mavesaar-komplikationer
Portal
/
Laegehaandbogen
/
mave-tarm
/
tilstande-og-sygdomme
/
mavesaek
/
mavesaar-komplikationer
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
mundhule
odontologi
spiseroer
mavesaek
funktionel-dyspepsi
mavesaar
ventrikelkraeft
pylorusstenose
mavesaar-komplikationer
dieulafoy-laesion
helicobacter-pylori
eosinofil-gastroenteritis
tyndtarm
tyktarm
tarminfektioner
proktologi
lever
galdeveje
bugspytkirtel
bughule
oevrige-sygdomme
behandlinger
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{08557A3C-25D3-4ECF-BB54-2E59CE82AF19}" Name="mavesaar-komplikationer" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{56C0DEFD-1FE6-4A7C-97DC-7879B9943828}" SortOrder="500" PublishDate="2008-10-17T11:19:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Basisoplysninger</h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Der er overordnet fire større komplikationer til mavesår: <ul> <li>Blødning</li> <li>Perforation</li> <li>Penetration</li> <li>Obstruktion (<a href="~/link.aspx?_id=CF7514FBEAE7434F968790B0A0EFA279&_z=z">pylorusstenose</a>)</li> <li>Ved perforation ned i pankreas kan der komme større blødning og kronisk påvirkning af pankreasfunktionen</li> </ul> </li> <li>Komplikationer kan opstå hos patienter med mavesår uanset ætiologi</li> <li>Store sår og sår i pyloruskanalen har højere risiko for komplikationer</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Risikoen for komplikationer hos patienter med kronisk mavesår er ca. 2-3% om året</li> <li>Der har været et konsekvent fald i forekomsten af blødning, perforation og hospitalsindlæggelse - formentlig afspejler det faldet i <em>Helicobacter pylori</em> prævalens </li> <li>Trods den forbedrede medicinske behandling af mavesår og reduktion i incidensen af peptiske mavesår, så er incidensen af potentielt livstruende mavesårskomplikationer ikke gået ned</li> <li>Hovedforklaringen synes at være øget brug af NSAID, øget forekomst af mavesårskomplikationer knyttet til NSAID-brug, særligt blandt ældre</li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Der er ingen kendte patofysiologiske faktorer, som disponerer for udvikling eller recidiv af komplikationer, men der findes nogle fællestræk: <ul> <li>Patienter med komplicerede mavesår er mere udsatte for andre komplikationer</li> <li>De fleste komplicerede sår er kroniske og fibroserede, penetrerer dybt ind i væggen og danner et tæt fibrotisk ar, som heler langsomt, eroderer blodkar eller når ud til serosa</li> <li>En lang mavesårshistorie er hyppig blandt patienter med komplicerede sår. Men nogle patienter har få eller ingen symptomer, før komplikationen opstår</li> </ul> </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <div>[ICPC]</div> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <div>[ICD10]</div> <h2>Blødning</h2> <ul> <li>Øvre gastrointestinal blødning sekundært til mavesår er en hyppig tilstand, som kan medføre alvorlig sygdom</li> <li>Der er relativt høj dødelighed i forbindelse med blødende ulcus, men de fleste patienter dør som følge af cardiopulmonale komplikationer og/eller multiorgansvigt </li> <li>Hos patienter med endoskopisk krævende gastrointestinale blødninger er hypovolæmisk shock, alvorlig co-morbiditet og rebleeding på hospitalet ikke overraskende prædiktiv for tidlig mortalitet </li> <li>Omfanget af risikoen for blødning forbundet med NSAID varierer efter det specifikke lægemiddel og er dosisafhængige - risikoen er størst de første 30 dage efter start af NSAID brug</li> <li>Blødende ulcus - modsat perforeret ulcus - behøver ikke at være ledsaget af abdominal smerter, men måneder/dage op til blødningen vil der ikke sjældent være snigende ulcusbetingede abdominale smerter</li> </ul> <h3>Diagnostik</h3> <ul> <li>Øvre gastrointestinal blødning kan præsentere sig forskelligt: Hæmatemese - opkastning af blod eller kaffegrums-lignende materiale - og/eller melæna (sort, tjærelignende afføring). Der kan ved kraftig blødning også være frisk blødning per rectum (hæmatokesi). Der kan tilkomme takykardi og ortostatisk hypotension samt ikke sjældent