mavesaar
Portal
/
Laegehaandbogen
/
mave-tarm
/
tilstande-og-sygdomme
/
mavesaek
/
mavesaar
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
mundhule
odontologi
spiseroer
mavesaek
funktionel-dyspepsi
mavesaar
ventrikelkraeft
pylorusstenose
mavesaar-komplikationer
dieulafoy-laesion
helicobacter-pylori
eosinofil-gastroenteritis
tyndtarm
tyktarm
tarminfektioner
proktologi
lever
galdeveje
bugspytkirtel
bughule
oevrige-sygdomme
behandlinger
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{E2AFE013-4DBD-4525-ABA2-C968A8DA7C52}" Name="mavesaar" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{56C0DEFD-1FE6-4A7C-97DC-7879B9943828}" SortOrder="200" PublishDate="2008-10-16T08:50:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Gastroskopi er guldstandard til at stille diagnosen</li> <li>Diagnosen ulcus på baggrund af sygehistorien alene har en sensitivitet på 37 % - 65 % og en specificitet på 37 % - 84 %<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Moayyedi P, Talley NJ, Fennerty MB, Vakil N, Can the clinical history distinguish between organic and functional dyspepsia?. JAMA 2006;295: 1566-76" data-value-piped="Moayyedi P, Talley NJ, Fennerty MB, Vakil N|Can the clinical history distinguish between organic and functional dyspepsia?|JAMA|2006|295|1566-76|16595759" data-url="reference-link" data-pubmedid="16595759" title="Moayyedi P, Talley NJ, Fennerty MB, Vakil N, Can the clinical history distinguish between organic and functional dyspepsia?. JAMA 2006;295: 1566-76">1</a></li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <h4>Symptomatologi<a title="Barkun A, Leontiadis G., Systematic review of the symptom burden, quality of life impairment and costs associated with peptic ulcer disease. Am J Med 2010;123: 358" href="%20" data-url="reference-link" data-value-piped="Barkun A, Leontiadis G.|Systematic review of the symptom burden, quality of life impairment and costs associated with peptic ulcer disease|Am J Med|2010|123|358" data-value="Barkun A, Leontiadis G., Systematic review of the symptom burden, quality of life impairment and costs associated with peptic ulcer disease. Am J Med 2010;123: 358" data-type="journal-reference">2</a></h4> <ul> <li>Ingen symptomer er specifikke for ulcussygdom</li> <li>Intensiteten af symptomerne fluktuerer ofte over døgnet</li> <li>Symptomerne lindres som regel af mad og <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/3000">antacida</a> - og forværres nogle timer efter måltidet</li> <li>Kvalme, opkast og madlede ses</li> <li>Nogle patienter debuterer med ulcuskomplikationer i form af akut øvre gastrointestinal blødning eller ulcusperforation i form af akut abdomen</li> </ul> <h4>Prædiktiv værdi af sygehistorien</h4> <ul> <li>Sygehistorien har begrænset diagnostisk værdi - positiv prædiktiv værdi er ca. 25 % i almen praksis; dvs. blandt tidligere ikke-endoskoperede patienter vil kun 1 af 4, som lægen mener har mavesår, få påvist mavesår</li> <li>Følgende faktorer er de bedste anamnestiske indikatorer på mavesår: <ul> <li>Infektion med Helicobacter pylori (H. pylori)</li> <li>Indtag af NSAID, hvor risikoen stiger med dosis og varighed af indtaget</li> </ul> </li> <li>Andre faktorer med mulig anamnestisk værdi: <ul> <li>alder over 40 år</li> <li>spiselindring, men næsten halvdelen benægter måltids-associationer</li> <li>lindring af <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/3000">antacida</a></li> <li>natlige smerter</li> <li>rygning</li> </ul> </li> <li>Selv om alle disse andre faktorer er til stede, er sandsynligheden for mavesår alligevel ikke højere end 50 %</li> </ul> <h4>Komplicerede mavesår</h4> <ul> <li>Upålidelige symptomer <ul> <li>Selv om de fleste patienter har dyspepsi på forhånd, fortæller op til 20 % af patienterne med blødning, at de ikke har haft symptomer</li> <li>Hos patienter med NSAID-inducerede komplikationer, har op til 60 % ingen tidligere symptomer, blandt andet som følge af den smertestillende effekt</li> </ul> </li> <li>Blødning <ul> <li>Anæmi, hæmatemese, melæna, hæmatochezi eller fund af okkult blod i afføring er tegn på blødning</li> </ul> </li> <li>Penetration og perforation <ul> <li>Vedvarende øvre abdominale smerter med udstråling til ryggen tyder på penetration</li> <li>En dramatisk forværring