Den LGBT-venlige praksis
Portal
/
Laegehaandbogen
/
sundhedsoplysning
/
forebyggende-medicin
/
LGBT
/
Den LGBT-venlige praksis
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
forebyggende-medicin
fysisk-aktivitet
LGBT
Den LGBT-venlige praksis
Hvad er LGBT
Seksuel orientering
Koensinkongruens
Saerlige sundhedsforhold for LGBT personer
Variationer og forstyrrelser i biologisk koensudvikling DSD
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{9BECD34E-BB5D-4457-A168-6C20512AFB30}" Name="Den-LGBT-venlige-praksis" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{6904BDB5-B116-469D-8B5C-1B2B549F8175}" SortOrder="100" PublishDate="2020-03-06T11:13:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h3>Hurtig begrebsafklaring</h3> <ul> <li>LGBT: Lesbian (lesbisk), Gay (bøsse), Bisexual (biseksuel), Transgender (transkønnet)</li> <li>Transperson/transkønnet: Person, hvis kønsidentitet afviger fra det køn, vedkommende fik konstateret ved fødslen</li> <li>Transmand: Person, som fik konstateret pigekøn ved fødslen, men i dag opfatter sig som en mand</li> <li>Transkvinde: Person, som fik konstateret drengekøn ved fødslen, men i dag opfatter sig som en kvinde</li> <li>Nonbinær: Person, hvis kønsidentitet ligger imellem eller ved siden af de traditionelle mande- og kvindekøn</li> <li>Cisperson/ciskønnet: Person, hvis kønsidentitet stemmer overens med det køn, vedkommende fik konstateret ved fødslen </li> </ul> <h2>Den LGBT-venlige praksis </h2> <div>Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede henvender sig i almen praksis med nøjagtig de samme problemtyper som alle andre patienter, og de skal i princippet behandles som alle andre. Alligevel er der en række punkter, hvor den praktiserende læge med fordel kan være ekstra opmærksom i mødet med patienter, som har en anden seksuel orientering eller kønsidentitet end flertallet: </div> <ul> <li>Lægen bør være opmærksom på, at der er tale om en patientgruppe, som statistisk set har særlige psykosociale udfordringer, og at homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede patienter derfor kan have en overvægt af trivsels- og sundhedsproblemer<a title="Egede S, Fouchard J, Frisch M et al. Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, 2019." href=" " data-type="other-reference" data-value="Egede S, Fouchard J, Frisch M et al. Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, 2019." data-url="reference-link"><sup>1</sup></a><sup>,</sup><a href="https://vbn.aau.dk/da/projects/projekt-sexus" data-type="other-reference" data-value="Projekt SEXUS" data-url="https://vbn.aau.dk/da/projects/projekt-sexus" title="Projekt SEXUS"><sup>2</sup></a><sup>,</sup><a href="https://menneskeret.dk/viden/lgbt-barometer-0" data-type="other-reference" data-value="LGBT+ Barometer" data-url="https://menneskeret.dk/viden/lgbt-barometer-0" title="LGBT+ Barometer"><sup>3</sup></a></li> <li>Lægen bør være klar over, at LGBT-patienter kan have særlige behov for medicinsk rådgivning, forebyggelse og behandling, fx hvad angår screening, sexsygdomme/hiv og "sikker sex"</li> <li>Lægen bør undgå mønstergenkendelse og normativitet - og spørge åbent og nysgerrigt til patientens seksuelle orientering og/eller kønsidentitet, hvis det skønnes relevant</li> </ul> <p><span></span>Det skal nævnes, at nyere dansk forskning har påvist, at der tillige ses en øget forekomst af mental mistrivsel blandt selvidentificerede heteroseksuelle, som har seksuelle erfaringer med personer af samme køn<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Andresen JB, Graugaard C, Andersson M, Bahnsen MK, Frisch M, Adverse childhood experiences and mental health problems in a nationally representative study of heterosexual, homosexual and bisexual Danes. World Psychiatry 2022;21: 427-435" data-value-piped="Andresen JB, Graugaard C, Andersson M, Bahnsen MK, Frisch M|Adverse childhood experiences and mental health problems in a nationally representative study of heterosexual, homosexual and bisexual Danes.