myasthenia-gravis
Portal
/
Laegehaandbogen
/
neurologi
/
tilstande-og-sygdomme
/
muskelskelet
/
myasthenia-gravis
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
alkoholrelaterede-sygdomme
arvelige-sygdomme
cerebrovaskulaert
hovedpine
infektioner
inflammatoriske-sygdomme
kramper
medfoedte-hjerneskader
muskelskelet
muskelsygdomme-arvelige
myasthenia-gravis
piskesmaeldslaesion-whiplash-injury
cervikal-discusprolaps
lumbal-rodaffektion
mortons-metatarsalgi
nervelaesioner
neurokirurgi
neuropatier
oevrige-sygdomme
rygmarv
soevnsygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{82C1DE5C-A6AC-45E2-A781-31B7B2F0CB71}" Name="myasthenia-gravis" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{94ACC552-9CDF-4553-96D2-A8BC533BD272}" SortOrder="200" PublishDate="2010-10-05T12:59:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose</h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Et klinisk billede præget af muskulær udtrætbarhed</li> <li>Svaghed der tiltager ved gentagen bevægelse og bedres efter hvile</li> <li>Effekt af kolinesterasehæmmer</li> <li>Immunologiske fund - antistoffer mod acetylkolinreceptorer</li> <li>Neurofysiologiske fund</li> </ul> <h3>Sygehistorie</h3> <ul> <li>Symptomudviklingen er oftest langsom, men kan også debutere med fulminant symptomatologi</li> <li>Tidlige symptomer er ofte ptose, diplopi, nasal tale, dysartri, synkebesvær, besvær med at holde hovedet eller træthed i ekstremiteterne <ul> <li>Sygdommen kan begrænse sig til enkelte muskler eller afficere al tværstribet muskulatur</li> <li>Hos ca. 15 % påvirkes kun øjenmuskler, okulær myasteni</li> </ul> </li> <li>Det er karakteristisk, at symptomerne opstår eller forværres ved brug af musklerne. Om morgenen kan man være helt upåvirket med tiltagende symptomer i løbet af dagen</li> <li>Efter hvile kommer kraften tilbage i løbet af få minutter til en time</li> <li>Overhyppighed af andre autoimmune sygdomme som thyreoidealidelse eller diabetes mellitus</li> <li>MuSK antistofpositive har ofte symptomer fra bulbære og respirationsmuskler</li> </ul> <h3>Kliniske fund</h3> <ul> <li>Ofte umiddelbart helt normal undersøgelse, men ved gentagne bevægelser aftager kraften,</li> <li>Simpson test - blikket holdes fikseret opad i minimum 1 minut, og ved myasteni vil der ofte udvikles ptose, blikket holdes mod siden i 15-30 sekunder, og der undersøges for diplopi</li> <li>Repetitive knæbøjninger</li> <li>Repetitive skulderabduktioner</li> <li>Ingen atrofi</li> <li>Dybe sene reflekser er normale</li> <li>Ingen sensoriske forstyrrelser</li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser i almen praksis</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=A3F3C815270C421282163B0178BEF05D&_z=z">T4</a>, <a href="~/link.aspx?_id=3E214928620542CA8D2667FDBC6A0664&_z=z">TSH</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=5A7883B4E3CE4C90A3AB2A9337064CD1&_z=z">Antistoffer mod acetylkolinreceptor</a> <ul> <li>Er positiv hos omkring 80 % ved generaliseret mysateni og 50% ved okulær mysateni. Er diagnostisk når de påvises</li> <li>Mængden af antistoffer siger ikke noget om sygdommens alvorlighedsgrad, og en negativ prøve udelukker ikke myasteni</li> <li>Negativ prøve ses eksempelvis ved okulær myasteni, jævnfør øjenmusklerne er ganske beskedne i størrelse </li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=2473AADBCEDC460CA887DF500716DF72&_z=z">Neurofysiologisk testning</a> <ul> <li>EMG med repetitiv stimulation og påvisning af decrement <ul> <li>EMG viser en reduktion i amplituden af muskelpotentialerne i de afficerede muskler ved repetitiv nervestimulation <ul> <li>Denne reduktion kan modvirkes af acetylkolinesterasehæmmere, der derfor ikke må tages i timerne forud for undersøgelsen</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Single-fiber EMG <ul> <li> "Jitter", variabilitet i