Den LGBT-venlige praksis
Portal
/
Laegehaandbogen
/
sundhedsoplysning
/
forebyggende-medicin
/
LGBT
/
Den LGBT-venlige praksis
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
forebyggende-medicin
fysisk-aktivitet
LGBT
Den LGBT-venlige praksis
Hvad er LGBT
Koensinkongruens
Saerlige sundhedsforhold for LGBT personer
Seksuel orientering
Variationer og forstyrrelser i biologisk koensudvikling DSD
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{9BECD34E-BB5D-4457-A168-6C20512AFB30}" Name="Den-LGBT-venlige-praksis" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{6904BDB5-B116-469D-8B5C-1B2B549F8175}" SortOrder="10" PublishDate="2020-03-06T11:13:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Den LGBT-venlige praksis </h2> <div>Patienter med LGBT-baggrund henvender sig i almen praksis med nøjagtig de samme problemtyper som alle andre patienter, og de skal i princippet behandles præcis ligesom alle andre. Alligevel er der punkter, hvor den praktiserende læge med fordel kan være ekstra opmærksom i mødet med patienter, som har en anden seksuel orientering eller kønsidentitet end flertallet: </div> <ul> <li>Lægen bør være opmærksom på, at der er tale om en patientgruppe, som ofte har særlige psykosociale udfordringer, og som derfor kan have en overvægt af trivsels- og sundhedsproblemer<a title="Egede S, Fouchard J, Frisch M et al. Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, 2019." href=" " data-type="other-reference" data-value="Egede S, Fouchard J, Frisch M et al. Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, 2019." data-url="reference-link">1</a> </li> <li>Lægen forstå relevansen af at se LGBT-patienters sundhedsbehov i lyset af deres seksualitet/kønsidentitet og i relevante tilfælde tage disse temaer op i konsultationen</li> <li>Lægen bør være klar over, at LGBT-patienter kan have særlige behov for rådgivning, forebyggelse og behandling </li> <li>Lægen kan lettest og hurtigst yde relevant hjælp, hvis vedkommende kender til patientens seksuelle orientering eller kønsidentitet </li> </ul> <p><span> </span>Nyere dansk forskning tyder interessant nok på, at der også ses en øget forekomst af sundhedsbelastninger hos selvidentificerede heteroseksuelle, som har haft seksuelle erfaringer med personer af samme køn, samt hos ciskønnede personer, der som barn/ung havde svært ved at leve op til omgivelsernes forestillinger om en ”rigtig” dreng eller pige. Også på dette punkt lønner det sig derfor for den praktiserende læge at stille åbne, nysgerrige spørgsmål relateret til køn og seksualitet. </p> <h2>Bryd ”tovejstabuet”</h2> <div>Blufærdighed, uvidenhed, fordomme eller misforståede hensyn fra både patientens og lægens side betyder, at seksuelle og kønslige spørgsmål ofte forbigås i klinisk praksis. Der opstår derved et uheldigt ”tovejstabu”, hvor emner, som er vigtige for patienten, aldrig italesættes<a title="Graugaard C, Giraldi A, Møhl B (red.). Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard, 2019." href=" " data-type="other-reference" data-value="Graugaard C, Giraldi A, Møhl B (red.). Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard, 2019." data-url="reference-link">2</a></div> <ul> <li>Konsekvensen ved at undlade inddragelse af seksuelle aspekter kan være, at seksuelle sundhedsbelastninger får lov til at udvikle sig, ligesom potentielle sundhedsgevinster knyttet til et godt sexliv ikke udnyttes</li> <li>Lægen skal være forsigtig med at antyde, at vedkommende forstår patientens seksuelle situation uden at spørge direkte til den. Kommunikation baseret på fornemmelser, hentydninger, mønstergenkendelser og gætværk giver rum for misforståelser og fejlbehandling</li> <li>Det er den sundhedsprofessionelles ansvar at invitere til en samtale, der også inddrager den seksuelle dimension af patientens liv, således at ”tovejstabuet” aktivt brydes. Herved får lægen fokus på hele patientens livssituation, ligesom seksuelle aspekter af sundhed og sygdom inddrages på en relevant og naturlig måde </li> <li>Det er vigtigt at turde spørge respektfuldt og nysgerrigt til seksuelle emner – og al klinisk erfaring viser, at patienten nok skal sige fra, hvis lægens spørgsmål ikke opleves som relevante </li> </ul> <h2>LGBT-patientens barrierer ved mødet med lægen</h2> <p>Patienter med LGBT-baggrund kan holde sig tilbage med at fortælle sundhedsprofessionelle om deres seksuelle orientering eller kønsidentitet og livsstil<a title="Egede S, Fouchard J, Frisch M et al. Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, 2019." href=" " data-type="other-reference" data-value="Egede S, Fouchard J, Frisch M et al. Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, 2019." data-url="reference-link" data-value-piped="Egede S, Fouchard J, Frisch M et al. Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, 2019.|reference-link" data-pubmedid="undefined">1</a>, fordi:</p> <ul> <li>De kan frygte sårende eller akavede situationer – fx at blive mødt med negative holdninger eller en stødende sprogbrug </li> <li>De kan tro, at de ikke vil modtage de samme muligheder og tilbud som heteroseksuelle/ciskønnede</li> <li>De kan (måske fejlagtigt) ikke se relevansen i forhold til deres aktuelle problem</li> <li> De kan forvente, at lægen mangler den fornødne viden til at kunne vejlede og hjælpe dem</li> <li>De kan tvivle på, om tavshedspligten overholdes<a href=" " data-type="other-reference" data-value="Egede S, Fouchard J, Frisch M et al. Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, 2019." data-value-piped="Egede S, Fouchard J, Frisch M et al. Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, 2019.|reference-link" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Egede S, Fouchard J, Frisch M et al. Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, 2019.">1</a></li> </ul> <h2>Lægens barrierer ved mødet med LGBT-patienten</h2> <div>Som læge kan man mod sin vilje komme til at yde mangelfuld rådgivning, forebyggelse og behandling. Dette kan ske af mange forskellige grunde:</div> <ul> <li>Hvis man på grund af blufærdighed (på egne eller patientens vegne) undlader at spørge til seksuelle og kønslige forhold, kan lægen overse vigtige årsager til mistrivsel og sygdom </li> <li>Hvis man af princip vil behandle alle patienter ens og derfor nægter at tillægge seksuelle og kønslige forhold betydning</li> <li>Hvis man tror, at varetagelse af en LGBT-patients behov altid kræver specialistviden</li> <li>Hvis man tror, at LGBT-problemstillinger er særligt tids- eller ressourcekrævende </li> <li>Hvis man ikke har kendskab til LGBT-personers hverdag, livsbetingelser og sundhedsforhold og ikke er klar over, hvordan en sådan viden skaffes </li> <li>Hvis man ikke er i stand til at henvise til LGBT-relevante sundhedsprofessionelle, specialafdelinger eller foreninger</li> </ul> <h2>Den åbne og nysgerrige læge</h2> <div>En god klinisk alliance forudsætter, at man som læge møder patienterne, hvor de er, og ikke, hvor man tror eller gætter på, at de er: </div> <ul> <li>Vær nysgerrig og mød patienterne i øjenhøjde - undgå lukkede spørgsmål (”Er du homoseksuel?”) og giv i stedet patienten lov til at fortælle om sine lyster og erfaringer (”Har du lyst til at fortælle mig lidt om dit seksuelle liv?”) </li> <li>Vær opmærksom på kønnets og seksualitetens mangfoldighed. Antag ikke på forhånd, at dine patienter er heteroseksuelle eller identificerer sig med det køn, de blev tildelt ved fødslen</li> <li>Tag ikke for givet, at patienterne har den seksuelle præference eller kønsidentitet, du formoder, eller som flertallet af dine patienter har</li> <li>Spørg direkte og respektfuldt til seksualvaner og kønsidentitet, når det er relevant, og situationen indbyder til det</li> <li>Antag aldrig, at du på forhånd kender en patients familiemønster eller kønnet på vedkommendes