besvimelser</li> <li>Skylning via nasogastrisk tube, som demonstrerer blod eller kaffegrums-lignende materiale, bekræfter den kliniske diagnose. Men undersøgelsen kan i mange tilfælde være negativ, hvis blødningen er stoppet, er lokaliseret nedenfor en lukket pylorus eller fejlplaceret sonde (krøllet opad i ventriklen). Således udelukker ingen blod i sonden ikke et blødende mavesår </li> <li>Gastroskopi kan næsten altid påvise blødningskilden og gøre det muligt at standse blødningen. Negativ 1. gangs gastroskopi bør gentages ved fortsat mistanke om øvre gastrointestinal blødning</li> <li>Angiografi er en mulighed ved pågående blødning, hvor endoskopisk diagnostik ikke har været mulig </li> <li>Evt. påskyndet tømning af ventriklen <ul> <li>[DliActiveSubstance;6057;Erythromycin] er et potent motilitetsstimulerende middel, og [DliActiveSubstance;6057;erythromycin] givet intravenøst bidrager til at tømme ventriklen for blod før gastroskopi ved udredning for akut, øvre gastrointestinal blødning</li> <li>Det er også vist, at et sådant regime er omkostningseffektivt</li> <li>Metoden er dog mindre udbredt i Danmark</li> </ul> </li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Der er udarbejdet guidelines af specialeselskab omkring behandling af blødende ulcus<a href="https://www.dsgh.dk/index.php/ovre-gi/behandling-af-bloedende-gastroduodenale-ulcera" data-type="other-reference" data-value="Behandling af blødende gastroduodenale ulcera. Guideline fra Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi" data-url="https://www.dsgh.dk/index.php/ovre-gi/behandling-af-bloedende-gastroduodenale-ulcera" title="Behandling af blødende gastroduodenale ulcera. Guideline fra Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi">1</a> </li> <li>Der er etableret en landsdækkende database over behandlingen af blødende og perforeret ulcus</li> <li>De fleste patienter med blødende sår kan håndteres med væske- og blodtilførsel, medicinsk behandling, evt. endoskopisk intervention. Blødningen standser oftest spontant, og reblødning vil ikke forekomme</li> <li>Hos hæmodynamisk ustabile patienter kan tidlig medicinsk behandling med intravenøs <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/5100">protonpumpehæmmere</a> bedre udfaldet</li> <li>Øvre endoskopi er den bedste indledende diagnostiske og terapeutiske procedure i forvaltningen af blødende mavesår. Kirurgi og transkateter arteriografi/intervention er generelt forbeholdt patienter med mislykkede terapeutiske endoskopier</li> <li>Endoskopi <ul> <li>Langt de fleste blødende ulcera behandles endoskopisk med en kombination af injektion, koagulation og/eller klips</li> <li>Fund af et sprøjtende kar, en synlig arterie i en ulcusbund, adhærent koagel eller en stor ulcusbund øger risikoen for reblødning</li> <li>Infusion af [DliActiveSubstance;6165;omeprazol] i timerne før endoskopi ved akut øvre gastrointestinal blødning reducerer behovet for intervention og fremmer udskrivelse fra sygehuset</li> </ul> </li> <li>Indikationer for kirurgi er: <ul> <li>Traditionel kirurgisk behandling anvendes relativt sjældent i dag </li> <li>Hæmodynamisk ustabil patient trods intensiv medicinsk behandling (>3 transfusioner)</li> <li>Mislykket endoskopisk intervention for at standse blødningen hos ustabil patient</li> <li>Reblødning efter reskopering og stabilisering</li> <li>Shock forbundet med reblødning</li> <li>Vedvarende langsom blødning med et transfusionsbehov som overstiger tre enheder per dag</li> </ul> </li> <li>Coiling: <ul> <li>De senere år er coiling i forbindelse med en arteriografi blevet introduceret flere steder i Danmark, men det kræver specialkompetence indenfor invasiv radiologi og er derfor samlet på få centre</li> <li>Denne behandlingsmetode anvendes i stadigt stigende omfang, og behandlingsresultaterne er gode</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3CE1FB2C53854323A98F23699B6C1D66&_z=z">Helicobacter pylori</a> <ul> <li>Hp-positive skal have eradikationsbehandling</li> </ul> </li> <li>Langtidsbehandling med potentielt ulcerogent medikament <ul> <li>Vurder behovet kritisk for, om det