af smerter indikerer perforeret mavesår</li> </ul> </li> <li>Retention <ul> <li>Opkastninger tyder på obstruktion grundet pylorusstenose</li> </ul> </li> <li>Kræft <ul> <li>Forekomst af B-symptomer – specielt større vægttab – bør rejse mistanke om malign sygdom </li> <li>Kræft i mavesækken er ikke en komplikation til ulcussygdom, men omvendt kan kræft i mavesækken præsentere sig som ulceration </li> </ul> </li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Som regel er den kliniske undersøgelse normal. Ved et akut sygdomsbillede, forårsaget af et blødende eller perforeret mavesår, er den kliniske undersøgelse afgørende for at bedømme sværhedsgraden af tilstanden og påbegyndelse af akut behandling </li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis<a title="Jarbøl D, Zwisler JE, Kjeldsen HC, Hansen JM, Bytzer P. Dyspepsi. Udredning og behandling af voksne med symptomer fra øvre mave-tarm kanal. Klinisk vejledning for almen praksis. DSAM 2009" href="%20" data-value="Jarbøl D, Zwisler JE, Kjeldsen HC, Hansen JM, Bytzer P. Dyspepsi. Udredning og behandling af voksne med symptomer fra øvre mave-tarm kanal. Klinisk vejledning for almen praksis. DSAM 2009" data-type="other-reference">3</a><sup>,</sup><a href="https://dsgh.dk/wp-content/uploads/2022/06/HP_guideline_revideret_2020.pdf" data-type="other-reference" data-value="Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi - guideline: Helicobacter pylori infektion: Diagnostik og behandling" data-url="https://dsgh.dk/wp-content/uploads/2022/06/HP_guideline_revideret_2020.pdf" title="Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi - guideline: Helicobacter pylori infektion: Diagnostik og behandling">4</a> </h3> <h4>Hvilken H. pylori test?</h4> <ul> <li>Urea-breath-test og fæces antigen-test er ligeværdige og de primært anbefalede tests</li> <li>Urea-Breath-test (<sup>13</sup>C eller <sup>14</sup>C) (pusteprøve/udåndingsprøve) og fæces antigen-test har begge høj sensitivitet og specificitet (90-95 %) og er velegnede til kontrol efter H. pylori-eradikation</li> <li>For såvel urea-breath-test som fæces-antigen test gælder:<br> <ul> <li>Pausering af evt. protonpumpehæmmer behandling 2 uger før testen (risiko for falsk negativ test)</li> <li>Ingen systemisk antibiotisk behandling 4 uger før testen (risiko for falsk negativ test)</li> <li>Kontrol af H. pylori-eradikation tidligst 4 uger efter endt eradikationsbehandling</li> </ul> </li> </ul> <h4>H. pylori-status og kliniske implikationer</h4> <p>Hvem <strong>skal </strong>testes?</p> <ul> <li>Kompliceret og ukompliceret ulcussygdom (ulcus ventriculi, ulcus duodeni og anastomoseulcus)</li> <li>Tidligere ulcussygdom</li> <li>MALT-lymfom</li> <li>Ventrikelcancer</li> </ul> <p>Hvem <strong>kan man overveje</strong> at teste?</p> <ul> <li>Dyspepsi som led i ”test-and-treat” strategi</li> <li>1. grads slægtninge til patienter med ventrikelcancer</li> <li>Atrofisk gastritis</li> <li>NSAID naïve patienter som skal langtidsbehandles med NSAID</li> <li>Funktionel dyspepsi</li> <li>Uforklaret jernmangelanæmi</li> </ul> <p> En test-and-treat strategi kan anvendes til patienter med øvre dyspepsi yngre end 45 år uden alarmsymptomer i almen praksis. Rationalet bag test-and-treat strategien er, at nogle af patienterne med ikke-undersøgt dyspepsi ved første henvendelse vil have H. pylori-positiv ulcussygdom og derfor vil profitere af eradikations behandling. En ulempe ved test-and-treat-strategien er, at H. pylori-positive patienter uden ulcussygdom kun vil have en beskeden symptomatisk effekt af eradikation. </p> <p>Sammenlignet med gastroskopi som primær strategi til dyspepsipatienter uden faresignaler er H. pylori-test-and-treat strategien fundet omkostningseffektiv og sikker. Patienter ældre end 45 år med nyopstået dyspepsi eller patienter med alarmsymptomer bør henvises til gastroskopi. </p> <h3>Andre undersøgelser hos specialist</h3> <h4>Endoskopi</h4> <ul> <li>Ulcus-diagnosen stilles ved gastroskopi</li> <li>Biopsi udføres for at diagnosticere infektion med H. pylori og udelukke malignitet<br> <ul> <li>7 % af ventrikelulcera er maligne <ul> <li>Tages minimum 6 biopsier fra sårkanten</li> </ul> </li> <li>Duodenalulcera er meget sjældent maligne og skal som udgangspunkt ikke