|World Psychiatry|2022|21|427-435|36073708" data-url="reference-link" data-pubmedid="36073708" title="Andresen JB, Graugaard C, Andersson M, Bahnsen MK, Frisch M, Adverse childhood experiences and mental health problems in a nationally representative study of heterosexual, homosexual and bisexual Danes. World Psychiatry 2022;21: 427-435"><sup>4</sup></a>. Det samme gælder for ciskønnede personer, der som barn eller ung havde svært ved at leve op til omgivelsernes idealer om en ”rigtig” dreng eller en "rigtig" pige<a href=" " data-type="journal-reference" data-value="Andresen JB, Graugaard C, Andersson M, Bahnsen MK, Frisch M, Childhood gender non-conformity, sexual orientation and mental health problems among 18 to 89 year-old Danes. World Psychiatry 2023;22: 334-335" data-value-piped="Andresen JB, Graugaard C, Andersson M, Bahnsen MK, Frisch M|Childhood gender non-conformity, sexual orientation and mental health problems among 18 to 89 year-old Danes.|World Psychiatry|2023|22|334-335|37159358" data-url="reference-link" data-pubmedid="37159358" title="Andresen JB, Graugaard C, Andersson M, Bahnsen MK, Frisch M, Childhood gender non-conformity, sexual orientation and mental health problems among 18 to 89 year-old Danes. World Psychiatry 2023;22: 334-335"><sup>5</sup></a>. </p> <p>I mange situationer vil det derfor være relevant for den praktiserende læge at stille åbne, nysgerrige spørgsmål vedrørende patienters erfaringer med seksuelle og kønslige forhold. </p> <h2>Bryd ”tovejstabuet”</h2> <div>Blufærdighed, uvidenhed eller misforståede hensyn fra både patientens og lægens side betyder, at seksuelle og kønslige spørgsmål ofte forbigås i klinisk praksis. Der opstår derved et uheldigt ”tovejstabu”, hvor emner, som er vigtige for patienten, forbliver uberørte<a title="Graugaard C, Giraldi A, Møhl B (red.). Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard, 2019." href=" " data-type="other-reference" data-value="Graugaard C, Giraldi A, Møhl B (red.). Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard, 2019." data-url="reference-link"><sup>6</sup></a>.</div> <ul> <li>Konsekvensen af at undlade inddragelse af seksuelle aspekter kan være, at seksuelle sundhedsbelastninger får lov til at udvikle sig, ligesom potentielle sundhedsgevinster knyttet til et godt sexliv underudnyttes</li> </ul> <p>Det er derfor værd at overveje følgende:</p> <ul> <li>Det er den sundhedsprofessionelles ansvar at invitere til en samtale, der også inddrager den seksuelle dimension af patientens liv, således at ”tovejstabuet” aktivt brydes. Herved får lægen fokus på patientens samlede livssituation, ligesom seksuelle aspekter af sundhed og sygdom inddrages på en naturlig måde</li> <li>Kommunikation baseret på fornemmelser, hentydninger, mønstergenkendelse og gætværk giver rum for misforståelser og fejlbehandling</li> <li>Det er vigtigt at turde spørge respektfuldt og nysgerrigt til seksuelle emner – og al klinisk erfaring viser, at patienten selv siger fra, hvis lægens spørgsmål opleves som irrelevante. Omvendt vil det for mange patienter være en stor lettelse, at en sundhedsfagperson signalerer, at seksuelle og kønslige forhold tages alvorligt</li> <li>Seksualitet er ikke kun relevant for patienter i den fertile alder - også unge og ældre pateinter kan profitere af, at den praktiserende læge inviterer til en åben dialog om emnet</li> </ul> <h2>LGBT-patientens barrierer ved mødet med lægen</h2> <p>Patienter med LGBT-baggrund kan holde sig tilbage med at fortælle sundhedsprofessionelle om deres seksuelle orientering eller kønsidentitet og livsstil<a title="Egede S, Fouchard J, Frisch M et al. Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, 2019." href=" " data-type="other-reference" data-value="Egede S, Fouchard J, Frisch M et al. Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, 2019." data-url="reference-link" data-value-piped="Egede S, Fouchard J, Frisch M et al. Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, 2019.|reference-link" data-pubmedid="undefined"><sup>1</sup></a>, fordi:</p> <ul> <li>De kan som alle andre patienter være generte og i tvivl om, hvorvidt emnet er velset i almen praksis</li> <li>De kan frygte (eller har tidligere oplevet) sårende eller akavede situationer – fx at blive mødt med uvidenhed, negative holdninger eller en sårende sprogbrug</li> <li>De kan tro, at de ikke vil modtage samme muligheder og tilbud som heteroseksuelle/ciskønnede patienter</li> <li>De har ikke selv forstået relevansen i forhold til deres aktuelle problem - eller kender ikke til eksistensen af relevante sundhedstilbud</li> <li> De kan tro, at lægen mangler den fornødne viden og rummelighed til at kunne vejlede og hjælpe dem</li> <li>De kan tvivle på, om lægens tavshedspligt overholdes<a href=" " data-type="other-reference" data-value="Egede S, Fouchard J, Frisch M et al. Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, 2019." data-value-piped="Egede S, Fouchard J, Frisch M et al. Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, 2019.|reference-link" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined" title="Egede S, Fouchard J, Frisch M et al. Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, 2019."><sup>1</sup></a></li> </ul> <h2>Lægens barrierer ved mødet med LGBT-patienten</h2> <div>Som læge kan man mod sin vilje komme til at yde mangelfuld rådgivning, forebyggelse og behandling. Dette kan ske af mange forskellige grunde:</div> <ul> <li>Hvis lægen på grund af blufærdighed (på egne eller patientens vegne) undlader at spørge til seksuelle og kønslige forhold, kan lægen overse vigtige årsager til mistrivsel og sygdom</li> <li>Hvis lægen er bange for at sige eller gøre noget, der sårer eller krænker patienten</li> <li>Hvis lægen af princip vil behandle alle patienter ens og derfor undgår at tillægge seksuelle og kønslige forhold særlig betydning</li> <li>Hvis lægen tror, at varetagelse af en minoritets-patients behov kræver specialistviden</li> <li>Hvis lægen tror, at LGBT-problemstillinger er særligt tids- eller ressourcekrævende </li> <li>Hvis lægen har manglende kendskab til minoritets-personers hverdag, livsbetingelser og sundhedsforhold og ikke er klar over, hvordan en sådan viden skaffes </li> <li>Hvis lægen ikke kender til LGBT-relevante henvisningsmuligheder</li> </ul> <h2>Den åbne og nysgerrige læge</h2> <div>En god klinisk alliance forudsætter, at man som læge møder patienterne, hvor de er, og ikke, hvor man ønsker, forventer eller gætter på, at de er. Derfor:</div> <ul> <li>Vær nysgerrig og mød patienterne i øjenhøjde. Undgå lukkede spørgsmål (”Er du homoseksuel?”) og giv i stedet patienten plads til at fortælle om sine lyster og erfaringer (”Har du lyst til at fortælle mig lidt om dit seksuelle liv?”)</li> <li>Spørg direkte og respektfuldt til seksualvaner og kønsidentitet, når det er relevant, og situationen indbyder til det</li> <li>Brug gerne generaliserende formuleringer ("jeg ved fra andre af mine homoseksuelle patienter, at de undertiden oplever..... Er det noget, du kender til?")