rakitis
Portal
/
Laegehaandbogen
/
paediatri
/
tilstande-og-sygdomme
/
udviklingsforstyrrelser
/
rakitis
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
symptomer-og-tegn
tilstande-og-sygdomme
endokrinologi
infektioner
kraeftsygdomme
lunger-og-luftveje
mave-tarm
medfoedte-hjertefejl
medfoedte-tilstande
neurologi
nyfoedtmedicin
nyrer-og-urinveje
ortopaedi
socialpaediatri
udviklingsforstyrrelser
cerebral-parese
mandlig-hypogonadisme
rakitis
pubertet-for-tidlig
vaeksthaemning-hos-boern
tale-og-sprogforstyrrelser
stammen
habituel-taagang
autisme
aspergers-syndrom
mental-retardering
apofysitis-calcanei
lille-hoejde-idiopatisk
oevrige-sygdomme
undersoegelser
patientinformation
illustrationer
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{21A0E73D-9AE4-4A92-952A-9CC1345CD57E}" Name="rakitis" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{3639410C-E793-4DFC-8C5A-C6EC6E0014D2}" SortOrder="300" PublishDate="2010-08-04T14:33:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Diagnose<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B21A0E73D-9AE4-4A92-952A-9CC1345CD57E%7D&ed=FIELD2623991467&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H2623991763&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Elder CJ, Bishop NJ, Rickets.. Lancet 2014;383: 1665-1676" data-value-piped="Elder CJ, Bishop NJ|Rickets.|Lancet|2014|383|1665-1676|24412049" data-url="reference-link" data-pubmedid="24412049" title="Elder CJ, Bishop NJ, Rickets.. Lancet 2014;383: 1665-1676"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a href="https://www.uptodate.com/contents/vitamin-d-insufficiency-and-deficiency-in-children-and-adolescents" data-type="other-reference" data-value="Misra M. Vitamin D insufficiency and deficiency in children and adolescents. Wolters Kluwer; 2023" data-url="https://www.uptodate.com/contents/vitamin-d-insufficiency-and-deficiency-in-children-and-adolescents" title="Misra M. Vitamin D insufficiency and deficiency in children and adolescents. Wolters Kluwer; 2023"><sup>2</sup></a><sup>,</sup><a href="https://www.uptodate.com/contents/overview-of-rickets-in-children" data-type="other-reference" data-value="Carpenter T. Overview of Rickets in Children. Wolters Kluwer; 2023" data-url="https://www.uptodate.com/contents/overview-of-rickets-in-children" title="Carpenter T. Overview of Rickets in Children. Wolters Kluwer; 2023"><sup>3</sup></a><sup>,</sup><a href="http://paediatri.dk.web14.redhost.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2019/D-vitaminmangel_og_rakitis_SBN_240219.pdf" data-type="other-reference" data-value="DPS, vejledning, 2021. D-vitamin mangel/nutritiv rakitis hos børn og unge - forebyggelse og behandling" data-url="http://paediatri.dk.web14.redhost.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2019/D-vitaminmangel_og_rakitis_SBN_240219.pdf" title="DPS, vejledning, 2021. D-vitamin mangel/nutritiv rakitis hos børn og unge - forebyggelse og behandling"><sup>4</sup></a></h2> <h3>Diagnostiske kriterier</h3> <ul> <li>Røntgenbillede med karakteristiske forandringer i en rørknogle (f.eks. ulna og radius)</li> <li>Biokemiske ændringer</li> </ul> <h3>Symptomer og tegn</h3> <ul> <li>Tilstanden giver først og fremmest symptomer og fund i spædbarnealderen og i puberteten - pga. den høje væksthastighed i disse perioder og er ligeledes relateret til de vægtbærende knogler <ul> <li>Væksthæmning og forsinket skeletudvikling</li> </ul> </li> <li>Obs. ammende mødre med dårlig D-vitamin-status, og som ikke giver børn D-vitamin-tilskud</li> <li>Obs. muslimske piger i puberteten som tildækker sig og kun får lidt sollys på kroppen</li> </ul> <h4>Ossøse</h4> <ul> <li>Kraniotabes hos det nyfødte barn og spædbarn <ul> <li>Bløde kranieknogler (craniotabes) kan være til stede, men det er ikke patognomonisk for rakitis</li> <li>Ekspansion af kranieknogle i forhold til ansigtsknogler giver et relativt stort kranium - og frontal og parietal bossing</li> </ul> </li> <li> Forsinket lukning af fontanellerne <ul> <li>Er et usikkert tegn, fordi normaltiden for lukning