tidsinterval mellem aktionspotentialer fra to enkelte muskelfibre i samme motoriske enhed, er øget</li> </ul> </li> </ul> <ul> </ul> </li> <li>Undersøgelse for <ul> <li>MuSK-antistoffer <ul> <li>er i Danmark ekstremt sjældent</li> <li>er et membranprotein, som er essentielt for dannelsen af den motoriske endeplade</li> <li>påvisning af MuSK-antistoffer er både specifik og diagnostisk for myastenia gravis</li> </ul> </li> <li>Titin-antistoffer</li> <li>Ryanodinantistoffer</li> <li>LRP4 antistoffer</li> </ul> </li> <li>CT- skanning af thorax med kontrast med henblik på at undersøge thymus</li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=A6F030DC72254F5FA59D5924937494D0&_z=z">Hypotyreose</a></li> <li>Myastent syndrom (Eaton Lambert syndrom) <ul> <li>Autoimmunt syndrom der skyldes antistoffer mod præsynaptiske calciumkanaler (anti-VGCC)</li> <li>Kan ses som paraneoplastisk manifestation, specielt i forbindelse med småcellet <a href="~/link.aspx?_id=DA70B1EE64FD4845B8B6EA2925908EC5&_z=z">lungecarcinom</a>, eller som autoimmun sygdom uden bagvedliggende malignitet</li> <li>Viser sig som svaghed og øget muskulær trætbarhed mest udtalt i den proksimale ekstremitetsmuskulatur, rammer sjældent øjenmuskulatur eller bulbært innerveret muskulatur</li> <li>I modsætning til myasteni vil man ofte se, at svagheden svinder ved repetitive bevægelser, ligesom de dybe senereflekser kan tiltage ved gentagne anslag</li> <li>Der kan ses ledsagende manifestationer fra det autonome nervesystem, i form af for eksempel udtalt mundtørhed</li> <li>Ved neurofysiologi kan ses increment ved repetitiv stimulation, hvor der ved myasteni ses decrement</li> <li>Acetylkolinesterasehæmmere har ofte ingen eller lille effekt</li> <li>3,4 dipyridinaminotranferase anvendes med nogen effekt</li> <li>Ved paraneoplastisk sygdom retter behandlingen sig mod cancerlidelsen</li> </ul> </li> <li>Okulær myopati</li> <li>Neurotoxiner <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=A775A7F76ABF40C9B59AA25222A10D3F&_z=z">Botulisme,</a> slangegifte</li> </ul> </li> <li><a href="~/link.aspx?_id=BF43C438F520402F9003F17299AD1C05&_z=z">Multipel sklerose</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=D4645C30301C44A9A52178A907940C23&_z=z">Depression</a></li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Symptomatisk behandling med medicin</li> <li>Thymektomi kan hos nogle give bedring - ved myasthenia gravis og billedmæssig mistanke om thymom, bør tymus fjernes kirurgisk, da der er risiko for lokal spredning</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen</h3> <ul> <li>Symptomlindrende behandling <ul> <li>Sygdommen kan behandles symptomatisk med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/247030">kolinesterasehæmmere</a></li> </ul> </li> <li>Immunmodulerende behandling <ul> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/213070">Glukokortikoider</a></li> <li>Andre immunosuppressiva</li> <li>Immunoglobuliner</li> <li>Plasmaferese</li> <li>Thymektomi</li> </ul> </li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Tilstanden udredes ikke i almen praksis, men henvises til neurolog</li> </ul> <h3>Råd til patienten</h3> <ul> <li>Holde sig i god form</li> <li>Forebygge infektioner</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling af myastenia gravis med antikolinesterase antistoffer</h3> <h4><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/247030">Kolinesterasehæmmer</a></h4> <ul> <li>Sjældent tilstrækkelig behandling</li> <li>Almindeligvis [DliActiveSubstance;5592;pyridostigmin]</li> <li>Individuel dosering. Vanlig startdosis er 30-60 mg x 3, typisk stigende op til 120-180 mg x 5-6</li> <li>Til natten kan suppleres med retardformulering</li> <li>Bivirkning i form af diarré kan behandles med atropin tabletter 0,25 mg x 3 eller tabl. [DliActiveSubstance;6135;loperamid] (2 mg) 