biopteres</li> </ul> </li> <li>Kontrolgastroskopi foretages hver 4-6. uge til opheling ved ventrikelulcerationer, hvor den rutinerede endoskopør vurderer, at der er en malignitetsrisiko, eller at der ikke foreligger et tilfredsstillende biopsimateriale</li> </ul> <h4>Laboratorieundersøgelser ved kompliceret ulcus</h4> <ul> <li>Hb, trombocytter, INR, APTT, væsketal, blodtype/BAC og evt. TEG ved blødning</li> <li>S-gastrin ved multiple ulcera eller behandlingsresistens pga. mistanke om Zollinger-Ellisons syndrom</li> </ul> <h4>H. pylori-diagnostik ved blødende mavesår</h4> <ul> <li>Biopsibaserede metoder som hurtig ureasetest kan være falsk negativ og skal gentages eller anden H. pylori-diagnostik udføres</li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=5A95B4E78D4D4C97ABA4E94DDB036E6A&_z=z">Funktionel dyspepsi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=5934DFE853AA4B578E7FCD704A8C297C&_z=z">Gastroøsofageal reflukssygdom</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=7B278E7B6B8646BDA306EBF00A4243A5&_z=z">Ventrikelkræft</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=38813CBC362A43668C1193AFB841568B&_z=z">Galdestenssygdom</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=F61E1F9A4D594FCF8DDAC06DEFC9A759&_z=z">Pankreassygdom</a></li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Opheling af ulcus</li> <li>Eradikation af evt. H. pylori-infektion</li> <li>Eliminere andre risikofaktorer for mavesårssygdom - NSAID, ikke velindicerede-salicylater, rygning</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Er diagnosen ulcus sandsynlig? <ul> <li>En risiko ved test-and-treat strategi uden endoskopisk diagnose er, at mange patienter uden ulcus sygdom vil blive behandlet unødvendigt</li> </ul> </li> <li>Udspørge til risikofaktorer (tidligere H. pylori-infektion, NSAID (inkl. håndkøb), rygning)</li> <li>Teste for og behandle infektion med H. pylori</li> <li>Seponere eller nedsætte dosis af NSAID</li> <li>Ved påvist ulcussygdom gives <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/5100">PPI-behandling</a> i standard dosis i 4-6 uger, og behandlingen fortsættes i profylaktisk øjemed ved samtidig velindiceret ulcerogen behandling</li> <li>Kontrolgastroskopi hver 4-6. uge til opheling ved ventrikelulcerationer, hvor den rutinerede endoskopør vurderer, at der er en malignitetsrisiko, eller at der ikke foreligger et tilfredsstillende biopsimateriale</li> <li>Re-test for H. pylori efter eradikationsbehandling</li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Afgør ud fra alder og evt. alarmsymptomer om der skal anvendes test-and-treat strategi eller henvises direkte til gastroskopi</li> <li>Behandl med <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/5100">PPI</a> i standarddoser og <a href="https://pro.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/318226">eradikationsbehandling</a> mod H. pylori ved positiv test</li> <li>Modificer risikofaktorer</li> <li>Opfølgende kontrol af H. pylori-status efter eradikationsbehandling er vigtig</li> <li>Mistanke om kompliceret ulcus med gastrointestinal blødning, perforation eller penetration skal føre til akut indlæggelse</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Der er ikke videnskabeligt grundlag for at anbefale nogen form for diæt</li> <li>Rygestop - rygning forsinker helingen og øger risikoen for recidiv</li> <li>Undgå salicylat eller NSAID, hvis muligt</li> <li>Gennemfør evt. H. pylori-eradikationsbehandling som foreskrevet. Positiv test efter eradikationsbehandling, dvs. hvor H. pylori er ikke fjernet, skyldes i de fleste tilfælde, at patienten ikke har taget kuren som foreskrevet</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <h4>Medicinsk behandling hos H. pylori-negative</h4> <ul> <li>Behandling med <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/5100">PPI</a> i standarddoser 4-6 uger. Behandlingen forlænges, hvis patienten ikke er symptomfri</li> <li>NSAID og ASA stoppes om mulig</li> <li>Lavdosis ASA som antitrombotisk behandling kan fortsætte ved samtidig behandling med PPI </li> </ul> <h4>Medicinsk behandling hos H. pylori-positive<a title="Søndergaard B, Bytzer P, Eradikationsbehandling ´for ulcussygdom hos Helicobacter pylori-positive patienter. Ugeskrift for Læger 2005;167: 