varierer</li> </ul> </li> <li>Skeletdeformiteter <ul> <li>Epifysesvulst (breddeøgede epifyser)</li> <li>Bøjede lægge når barnet begynder at gå (sabel skinneben) </li> <li>Rakitisk rosenkrans - svulst af costochondrale overgange af ribben</li> <li>Harrisons fure - trækket fra diafragma skaber en fordybning i det bløde thoraxskelet</li> <li>NB: Kalveknæ skyldes almindeligvis ikke rakitis</li> </ul> </li> <li>Ekstremitetssmerter <ul> <li>Knoglesmerter og pseudoparalyse kan ses, men er sjældent ved rakitis</li> </ul> </li> <li>Forsinket tandfrembrud</li> <li>Hypoplasi af tandemaljen</li> <li>Dental abscesser</li> <li>Radiologiske forandringer <ul> <li>Se omtale under Andre undersøgelser </li> </ul> </li> </ul> <h4>Ikke-ossøse</h4> <ul> <li>Symptomatisk hypokalcæmi med kramper <ul> <li>Særligt hos spædbørn under 1 år af mødre som har ubehandlet, ofte subklinisk, osteomalaci</li> </ul> </li> <li>Myopati <ul> <li>Proksimal myopati hos børn og unge</li> <li>Kardiomyopati</li> </ul> </li> <li>Myelofibrose <ul> <li>Kan medføre pancytopeni eller mikrocytær hypokrom anæmi, som normaliserer sig ved D-vitamin-behandling</li> </ul> </li> <li>Andre forstyrrelser <ul> <li>D-vitamin har de senere år været genstand for studier med fokus på vitaminets betydning for immunforsvaret, autoimmune sygdomme og mulig cancer uden at der foreligger evidens for dette</li> </ul> </li> </ul> <h3>Supplerende undersøgelser som kan foretages i almen praksis</h3> <ul> <li>Biokemiske fund afspejler årsager og virkninger af rakitis</li> <li>Kalcium (total+ioniseret) <ul> <li>Ubehandlet påvises som regel værdier i nedre normalområde (normalværdier total 2,3-2,7 mmol/L), fordi øget produktion af parathyreoideahormon giver kalciumstigning</li> <li>Nogle gange er denne akse utilstrækkelig, og kalciumniveauet kan alligevel falde </li> </ul> </li> <li>Fosfat <ul> <li>Er i starten normalt <ul> <li>Normalværdierne varierer med alderen: 1,2-2,1 mmol/L, højere i nyfødtperioden 1,6-3,0 mmol/L, lavere i ungdommen 0,9-1,5 mmol/L</li> </ul> </li> <li>Senere kan værdierne blive lave, fordi parathyreoideahormon øger nyrernes udskillelse af fosfat </li> <li>Høje eller meget lave værdier kan tyde på renal rakitis</li> </ul> </li> <li>Parathyreoideahormon <ul> <li>Normalværdierne varierer med alder og metode: 1-6 pmol/L</li> <li>Ofte højere end normalt for at opretholde niveauet af kalcium</li> </ul> </li> <li>Alkalisk (basisk) fosfatase <ul> <li>Normale værdier under 500 IE/L i nyfødtperioden, under 1000 IE/L op til 9 år, falder efter puberteten. Værdierne varierer også med den generelle knoglevækst, hvor der periodevis kan ses forhøjede værdier.</li> <li>Højere end normalt (især ved ernæringsbetinget rakitis, typisk > 2000)</li> <li>Kan være normale, hvis der samtidig foreligger proteinmangel </li> <li>Også forhøjet ved forhøjet serum bilirubin og mistanke til galdevejssygdom</li> </ul> </li> <li>Calcidiol (25-hydroxycholecalciferol) <ul> <li>Afspejler D-vitamin-status</li> <li>Normalværdier over 50 nmol/L - men varierer med målemetode</li> <li>Let D-vitamin-mangel defineres som værdier på 25-50 nmol/L</li> <li>Moderat D-vitamin-mangel defineres som værdier på 10-25 nmol/l</li> <li>Svær D-vitamin-mangel defineres som værdier under 10 nmol/L og er i de fleste tilfælde forenelig med radiologisk påvist rakitis</li> </ul> </li> <li>Calcitriol (1,25-dihydroxycholecalciferol) <ul> <li>Måles almindeligvis ikke, kun ved mistanke om hereditær rakitis</li> <li>Normale eller høje i de fleste tilfælde med ernæringsbetinget rakitis</li> <li>Måles ved behandlingsresistens</li> </ul> </li> </ul> <h3>Andre undersøgelser hos specialist<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Elder CJ, Bishop NJ, Rickets.. Lancet 2014;383: 1665-1676" data-value-piped="Elder CJ, Bishop NJ|Rickets.