fortsat er nødvendigt </li> <li>Hvis denne behandling er påkrævet, må der gives et beskyttende middel (<a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/5100">protonpumpehæmmer</a> eller [DliActiveSubstance;5476;misoprostol])</li> </ul> </li> </ul> <h2>Perforation</h2> <ul> <li>Hos patienter, der opereres for perforeret ulcus, er både korttids- og langtidsdødeligheden høj. Ca. 30% dør i opfølgningsperioden med overrepræsentation af ældre, patienter med co-morbiditet og postoperative komplikationer <a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Thorsen K, Søreide JA, Søreide K, Long-Term Mortality in Patients Operated for Perforated Peptic Ulcer: Factors Limiting Longevity are Dominated by Older Age, Comorbidity Burden and Severe Postoperative Complications.. World J Surg 2017;41: 410-418" data-value-piped="Thorsen K, Søreide JA, Søreide K|Long-Term Mortality in Patients Operated for Perforated Peptic Ulcer: Factors Limiting Longevity are Dominated by Older Age, Comorbidity Burden and Severe Postoperative Complications.|World J Surg|2017|41|410-418|27734076" data-url="reference-link" data-pubmedid="27734076" title="Thorsen K, Søreide JA, Søreide K, Long-Term Mortality in Patients Operated for Perforated Peptic Ulcer: Factors Limiting Longevity are Dominated by Older Age, Comorbidity Burden and Severe Postoperative Complications.. World J Surg 2017;41: 410-418">2</a></li> <li>Der er etableret en national database, der indeholder retningslinjer vedrørende behandling af perforeret ulcus i Danmark<a href="https://www.dsgh.dk/index.php/ovre-gi/behandling-af-bloedende-gastroduodenale-ulcera" data-type="other-reference" data-value="Behandling af blødende gastroduodenale ulcera. Guideline fra Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi" data-url="https://www.dsgh.dk/index.php/ovre-gi/behandling-af-bloedende-gastroduodenale-ulcera" title="Behandling af blødende gastroduodenale ulcera. Guideline fra Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi">1</a></li> <li>Et perforeret mavesår indebærer, at fri luft kommer ud i peritonealhulen, samt at indhold fra ventrikel og/eller duodenum (galde, madrester, bakterier) vil lække ud i peritonealhulen og forårsage peritonitis og øget risiko for abscesdannelse</li> <li>Sjældnere sker perforation til den lille sæk</li> <li>Foruden sepsis kan der opstå hypotension og shock</li> <li>Hurtig diagnose er afgørende, fordi prognosen er udmærket inden for de første seks timer, men forringes og kan medføre død, hvis den stilles mere end 12 timer senere</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Duodenale, antrale og øvrige ventrikulære sår er årsag til henholdsvis 60 %, 20 % og 20 % af ulcusperforationerne</li> <li>30-50 % af alle perforerede sår skyldes brug af NSAID og er hyppigst blandt ældre patienter</li> </ul> <h3>Diagnostisk</h3> <ul> <li>Peritoneal reaktion ved palpatorisk undersøgelse af abdomen</li> <li>CT-skanning med fri luft bekræfter mistanken om perforation</li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li>Akut pankreatitis kan give peritoneal reaktion, men S-amylase vil vise >3 x forhøjet værdi</li> <li>Iatrogene årsager til pneumoperitoneum <ul> <li>Fx peritoneal dialyse, abdominal kirurgi</li> <li>Efter abdominal kirurgi kan pneumoperitoneum vedvare fra få dage efter laparoskopi til typisk 5-6 dage efter laparotomi, men det kan ses i op til 28 dage i sjældne tilfælde</li> </ul> </li> <li>Stumpe eller penetrerende traumer</li> <li>Perforation af hulorganer (hyppigst colon)</li> <li>Pneumatosis intestinalis eller pneumatosis coli</li> <li>Vaginal insufflation</li> <li>Gas fra mediastinum (barotraume)</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Mange af patienterne har haft mavesår tidligere</li> <li>De fleste præsenterer sig initialt med pludseligt opståede stærke mavesmerter, ømhed i epigastriet og klassiske tegn på peritonitis</li> <li>Ældre patienter, som er immunsvækkede, som har nedsat mental status eller som bruger NSAID eller analgetika, frembyder ofte kun minimale symptomer og objektive fund</li> <li>Blandt patienter over 