Variationer og forstyrrelser i biologisk koensudvikling DSD
Portal
/
Laegehaandbogen
/
sundhedsoplysning
/
forebyggende-medicin
/
LGBT
/
Variationer og forstyrrelser i biologisk koensudvikling DSD
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
forebyggende-medicin
fysisk-aktivitet
LGBT
Den LGBT-venlige praksis
Hvad er LGBT
Seksuel orientering
Koensinkongruens
Saerlige sundhedsforhold for LGBT personer
Variationer og forstyrrelser i biologisk koensudvikling DSD
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{3516D55C-AD90-4F0C-BA26-8B2BF06F686D}" Name="Variationer-og-forstyrrelser-i-biologisk-koensudvikling-DSD" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{6904BDB5-B116-469D-8B5C-1B2B549F8175}" SortOrder="600" PublishDate="2020-03-06T11:15:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Variationer og forstyrrelser i biologisk kønsudvikling (DSD)</h2> <h3>Definition</h3> <div>En persons biologiske køn er resultatet af et samspil mellem gener og hormoner, og det er sædvanligvis entydigt allerede ved fødslen. </div> <div> </div> <div>En lille gruppe mennesker fødes imidlertid med atypiske biologiske kønskarakteristika, især knyttet til kønskromosomer, kønshormonproduktion og/eller indre og ydre kønsorganer. Disse tilstande betegnes under ét differences/disorders of sex development (DSD), mens man tidligere brugte betegnelser som hermafroditisme og tvekønnethed. Flere patient- og interesseorganisationer bruger i dag termen ”interkøn” om disse tilstande.</div> <div> </div> <div>På dansk kan betegnelsen ”variationer og forstyrrelser i biologisk kønsudvikling” bruges.</div> <h3>Kønnets dimensioner</h3> <p>Køn er et multidimensionalt begreb, hvilket kan anskueliggøres på følgende måde, idet man må skelne mellem det biologiske køn (på engelsk: sex) og det psykosociale køn (på engelsk: gender):</p> <ul> <li>Det kromosomale køn: Er sammensætningen af kromosomer overvejende mandlig (46,XY) eller kvindelig (46,XX)?</li> <li>Det gonadale køn: Har personen testikler, ovarier eller begge dele?</li> <li>Det hormonale køn: Producere gonaderne overvejende androgener eller østrogener – og findes der virksomme kønshormonreceptorer?</li> <li>Det anatomiske køn: Har personen mandlige eller kvindelige ydre og indre kønsorganer samt sekundære kønstræk som bryster og kropsbehåring?</li> <li>Det psykologiske køn: Hvordan oplever personen sit eget køn og sin egen kønsidentitet?</li> <li>Det sociale køn: Hvordan præsenterer personen sit køn i et samspil med andre mennesker? Hvilke sociale kønsroller påtager personen sig?</li> </ul> <p><strong>Hvilke betegnelser bruger personer med DSD om sig selv?</strong></p> <ul> <li><strong></strong>Personer med Turner syndrom, Klinefelter syndrom, adrenogenitalt syndrom m.fl. opfatter ofte sig selv som havende et specifikt syndrom. Kun få identificerer sig med samlebetegnelsen DSD</li> <li>Personer med DSD opfatter sjældent sig selv som del af paraplybetegnelsen LGBTQIA, selvom I’et i forkortelsen står for interkøn. Der er dog undtagelser – så lægen bør altid spørge, hvordan personen med DSD opfatter sig selv</li> </ul> <h3>Årsager</h3> <ul> <li>Der er tale om medfødte tilstande, udviklet prænatalt</li> <li>Årsagen til atypisk biologisk kønsudvikling, er oftest en ændring i arvematerialet. I nogle tilfælde kan man ikke fastslå en præcis genetisk årsag, men forskningen på området udvikler sig i disse år hurtigt, og der beskrives hele tiden nye ændringer i genomet, som kan ligge til grund for en ændret biologisk kønsudvikling</li> <li>Det er muligt, at miljømæssige faktorer, f.eks. hormonforstyrrende stoffer, også kan lede til atypisk kønsudvikling. Det har man set hos dyr, men endnu ikke påvist hos mennesker</li> </ul> <strong>Eksempler på DSD-tilstande </strong> <h4>1. Kønskromosom-DSD </h4> <ul> <li><a href="~/link.aspx?