|Lancet|2014|383|1665-1676|24412049" data-url="reference-link" data-pubmedid="24412049" title="Elder CJ, Bishop NJ, Rickets.. Lancet 2014;383: 1665-1676"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a href="https://www.uptodate.com/contents/overview-of-rickets-in-children" data-type="other-reference" data-value="Carpenter T. Overview of Rickets in Children. Wolters Kluwer; 2023" data-url="https://www.uptodate.com/contents/overview-of-rickets-in-children" title="Carpenter T. Overview of Rickets in Children. Wolters Kluwer; 2023"><sup>3</sup></a></h3> <ul> <li>Røntgen <ul> <li>Ved mistanke og i udredningsøjemed røntgenundersøgelse af f.eks. knæ og håndled eller afficeret knogle </li> <li>Uregelmæssige, skålformede metafyser og kalkfattighed </li> <li>Breddeøgede epifyser</li> <li>Rakitisk rosenkrans - svulst af costochondrale overgange mellem brusk og knogle i ribben </li> </ul> </li> </ul> <h3>Differentialdiagnoser</h3> <ul> <li>Knoglemetastaser</li> <li>Skeletdysplasi</li> <li>Nyreinsufficiens</li> <li>Blounts sygdom</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <h3>Behandlingsmål</h3> <ul> <li>Korrektion af vitamin- og mineralmangel</li> <li>Helbredelse</li> </ul> <h3>Generelt om behandlingen<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Elder CJ, Bishop NJ, Rickets.. Lancet 2014;383: 1665-1676" data-value-piped="Elder CJ, Bishop NJ|Rickets.|Lancet|2014|383|1665-1676|24412049" data-url="reference-link" data-pubmedid="24412049" title="Elder CJ, Bishop NJ, Rickets.. Lancet 2014;383: 1665-1676"><sup>1</sup></a></h3> <ul> <li>Sollys <ul> <li>Almindelig soleksponering sikrer tilstrækkelig tilførsel (syntese) af D-vitamin</li> </ul> </li> <li>Kostråd <ul> <li>Kosten bliver en vigtig D-vitamin-kilde, når der er utilstrækkelig eksponering for sollys</li> <li>Brystmælk indeholder kun lidt D-vitamin, og ekstra tilskud med D-vitamin er nødvendig hos børn af ammende mødre</li> <li>Børn, som ikke drikker mælk eller spiser mælkeprodukter, er i risiko for kalciummangel</li> </ul> </li> <li>Behandling i svangerskabet <ul> <li>Studier har vist, at D-vitamin-tilskud i sidste trimester af svangerskabet kan bedre fosterets og spædbarnets vækst</li> </ul> </li> </ul> <h3>Håndtering i almen praksis</h3> <ul> <li>Primær udredning for evt. D-vitamin-mangel og calcium-mangel. Ved tegn til klinisk rakitis skal barnet henvises til Børne- og ungeafdeling</li> </ul> <h3>Råd til patienten<a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2010/rationel-farmakoterapi-6-2010/sundhedsstyrelsens-anbefalinger-vedroerende-forebyggelse-diagnostik-og-behandling-af-d-vitaminmangel" data-type="other-reference" data-value="Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende forebyggelse, diagnostik og behandling af D-vitaminmangel (sst.dk)" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2010/rationel-farmakoterapi-6-2010/sundhedsstyrelsens-anbefalinger-vedroerende-forebyggelse-diagnostik-og-behandling-af-d-vitaminmangel" title="Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende forebyggelse, diagnostik og behandling af D-vitaminmangel (sst.dk)"><sup>5</sup></a></h3> <ul> <li>Adækvat soleksponering og kost</li> <li>Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide får et dagligt D-vitamintilskud på 10 mikrogram (400 IE) gennem hele graviditeten</li> <li>Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn fra 0-4 år får 10 mikrogram (400 IE) D-vitamintilskud som dråber eller vitaminpille dagligt (præmature fra ved udskrivelsen og mature børn fra 2 ugers alder) </li> <li>Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt med kroppen tildækket, skal fortsætte med 10 mikrogram (400 IE) gennem hele livet</li> <li>Børn og voksne > 4 år med lys hud anbefales D-vitamintilskud i perioden oktober til april hvert år (Fødevarestyrelsen)</li> </ul> <h3>Medicinsk behandling</h3> <h4>Behandling af svær D-vitamin-mangel, hypokalcæmi og hypofostæmi hos spæde, småbørn og unge<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Elder CJ, Bishop NJ, Rickets.. Lancet 2014;383: 1665-1676" data-value-piped="Elder CJ, Bishop NJ|Rickets.|Lancet|2014|383|1665-1676|24412049" data-url="reference-link" data-pubmedid="24412049" title="Elder CJ, Bishop NJ, Rickets.. Lancet 2014;383: 1665-1676"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a href="http://paediatri.dk.web14.redhost.