500-2" href="%20" data-url="reference-link" data-value-piped="Søndergaard B, Bytzer P|Eradikationsbehandling ´for ulcussygdom hos Helicobacter pylori-positive patienter|Ugeskrift for Læger|2005|167|500-2" data-value="Søndergaard B, Bytzer P, Eradikationsbehandling ´for ulcussygdom hos Helicobacter pylori-positive patienter. Ugeskrift for Læger 2005;167: 500-2" data-type="journal-reference">5</a></h4> <p>Førstevalgsbehandling: 3-stofs-kur (7 dage) </p> <ul> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/5100">PPI</a> (standarddosis x 2)</li> <li>[DliActiveSubstance;5770;Clarithromycin] (500 mg x 2) </li> <li>[DliActiveSubstance;5088;Amoxicillin] (1 g x 2) eller [DliActiveSubstance;6264;metronidazol] (500 mg x 2) </li> </ul> <p>Alternativ førstevalgsbehandling/behandling ved behandlingssvigt: 4-stofs kur (14 dage)</p> <ul> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/5100">PPI</a> (standarddosis x 2)</li> <li>Bismuthsubsalicylat (125 mg x 4)</li> <li>[DliActiveSubstance;6184;Tetracyclin] (250 – 500 mg x 4)</li> <li>[DliActiveSubstance;6264;Metronidazol] (250 mg x 4)</li> </ul> <p>Såfremt bismuthsubsalicylat ikke er tilgængeligt, kan fornyet 3-stofs kur (14 dage) med ny antibiotikakombination anvendes: [DliActiveSubstance;5088;Amoxicillin] (1 g x 2) eller [DliActiveSubstance;6184;tetracyclin] (500 mg x 2) kombineret med [DliActiveSubstance;6264;metronidazol] (500 mg x 2) samt <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/5100">PPI</a> (standard dosis x 2). </p> <h4>Generelt om 3-stofs kur</h4> <ul> <li>Behandlingsvarighed <ul> <li>En uges behandling med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/5100">protonpumpehæmmer</a>, [DliActiveSubstance;5088;amoxicillin] og [DliActiveSubstance;5770;clarithromycin] givet to gange daglig er lige så effektivt som to ugers behandling</li> </ul> </li> </ul> <h4>Medicinsk behandling af NSAID inklusiv ASA udløst ulcus med samtidig H. pylori</h4> <ul> <li>Seponer om muligt NSAID inklusiv ikke velindiceret ASA-behandling</li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Specielleemner/Emner/318576">Eradikations behandling</a> af H. pylori</li> <li>Er der fortsat brug for NSAID, kan risikoen for fornyet ulcus reduceres ved dosisreduktion til mindste effektive dosis og samtidig <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/5100">PPI-behandling</a></li> <li>Patienter i antitrombostisk behandling med ASA bør behandles med fast <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/5100">PPI</a></li> </ul> <h4>Ved pågående blødning fra verificeret ulcus<a title="Behandling af blødende gastroduodenale ulcera. Laursen SB, Jørgensen HS, Schaffalitzky de Muckadell OB." href="https://www.dsgh.dk/images/guidelines/pdfversion/guidelinebloedendeulcera.pd" data-url="https://www.dsgh.dk/images/guidelines/pdfversion/guidelinebloedendeulcera.pd" data-value-piped="Behandling af blødende gastroduodenale ulcera. Laursen SB, Jørgensen HS, Schaffalitzky de Muckadell OB.|https://www.dsgh.dk/images/guidelines/pdfversion/guidelinebloedendeulcera.pd" data-value="Behandling af blødende gastroduodenale ulcera. Laursen SB, Jørgensen HS, Schaffalitzky de Muckadell OB." data-type="other-reference" data-pubmedid="undefined">6</a></h4> <ul> <li>Behandling af kredsløbssvigt, korrekt diagnose, risikovurdering (bl.a. H. pylori-status) og relevant endoskopisk behandling har førsteprioritet</li> <li>Endoskopisk hæmostase <ul> <li>Ulcus vurderes efter Forrest klassifikationen i forhold til blødning og re-blødningsrisiko</li> <li>Evt. endoskopisk intervention indebærer brug af injektion af [DliActiveSubstance;5038;adrenalin] i kombination med direkte kontaktkoagulation eller hæmoclips</li> </ul> </li> <li>PPI <ul> <li>Gives intravenøst i 72 timer ved ulcera, der har krævet endoskopisk intervention</li> <li>Gives peroralt ved ulcerationer uden behov for endoskopisk behandling</li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/5100">PPI-behandling</a> reducerer risikoen for reblødning og behovet for kirurgi samt, for patienter med behov for endoskopisk behandling, formentlig også mortaliteten</li> </ul> </li> <li>Reblødning<br> <ul> <li>10 % af patient udvikler fornyet blødning, der primært bør behandles med gentaget endoskopisk behandling</li> </ul> </li> <li>Embolisering