partner(e). Spørg åbent i stedet for at antage eller gætte</li> <li>Vær lydhør over for patienternes mulige psykosociale og seksuelle udfordringer</li> </ul> <h2>Skab tillid ved at vise rummelighed</h2> <div>Som læge bør man arbejde aktivt for at skabe en LGBT-venlig praksis, blandt andet ved at overveje og evt. justere de verbale og nonverbale signaler, man sender til sine patienter:</div> <ul> <li>En tillidsfuld og tryg atmosfære kan bidrage til en åben og fortrolig kommunikation. Det giver det bedste grundlag for samarbejde og dialog mellem læge og patient </li> <li>Nysgerrige og respektfulde spørgsmål om køn og seksualitet vil gøre det lettere at opnå tillid og hurtigere at få den nødvendige information til at afdække og afhjælpe aktuelle behov</li> <li>Lægen bør aktivt vise og italesætte, at der i vedkommendes praksis må tales om emner som køn, seksualitet, sexliv, ”sikker sex”, parforhold og familieliv</li> <li>Lægen bør på en respektfuld, imødekommende og ikke-fordømmende måde stille spørgsmål, som viser åbenhed over for mange forskellige svar: <ul> <li>Hvis fx en mand, der er gift med en kvinde, har symptomer på eller spørgsmål vedrørende en seksuelt overført sygdom, bør man ikke tage for givet, at vedkommende udelukkende har været seksuelt sammen med sin partner eller med andre partnere af hunkøn. Man bør i stedet spørge åbent og kønsneutralt og vise, at man er åben for flere muligheder</li> <li>Ved at bruge ordet ”partner” i stedet for ”kone” eller ”mand” undgår man at sætte LGBT-patienten i en akavet situation og svække hans/hendes tillid til konsultationen. Langt de fleste ikke-LGBT-patienter vil derimod slet ikke bemærke lægens neutrale sprogbrug</li> </ul> </li> <li>Lægen bør give patienten mulighed for at fortælle om sin aktuelle (eller ønskede) samlivs- og familiesituation, hvis det er relevant</li> <li>En del LGBT-personer er (ligesom mange andre) blufærdige omkring deres privatliv og derfor påpasselige med, hvem der kender til deres seksuelle og kønsmæssige forhold. For at få adgang til nødvendige oplysninger og opretholde en tillidsfuld dialog bør lægen derfor understrege sin tavshedspligt, fortælle hvad der bliver noteret og indhente samtykke til at videresende oplysninger om fx kønsidentitet og seksuel orientering</li> </ul> <h2>Inkluderende sprogbrug</h2> <div>Læger og andre sundhedsprofessionelle bør benytte et anerkendende og respektfuldt sprog i mødet med LGBT-patienter. </div> <ul> <li>Det er vigtigt at reflektere kritisk over sin forforståelse og sit ordvalg, så alle føler sig velkomne og inkluderet i konsultationen</li> <li>Man kan med et lukket og ufølsomt sprogbrug komme til at formidle et snævert og sårende normalitetsbegreb, som kan få ikke mindst yngre patienter til at føle sig skamfulde og forkerte</li> <li>Det kan føles ufølsomt og nedværdigende, hvis man ikke respekterer en patients kønsidentitet ved at benytte det relevante personlige stedord. Spørg, hvis du er i tvivl – og anvend i udgangspunktet den betegnelse, patienten bruger om sig selv. Det foretrukne pronomen (eller navn) kan evt. noteres i patientens journal</li> <li>Især transpersoner og interkønnede kan have behov for at få noteret navn/køn/pronomen, således at du og det øvrige praksispersonale ikke møder dem med forkerte oplysninger ved hvert besøg</li> <li>Generelt er det en god idé at indlede med åbne og kønsneutrale spørgsmål som: <ul> <li>”Har du en partner?” eller ”Hvad tænker din partner om situationen?”