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2019/D-vitaminmangel_og_rakitis_SBN_240219.pdf" data-type="other-reference" data-value="DPS, vejledning, 2021. D-vitamin mangel/nutritiv rakitis hos børn og unge - forebyggelse og behandling" data-url="http://paediatri.dk.web14.redhost.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2019/D-vitaminmangel_og_rakitis_SBN_240219.pdf" title="DPS, vejledning, 2021. D-vitamin mangel/nutritiv rakitis hos børn og unge - forebyggelse og behandling"><sup>4</sup></a><sup>,</sup><a href="https://www.uptodate.com/contents/vitamin-d-insufficiency-and-deficiency-in-children-and-adolescents" data-type="other-reference" data-value="Misra M. Vitamin D insufficiency and deficiency in children and adolescents. Wolters Kluwer; 2023" data-url="https://www.uptodate.com/contents/vitamin-d-insufficiency-and-deficiency-in-children-and-adolescents" title="Misra M. Vitamin D insufficiency and deficiency in children and adolescents. Wolters Kluwer; 2023"><sup>2</sup></a></h4> <ul> <li>[DliActiveSubstance;6764;Calciferol]<br> <ul> <li>Afhængig af alder 25-150 µg (1000-6000 IE) dagligt i 3 måneder er adækvat behandling af akut mangel og genopbygger lagrene</li> <li>Fortsæt efterfølgende med profylaktiske doser (400 IE)</li> <li>Er efterlevelsen af behandlingsinstrukserne dårlig, kan en enkelt dose med 2500-3750 µg (100-150.000 IE) 1 gang pr måned være effektiv, og risikoen for toksicitet er minimal</li> <li>Vær opmærksom på mulighed for intoxication. Sikker øvre daglige grænse for spædbørn er 25 ug/dag op til 100 ug/dag for børn > 11 år </li> <li>Enkel D-vitamin-mangel bør ikke behandles med D-vitamin-analoger som alfacalcidol eller calcitriol</li> </ul> </li> <li><a href="http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/53000">Calcium</a><br> <ul> <li>Ved kostsvigt gives peroralt kalciumtilskud</li> <li>Spædbørn 1-2 mmol (40-80 mg)/kg daglig</li> <li>Småbørn og skolebørn bør få 25 mmol (1000 mg) dagligt</li> <li>Øvre grænse for indtagelse er så høj som 60 mmol (2400 mg)</li> </ul> </li> <li>Fosfor <ul> <li>Findes i rigelige mængder i kosten, således at tilskud ikke behøves ved almindelig rakitis</li> <li>Tilskud er nødvendigt til meget for tidligt fødte børn og i tilfælde af fosfat-tabende årsager til rakitis</li> </ul> </li> </ul> <h3>Anden behandling</h3> <ul> <li>Ikke relevant</li> </ul> <h3>Kirurgi</h3> <ul> <li>Ikke relevant</li> </ul> <h3>Forebyggende behandling<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Elder CJ, Bishop NJ, Rickets.. Lancet 2014;383: 1665-1676" data-value-piped="Elder CJ, Bishop NJ|Rickets.|Lancet|2014|383|1665-1676|24412049" data-url="reference-link" data-pubmedid="24412049" title="Elder CJ, Bishop NJ, Rickets.. Lancet 2014;383: 1665-1676"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2010/rationel-farmakoterapi-6-2010/sundhedsstyrelsens-anbefalinger-vedroerende-forebyggelse-diagnostik-og-behandling-af-d-vitaminmangel" data-type="other-reference" data-value="Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende forebyggelse, diagnostik og behandling af D-vitaminmangel (sst.dk)" data-value-piped="Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende forebyggelse, diagnostik og behandling af D-vitaminmangel (sst.dk)|https://www.sst.dk/da/udgivelser/2010/rationel-farmakoterapi-6-2010/sundhedsstyrelsens-anbefalinger-vedroerende-forebyggelse-diagnostik-og-behandling-af-d-vitaminmangel" data-url="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2010/rationel-farmakoterapi-6-2010/sundhedsstyrelsens-anbefalinger-vedroerende-forebyggelse-diagnostik-og-behandling-af-d-vitaminmangel" data-pubmedid="undefined" title="Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende forebyggelse, diagnostik og behandling af D-vitaminmangel (sst.dk)"><sup>5</sup></a></h3> <ul> <li>Tilstrækkelig eksponering for sollys kan give nok tilførsel af D-vitamin, men der er ikke gode beregninger over den nødvendige mængde</li> <li>D-vitamin <ul> <li>Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide får et dagligt