_id=2B5A49FF62234C89919454A95D071BCD&_z=z">Turner syndrom</a> (45,X og andre kromosomsammensætninger)</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A92B676DDE1943BCBDC60EC5976AE9B1&_z=z">Klinefelter syndrom</a> (47,XXY)</li> <li>45,X/46,XY (mosaiktilstand) - kan fænotypisk give anledning til udvikling af <ul> <li>Kvindeligt køn (sammenligneligt med Turner syndrom)</li> <li>Mandligt køn</li> <li>Tilstande, hvor kønsbestemmelsen kan være flertydig</li> </ul> </li> </ul> <ul> </ul> <h4>2. 46, XY-DSD </h4> <p>Denne gruppe af personer vil ofte fremstå kvindelige, men altså med en klassisk mandlig kromosomsammensætning. Årsagerne er mange, hyppigst monogene. De kan umiddelbart underopdeles i følgende grupper:</p> <ul> <li>Gonadal fejludvikling</li> <li>Ændret androgen produktion</li> <li>Nedsat androgen-aktivitet (fx ved <a href="~/link.aspx?_id=468DB34AC1B24EB4BDEED377E73192B7&_z=z">androgen insensitivitets-syndrom</a> (tidligere: Morris syndrom), hvor kroppens androgenreceptorer er dysfungerende)</li> <li>Ukendt årsag</li> </ul> <h4>3. 46, XX-DSD </h4> <div>Denne gruppe af personer vil ofte fremstå mandlige, men altså med en klassisk kvindelige kromosomsammensætning. Denne gruppe kan underopdeles på samme måde som ovenfor, med grupper karakteriseret ved:</div> <ul> <li>Gonadal fejludvikling</li> <li>Øget androgen produktion eller aktivitet (fx ved <a href="~/link.aspx?_id=422F2641189B4824AB27E15AAC75D2AA&_z=z">adrenogenitalt syndrom</a>)</li> <li>Øget androgen aktivitet</li> <li>Ukendt årsag</li> </ul> <h2>Hyppighed og diagnose</h2> <ul> <li>Alle de beskrevne former for DSD er sjældne, og for de flestes vedkommende kender man ikke den præcise hyppighed. En sjælden tilstand defineres i EU som en tilstand, der forekommer blandt færre end 50 pr. 100.000. I befolkningsundersøgelsen Projekt <a rel="noopener noreferrer" href="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" target="_blank">SEXUS </a> angav 1,1 % af de 15-89-årige respondenter, at de som børn eller unge havde fået konstateret variationer i de biologiske kønskarakteristika<a title="Frisch M, Moseholm E, Andersson M, Andresen JB, Graugaard C. Sex i Danmark. Nøgletal fra projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut " href="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" data-type="other-reference" data-value="Frisch M, Moseholm E, Andersson M, Andresen JB, Graugaard C. Sex i Danmark. Nøgletal fra projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut " data-url="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf"><sup>1</sup></a></li> <li>Hyppigheden af DSD stiger, hvis man medregner udviklingsforstyrrelser som hypospadi og kryptorkisme</li> <li>Langt fra alle personer med DSD opfatter sig selv som interkønnede. Desuden er det formentlig kun et fåtal, der opfatter sig som LGBTQIA-personer</li> <li>DSD har altid eksisteret, og flere former for DSD er beskrevet blandt forskellige dyrearter. Der sker tilsyneladende ikke nogen stigning i forekomsten</li> <li>De mange undertyper kan gøre det nødvendigt med et grundigt undersøgelsesprogram, der kan inkludere radiologiske, biokemiske, genetiske og andre metoder. Alligevel kan det være vanskeligt og tidskrævende at stille en nøjagtig medicinsk diagnose</li> <li><a href="~/link.aspx?