</li> <li>Vær opmærksom på kønnets og seksualitetens plasticitet og mangfoldighed</li> <li>Husk at seksualitet er noget, vi FØLER (tiltrækning), GØR (adfærd) og ER (identitet) - og at der langt fra altid er overensstemmelse mellem de 3 aspekter. Man kan fx godt fantasere om eller have sex med personer af sit eget køn, men alligevel identificere sig som heteroseksuel</li> <li>Tag ikke for givet, at patienterne har den seksuelle præference eller kønsidentitet, du forventer, eller som flertallet af dine patienter har</li> <li>Tag ikke for givet, at du på forhånd kender en patients familiemønster eller kønnet på vedkommendes partner(e). Spørg åbent i stedet for at antage eller gætte</li> <li>Undgå moralisering og normativitet</li> </ul> <h2>Skab tillid ved at omfavne mangfoldigheden</h2> <div>Som læge er der god grund til at arbejde aktivt for at skabe en LGBT-venlig praksis, blandt andet ved at overveje sin forforståelse og sine normer og evt. justere de verbale og nonverbale signaler, man sender til sine patienter:</div> <ul> <li>En tillidsfuld og tryg atmosfære kan bidrage til en åben og fortrolig kommunikation</li> <li>Det lønner sig at gøre tydeligt opmærksom på, at det i ens praksis er tilladt at tale om emner som køn, seksualitet og samleje, sexsygdomme og "sikker sex" samt parforhold og familieliv</li> <li>Nysgerrige og respektfulde spørgsmål om køn og seksualitet vil gøre det lettere at opnå tillid og få den nødvendige information til at afdække aktuelle behov</li> <li>Lægen bør på en ikke-fordømmende måde stille spørgsmål, som viser åbenhed over for mange forskellige svar: <ul> <li>Ved rutinemæssigt at bruge ordet "partner" i stedet for "kone" eller "mand" undgår man at sætte LGBT-patienten i en akavet situation og svække hans/hendes tillid til konsultationen</li> <li>Hvis en mand, der er gift med en kvinde, har symptomer på eller spørgsmål vedrørende en seksuelt overført sygdom, bør man ikke tage for givet, at vedkommende udelukkende har været seksuelt sammen med sin partner eller med andre partnere af hunkøn. Man bør i stedet spørge åbent og kønsneutralt og vise, at man er åben for flere muligheder</li> <li>En stor del af Danmarks befolkning er ikke en del af klassiske kernefamilier - nogle er fx en del af en "regnbuefamilie", hvor et eller flere familiemedlemmer er LGBT-personer. Det er derfor klogt at stille åbne spørgsmål til sine patienters familieliv</li> </ul> </li> <li>En del LGBT-personer er (ligesom mange andre patienter) blufærdige omkring deres privatliv og derfor påpasselige med, hvem der kender til deres seksuelle og kønsmæssige forhold. For at få adgang til nødvendige oplysninger og opretholde en tillidsfuld dialog bør lægen derfor understrege sin tavshedspligt, fortælle hvad der bliver noteret og indhente samtykke til at videresende oplysninger om fx kønsidentitet og seksuel orientering</li> </ul> <h2>Inkluderende sprogbrug</h2> <div>Læger og andre sundhedsprofessionelle bør benytte et anerkendende og inkluderende sprog i mødet med LGBT-patienter. </div> <ul> <li>Det er vigtigt at reflektere kritisk over sin forforståelse og sit ordvalg, så alle føler sig velkomne og inkluderet i konsultationen</li> <li>Man kan med et lukket og ufølsomt sprogbrug komme til at formidle et snævert normalitetsbegreb, som kan få ikke mindst yngre patienter til at føle sig skamfulde og "forkerte", og mindsker chancen for, at de tager sensitive emner op</li> <li>Det kan opfattes som ufølsomt, hvis man ikke respekterer en patients kønsidentitet og benytter navne, kønsbetegnelser og personlige stedord, som patienten ikke bruger om sig selv. Spørg, hvis du er i tvivl. Det foretrukne navn og pronomen kan evt. noteres i patientens journal, således at du og dit øvrige praksispersonale ikke begynder hver konsultation med forkerte oplysninger</li> <li>Generelt er det en god idé at indlede med åbne og kønsneutrale spørgsmål som: <ul> <li>”Har du en partner?” eller ”Hvad tænker din partner om situationen?”