D-vitamintilskud på 10 mikrogram (400 IE) gennem hele graviditeten</li> <li>Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn fra 0-4 år får 10 mikrogram (400 IE) D-vitamintilskud som dråber eller vitaminpille dagligt (præmature fra ved udskrivelsen, mature børn fra ved 2 ugers alder)</li> <li>Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt med kroppen tildækket, skal fortsætte med 10 mikrogram (400 IE) gennem hele livet</li> <li>Børn og voksne > 4 år med lys hud anbefales D-vitamintilskud i perioden oktober til april hvert år (Fødevarestyrelsen)</li> </ul> </li> <li>Undgå underernæring eller fejlernæring</li> </ul> <h2>Henvisning</h2> <ul> <li>Ved usikkerhed om diagnosen, mistanke til rakitis eller behandlingsresistens</li> </ul> <h2>Opfølgning</h2> <ul> <li>Ved tegn til klinisk rakitis skal der følges op hos specialist på Børne- og ungeafdeling</li> </ul> <h2>Sygdomsforløb, komplikationer og prognose</h2> <h3>Sygdomsforløb</h3> <ul> <li>Kan debutere i fosterstadiet, i nyfødthedsperioden eller senere i barneårene</li> <li>Uden behandling vil sekvelae kunne opstå</li> </ul> <h3>Komplikationer</h3> <ul> <li>Væksthæmning</li> <li>Knoglebrud</li> </ul> <h3>Prognose</h3> <ul> <li>Mortalitet? <ul> <li>Med rigtig behandling er tilstanden ikke associeret med øget dødelighed, men ledsagende sygdomme som lungebetændelse, tuberkulose og enteritis kan forekomme i øget omfang og kan føre til død</li> </ul> </li> <li>Morbiditet <ul> <li>Der er ingen øget sygelighed hos patienter, som diagnosticeres og behandles tidligt</li> <li>Selv i avancerede tilfælde vil bøjede lemmer blive normale over nogle år</li> <li>Kun hos patienter med udtalt rakitis, kan der opstå varige skeletdeformiteter <ul> <li>Sekvelae består af bøjede lægge eller arme, kalveknæ, deformiteter i brystkassen og ryggen, eller skeletdysplasi</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h2>Baggrundsoplysninger<a href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B21A0E73D-9AE4-4A92-952A-9CC1345CD57E%7D&ed=FIELD2623990909&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H2623991047&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Elder CJ, Bishop NJ, Rickets.. Lancet 2014;383: 1665-1676" data-value-piped="Elder CJ, Bishop NJ|Rickets.|Lancet|2014|383|1665-1676|24412049" data-url="reference-link" data-pubmedid="24412049" title="Elder CJ, Bishop NJ, Rickets.. Lancet 2014;383: 1665-1676"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a href="https://www.uptodate.com/contents/vitamin-d-insufficiency-and-deficiency-in-children-and-adolescents" data-type="other-reference" data-value="Misra M. Vitamin D insufficiency and deficiency in children and adolescents. Wolters Kluwer; 2023" data-url="https://www.uptodate.com/contents/vitamin-d-insufficiency-and-deficiency-in-children-and-adolescents" title="Misra M. Vitamin D insufficiency and deficiency in children and adolescents. Wolters Kluwer; 2023"><sup>2</sup></a><sup>,</sup><a href="https://www.uptodate.com/contents/overview-of-rickets-in-children" data-type="other-reference" data-value="Carpenter T. Overview of Rickets in Children. Wolters Kluwer; 2023" data-url="https://www.uptodate.com/contents/overview-of-rickets-in-children" title="Carpenter T. Overview of Rickets in Children. Wolters Kluwer; 2023"><sup>3</sup></a><sup>,</sup><a href="http://paediatri.dk.web14.redhost.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2019/D-vitaminmangel_og_rakitis_SBN_240219.pdf" data-type="other-reference" data-value="DPS, vejledning, 2021. D-vitamin mangel/nutritiv rakitis hos børn og unge - forebyggelse og behandling" data-url="http://paediatri.dk.web14.redhost.