og kirurgi<br> <ul> <li>Såfremt det ikke er muligt at opnå endoskopisk hæmostase, behandles patienterne med embolisering. Alternativt kirurgi </li> <li>Ved kirurgisk behandling anbefales simpel oversyning fremfor resektion</li> </ul> </li> <li>H. pylori<br> <ul> <li>Hurtig urease test på biopsier ved samtidig blødning kan være falsk negative, og re-testning efter overstået blødning er nødvendig</li> </ul> </li> <li>Langtidsprofylakse med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/5100#">protonpumpehæmmer</a> <ul> <li>Hvis fortsat behandling med ASA eller NSAID er påkrævet, bør det gives samtidigt med behandling med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/5100#">PPI</a> </li> </ul> </li> </ul> <h4> Ved terapiresistens</h4> <ul> <li>Tjek compliance - tager patienten medicinen som foreskrevet?</li> <li>Bruger patienten ASA eller NSAID?</li> <li>Rygere bør holde op med at ryge</li> <li>Zollinger Ellisons syndrom? Tag <a href="~/link.aspx?_id=15304F8207D849BAA43C9F0CAC58B743&_z=z">s-gastrin</a></li> <li>Overvej om der kan foreligge malign sygdom, iskæmi eller evt. submukøs tumor med sårdannelse</li> <li>H. pylori-test bør gentages med fæces-antigentest eller pusteprøve</li> <li>Vurder resistensbestemmelse i forbindelse med endoskopi</li> </ul> <h3>Kirurgi</h3> <h4>Generelt</h4> <ul> <li>Kirurgisk behandling af blødende ulcera foretages sjældent, da embolisering ofte er succesfuldt og mere skånsomt</li> </ul> <h4>Indikationer og behandling</h4> <ul> <li>Ulcus perforatum<br> <ul> <li>Behandles som udgangspunkt laparoskopisk med oversyning. Åben operation med resektion kan være nødvendig ved store perforationer</li> <li>Initial behandling omfatter væskeinfusion, nasogastrisk sonde med sug og behandling med bredspektret antibiotikum intravenøst </li> <li>Elektiv kontrolgastroskopi med henblik på sikring af opheling</li> <li>Udredning for H. pylori-infektion</li> </ul> </li> <li>Retention/pylorusstenose<br> <ul> <li>Akut retention responderer ofte godt på nasogastrisk dekompression, brug af <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/5100#">protonpumpehæmmer</a> initialt intravenøst og eradikering af H. pylori</li> <li>Endoskopisk pylorisk ballondilatation eller kirurgi - vagotomi og pyloroplastik, antrektomi eller gastroenteroanastomose = GEA (evt. laparoskopisk) - er muligheder til at lindre kronisk obstruktion</li> </ul> </li> <li>Utilfredsstillende effekt af medicinsk behandling</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Akut ved mistanke om kompliceret ulcussygdom med øvre gastrointestinal blødning eller akut abdomen (perforation/penetration)</li> <li>Elektivt til gastroskopi ved nyopstået dyspepsi hos patienter ældre end 45 år eller ved alarmsymptomer</li> <li>Persisterende H. pylori trods to forskellige <a href="https://pro.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/318226">eradikations behandlinger</a> og efterfølgende re-test</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <h4>Ukompliceret duodenalsår</h4> <ul> <li>Ingen opfølgning nødvendig undtagen ved symptomrecidiv</li> </ul> <h4>Ventrikelsår</h4> <ul> <li>Patienter med ventrikelsår skal følges med gastroskopikontrol af hensyn til malignitetsrisiko (7 %)</li> <li>Kontrolgastroskopi hver 4-6. uge til opheling såfremt den rutinerede endoskopør vurderer, at der er en malignitetsrisiko, eller at der ikke foreligger et tilfredsstillende biopsimateriale (mindst 6 brugbare biopsier)</li> </ul> <h4>Symptomrecidiv efter to forskellige eradikations behandlinger</h4> <ul> <li>Patienten bør gastroskoperes evt. med biopsier til dyrkning og resistensbestemmelse ved mistanke om antibiotikaresistens</li> </ul> <h4>Vurdering af biopsisvar</h4> <ul> <li>Ved påvist dysplasi i lokaliserede forandringer skal patienten kontrolleres hurtigt med multiple biopsier, da biopsien kan være taget i nærheden af et karcinom<br> <ul> <li>Henvises til vurdering på ECV-center (EsofagusCardiaVentrikel-center) </li> </ul> </li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Mavesår er en kronisk recidiverende sygdom, hvis man ikke fjerner den udløsende faktor (f.eks. H. pylori, NSAID, acetylsalisylsyre)</li> <li>Ubehandlet er risikoen for at udvikle et nyt sår ca. 70 % pr. år</li> <li>Vellykket