. Ved at sige ”partner” i stedet for ”kone” eller ”mand” vil den homo- eller biseksuelle patient føle sig set og anerkendt, mens de færreste heteroseksuelle patienter vil bemærke den inkluderende sprogbrug</li> </ul> </li> </ul> <h2>Indretning af den LGBT-venlige klinik</h2> <ul> <li>Hav LGBT-relevant materiale (fx foldere og plakater fra AIDS-Fondet, LGBT+ Danmark eller Sabaah) liggende i venteværelset </li> <li>Overvej at have enkle budskaber som: ”Her i klinikken er man velkommen til at stille spørgsmål om køn, samliv og seksualitet” hængende i venteværelset/receptionen eller anført på hjemmeside</li> <li>Overvej at have et diskret regnbueflag (på hjemmesiden eller klæbet op på skranken i receptionen). Dette signalerer LGBT-venlighed for relevante patientgrupper og vil næppe blive bemærket af patienter, for hvem det ikke er relevant</li> </ul> <h2>Spørgsmål, som lægen og patienten bør tale om</h2> <ul> <li>Kan de psykiske eller fysiske symptomer, patienten kommer til lægen med, hænge sammen med, at patienten tilhører en seksuel eller kønslig minoritet </li> <li>Er eller har patienten været i risiko for <a href="~/link.aspx?_id=D55EB07898C8412ABFB8CDAC6776E010&_z=z">sexsygdomme</a>, bør lægen komme ind på, hvilken type sex patienten har haft - og med hvem. Husk at en heteroseksuel person godt kan have dyrket sex med en person af samme køn – hvilket man kun får at vide, hvis man stiller åbne og nysgerrige spørgsmål</li> <li>Har patienten relevant og tilstrækkelig viden om sexsygdomme og ”sikker sex” til at kunne beskytte sig selv og sine sexpartnere fremover? Dette gælder også for kvinder, der har sex med andre kvinder </li> <li>Hvis kontakten drejer sig om svær sygdom og funktionshæmning, indlæggelse, hjælp til medicinering, hjemmehjælp o.l., bør lægen spørge neutralt til patientens partner- og familiesituation. Hvem bor patienten sammen med, hvem patienten er afhængig af, eller hvem i hjemmet er afhængig af patienten?</li> </ul> <h2>Eksempler på konsultationer, hvor åbenhed om seksuel orientering/kønsidentitet er vigtig</h2> <h3>Sexologiske problemstillinger</h3> <ul> <li>Seksuelle tanker og fantasier, der måske forvirrer eller bekymrer patienten. Overvejelser vedrørende seksuel orientering eller kønsidentitet</li> <li>Seksuelle dysfunktioner som manglende lyst, orgasmeproblemer og rejsningsbesvær (bemærk at seksuelle funktionsproblemer kan skyldes skam eller generthed over seksuel orientering) </li> <li>Seksuelle vanskeligheder i forbindelse med sygdom og behandling (bemærk at lidelser i endetarmen kan umuliggøre patientens foretrukne samlejeform), hvorfor der kan være behov for rådgivning om andre samlejemuligheder</li> <li>Seksuelle overgreb og traumer (bemærk at risikoen for denne type problemer er massivt forøget i LGBT-gruppen)</li> <li>Samlivsproblemer</li> </ul> <h3>Mentale og sociale udfordringer med relation til en minoritetsproblematik</h3> <ul> <li>Tvivl og "springe ud" problematikker (særligt blandt unge, men kan ses i alle aldre)</li> <li>Mental eller social mistrivsel</li> <li>Social kontrol, eksklusion eller ensomhed </li> <li>Skamfølelse og mindreværd</li> <li>Følelsen af at være "hjemløs" eller forkert (bemærk at biseksuelle kan føle sig ”seksuelt til overs”) </li> <li>Stress, "minoritetsstress"</li> <li>Ængstelse og bekymringer</li> <li>Misbrug