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2019/D-vitaminmangel_og_rakitis_SBN_240219.pdf" title="DPS, vejledning, 2021. D-vitamin mangel/nutritiv rakitis hos børn og unge - forebyggelse og behandling"><sup>4</sup></a></h2> <h3>Definition</h3> <ul> <li>Engelsk syge, rakitis, rickets (engelsk) <ul> <li>Den kliniske beskrivelse af rakitis stammer helt tilbage omkring 1600 tallet </li> <li>Betegnelsen engelsk syge stammer fra tiden omkring 1900-tallet, da tilstanden optrådte endemisk i større byer i England</li> </ul> </li> <li>Rakitis <ul> <li>Er en tilstand, hvor mineraliseringen af skelettet er nedsat omkring vækstpladerne (epifyseskiverne), hvilket fører til væksthæmning og forsinket skeletudvikling</li> <li>Vitaminmangel, særligt D-vitamin fra sollys og/eller kost, er den hyppigste årsag </li> <li>Yderst sjælden blandt danske børn, men ses hyppigst forekommende i alderen 5-24 måneder</li> <li>Osteomalaci</li> <li>Hører ind under samme spektrum af tilstande. Afficerer trabekulært knoglevæv og medfører undermineralisering af osteoid knogle</li> </ul> </li> <li>Per definition findes rakitis kun hos børn før lukningen af vækstpladerne, mens osteomalaci forekommer uafhængigt af alder <ul> <li>Ethvert barn med rakitis har osteomalaci, men ikke omvendt</li> </ul> </li> </ul> <h3>Forekomst</h3> <ul> <li>Trend <ul> <li>Prævalensen synes at være stigende omkring i verden, omend datagrundlaget er ringe</li> <li>Forekomst er stigende blandt indvandrere og flygtninge fra Asien, Mellemøsten og Afrika</li> </ul> </li> <li>Vestlige lande <ul> <li>Tilstanden var meget udbredt i den vestlige verden omkring 1900-tallet, men er senere næsten fuldstændig udryddet</li> <li>I Danmark er incidensen årligt blandt etniske danske børn opgjort til 2-3 tilfælde pr 100.000 og ca. 6 tilfælde pr 100.000 børn < 3 år</li> <li>Blandt indvandrerbørn i Danmark er incidensen årligt 100 tilfælde pr. 100.000</li> </ul> </li> <li>Udviklingslande <ul> <li>I de fleste udviklingslande ses rakitis relativt sjældent, sandsynligvis som følge af høj eksponering for sollys. Tidligere publicerede data har dog vist en svingende men relativt høj forekomst af rakitis på mellem 3-42 % af børn i flere afrikanske lande og helt op til 70 % i Mongoliet <ul> <li>En undtagelse er de grupper af kvinder, som sjældent har tilladelse til at forlade huset (religiøse grunde), og som skal tildække sig, når de er ude </li> <li>Da disse kvinder har lave niveauer af D-vitamin, er deres spædbørn også i øget risiko for at udvikle rakitis</li> </ul> </li> <li>For tidligt fødte børn <ul> <li>Denne gruppe har ligeledes øget risiko for at få rakitis</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Køn og alder <ul> <li>Der er ingen kønsforskel (med undtagelse af sjældne X-bundne sygdomme) </li> <li>Tilstanden debuterer før lukningen af vækstpladerne, dvs. ca. 16-17 år for piger og ca. 18-19 år for drenge</li> </ul> </li> </ul> <h3>Ætiologi og patogenese</h3> <ul> <li>Rakitis klassificeres overordnet i 2 typer, som også kan underdeles ud fra de 2 biokemiske markører calcium og fosfat: En såkaldt hypocalciæmisk type med overvejende lavt calcium i blod og en hypofosfatæmisk type med overvejende lavt fosfat i blod </li> <li>Mangel på eller insufficient/unormal metabolisme af D-vitamin </li> <li>Insufficient/unormal metabolisme, eller øget udskillelse af uorganisk fosfat</li> <li>Histologiske forandringer <ul> <li>Findes ved vækstpladerne (epifyseskiverne), eller mere specifikt, ved den hypertrofiske vækstzone, hvor man finder et øget antal uorganiserede chondrocytter, iblandet en uorganiseret karproliferation</li> <li>Dette medfører øget bredde og tykkelse af den hypertrofiske vækstzone</li> </ul> </li> <li>Historisk har en vigtig årsag været manglende D-vitamin-tilførsel til spædbørn<br> <ul> <li>F.eks. lave D-vitamin-niveauer hos gravide og ammende </li> <li>Modermælk kan også under normale forhold indeholde for lidt D-vitamin, og ekstra tilskud anbefales derfor, særligt hvis adgangen til sollys er lav <ul> <li>Der er meget lidt D-vitamin i komælk. Hos småbørn er årsagen næsten altid D-vitamin-mangel</li> </ul> </li> </ul> </li> </ul> <h4>Knogledannelsesprocessen</h4> <ul> <li>Endokondral knogledannelse (ossifikation) er den proces, hvor brusk omdannes til knogle</li> <li>Bruskmatrix, som laves af hypertrofiske kondrocytter, bliver forkalket, før det reabsorberes og erstattes med vævet knogle, som så bliver fjernet og erstattet af moden lamellær