. Ved at sige ”partner” i stedet for ”kone” eller ”mand” vil den homo- eller biseksuelle patient føler sig set og anerkendt, mens de færreste heteroseksuelle patienter vil bemærke den inkluderende sproglige strategi</li> </ul> </li> </ul> <h2>Indretning af den LGBT-venlige klinik</h2> <ul> <li>Hav LGBT-relevant materiale (fx foldere og plakater fra AIDS-Fondet eller LGBT+ Danmark) liggende i venteværelset </li> <li>Overvej at have enkle budskaber som: ”Her i klinikken er man velkommen til at drøfte spørgsmål om køn, samliv og seksualitet” hængende i venteværelset/receptionen eller stående på lægens hjemmeside. På samme måde vil et diskret regnbueflag (fx på hjemmesiden eller klæbet op på skranken i receptionen) signalere LGBT-venlighed for relevante patientgrupper</li> </ul> <h2>Spørgsmål, som lægen og patienten bør tale om</h2> <ul> <li>Kan de psykiske eller fysiske symptomer, patienten kommer til lægen med, hænge sammen med, at patienten er LGBT-person? I så fald bør lægen spørge til patientens seksuelle orientering eller kønsidentitet og komme ind på, hvordan patienten og dennes omgivelser har det med den pågældende orientering/identitet. Er der konflikter, bekymringer eller spørgsmål, lægen kan hjælpe med?</li> <li>Har patienten været i risiko for <a href="~/link.aspx?_id=D55EB07898C8412ABFB8CDAC6776E010&_z=z">sexsygdomme</a>, bør lægen komme ind på, hvilken type sex patienten har haft, med personer af hvilket køn og hvor hyppigt. Skal man afdække, hvilken grad af smitterisiko en patient har været udsat for, er lægen nødt til at spørge konkret til seksualadfærden, fordi variationen er stor, uanset patientens seksuelle identitet. En heteroseksuel person kan således godt have dyrket sex med en person af samme køn – hvilket man kun får at vide, hvis man stiller åbne og nysgerrige spørgsmål</li> <li>Det er også vigtigt at undersøge, om patienten har relevant og tilstrækkelig viden om sexsygdomme og ”sikker sex” til at kunne beskytte sig selv og sine sexpartnere fremover? Fx har forskning peget på, at viden om ”sikker sex” blandt kvinder, der har sex med kvinder, ofte er mangelfuld </li> <li>Hvis henvendelsen går på, hvordan patienten skal håndtere begivenheder som svær sygdom og funktionshæmning, indlæggelse, hjælp til medicinering, hjemmehjælp o.l., bør lægen spørge neutralt til patientens partner- og familiesituation – fx hvem patienten bor sammen med, hvem patienten er afhængig af, eller hvem i hjemmet, som er afhængig af patienten</li> <li>Hvis lægen mærker modstand over for disse spørgsmål, må vedkommende forklare patienten, hvorfor denne viden er nødvendig for at forstå patientens reelle behov og kunne tilbyde de bedste og mest målrettede tilbud</li> </ul> <h2>Typer af konsultationer, hvor det er relevant, at der er åbenhed om seksuel orientering/kønsidentitet </h2> <h3>Sexologiske problemstillinger</h3> <ul> <li>Seksuelle tanker og fantasier, der måske forvirrer eller bekymrer patienten. Overvejelser vedrørende seksuel orientering eller kønsidentitet</li> <li>Seksuelle dysfunktioner som manglende lyst og vanskeligheder ved samleje (vær fx klar over, at seksuelle funktionsproblemer kan skyldes, at man ikke er åben om sin seksuelle orientering) </li> <li>Seksuelle vanskeligheder i forbindelse med sygdom og behandling (vær fx klar over, at lidelser i endetarmen kan umuliggøre patientens foretrukne samlejeform)</li> <li>Seksuelle overgreb og traumer (vær klar over, at risikoen for denne type problemer er massivt forøget i LGBT-gruppen)</li> <li>Problemer i samlivet</li> </ul> <h3>Mentale og sociale problemer, som kan udspringe af en minoritetsproblematik</h3> <ul> <li>Dårlig mental eller social trivsel</li> <li>Afstandtagen fra familie og netværk</li> <li>Social eksklusion, isolation og ensomhed </li> <li>Skamfølelse og mindreværd</li> <li>Følelse af ikke at høre til nogen steder, at være ”anderledes” ” (vær opmærksom på, at en del biseksuelle personer føler sig ”seksuelt hjemløse”) </li> <li>Stress</li> <li>Angst og bekymringer</li> <li>Misbrug af alkohol eller stoffer, inkl. ”chemsex” (misbrug af stoffer for at øge den seksuelle nydelse eller præstation)</li> <li>Spiseforstyrrelser og selvskade</li> <li>Nedtrykthed og depression</li> <li>Tanker om eller forsøg på selvmord </li> </ul> <h3>Smitte med seksuelt overførbare sygdomme</h3> <ul> <li>Hvis