60 år med perforeret mavesår, svært adipøse patienter og patienter i fast behandling med binyrebarkhomoner vil kun omkring 3/4 have mavesmerter som kardinalsymptom</li> <li>Nogle patienter fortæller om dyspepsi, anoreksi, kvalme og opkastninger</li> </ul> <h4>Forløb</h4> <ul> <li>Tidlig fase - indtil to timer efter sygdomsdebut: <ul> <li>Pludselige mavesmerter, først i epigastriet, men senere mere generelt i abdomen</li> <li>Takykardi, svag puls, kolde ekstremiteter og lav kropstemperatur er typiske fund</li> <li>Alvorlighedsgraden afhænger af, hvor meget væske/sekret, der lækker ud</li> <li>Smerten kan stråle ud til højre eller op i begge skuldre</li> <li>Abdominal rigiditet begynder at udvikle sig</li> </ul> </li> <li>Næste fase - som regel 2 til 12 timer efter debut: <ul> <li>Mavesmerterne kan aftage, hvilket kan mistolkes som, at patienten er i færd med at få det bedre</li> <li>Smerten er typisk i hele abdomen, bliver ofte markant værre ved bevægelse, og abdomen er hårdt som et bræt</li> <li>Leverdæmpning kan være ophævet pga. fri luft</li> </ul> </li> <li>Tredje fase - typisk mere end 12 timer efter debut: <ul> <li>Tiltagende abdominal distention, mens mavesmerter, ømhed og rigiditet bliver mindre udtalt</li> <li>Temperaturstigning og hypovolæmi</li> <li>Akut kollaps opstår efterhånden, som peritonitis udvikles</li> </ul> </li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Peritonitisforandringer, men blandt ældre patienter er abdominalundersøgelsen normal hos ca. 5 %</li> </ul> <h3>Andre undersøgelser</h3> <ul> <li>CT-skanning af abdomen med vandig kontrast (røntgen oversigt over abdomen udføres næsten aldrig mere i Danmark på mistanke om perforeret hulorgan) <ul> <li>Viser fri luft (pneumoperitoneum) og klar markering af både inder- og ydervæg af tarmen (Rigler tegn, dobbelt-væg-tegn)</li> </ul> </li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Kirurgi er oftest indiceret, men hos få vil lækagen hurtigt forsegles, og konservativ behandling vil være en mulighed</li> <li>Initial behandling består i gastrisk dekompression med nasogastrisk sonde, smertekontrol, intravenøs væsketilførsel og infusion af bredspektret antibiotika</li> <li>Antibiotika <ul> <li>Almindeligvis gives et regime med [DliActiveSubstance;5034;ampicillin], [DliActiveSubstance;6264;metronidazol] og enten et <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/183000">tredjegenerations cefalosporin</a> eller et <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/194000">fluorquinolon</a></li> </ul> </li> <li>Lukning af såret med påsyning af en lap af oment </li> <li>Operationen foretages i dag flere steder laparoskopisk</li> <li>Ved reperforation - der ses hos ca. 5 % - skal der næsten altid foretages ventrikelresektion</li> </ul> <h2>Penetration</h2> <ul> <li>Ulcuspenetration til tilstødende organer er i dag en relativt sjælden komplikation efter indførelsen af <a href="https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/5100">protonpumpehæmmere</a> </li> <li>Ulcuspenetration indebærer, at såret penetrerer gennem tarmvæggen uden fuld perforation og lækage af luminalt indhold ud i peritonealhulen</li> <li>Penetration angives at forekomme ved 20 % af alle mavesår, men kun en lille andel af de penetrerende sår bliver erkendt klinisk</li> <li>Penetration forekommer med aftagende hyppighed til pankreas, gastrohepatiske oment, galdeveje, lever, omentum majus, colon og vaskulære strukturer</li> </ul> <h3>Diagnostik</h3> <ul> <li>Symptomskiftet kan ske gradvist eller pludseligt. Bortfald af lindring af mad og antacida. Madlede og almen utilpashed</li> <li>Smerten bliver typisk mere intens, af længere varighed og lokaliseres til nedre torakale eller øvre lumbale region</li> <li>Penetration kan være forbundet med en række usædvanlige komplikationer, som periviscerale abscesser (synlig på CT eller ultralyd), erosioner i vaskulære strukturer fx erosion af a. cystica, gastrokoliske eller duodenokoliske fistler eller fx fistulering til pankreas, choledokus og aorta eller andre kar</li> <li>De initielle undersøgelser vil være gastroskopi og