knogle </li> <li>Under denne proces foregår en betydelig afsætning af nyt umineraliseret knoglevæv, kaldet osteoid </li> <li>Ved rakitis svigter mineraliseringen af det nydannede osteoid </li> <li>Modellering og remodellering <ul> <li>Knogler bliver længere i barneårene, de bliver bredere og ændrer form </li> <li>Denne ændringsproces, hvor knogler dannes på et sted og senere fjernes på et andet sted, kaldes modellering </li> <li>Til slut erstattes brugt knogle af knogleresorberende og knogledannende celler i en proces, som kaldes remodellering</li> </ul> </li> <li>Osteomalaci og rakitis <ul> <li>Demineraliseret osteoid ophobes, hvor modellering og remodellering foregår (osteomalaci) </li> <li>Disse patofysiologiske ændringer medfører en delvis blødgøring af knoglen, som efterfølgende bliver deformeret ved vægtbæring </li> <li>Osteomalaci kan forekomme hos voksne som mangler kalcium, fosfat eller D-vitamin</li> <li>Rakitis forekommer kun før lukning af epifyserne</li> </ul> </li> </ul> <h4>D-vitamin metabolisme</h4> <ul> <li>D-vitamin er et prohormon, som dannes i huden efter eksposition af sollys</li> <li>Bidraget fra solen til D-vitamin-syntesen afhænger af breddegrad, årstid, eksponering for direkte sollys og hudfarve </li> <li>Ultraviolette B-stråler med bølgelængde 290-315 nm medfører omdannelse (fotolyse) af 7-dihydrokolesterol i hudens keratinocytter og fibroblaster til præcholecalciferol (pre-D-vitamin), som derefter bliver til cholecalciferol (D3-vitamin, som er den form af D-vitamin, der findes i animalske produkter og i nogle artificielle D-vitamin-tilskud)</li> <li>Eller det eksisterer som ergocalciferol (D2-vitamin, findes i planteprodukter og i de fleste artificielle D-vitamin-tilskud)</li> <li>Vitamin D2 og D3 bindes til et protein og transporteres til leveren, hvor det omdannes til 25-hydroxy D-vitamin - også kaldet calcidiol</li> <li>25-hydroxy D-vitamin omdannes i nyrerne til den aktive form af D-vitamin - 1,25 hydroxy D-vitamin - også kaldet calcitriol</li> </ul> <h4>Underliggende årsager</h4> <ul> <li>D-vitamin-mangel <ul> <li>Svigtende ernæring </li> <li>Svigtende endogen syntese</li> </ul> </li> <li>I mavetarmkanalen <ul> <li>Tyndtarmssygdom med malabsorption, f.eks. cøliaki</li> <li>Delvis eller total gastrektomi </li> <li>Kolestatisk leversygdom </li> <li>Kronisk pankreasinsufficiens</li> </ul> </li> <li>Overvægt </li> <li>Forstyrrelser i D-vitamin-metabolismen <ul> <li>Arvelig - pseudo-D-vitamin-mangel eller D-vitamin-afhængighed (type I og II) </li> <li>Erhvervet <ul> <li>Brug af visse antiepileptika og glukokortikoid</li> <li>Kronisk nyresvigt</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Acidose <ul> <li>Distal renal tubulær acidose (klassisk eller type I) </li> <li>Sekundære former af renal acidose</li> <li>Medikamentinduceret sygdom <ul> <li>Kronisk acetazolamid indtagelse </li> <li>Kronisk ammoniumklorid indtagelse</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Kronisk nyresvigt </li> <li>Fosfat-tab <ul> <li>I kosten - lavt fosfatindtagelse plus indtagelse af ikke-absorberbare antacida </li> <li>Arvelig - X-bunden hypofosfatæmisk rakitis eller D-vitamin-resistent hypofosfatæmisk osteomalaci</li> <li>Erhvervet - sporadisk hypofosfatæmisk osteomalaci (fosfat-diabetes), tumor-associeret rakitis, osteomalaci </li> </ul> </li> <li>Generaliserede nyretubuli forstyrrelser <ul> <li>Primær renal </li> <li>Associeret med systemisk metabolisk forstyrrelse</li> </ul> <ul> <li>Systemisk forstyrrelse med associeret nyresygdom <ul> </ul> </li> <li>Arvelig - medfødte stofskiftesygdomme (Wilsons sygdom, tyrosinæmi) </li> <li>Erhvervet - myelomatose, nefrotisk syndrom og nyretransplantation </li> <li>Intoksikation - cadmium, bly, forældede tetracykliner</li> </ul> </li> <li>Primære mineraliseringsdefekter <ul> <li>Arvelig </li> <li>Erhvervet <ul> <li>Difosfat behandling </li> <li>Fluorbehandling</li> </ul> </li> </ul> </li> <li>Tilstande med hurtig knogledannelse med eller uden en relativ defekt i knogleresorptionen <ul> <li>Postoperativ hyperparatyreoidisme med osteitis fibrosa cystica </li> <li>Osteopetrosis</li> </ul> </li> <li>Defekt matrix-syntese - fibrogenesis imperfecta ossium </li> <li>Diverse <ul> <li>Magnesium-afhængige tilstande</li> <li>Parenteral ernæring </li> <li>Aluminium intoksikation </li> <li>Isofosfamid behandling</li> </ul> </li> </ul> <h3>Disponerende faktorer<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Elder CJ, Bishop NJ, Rickets.. Lancet 2014;383: 1665-1676" data-value-piped="Elder CJ, Bishop NJ|Rickets.