patienten har været seksuelt sammen med nogen, der er eller kan være smittet </li> <li>Bekymring for smitte og sygdom</li> <li>Specifikke symptomer</li> <li>Oplysningsbehov og ”sikker sex”-rådgivning </li> <li>Smitteopsporing, dvs. hjælp til identifikation af andre smittede personer, der skal kontaktes for at give dem muligheden for at blive undersøgt</li> </ul> <h3>Hjælp til at få børn</h3> <ul> <li>Spørgsmål om fertilitet og assisteret befrugtning</li> <li>Regnbuefamilier</li> <li>Adoption</li> <li>Lovgivning og rettigheder</li> </ul> <h3>Forebyggende undersøgelser mv.</h3> <ul> <li>Screening for kræft i livmoderhals og bryst</li> <li>Vaccinationer mod HPV og hepatitis B</li> </ul> <h3>Opfølgning på udsættelse for traumatiserende handlinger </h3> <ul> <li>Verbale overfald </li> <li>Mobning og chikane </li> <li>Diskrimination, negativ forskelsbehandling</li> <li>Vold (også i parforholdet) </li> <li>Stigmatisering fra familie og på arbejdspladsen </li> <li>Seksuelle overgreb</li> <li>Hadforbrydelser (chikane og vold på baggrund af personens seksuelle orientering og/eller kønsidentitet)</li> </ul> <h3>Specifikke temaer</h3> <ul> <li>Jura, procedurer og relevante henvisningsmuligheder vedrørende kønsbekræftende behandling af transpersoner (inkl. børn og unge med kønsidentitetskonflikter)</li> <li>Kendskab til rådgivningsfora for særlige grupper, fx unge eller LGBT-personer med indvandrerbaggrund</li> <li>Regler vedrørende blod- og organdonation</li> <li>Støtte til håndtering og politianmeldelse af ”hadforbrydelser”</li> </ul> <h3>Håndtering af livsbegivenheder</h3> <div>Ved store sociale ændringer trækker sundhedsvæsenet på ressourcer i hjem, familie og netværk</div> <ul> <li>Hvem i patientens netværk bør informeres og medinddrages om beslutninger vedrørende sundhed, livsstil, sygdom og død?</li> <li>Hvem skal evt. tages med på råd i dilemmaer om fx medicinske beslutninger?</li> </ul> <h2>Opdater din viden om typiske og specifikke LGBT-spørgsmål</h2> <div>Sundhedsprofessionelle kan ikke forventes at have specifik og detaljeret viden om LGBT-området, herunder de utallige seksuelle subkulturer som findes. LGBT-patienters henvendelser er dog sjældent anderledes, fremmede eller besværlige for en trænet sundhedsprofessionel, og de kan ofte håndteres med almindelig lægelig viden og erfaring – og gennem såkaldt ”hverdagssexologi”, hvor lægen lytter og rådgiver på et basalt niveau<a title="Graugaard C, Giraldi A, Møhl B (red.). Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard, 2019." href=" " data-type="other-reference" data-value="Graugaard C, Giraldi A, Møhl B (red.). Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard, 2019." data-url="reference-link" data-value-piped="Graugaard C, Giraldi A, Møhl B (red.). Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard, 2019.|reference-link" data-pubmedid="undefined">2</a>. </div> <div> </div> <div>Det må dog forventes, at læger har tilegnet sig en grundlæggende viden om de særlige forhold og udfordringer, som LGBT-personer kan stå over for. Det gælder især de generelle forhold vedrørende specifikke sammenhænge mellem sundhed, sygdom og seksuel orientering/kønsidentitet. Men det gælder også de helt konkrete behov, som denne patientgruppe kan have:</div> <ul> <li>Tvivl om seksuel orientering/kønsidentitet, ”springe ud”-problematikker</li> <li>Oplysning, -vejledning og -rådgivning om seksuelle emner </li> <li>Testning for sexsygdomme (inkl. svælg- og analpodning) </li> <li>”Sikker sex” også for MSM (mænd, der har sex med mænd) og KSK (kvinder, der har sex med kvinder)</li> <li>Mistrivsel, isolation, følelsen af at være ”forkert”, nedsat selvværd, diskrimination</li> <li>Familiedannelse og reproduktion</li> <li>Deltagelse i relevante screenings- og vaccinationsprogrammer </li> <li>Fysisk, psykisk og social vold </li> <li>Anmeldelse af hadforbrydelser til politiet</li> <li>Kønsbekræftende