CT-skanning af abdomen med vandig kontrast</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Der findes meget få data til understøttelse af den optimale behandling</li> <li>Det antages, at der sammen med kirurgisk intervention institueres intensiv medicinsk behandling</li> </ul> <h2>Obstruktion (pylorusstenose)</h2> <ul> <li>Pylerusstenose sker som følge af arvævsdannelse oftest efter flere tidligere ulcera</li> <li>Dødeligheden er meget lav ved pylorusstenose </li> <li>Obstruktion i pyloruskanalen er den mest sjældne mavesårskomplikation</li> <li>De fleste tilfælde skyldes duodenale eller antrale sår nær pylorus, mens øvrige ventrikulære sår kun forårsager 5% af tilfældene</li> <li>Recidiverende duodenale ulcerationer medfører øget risiko for pylorusstenose</li> </ul> <h3>Kliniske manifestationer</h3> <ul> <li>Opkastninger er det dominerende symptom</li> <li>Øvrige symptomer på ventrikelretention er tidlig mæthedsfølelse, oppustethed, madlede, kvalme, epigastrielle smerter og vægttab</li> <li>Symptomerne kan være langvarige og hos ikke-opererede patienter livslange</li> </ul> <h3>Diagnostik</h3> <ul> <li>Diagnosen stilles som regel ved gastroskopi. Diagnosen kan støttes ved CT passage undersøgelser med kontrast</li> <li>Diagnosen skal skelnes fra gastrisk dysmotilitet, malign sygdom og hypergastrinæmi </li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Ventrikelskylning, for at få fjernet gamle madrester</li> <li>Nasogastrisk sonde bør bruges til gentagne tømninger af ventriklen i 3-5 dage for at dekomprimere ventriklen, mens man behandler med intravenøs væske og elektrolytter </li> <li>Traditionel mavesårsbehandling med trippelkur</li> <li>Evt. endoskopisk ballondilatation</li> <li>Evt. kirurgi</li> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation?</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=6CE5CBD9AA90497CB6D5B7E86841113C&_z=z">Blødende mavesår </a> </li> <li> <a href="~/link.aspx?_id=3DEC73AD39444F49AB2E2A0B0EC47FE2&_z=z">Perforeret mavesår</a> </li> </ul> <h3>Animation</h3> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=6E446B31E9E34B0CAA909FC8AF31A268&_z=z">Mavesår</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h3>Diagnose</h3> <ul> <li>Mistanke om øvre blødning: gastroskopi (og Hgb) </li> <li>Mistanke om perforation: anamnese, klinisk undersøgelse og CT-skanning for fri luft</li> <li>Mistanke om penetration: anamnese, gastroskopi og CT-skanning af abdomen med vandig kontrast</li> <li>Mistanke om pylorusstenose: anamnese, gastroskopi og CT-skanning af abdomen med vandig kontrast</li> </ul> <h3>Behandling</h3> <ul> <li>Behandlingen afhænger af typen af komplikation og vil oftest være endoskopisk intervention (sjældnere kirurgi) støttet af medicinsk behandling - og hvis relevant seponering af NSAID</li> </ul> <h3>Henvisning</h3> <ul> <li>Lav Hgb og anæmisymptomer</li> <li>Pludseligt indsættende voldsomme abdominale smerter</li> <li>Tiltagende madlede, almen påvirkning, vægttab og andre B-symptomer</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">22246</TextField> <TextField Name="PageTitle">Mavesår, komplikationer</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Mavesår, komplikationer</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2023-10-12T12:40:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{0AC1819C-6103-4D7F-AB0A-87FC4F0E3081}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{38A2EF96-CA6D-4047-AB47-529CC80F5EA6}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">DK260, DK280 DK265, DK251, DK315</TextField> <TextField Name="ICPC2">D85, D86</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Trods den forbedrede medicinske behandling af mavesår og reduktionen i incidensen af peptiske mavesår, så er incidensen af potentielt livstruende mavesårkomplikationer ikke gået ned.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">blødende mavesår, komplikationer til mavesår, Mavesår, perforation, perforeret mavesår, ulcus perforans, ventrikelretention, Mavesår, komplikationer</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
24.313 characters