af alkohol eller stoffer, inkl. ”chemsex” (misbrug af stoffer for at øge den seksuelle nydelse eller præstation)</li> <li>Spiseforstyrrelser og selvskade</li> <li>Angst og depression</li> <li>Tanker om eller forsøg på selvmord</li> <li>OBS: Vær opmærksom på, at såkaldt "omvendelsesterapi" (conversion therapy) - hvor man gennem samtaleforløb forsøger at ændre LGBT-personers seksuelle orientering eller kønsidentitet - må regnes for både uvirksom og stærkt uetisk</li> </ul> <h3>Smitte med seksuelt overførbare infektioner</h3> <ul> <li>"Usikker sex" og bekymring for smitte, sexsygdomme, abekobber (<a href="~/link.aspx?_id=5D47AD7D476245B998982BF0B96E6855&_z=z">Mpox</a>) og hiv</li> <li>Specifikke symptomer og testning (inkl. svælg- og analpodninger, hvis relevant)</li> <li>Oplysningsbehov og ”sikker sex”-rådgivning, også for ikke-homoseksuelle MSM (mænd der har sex med mænd) og KSK (kvinder der har sex med kvinder)</li> <li>Mulighed og regler for Post-Exposure Prophylaxix (PEP) og Pre-Exposure Prophylaxis (PrEP) i forbindelse med hiv-forebyggelse</li> <li>Smitteopsporing</li> </ul> <h3>Hjælp til at få børn</h3> <ul> <li>Fertilitet og assisteret befrugtning</li> <li>Regnbuefamilier</li> <li>Adoption</li> <li>Lovgivning og rettigheder</li> </ul> <h3>Forebyggende undersøgelser mv.</h3> <ul> <li>Screening for kræft i livmoderhals og bryst (bemærk at dette kan være relevant for transmænd)</li> <li>Undersøgelser for prostatahypertrofi/prostatakræft (bemærk at dette kan være relevant for transkvinder)</li> <li>Vaccinationer mod HPV og hepatitis B</li> </ul> <h3>Opfølgning på traumatiserende handlinger </h3> <ul> <li>Verbale overfald </li> <li>Mobning og chikane </li> <li>Diskrimination, negativ forskelsbehandling</li> <li>Vold og seksuelle overfald (også i parforholdet) </li> <li>Stigmatisering fra familie eller kolleger</li> <li>Hadforbrydelser (chikane og vold på baggrund af personens seksuelle orientering og/eller kønsidentitet)</li> </ul> <h3>Specifikke temaer</h3> <ul> <li>Jura, procedurer og relevante henvisningsmuligheder vedrørende kønsbekræftende behandling af transpersoner (inkl. børn og unge med kønsidentitetsovervejelser)</li> <li>Kendskab til rådgivningsfora for særlige grupper, fx unge, hiv-smittede eller LGBT-personer med anden etnisk baggrund end dansk</li> <li>Regler vedrørende blod- og organdonation</li> <li>Støtte til håndtering og politianmeldelse af ”hadforbrydelser”</li> </ul> <h3>Håndtering af livsbegivenheder</h3> <ul> <li>Hvem i patientens netværk bør informeres og medinddrages i beslutninger vedrørende sundhed, livsstil, sygdom og død?</li> <li>Hvem skal evt. tages med på råd i dilemmaer om fx medicinske beslutninger?</li> <li>Er den svækkede eller ældre LGBT-person interesseret i at blive visiteret til et særligt LGBT-venligt plejehjem (findes bl.a. i København)</li> </ul> <h2>Opdater din viden om typiske og specifikke LGBT-spørgsmål</h2> <div>Sundhedsprofessionelle kan ikke forventes at have specifik og detaljeret viden om LGBT-området, herunder de utallige seksuelle praktikker, præferencer og subkulturer som findes. </div> <div>Henvendelser fra minoritetspersoner kan dog ofte håndteres med almindelig lægelig viden og erfaring – og gennem ”hverdagssexologiske” tiltag, hvor lægen lytter og rådgiver på et basalt niveau<a title="Graugaard C, Giraldi A, Møhl B (red.). Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard, 2019." href=" " data-type="other-reference" data-value="Graugaard C, Giraldi A, Møhl B (red.). Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard, 2019." data-url="reference-link" data-value-piped="Graugaard C, Giraldi A, Møhl B (red.). Sexologi – faglige perspektiver på seksualitet. København: Munksgaard, 2019.