1-3 tabletter dagligt </li> <li>Overdosering af pyridostigmin kan medføre forværring af muskelsvaghed</li> <li>Kolinerg krise kan opstå som følge af overdosering <ul> <li>Hurtigt indsættende forværring i form af generel muskelsvaghed, ufrivillige muskelkontraktioner, smertefulde muskelkramper, sved, kvalme, mavesmerter, dyspnø, angst og irritabilitet</li> </ul> </li> </ul> <h4><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/213070">Glukokortikoider</a></h4> <ul> <li>Anvendes, når kolinesterasehæmmere ikke giver tilfredsstillende effekt. Ofte kan kolinesterasehæmmer helt undværes, når effekten af immunmodulerende behandling er sat ind</li> <li>Er ofte en overgangsbehandling i ventetiden på, at virkningen af et mere tolerabelt immunsuppressiva sætter ind</li> <li>Bør styres af specialist</li> <li>Forbigående symptomforværring kan ses i den første uge af behandlingen - især på høje doser</li> <li>Behandlingen bør suppleres med [DliActiveSubstance;5969;kalk og vitamin D-tilskud]</li> <li>Anbefales suppleret med kontrol af blodsukker og blodtryk</li> </ul> <h4>Anden immunmodulerende medicin</h4> <ul> <li>Anvendes ofte for at undgå uheldige langtidseffekter af <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/213070">glukokortikoider</a></li> <li>[DliActiveSubstance;6031;Ciclosporins] virkning er veldokumenteret, men ciclosporin anvendes sjældent grundet bivirkningsprofilen</li> <li>I Danmark anvendes hyppigst [DliActiveSubstance;5111;azathioprin]. Dosis er 1-2(3) mg/kg legemsvægt, og virkningen indtræder efter 3-6 måneder. Der kan dog være op til et års latens, før virkningen sætter ind</li> <li>Alternativer er [DliActiveSubstance;6161;mycophenolatmofetil], <a href="http://pro.medicin.dk/Medicin/Indholdsstoffer/688">methotrexat</a>, [DliActiveSubstance;5134;rituximab], eculizumab m.fl.</li> <li>Behandlingen bør kontrolleres ifølge bivirkningsprofil typisk med fokus på knoglemarv og lever</li> <li>Immonuglobuliner anvendes typisk ved akut forværring, svær sygdom eller når anden immunmodulerende medicin ikke tåles <ul> <li>Behandlingen gives intravenøst over 5 dage og skal gentages med omkring 6-8 ugers interval</li> </ul> </li> <li>Alternativ til immunoglobulin er plasmaferese</li> </ul> <h3>Behandling af myasthenia gravis med MUSK antistoffer</h3> <ul> <li>[DliActiveSubstance;5592;Pyridostigmin] har beskeden effekt</li> <li>Plasmaferese og immunsuppressiv behandling med <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/213070">glukokortikoider</a> og [DliActiveSubstance;5134;rituximab] er mest effektive</li> </ul> <h3>Andre medicinske behandlinger</h3> <ul> <li>Kontrol af komorbiditet, f.eks. infektion</li> <li>Optimere behandling af lungesygdom f.eks. KOL</li> </ul> <h3>Anden behandling</h3> <h4>Thymektomi</h4> <ul> <li>Absolut indikation er påvist thymom. Dette kan dog ikke med sikkerhed afgøres ved nogen skanning</li> <li>Relativ indikation er thymus hyperplasi og svært behandlelig sygdom med acetylkolinreceptorantistoffer</li> <li>Thymus er muligvis årsag til ikke-muskulære symptomer ved myastenia gravis</li> </ul> <h4>Plasmaferese</h4> <ul> <li>3-5 udskiftninger har markant og hurtig effekt, men effekten er kortvarig - 2-4 uger</li> <li>Behandlingen reserveres til patienter med særlig alvorlige symptomer, som eksempelvis myasten krise</li> <li>Kan også være nyttig som præoperativ behandling før thymektomi for at undgå postoperative komplikationer</li> </ul> <h4>Intravenøs behandling med immunglobulin (IVIG<strong>)</strong></h4> <ul> <li>Kan anvendes ved svær myasten forværring og truende myasten krise</li> <li>Der gives 0,4 g/kg/dag legemsvægt over 5 dage.