antibiotikabehandling kan reducere recidivfrekvensen ned mod 1 % pr år</li> <li>Sandsynligheden for, at en mavesårspatient spontant vil eradikere sin H. pylori er meget lille</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Symptomfrie sår og komplikationer er hyppigere blandt ældre patienter og blandt patienter, som tager NSAID</li> </ul> <h4>Ved ubehandlet H. pylori infektion</h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=08557A3C25D34ECFBB542E59CE82AF19&_z=z">Blødning</a> <ul> <li>Forekommer hos 10-15 %</li> <li>Det er den hyppigste årsag til død og den hyppigste indikation for kirurgi</li> <li>Blandt ældre skyldes 20 % af blødningsepisoderne asymptomatiske sår</li> <li>Patienten kan præsentere sig med hæmatemese, melæna, anæmisymptomer og synkope</li> <li>Der er større risiko for, at der opstår blødning fra et mavesår, hvis man er i blodfortyndende behandling</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=08557A3C25D34ECFBB542E59CE82AF19&_z=z">Perforation</a> <ul> <li>Forekommer hos 1-2 %</li> <li>Er ofte lokaliseret til forvæggen af duodenum (60 %), skønt den også kan forekomme i antrale ventrikelsår (20 %) og langs curvatura minor (20 %)</li> <li>Ulcus perforatum med kemisk og bakteriel peritonitis har høj dødelighed og høj frekvens af postoperative komplikationer</li> <li>Alder, ASA-score (risikovurdering før anæstesi) og tiden mellem symptomdebut og operation er vigtige prognostiske faktorer</li> <li>Dødelighed blandt ældre patienter kan være så høj som 30-50 %</li> <li>CT-abdomen er primære bekræftende undersøgelse</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=08557A3C25D34ECFBB542E59CE82AF19&_z=z">Ventrikelretention</a> <ul> <li>Mavesår er kun skyld i 5-8 % af tilfældene</li> <li>Patienter med recidiverende duodenale sår eller sår i pyloruskanalen kan udvikle pylorusstenose som følge af akut inflammation, spasmer, ødem og fibrose</li> <li>Malignt sår - en hyppigere årsag til ventrikelretention - må udelukkes</li> </ul> </li> <li>Ca. 7 % af ventrikelsårene er <a href="~/link.aspx?_id=7B278E7B6B8646BDA306EBF00A4243A5&_z=z">maligne</a></li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Vellykket H. pylori-behandling helbreder mavesårssygdommen, når H. pylori er årsagen</li> <li>Reinfektions-hyppigheden er ca. 1 % per år, men kan være højere i endemiske områder</li> <li>Patienter, som har haft mavesår på grund af NSAID/ASA, er i stor risiko for recidiv ved ny eksposition, såfremt der ikke gives <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/5100">PPI-profylakse</a></li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Mavesår (ulcussygdom) er sår i slimhinden (mucosa) i ventriklen eller i proksimale duodenum</li> <li>Kroniske ulcerationer defineres histologisk som syrerelaterede mucosadefekter, der gennembryder lamina muscularis mucosae</li> <li>De hyppigste årsager til udvikling af ulcussygdom er: <ul> <li>Indtag af ulcerogen medicin (herunder NSAID og acetylsalicylsyre (ASA))</li> <li>Infektion med H. pylori</li> <li>Idiopatiske ulcerationer</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Livstidsprævalens <ul> <li>Ca. 10 % af befolkningen vil i løbet af livet udvikle mavesår, forekomsten er aftagende</li> </ul> </li> <li>Incidens <ul> <li>Ældre data tyder på, at incidensen af duodenalsår er aftaget de sidste 30 år, mens incidensen af ventrikelsår er steget lidt, sandsynligvis på grund af udstrakt brug af NSAID</li> </ul> </li> <li>Køn <ul> <li>Mavesårssygdommen er næsten lige så hyppig blandt kvinder som hos mænd</li> </ul> </li> <li>Alder og lokalisation <ul> <li>Duodenalsår er hyppigst i alderen 30-55 år, mens ventrikelsår er typisk i alderen 55-70 år</li> <li>Duodenalsår er fem gange hyppigere end ventrikelsår</li> </ul> </li> <li>H. pylori epidemiologi <ul> <li>Ca. 20 % af befolkningen i Danmark er inficeret med H. pylori, stigende med alderen. Omkring 15 % vil blive syge af H. pylori</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>H. pylori-infektion, NSAID og acetylsalisylsyre er de dominerende årsager til mavesår</li> <li>Kritisk sygdom, kirurgi eller hypovolæmi kan medføre splanknisk hypoperfusion og forårsage gastroduodenale erosioner eller sår (stressulcera). Disse kan være asymptomatiske og manifestere sig med blødning