_id=A92B676DDE1943BCBDC60EC5976AE9B1&_z=z">Klinefelter syndrom</a> anslås at eksistere hos ca. 150 pr 100.000 nyfødte drenge, men diagnosticeres væsentligt sjældnere, således at kun omkring 40 pr. 100.000 mænd får stillet diagnosen<a title="Gravholt CH, Chang S, Wallentin M, Fedder J, Moore P, Skakkebæk A, Klinefelter Syndrome: Integrating Genetics, Neuropsychology, and Endocrinology. Endocr Rev 2018;39: 389-423" href=" " data-type="journal-reference" data-value="Gravholt CH, Chang S, Wallentin M, Fedder J, Moore P, Skakkebæk A, Klinefelter Syndrome: Integrating Genetics, Neuropsychology, and Endocrinology. Endocr Rev 2018;39: 389-423" data-value-piped="Gravholt CH, Chang S, Wallentin M, Fedder J, Moore P, Skakkebæk A|Klinefelter Syndrome: Integrating Genetics, Neuropsychology, and Endocrinology.|Endocr Rev|2018|39|389-423|29438472" data-url="reference-link" data-pubmedid="29438472"><sup>2</sup></a>. </li> <li>Turner syndrom ses hos ca. 50 pr. 100.000 nyfødte piger, hvoraf de fleste diagnosticeres, men med en median diagnosealder på 15 år. Dette betyder, at halvdelen af alle med Turner syndrom først får stillet diagnosen i teenage- eller voksenalderen<a title="Gravholt CH, Viuff MH, Brun S, Stochholm K, Andersen NH, Turner syndrome: mechanisms and management. Nat Rev Endocrinol 2019;15: 601-614" href=" " data-type="journal-reference" data-value="Gravholt CH, Viuff MH, Brun S, Stochholm K, Andersen NH, Turner syndrome: mechanisms and management. Nat Rev Endocrinol 2019;15: 601-614" data-value-piped="Gravholt CH, Viuff MH, Brun S, Stochholm K, Andersen NH|Turner syndrome: mechanisms and management.|Nat Rev Endocrinol|2019|15|601-614|31213699" data-url="reference-link" data-pubmedid="31213699"><sup>3</sup></a></li> <li>46,XY-DSD (med en SRY- eller AR-mutation, som specifikke genetiske undertyper) ses hos ca. 6,4 pr 100.000 nyfødte piger og omfatter flere undergrupper. Den mediane alder ved diagnose svinger mellem 7 og 17 år, afhængig af undertype<a title="Berglund A, Johannsen TH, Stochholm K, Viuff MH, Fedder J, Main KM, Gravholt CH, Incidence, Prevalence, Diagnostic Delay, and Clinical Presentation of Female 46,XY Disorders of Sex Development. J Clin Endocrinol Metab 2016;101: 4532-4540" href=" " data-type="journal-reference" data-value="Berglund A, Johannsen TH, Stochholm K, Viuff MH, Fedder J, Main KM, Gravholt CH, Incidence, Prevalence, Diagnostic Delay, and Clinical Presentation of Female 46,XY Disorders of Sex Development. J Clin Endocrinol Metab 2016;101: 4532-4540" data-value-piped="Berglund A, Johannsen TH, Stochholm K, Viuff MH, Fedder J, Main KM, Gravholt CH|Incidence, Prevalence, Diagnostic Delay, and Clinical Presentation of Female 46,XY Disorders of Sex Development.|J Clin Endocrinol Metab|2016|101|4532-4540|27603905" data-url="reference-link" data-pubmedid="27603905"><sup>4</sup></a></li> <li>46,XX-DSD (med SRY-translokation fra Y kromosomet til andre kromosomer) ses hos ca. 4,5 pr 100.000 nyfødte drenge. Den mediane alder ved diagnose er 17 år<a title="Berglund A, Johannsen TH, Stochholm K, Viuff MH, Fedder J, Main KM, Gravholt CH, Incidence, Prevalence, Diagnostic Delay, and Clinical Presentation of Female 46,XY Disorders of Sex Development. J Clin Endocrinol Metab 2016;101: 4532-4540" href=" " data-type="journal-reference" data-value="Berglund A, Johannsen TH, Stochholm K, Viuff MH, Fedder J, Main KM, Gravholt CH, Incidence, Prevalence, Diagnostic Delay, and Clinical Presentation of Female 46,XY Disorders of Sex Development. J Clin Endocrinol Metab 2016;101: 4532-4540" data-value-piped="Berglund A, Johannsen TH, Stochholm K, Viuff MH, Fedder J, Main KM, Gravholt CH|Incidence, Prevalence, Diagnostic Delay, and Clinical Presentation of Female 46,XY Disorders of Sex Development.