|reference-link" data-pubmedid="undefined"><sup>6</sup></a>. </div> <div> </div> <div>Det må desuden forventes, at læger bisidder grundlæggende viden om de særlige forhold og udfordringer, som LGBT-personer kan stå over for.</div> <ul> <li>Sundhedsstyrelsen udgav i 2022 to podcasts om den LGBT-venlige lægepraksis: <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/Nyheder/2022/Ny-podcast-om-LGBT-personers-sundhed" target="_blank">Podcast om LGBT personers sundhed - Sundhedsstyrelsen</a> </li> </ul> <h3>LGBT-undergrupper med særlige behov</h3> <ul> <li>Unge patienter med seksuelle identitetsovervejelser</li> <li>Børn og unge med kønsidentitetsovervejelser samt deres forældre/nære pårørende</li> <li>Patienter med anden etnisk baggrund end dansk med seksuelle eller kønslige identitetsovervejelser<a href="https://alsresearch.dk/wp-content/uploads/2022/08/Rapport_nydanske_LGBT_Als_Research.pdf" data-type="other-reference" data-value="Nydanske LGBT+personers levevilkår og støttebehov" data-url="https://alsresearch.dk/wp-content/uploads/2022/08/Rapport_nydanske_LGBT_Als_Research.pdf" title="Nydanske LGBT+personers levevilkår og støttebehov"><sup>7</sup></a></li> <li>Patienter med et rusmiddelmisbrug</li> <li>LGBT-personer med fysisk eller psykisk sygdom eller funktionsnedsættelse</li> <li>Hiv-smittede (både mænd og kvinder)</li> </ul> <h3>Henvisning til anden hjælp</h3> <div>Hvis du oplever, at du ikke har tilstrækkelig viden til at hjælpe patienten, kan du overveje at henvise til mere specialiserede tilbud i eller uden for sundhedsvæsenet. </div> <ul> <li>Sundhedsvæsenet <ul> <li>Regional sexologisk klinik</li> <li>Center for kønsidentitet (København, Odense og Aalborg</li> <li>Psykolog </li> <li>Psykiater</li> <li>Fertilitetsklinik</li> <li>Infektionsmedicinsk afdeling (fx efter mulig hiv-eksponering)</li> <li>Klinik for sexsygdomme</li> <li>Misbrugsklinik, rygeafvænning</li> <li>Center for seksuelle overgreb </li> </ul> </li> <li>Specialiseret rådgivning om LGBT-spørgsmål eller peer-netværker, fx i regi af organisationen LGBT+ Danmark eller SABAAH<a href="https://www.maanedsskriftet.dk/arkiv/2014/208/10998/" data-type="other-reference" data-value="Sundhed og trivsel blandt danske LGBT-personer. Månedsskrift for almen praksis, 2014" data-url="https://www.maanedsskriftet.dk/arkiv/2014/208/10998/" title="Sundhed og trivsel blandt danske LGBT-personer. Månedsskrift for almen praksis, 2014"><sup>8</sup></a></li> </ul> <div id="teamshare-chrome-client-app-extension"> </div> <div id="teamshare-chrome-client-app-extension"> </div> <div id="teamshare-chrome-client-app-extension"> </div>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">40396</TextField> <TextField Name="PageTitle">Den LGBT-venlige praksis</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Den LGBT-venlige praksis</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2025-06-30T09:16:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{0D2E29E8-6456-4697-8C57-43C508811826}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">3</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Patienter med LGBT-baggrund henvender sig i almen praksis med nøjagtig de samme problemer som alle andre patienter, og de skal i princippet behandles præcis ligesom alle andre.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor" /> <TextField Name="__Updated by">sitecore\sbgt</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">LGBT, LGBT-venlig praksis, LGBT-personer, lesbisk, biseksuel, transkønnet, homoseksuel</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
31.256 characters