og/eller perforation </li> <li>Zollinger-Ellisons sygdom, en gastrinproducerende tumor, er en meget sjælden årsag til behandlingsresistent mavesårssygdom</li> <li>Rygning øger risikoen for recidiv og forsinker helingen</li> </ul> <h4>Ætiologi - infektion med <em>Helicobacter pylori</em></h4> <ul> <li>H. pylori regnes som den centrale årsagsfaktor ved mavesårssygdom - er en gramnegativ bakterie</li> <li>Omkring 30 % af ventrikelsårene og en lille del af duodenalsårene skyldes bivirkninger af NSAID og salicylater</li> <li>Øget syre- og pepsinproduktion er af betydning ved duodenalsår</li> <li>Ældre data tyder på, at mere end 95 % af alle med duodenalsår og ca. 70 % af alle med ventrikelsår er H. pylori-positive, men andelen er faldende med aftagende andel H. pylori-positive i befolkningen</li> <li>Eliminering af H. pylori reducerer ulcusrecidiv fra 67 % til 6 % ved duodenalsår og fra 59 % til 4 % ved ventrikelsår</li> </ul> <h4>Ætiologi - NSAID og acetylsalisylsyre</h4> <ul> <li>NSAID og acetylsalisylsyre er de hyppigste årsager til mavesår hos patienter uden H. pylori-infektion</li> <li>Samtidig H. pylori-infektion øger sandsynligheden for og graden af NSAID-induceret skade</li> <li>Risikoen for udvikling af NSAID-associerede mavesår er størst i de første 3 måneder af behandlingen, men er i øvrigt afhængig af dosis og varighed af behandlingen</li> <li>Den årlige risiko for livstruende mavesårsrelaterede komplikationer er 1-4 % blandt langtidsbrugere af NSAID, med højest risiko blandt de ældste patienter</li> <li>NSAID brug er skyld i ca. halvdelen af alle perforerede mavesår, som oftest optræder blandt ældre patienter</li> <li><a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/5100">Protonpumpehæmmere (PPI)</a> reducerer NSAIDs ulcerogene potentiale samt recidivraten ved NSAID-relaterede mavesår</li> </ul> <h4>Patogenese</h4> <ul> <li>Et sår opstår i mucosa i ventrikel eller duodenum, når beskyttelsesfaktorerne er svækkede, eller mucosa udsættes for store mængder aggressive luminale faktorer som f.eks. syre eller pepsin</li> <li>Såret gennembryder muscularis mucosae og er ofte over 5 mm i diameter</li> <li>Over 95% af duodenalsårene er lokaliserede til bulbus duodeni eller pylorus</li> <li>Benigne ventrikelsår er som regel lokaliseret til antrum (60 %) og overgangen mellem antrum og corpus på curvatura minor (25 %)</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>NSAID <ul> <li>NSAID 5-7-dobler risikoen for at få ventrikelsår de første tre måneder NSAID anvendes. Senere er den 4-doblet, og to måneder efter seponering er risikoen faldet til det normale</li> <li>Der er et klart dosis-respons forhold</li> <li>NSAID er især forbundet med høj risiko for udvikling af ulcussygdom blandt ældre</li> <li>Risikoen øges yderligere i kombination med SSRI</li> </ul> </li> <li>Salicylater <ul> <li>Relativ risiko er øget med 1,6-2,6 afhængig af dosis og studie</li> </ul> </li> <li>SSRI <ul> <li>Brug af SSRI er forbundet med øget risiko (3,6 gange) for blødning i mavetarm-kanalen</li> <li>Risikoen øges især, hvis NSAID bruges samtidigt (12,2 gange)</li> </ul> </li> <li>Familiær disposition <ul> <li>Mavesår hos forældre eller søskende øger risikoen med 2-2,5</li> </ul> </li> <li>Rygning <ul> <li>Øger incidensen af mavesårssygdom med ca. 1,5</li> </ul> </li> <li>Reumatiske gener og lav socialøkonomisk status <ul> <li>Øger risikoen for mavesår</li> </ul> </li> <li>Kostfaktorer <ul> <li>Påvirker ikke risikoen for at udvikle mavesår</li> </ul> </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad du bør informere patienten om</h3> <ul> <li>Betydningen af punktlig gennemført eradikationsbehandling</li> </ul> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=C2A8922BD21D40F6BF0A084D2F4A341F&_z=z">Mavesår</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=1792C929630F40139E350D28B540FE5F&_z=z">Hvad er gastroskopi</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=C185F0384E3B4D2FB37075A53FBABD1A&_z=z">Eradikationsbehandling</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=622419539E674C248379D4205939DAD3&_z=z">Helicobacter pylori</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=4ECEA663060E437E81A8AAD670E0BE78&_z=z">Mavesår forårsaget af NSAID og