|J Clin Endocrinol Metab|2016|101|4532-4540|27603905" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined"><sup>4</sup></a></li> <li> Mayer-Rokitansky-Küster-Hauser syndrom (piger født uden livmoder og evt. andre syndromtræk) ses hos ca. 20 pr. 100.000 piger. Den mediane alder ved diagnose er 17 år<a title="Herlin M, Bjørn AM, Rasmussen M, Trolle B, Petersen MB, Prevalence and patient characteristics of Mayer-Rokitansky-Küster-Hauser syndrome: a nationwide registry-based study. Hum Reprod 2016;31: 2384-90" href=" " data-type="journal-reference" data-value="Herlin M, Bjørn AM, Rasmussen M, Trolle B, Petersen MB, Prevalence and patient characteristics of Mayer-Rokitansky-Küster-Hauser syndrome: a nationwide registry-based study. Hum Reprod 2016;31: 2384-90" data-value-piped="Herlin M, Bjørn AM, Rasmussen M, Trolle B, Petersen MB|Prevalence and patient characteristics of Mayer-Rokitansky-Küster-Hauser syndrome: a nationwide registry-based study.|Hum Reprod|2016|31|2384-90|27609979" data-url="reference-link" data-pubmedid="27609979"><sup>5</sup></a></li> <li>Adrenogenitalt syndrom (piger og drenge født med en enzymdefekt, der betyder, at de producerer for meget androgen og for lidt binyrebarkhormon) ses hos ca. 22 pr 100.000 levendefødte børn<a title="Speiser PW, Arlt W, Auchus RJ, Baskin LS, Conway GS, Merke DP, Meyer-Bahlburg HFL, Miller WL, Murad MH, Oberfield SE, White PC, Congenital Adrenal Hyperplasia Due to Steroid 21-Hydroxylase Deficiency: An Endocrine Society Clinical Practice Guideline. J Clin Endocrinol Metab 2018;103: 4043-4088" href=" " data-type="journal-reference" data-value="Speiser PW, Arlt W, Auchus RJ, Baskin LS, Conway GS, Merke DP, Meyer-Bahlburg HFL, Miller WL, Murad MH, Oberfield SE, White PC, Congenital Adrenal Hyperplasia Due to Steroid 21-Hydroxylase Deficiency: An Endocrine Society Clinical Practice Guideline. J Clin Endocrinol Metab 2018;103: 4043-4088" data-value-piped="Speiser PW, Arlt W, Auchus RJ, Baskin LS, Conway GS, Merke DP, Meyer-Bahlburg HFL, Miller WL, Murad MH, Oberfield SE, White PC|Congenital Adrenal Hyperplasia Due to Steroid 21-Hydroxylase Deficiency: An Endocrine Society Clinical Practice Guideline.|J Clin Endocrinol Metab|2018|103|4043-4088|30272171" data-url="reference-link" data-pubmedid="30272171"><sup>6</sup></a></li> <li>De øvrige undertyper af DSD er alle sjældne, og der er ikke sikre tal for hyppighed og diagnosetidspunkt<a title="León NY, Reyes AP, Harley VR, A clinical algorithm to diagnose differences of sex development. Lancet Diabetes Endocrinol 2019;7: 560-574" href=" " data-type="journal-reference" data-value="León NY, Reyes AP, Harley VR, A clinical algorithm to diagnose differences of sex development. Lancet Diabetes Endocrinol 2019;7: 560-574" data-value-piped="León NY, Reyes AP, Harley VR|A clinical algorithm to diagnose differences of sex development.|Lancet Diabetes Endocrinol|2019|7|560-574|30803928" data-url="reference-link" data-pubmedid="30803928"><sup>7</sup></a></li> </ul> <h3>Hvornår mistænker man en DSD-tilstand?</h3> <ul> <li>Nogle gange er det allerede ved fødslen oplagt, at der er tale om en DSD-tilstand. Andre gange opdages tilstanden sent eller slet ikke.</li> <li>Mange personer med DSD har få eller ingen ydre tegn, men frembyder måske en psykiatrisk profil med f.eks. <a href="~/link.aspx?_id=9BB3F64811C84239847040BDDDA2CCC8&_z=z">ADHD</a> eller <a href="~/link.aspx?_id=3378A1965FF94CEE93A9B746158346F0&_z=z">autisme spektrum-symptomer</a></li> <li><a href="~/link.aspx?