behandlingstilbud</li> <li>Forebyggelse af ensomhed og marginalisering, muligheder for dating og social deltagelse </li> <li>Behov for henvisning til specialbehandling, fx på en regional sexologisk klinik</li> <li>Sundhedsstyrelsen udgav i 2022 to podcasts om den LGBT-venlige lægepraksis: <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/Nyheder/2022/Ny-podcast-om-LGBT-personers-sundhed" target="_blank">Ny podcast om LGBT personers sundhed - Sundhedsstyrelse</a>n </li> </ul> <h3>LGBT-undergrupper med særlige behov</h3> <ul> <li>Giv særlig plads til unge patienter med seksuelle eller kønslige identitetsovervejelser</li> <li>Transkønnede børn og unge samt deres forældre/nære pårørende har ofte særlige vejledningsbehov</li> <li>Giv særlig plads til patienter med anden etnisk baggrund end dansk med seksuelle eller kønslige identitetsovervejelser</li> <li>Vær opmærksom på særlige behov hos LGBT-personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse</li> <li>Vær opmærksom på hiv-smittedes sundhedsudfordringer og problematikker i forhold til stigmatisering</li> <li>Vær som læge ydmyg over for forhold, du ikke kender til. Vær respektfuld over for ting, du ikke forstår – og lyt til dem, der gør. Vær bevidst om din uvidenhed og lær af dine patienter</li> </ul> <h3>Henvisning til anden hjælp</h3> <div>I løbet af én eller flere konsultationer oplever du måske, at du ikke har viden eller kompetencer nok til at hjælpe patienten. Det kan også vise sig, at det ikke er en almenmediciner, patienten har brug for. Henvis da patienten til andre, der kan hjælpe:</div> <ul> <li>Sundhedsvæsenet <ul> <li>Klinisk sexolog eller offentlig sexologisk klinik</li> <li>Psykolog</li> <li>Psykiater</li> <li>Fertilitetsklinik</li> <li>Infektionsmedicinsk afdeling</li> <li>Klinik for sexsygdomme</li> <li>Misbrugsklinik</li> <li>Skadestue</li> <li>Modtagecentre for voldtægtsofre, centre for seksuelle overgreb</li> <li>Rygeafvænning</li> <li>Andet?</li> </ul> </li> <li>Specialiseret rådgivning om LGBT-spørgsmål<a href="https://www.maanedsskriftet.dk/arkiv/2014/208/10998/" data-type="other-reference" data-value="Sundhed og trivsel blandt danske LGBT-personer. Månedsskrift for almen praksis, 2014" data-url="https://www.maanedsskriftet.dk/arkiv/2014/208/10998/" title="Sundhed og trivsel blandt danske LGBT-personer. Månedsskrift for almen praksis, 2014">#</a></li> <li>Netværk for andre i samme situation </li> <li>Foreningen LGBT+ Danmark driver en <a rel="noopener noreferrer" href="https://lgbtsundhed.dk/" target="_blank">informationsside om LGBT+ personers sundhed og møde med egen læge</a>. Hjemmesiden rummer artikler om alt fra sikker sex til mental sundhed og er målrettet henholdsvis sundhedsfagligt personale samt homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede, nonbinære, interkønnede og andre kønslige og seksuelle minoriteter</li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">40396</TextField> <TextField Name="PageTitle">Den LGBT-venlige praksis</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Den LGBT-venlige praksis</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-08-15T09:16:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{A99A4C83-22B6-4E9B-A764-C73CA492A50F}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{0D2E29E8-6456-4697-8C57-43C508811826}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">3</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Patienter med LGBT-baggrund henvender sig i almen praksis med nøjagtig de samme problemer som alle andre patienter, og de skal i princippet behandles præcis ligesom alle andre.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\kack</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">LGBT, LGBT-venlig praksis, LGBT-personer, lesbisk, biseksuel, transkønnet, homoseksuel</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
29.611 characters