salicylater</a></li> </ul> <h3>Animationer</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=6E446B31E9E34B0CAA909FC8AF31A268&_z=z">Mavesår</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi: <ul> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://dsgh.dk/wp-content/uploads/2023/03/bloedendeulcera_DSGH.pdf" target="_blank">Behandling af blødende gastroduodenale ulcera</a><a title="Behandling af blødende gastroduodenale ulcera. Laursen SB, Jørgensen HS, Schaffalitzky de Muckadell OB." href="https://www.dsgh.dk/images/guidelines/pdfversion/guidelinebloedendeulcera.pd" data-url="https://www.dsgh.dk/images/guidelines/pdfversion/guidelinebloedendeulcera.pd" data-value="Behandling af blødende gastroduodenale ulcera. Laursen SB, Jørgensen HS, Schaffalitzky de Muckadell OB." data-type="other-reference">6</a></li> <li> <a rel="noopener noreferrer" href="https://dsgh.dk/wp-content/uploads/2022/06/HP_guideline_revideret_2020.pdf" target="_blank">Helicobacter pylori infektion: Diagnostik og behandling</a></li> </ul> </li> <li>Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb [ICPC]</li> <li>DSAM vejledning: <a href="https://vejledninger.dsam.dk/dyspepsi/">Dyspepsi og gastroøsofageal reflukssygdom hos voksne, 2021</a></li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <h3>Billeder</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=58E8E7933D734C4499C7FBEE48048903&_z=z">Røntgenbillede af normal ventrikel (stående stilling)</a></li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=599CC8EB0CFE4E9582C30D4D99F4D0CA&_z=z">Røntgenbillede af normal ventrikel (liggende)</a></li> </ul> <h3>Plancher eller tegninger</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=1DC123EF6EB54AB09B4AE5871AA4B3C2&_z=z">Illustration af gastroskopi</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=A092D66000EB4ACBA326F217654B25BE&_z=z">Tegning af mavesæk, spiserør og tolvfingertarm</a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=E223F5F05DF341448963AB4C588FF203&_z=z">Tegning af sår i mavesæk og duodenum</a> </li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Symptomerne kan være øvre mavesmerter med måltidslindring, lindring af antacida, kvalme eller vægttab, men ingen symptomer er specifikke</li> <li>Diagnosen stilles ved gastroskopi</li> <li>Ved øvre dyspepsi uden alarmsymptomer hos personer yngre end 45 år, kan test-and-treat strategi for H. pylori anvendes</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Mavesår behandles med PPI i 4-6 uger såfremt de(n) ulcerogen(e) faktor(er) kan fjernes (NSAID, H. pylori) </li> <li>Ved velindiceret ulcerogen behandling (f.eks. velindiceret acetylsalicylsyrebehandling) fortsættes PPI-behandlingen i recidivprofylaktisk øjemed</li> <li>H. pylori skal eradikeres - og eradikationen kontrolleres 4-6 uger efter overstået behandling</li> <li>NSAID seponeres om muligt</li> <li>Ventrikelsår skal kontrolleres med gastroskopi og biopsier til opheling</li> </ul> <h4>Henvisning</h4> <ul> <li>Akut ved mistanke om kompliceret mavesår med blødning, perforation eller penetration</li> <li>Elektivt ved nyopstået dyspepsi hos patienter ældre end 45 år, ved alarmsymptomer eller symptomer, der ikke bedres på standardbehandling med PPI og eradikation af H. pylori</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2332</TextField> <TextField Name="PageTitle">Mavesår</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Mavesår</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-08-14T12:43:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{528AE6CA-5620-492D-8749-F051C04404B5}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{3547DD36-E467-4DE2-B34E-77319E20AECA}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">K25</TextField> <TextField Name="ICPC2">D85, D86</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Mavesår (ulcussygdom) er sår i slimhinden (mucosa) i ventriklen eller i proksimale duodenum. Mavesårssygdommen omfatter duodenalsår og ventrikelsår </TextField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anvi</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">duodenalsår, eradikation, Helicobacter Pylori , hp, mavesårssygdom, Mavesår, trippelbehandling, ulcus, ventrikelsår, tripelbehandling</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
40.086 characters