</li> <li>Det tilrådes ikke at bruge IVIG som langvarig vedligeholdelsesbehandling ved myasteni</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling</h3> <ul> <li>Undgå infektioner (vaccinationsprogram)</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Ved mistanke om myasthenia gravis</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <h3>Plan</h3> <ul> <li>Bør følges op af specialist (højt specialiseret)</li> </ul> <h3>Hvad bør man kontrollere</h3> <ul> <li>Klinisk forløb og effekten af behandlingen</li> <li>Ved behandling med glukokortikoider kontrol af blodsukker, blodtryk og knogledensitet (DEXA skanning)</li> <li>Ved behandling med de fleste andre immunsuppressiva kontrol af knoglemarvsdepression og leverfunktion</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Efter debut kan symptomerne typisk udvikle sig de næste 2-4 år, hvorefter sygdommen bliver mere stationær</li> <li>Periodevis forværring af kendte symptomer ses ved interkurrent infektion, medicinsvigt eller ved behandling med medicin, der forværrer myastenien</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Myasten krise <ul> <li>Akut forværring med risiko for lammelse af respirationsmusklerne</li> <li>Kan være vanskelig at skille fra en kolinerg krise, men i.v. injektion af <a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/247030#">kolinesterasehæmmer</a> giver svaret</li> </ul> </li> <li>Kolinerg krise efter overdosering med kolinesterasehæmmer <ul> <li>Giver hurtigt indsættende forværring i form af generel muskelsvaghed, ufrivillige muskelkontraktioner, smertefulde muskelkramper, sved, kvalme, mavesmerter, dyspnø, angst og irritabilitet</li> </ul> </li> <li>Udvikling af thymom</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Spontan langvarig remission ses kun sjældent</li> <li>Pludselig død er sjælden og er i så fald relateret til respirationsinsufficiens <ul> <li>Mindre end 5 % af patienterne har periodevis behov for intensiv behandling</li> </ul> </li> <li>Forventet livslængde er normal</li> <li>Myasthenia gravis er mere alvorlig hos personer med sen debut </li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger<a title="Meriggioli MN, Sanders DB, Autoimmune myasthenia gravis: emerging clinical and biological heterogeneity. Lancet Neurol 2009;8: 475-90" href=" " data-type="journal-reference" data-value="Meriggioli MN, Sanders DB, Autoimmune myasthenia gravis: emerging clinical and biological heterogeneity. Lancet Neurol 2009;8: 475-90" data-value-piped="Meriggioli MN, Sanders DB|Autoimmune myasthenia gravis: emerging clinical and biological heterogeneity|Lancet Neurol |2009|8|475-90" data-url="reference-link"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a title="Cavalcante P, Bernasconi P, Mantegazza R, Autoimmune mechanisms in myasthenia gravis. Curr Opin Neurol 2012;25: 621-9" href=" " data-type="journal-reference" data-value="Cavalcante P, Bernasconi P, Mantegazza R, Autoimmune mechanisms in myasthenia gravis. Curr Opin Neurol 2012;25: 621-9" data-value-piped="Cavalcante P, Bernasconi P, Mantegazza R|Autoimmune mechanisms in myasthenia gravis|Curr Opin Neurol|2012|25|621-9" data-url="reference-link"><sup>2</sup></a><sup>,</sup><a title="Reddel SW, Morsch M, Phillips WD, Clinical and scientific aspects of muscle-specific tyrosine kinase-related myasthenia gravis. Curr Opin Neurol 2014;27: 558-65" href=" " data-type="journal-reference" data-value="Reddel SW, Morsch M, Phillips WD, Clinical and scientific aspects of muscle-specific tyrosine kinase-related myasthenia gravis. Curr Opin Neurol 2014;27: 558-65" data-value-piped="Reddel SW, Morsch M, Phillips WD| Clinical and scientific aspects of muscle-specific tyrosine kinase-related myasthenia gravis|Curr Opin Neurol|2014|27|558-65" data-url="reference-link"><sup>3</sup></a><sup>,</sup><a title="Keung B, Robeson KR, DiCapua DB, Rosen JB, O'Connor KC, Goldstein JM, Nowak RJ, Long-term benefit of rituximab in MuSK autoantibody myasthenia gravis patients. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2013;84: 1407-9" href=" " data-type="journal-reference" data-value="Keung B, Robeson KR, DiCapua DB, Rosen JB, O'Connor KC, Goldstein JM, Nowak RJ, Long-term benefit of rituximab in MuSK autoantibody myasthenia gravis patients. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2013;84: 1407-9" data-value-piped="Keung B, Robeson KR, DiCapua DB, Rosen JB, O'Connor KC, Goldstein JM, Nowak RJ|Long-term benefit of rituximab in MuSK autoantibody myasthenia gravis patients|J Neurol Neurosurg Psychiatry|2013|84|1407-9" data-url="reference-link"><sup>4</sup></a><sup>,</sup><a title="Suzuki S, Utsugisawa K, Suzuki N, Overlooked non-motor symptoms in myasthenia gravis. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2013;84: 989-94" href=" " data-type="journal-reference" data-value="Suzuki S, Utsugisawa K, Suzuki N, Overlooked non-motor symptoms in myasthenia gravis. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2013;84: 989-94" data-value-piped="Suzuki S, Utsugisawa K, Suzuki N|Overlooked non-motor symptoms in myasthenia gravis|J Neurol Neurosurg Psychiatry|2013|84|989-94" data-url="reference-link"><sup>5</sup></a></h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Autoimmun neuromuskulær sygdom hvor impulsoverførslen fra nerve til muskel er forstyrret, (neuromuskulær transmissionsdefekt) <ul> <li>Fører til udtrætning af tværstribet muskulatur </li> <li>Forskellige muskelgrupper kan afficeres i varierende grad</li> </ul> </li> <li>Tilstanden kan ledsages af thymushyperplasi eller thymom </li> <li>Patogenese og prognose afhænger af debutalder</li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Kan debutere i alle aldre, men hyppigst mellem 20-40 år </li> <li>Prævalens <ul> <li>ca. 15-20 per 100.000</li> </ul> </li> <li>Køn <ul> <li>Sygdommen er 2-3 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd i 20-40-årsalderen, mens incidensen er højere hos mænd efter 55-årsalderen </li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Autoimmun sygdom af ukendt årsag</li> <li>Postsynaptisk neuromuskulær transmissionsdefekt der skyldes cirkulerende antistoffer mod acetylkolinreceptoren på de motoriske endeplader </li> <li>Acetylkolin receptor antistoffer findes hos 80 % med generaliseret myasteni og 50% med okulær myasteni af patienterne. Ved binding til receptorerne sker en komplementmedieret destruktion</li> <li>Symptomerne bliver tydelige, når omkring 2/3 af receptorerne ikke er funktionelle </li> </ul> <h3>Undertyper</h3> <ul> <li>Tidlig debut (<40 år) med acetylcholinreceptorantistoffer og thymus hyperplasi </li> <li>Tidlig debut uden acetylcholinesteraseantistoffer, men med såkaldt anti-MuSK antistoffer (MuSK: Muskel specifikke kinaser) <ul> <li>Ofte ingen thymus forandring</li> <li>Kvinder > mænd og typisk udtalt okulopharyngeal, facial og respiratorisk affektion </li> </ul> </li> <li>Sen debut (>40 år) uden thymuspåvirkning, med acetylcholinesteraseantistoffer og/eller titin eller ryanodinantistoffer. <ul> <li>Titin og ryanodinantistoffer er associeret med alvorlig sygdom </li> </ul> </li> <li>Debut omkring 40-60-årsalder og thymom <ul> <li>Acetylcholinesteraseantistoffer og/eller titin, ryanodinantistoffer eller KCNA4 antistoffer.</li> <li>Kan være associeret med andre paraneoplastiske syndromer </li> </ul> </li> <li>Seronegativ eller meget lav antistof titer. Eventuelt thymushyperplasi</li> <li>MuSK-antistoffer, Er sjældne i Danmark</li> <li>Okulær myasteni, hvor omkring 50 % ikke har acetylcholinesteraseantistoffer</li> </ul> <h3>Disponerende faktorer</h3> <ul> <li>Myasteni findes hyppigere i familier med andre autoimmune sygdomme</li> </ul> <h3>Aggraverende faktorer</h3> <ul> <li>Penicillamin kan forværre bestående myasteni og muligvis udløse en myasthenia gravis</li> <li>Alle muskelrelaksantia og sedativa/morfika skal anvendes med forsigtighed </li> <li>Adskillige