_id=3378A1965FF94CEE93A9B746158346F0&_z=z"></a>Andre gange findes der kun indre tegn som f.eks. manglende livmoder</li> <li>Det kan derfor anbefales at teste bredt, hvis der er mistanke om DSD</li> </ul> <h2>Behandling</h2> <ul> <li>Behandling af personer med DSD er et højt specialiseret område og derfor centraliseret ved få hospitaler i Danmark (se nederst i artiklen) </li> <li>Der er kun international konsensus vedrørende behandling af ganske få af de specifikke undergrupper af DSD (Turner syndrom og adrenogenitalt syndrom), </li> <li>Behandling af de forskellige tilstande er multidisciplinær, den foregår i teams og involverer typisk en række forskellige medicinske specialer, såsom pædiatri, endokrinologi, gynækologi og obstetrik (fertilitet), urologi, klinisk genetik m.v. Desuden er psykologer, kliniske sexologer og specialuddannede sygeplejersker ofte involveret</li> <li>Behandling er individuel og fokuserer typisk på mange forskellige aspekter, fx at normalisere hormonstatus, vækst, kognitiv udvikling samt at optimere livskvalitet, seksuel trivsel og fertilitetschancer, og at reducere sygdomsbyrde fra følgetilstande </li> </ul> <h2>Psykiske, sociale og seksuelle udfordringer for personer med DSD</h2> <ul> <li>Mange mennesker med DSD er diskrete omkring deres tilstand, og ofte vil der kun være få personer – om nogen – der er klar over, at personen har DSD</li> <li>Der er uden tvivl en del stigmatisering forbundet med en DSD-tilstand, omend det sandsynligvis varierer fra undertype til undertype (især pga. vekslende funktionsniveau og fænotype)</li> <li>DSD-populationen varierer ligesom det øvrige samfund med hensyn til sociodemografiske faktorer, kulturbaggrund, etnisk herkomst, alder, uddannelse, indkomst osv. Der ses dog store forskelle mellem forskellige undertyper</li> <li>Flertallet af personer med DSD er psykologisk og socialt velfungerende på lige fod med baggrundsbefolkningen, mens andre har neuropsykologiske udfordringer, som præger deres arbejdsliv og intellektuelle formåen. Desuden er nogle mennesker med DSD socialt isolerede, især pga. manglende selvværd og kropsbilledeforstyrrelser</li> </ul> <h3><a href="~/link.aspx?_id=07EEA7001E0A4AD9A798922FC06A5A8C&_z=z">Klinefelter syndrom</a></h3> <div> Undersøgelser af mænd med Klinefelter syndrom viser, at de ofte har betydelige sociale samt uddannelses- og erhvervsmæssige vanskeligheder, der kan føre til førtidspensionering</div> <h3><a href="~/link.aspx?_id=2B5A49FF62234C89919454A95D071BCD&_z=z">Turner syndrom</a></h3> <div>Kvinder med Turner syndrom opnår i gennemsnit et uddannelsesniveau svarende til baggrundsbefolkningen, omend der også her kan ses betydelige kognitive vanskeligheder </div> <h3>46,XY-DSD</h3> <div> Gruppen af kvinder med 46,XY DSD ser ikke ud til at have vanskeligheder på arbejdsmarkedet, men oplever omvendt ofte stigmatisering og er tit meget diskrete omkring deres tilstand.</div> <h3>Køn og seksualitet<span style="font-size: 13px;"></span></h3> <ul> <li>En del mennesker med DSD oplever seksuelle problemer – og dysfunktioner – som en direkte følge af deres atypiske genitalier/nedsatte fertilitet eller pga. en psykologisk sårbarhed præget af generthed og manglende selvværd</li> <li>Som alle andre mennesker kan personer med DSD have seksuelle og kønslige identitetsovervejelser, som kan kræve rådgivning</li> <li>Ved nogle DSD-tilstande ses der en overhyppighed af homo- og biseksualitet samt <a href="~/link.aspx?