|Lancet|2014|383|1665-1676|24412049" data-url="reference-link" data-pubmedid="24412049" title="Elder CJ, Bishop NJ, Rickets.. Lancet 2014;383: 1665-1676"><sup>1</sup></a></h3> <ul> <li>Mødre med dårlig D-vitamin-status <ul> <li>Underernærede </li> <li>Muslimske kvinder, som tildækker sig</li> </ul> </li> <li>For tidligt fødte børn <ul> <li>På grund af utilstrækkelig tilførsel af kalcium og fosfor</li> </ul> </li> <li>Mørklødede - den mørke hud reducerer penetreringen af ultraviolet lys</li> </ul> <h3>ICPC-2</h3> <p>[ICPC]</p> <h3>ICD-10/SKS-koder</h3> <p>[ICD10]</p> <h2>Patientinformation</h2> <h3>Hvad findes af skriftlig patientinformation</h3> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=0BE9BE976EA946A4A29557FFCB9BA826&_z=z">Rakitis (engelsk syge)</a></li> </ul> <h2>Link til vejledninger</h2> <ul> <li>Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb [ICPC] </li> <li><a href="https://www.sst.dk/da/udgivelser/2025/Forebyggende-sundhedsydelser-til-boern-og-unge">Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge - vejledning og anbefalinger | Sundhedsstyrelsen</a> 2025</li> <li><a href="https://www.sst.dk/da/Borger/En-sund-hverdag/Kost/D-vitamin-og-calcium">Anbefalinger om D-vitamin og calcium | Borger | Sundhedsstyrelsen</a> 2024</li> </ul> <h2>Illustrationer</h2> <ul> <li> <a href="~/link.aspx?_id=896C45676EAA4E7D9DD4EAB5944D155F&_z=z">Foto af barn med rakitis</a></li> </ul>]]></HtmlField> <HtmlField Name="Resume"><![CDATA[<h2>Resumé</h2> <h4>Diagnose</h4> <ul> <li>Rakitis er primært en klinisk, radiologisk og biokemisk diagnose</li> <li>Hos spædbarnet kan der være kraniotabes eller frontal bossing</li> <li>Hos det ældre gående barn kan der være epifysesvulst af rørknogler, sabelben, Harrisons fure og rosenkrans</li> <li>Ofte er der væksthæmning</li> <li>Sjældent kan der opstå kramper</li> <li>Diagnosen stilles radiologisk og biokemisk</li> </ul> <h4>Behandling</h4> <ul> <li>Sollys</li> <li>Forebygge med D-vitamin tilskud (jvf. SST anbefalinger) og sufficient indtag af kalk</li> <li>Rakitis og svær D-vitamin mangel behandles med D-vitamin, kalk og fosfor afhængig af mangeltilstanden</li> </ul> <h4>Henvisning</h4> <ul> <li>Ved mistanke til rakitis skal der henvises til børne- og ungeafdeling</li> </ul> <h4>Seneste væsentlige ændringer</h4> <ul> <li>De seneste år har der været meget fokus og forskning omkring D-vitamins betydning for immunforsvaret, autoimmune sygdomme og mulig cancer uden, at der er evidens omkring dette</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">13247</TextField> <TextField Name="PageTitle">Rakitis</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Rakitis</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2024-08-09T12:33:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{459781B3-A10D-4E47-AEF8-FF03343FE26D}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{D71FC9B8-8D14-48C6-920F-BE9256067C0B}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="ICD10">E55, E55.0, E.55.9, E83, E83.3, E83.3A, E83.3A1, E83.3B, N25, N25.0</TextField> <TextField Name="ICPC2">T91</TextField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Rakitis er primært er en klinisk, radiologisk og biokemisk diagnose.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{C70DFB71-BE40-455A-BD6B-5AFF199797D9}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">engelsk syge, rakit, rakitis, rachitis, vitamin D, vitamin D mangel, hypofosfatæmi, Dvitamin</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_13</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
38.532 characters