muligt gennem splenorafi eller partiel splenektomi</li> <li>Mikrofibrillært kollagen har en stærk hæmostatisk evne ved traumatiske miltskader og kan nogle gange være tilstrækkelig til at opnå god hæmostase</li> <li>En flækket milt kan også sys ind i et net af resorberbart suturmateriale, som hjælper til at give hæmostase</li> <li>Når det er nødvendigt at foretage total splenektomi, kan kirurgen forsøge med autotransplantation af en del af miltvævet, f.eks. til en lomme af peritoneum</li> <li>Efter splenektomi skal patienten have [DliActiveSubstance;5577;pneumokokvaccine] efter 14 dage og herefter opfølgende antistofmåling og fornyet vaccine hvert femte år</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Ingen</li> </ul> <h2>Observation</h2> <ul> <li>Blodtryk, puls, Hb, hæmatokrit</li> <li>Vurder løbende behovet for blodtransfusion</li> <li>Evt. gentagne ultralydsundersøgelser eller CT-skanninger for at bedømme omfanget af blødning</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Ved mistanke om tilstanden henvises patienten akut via ambulance</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <ul> <li>Ud over initial diagnostik, inkl. undersøgelse for dannelse af pseudoaneurisme, synes radiologisk opfølgning ikke at være nødvendig rutine</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Afhænger af omfanget af blødningen</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Splenose <ul> <li>Ved traumatisk ruptur med blødning kan miltceller spredes ud i bughulen og implanteres mange steder</li> <li>Implantaterne er omgivet af kapsler</li> <li>Disse implantater kan opretholde miltens immunologiske funktion. Det mener man er forklaringen på, at splenektomi efter traume efterfølges af færre tilfælde af sepsis end efter elektive splenektomier</li> </ul> </li> <li>"Overwhelming postsplenectomy infection" <ul> <li>En sjælden (incidens 0,5-6 %), men ofte fatal komplikation</li> <li>Skyldes at kapselbærende bakterier (f.eks. <em>Streptococcus pneumoniae</em>, <em>Haemophilus influenzae</em> og <em>Neisseria meningitidis</em>) er meget resistente overfor behandling</li> <li>Det ses en mortalitet på 50-80 %</li> <li>Tilstanden ses oftere blandt børn og immunsupprimerede</li> </ul> </li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Prognosen for miltskaden er god både med og uden operation</li> <li>Totalprognosen afhænger af øvrige skader</li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Milten kan skades af stump eller penetrerende vold mod bugen og de nedre ribben på venstre side, samt ved diagnostiske perkutane punkturer og laparotomier </li> <li>Skaden kan omfatte kapslen alene, parenkymet alene (subkapsulær skade) eller begge dele</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Milten er det hyppigst skadede organ ved stumpe abdominaltraumer</li> <li>Miltlæsion kan også ses som en sjælden komplikation efter kolo- og sigmoideoskopi</li> </ul> <h3>Patofysiologi</h3> <ul> <li>Milten er kraftigt vaskulariseret, og enhver skade af parenkymet efterfølges af blødning </li> <li>Intakt kapsel <ul> <li>Er kapslen hel, forbliver blodet indenfor kapslen </li> <li>Et hæmatom kan fridissekere store dele af kapslen, og nogle gange er hæmatomet større end milten </li> <li>I de fleste tilfælde holder kapslen. Hæmatomet resorberes over tid og danner et serom eller en falsk cyste</li> </ul> </li> <li>Ruptur af kapsel <ul> <li>Undtagelsesvis (5 %) brister kapslen imidlertid. Det sker normalt i løbet af et par uger, hvor hæmatom og yderligere blod fra milten strømmer ud i peritoneum og medfører hypovolæmi </li> <li>Brister kapslen initialt men med langsom blødning, kan blodet samles omkring milten og nogle gange kapsles ind og blive en palpabel udfyldning </li> <li>Er blødningen kraftigere, strømmer blodet ud i peritonealhulen, og patienten bliver hypovolæmisk</li> </ul> </li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Traume </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=A3BEE02301BF403F82C48DC8EB759695&_z=z">Miltskade</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Anamnese, klinik og CT skanning (evt. forudgået af ultralydsskanning)</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Afhængig af blødningsklassifikation (CT skanning) og patientens tilstand, vil behandlingen være konservativ eller akut operation</li> <li>Hos svært ustabil patient med positiv anamnese skal der opereres hyperakut</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Ved anamnestisk og klinisk mistanke om miltruptur henvises patienten akut med ambulance til kirurgisk afdeling</li> </ul> <h3>Seneste væsentlige ændringer</h3> <ul> <li>Siden sidste revision er der ikke sket væsentlige ændringer</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">15267</TextField> <TextField Name="PageTitle">Miltskade</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Miltskade</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-08-23T10:25:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{0AC1819C-6103-4D7F-AB0A-87FC4F0E3081}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">S36, S36.0</TextField> <TextField Name="ICPC2">B76, B99</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Milten er det hyppigst skadede organ ved stumpe abdominaltraumer</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">milt, Miltskade, miltruptur, milttraume</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
20.743 characters