_id=3B859BDB481948988AEC55540D6CDD45&_z=z">transkønnethed</a>, og lægen bør altid spørge åbent til sådanne temaer, hvis en person med DSD søger rådgivning. I komplicerede tilfælde (fx ved svære funktionsproblemer eller kønsidentitetsovervejelser) er henvisning til sexologisk bistand indiceret<a title="Graugaard C, Giraldi C, Møhl B. Sexologi - faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard, 2019" href=" " data-type="other-reference" data-value="Graugaard C, Giraldi C, Møhl B. Sexologi - faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard, 2019" data-url="reference-link"><sup>8</sup></a> </li> </ul> <h2>Sundhedsvæsenets rolle</h2> <ul> <li>Sundhedsvæsenet spiller en afgørende rolle for personer med DSD. Der er ingen tvivl om, at en del af de problemer som personer med DSD oplever, vil kunne afhjælpes af tidligere diagnostik og bedre behandling med bio-psyko-socialt fokus på ”det hele menneske”</li> <li>Flere undergrupper af DSD kan indebære kognitive ændringer. Nyere studier antyder, at neuropsykologisk behandling kan afhjælpe nogle af disse problemer</li> <li>Danske undersøgelser har vist, at en del personer med DSD er uden kontakt til de højt specialiserede klinikker, og at denne population generelt har et dårligt helbred. Der vil således være en del at vinde, hvis flere personer med DSD fik kontakt med et højt specialiseret center. Disse centre er gennem de senere år blevet kraftigt styrket. Det nationale samarbejde er også styrket, og der foreligger nu kliniske guidelines for flere DSD-undergrupper</li> <li>Det er uklart, hvorfor visse personer med DSD aldrig opnår kontakt til sygehusvæsenet. Denne barriere er dog en medvirkende årsag til ulighed i sundhed for personer med DSD. På dette punkt kan den praktiserende læge uden tvivl spille en vigtig medierende rolle i sin kontakt med mennesker med DSD – såfremt der fra patientens side er tryghed ved det kliniske møde og dermed basis for åbenhed om de udfordringer, DSD-tilstanden giver anledning til</li> </ul> <h3>Henvisning til specialiseret DSD-center</h3> <div>Der er 3 centre ved de danske sygehuse:</div> <ol> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.fagperson.auh.dk/afdelinger/center-for-dsd-disorders-of-sex-development/" target="_blank">Center for DSD ved Aarhus Universitetshospital</a> </li> <li><a rel="noopener noreferrer" href="https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/vaekst-og-reproduktion/Sider/default.aspx" target="_blank">Afdelingen for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet</a></li> <li>Pædiatrisk og <a rel="noopener noreferrer" href="https://ouh.dk/til-patienter-og-parorende/odense/afdelinger/endokrinologisk-afdeling-m" target="_blank">Endokrinologisk afdeling, Odense Universitetshospital</a></li> </ol> <div id="teamshare-chrome-client-app-extension"> </div> <div id="teamshare-chrome-client-app-extension"> </div> <div id="teamshare-chrome-client-app-extension"> </div>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">40400</TextField> <TextField Name="PageTitle">Variationer og forstyrrelser i biologisk kønsudvikling (DSD)</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Variationer og forstyrrelser i biologisk kønsudvikling (DSD)</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-06-30T10:05:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{0D2E29E8-6456-4697-8C57-43C508811826}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{4D1B5B6E-BFB6-4E02-8937-E6E7A9106150}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">3</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">En persons biologiske køn er normalt entydigt allerede ved fødslen, og det er formet af et samspil mellem gener og hormoner. </TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\sbgt</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">atypisk kønstræk, intersex, dsd, DSD, disorders of sex development, tvekønnethed, hermafroditisme, klinefelter syndrom, turner syndrom, kønsudvikling, forstyrrelser i biologisk kønsudvikling</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
24.642 characters