andre medikamenter er rapporteret at kunne forværre en bestående myasteni. Det gælder flere typer af antibiotika <ul> <li>aminoglykosider</li> <li>fluorquinoloner</li> <li>ketolider</li> <li>makrolider</li> <li>polypeptid antibiotika</li> <li>penicilliner</li> <li>tetracycliner</li> <li>sulfonamider</li> <li>clindamycin</li> <li>nitrofurantoin</li> <li>ritonavir</li> </ul> </li> <li>Man bør især være forsigtig med at anvende aminoglykosider. Virkningsmekanismen ved forværring af myasteni ved brug af aminoglykosider menes at være medieret via calciumkanaler</li> <li>Endelig kan chloroquin, betablokkere, calciumantagonister, lithium og phenytoin forværre myasteni</li> <li>Eksacerbationer kan også ses i forbindelse med graviditet, før menstruation, ved infektioner eller stress </li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <ul> </ul> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad du kan informere patienten om</h3> <ul> <li>Generel information om sygdommen og prognosen</li> <li>Medicinsk behandling og hvilke medikamenter som bør undgås</li> <li>Rehabiliteringscenter for muskelsvind i Hellerup og Århus tager sig også af personer med myasthenia gravis</li> </ul> <h3>Link til patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=BC5DE46115F34734BB2F9F4265669616&_z=z">Myasthenia gravis</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>Dansk Neurologisk Selskab: <a rel="noopener noreferrer" href="https://rcfm.dk/wp-content/uploads/sites/2/2024/04/MYASTENI-RETNINGSLINJER-2017.pdf" target="_blank">Retningslinjer for myastenibehandling i Danmark 2017</a></li> <li>Dansk Neurologisk Selskab: <a rel="noopener noreferrer" href="https://neuro.dk/wordpress/nnbv/myasthenia-gravis-diagnosticering/" target="_blank">Myastenia gravis - diagnosticering</a></li> <li>Dansk Neurologisk Selskab: <a rel="noopener noreferrer" href="https://neuro.dk/wordpress/nnbv/myasthenia-gravis-behandling/" target="_blank">Myastenia gravis -behandling</a></li> <li>Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb [ICPC]</li> </ul> <ul> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="PageReferences"><![CDATA[<div> </div>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h4> Diagnose </h4> <ul> <li>Symptomer med muskulær udtrætbarhed</li> <li>Muskelsvaghed tiltager ved gentagen bevægelse og bedres efter hvile</li> <li>Effekt af kolinesterasehæmmer</li> <li>Påvisning af antistoffer mod acetylkolinreceptorer</li> <li>Neurofysiologiske fund forenelig med myasthenia gravis</li> </ul> <h4> Behandling </h4> <ul> <li>Symptomatisk behandling (acetylcholinesterasehæmmere)</li> <li>Immunmodulerende behandling (plasmaferese og immunglobulin)</li> <li>Immunsupprimerende behandling (foretrukken langtidsbehandling ved moderat til svær myasteni</li> </ul> <h4> Henvisning </h4> <ul> <li>Henvises ved mistanke om lidelsen</li> <li>Initial udredning, behandling og monitorering bør foregå på højt specialiseret neurologisk afdeling</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">2499</TextField> <TextField Name="PageTitle">Myasthenia gravis</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Myasthenia gravis</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-06-18T15:00:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{70C9DD30-A0BE-42D8-8D60-81C9FDDCE1E3}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">G70.0, G70.2, P94.0</TextField> <TextField Name="ICPC2">N99</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Autoimmun neuromuskulær sygdom hvor impulsoverførslen fra nerve til muskel er forstyrret, neuromuskulær transmissionsdefekt. Det fører til udtrætning af tværstribet muskulatur.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">Muskelsvaghed, Myasthenia gravis, myasteni, ptoseprøve, tensilontest</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
27.075 characters