Saerlige sundhedsforhold for LGBT personer
Portal
/
Laegehaandbogen
/
sundhedsoplysning
/
forebyggende-medicin
/
LGBT
/
Saerlige sundhedsforhold for LGBT personer
/
Home
Data
patienthaandbogen
Sundheddk apps
Laegehaandbogen
Klinikpersonale
akut-og-foerstehjaelp
allergi
arbejdsmedicin
blod
brystsygdomme
boern-og-unge
boerne-og-ungdomspsykiatri
endokrinologi
forsikringsmedicin
fysmed-og-rehab
generelt
geriatri
gynaekologi
hjerte-kar
hud
infektioner
kirurgi
kraeft
lunger
mandlige-koensorganer
mave-tarm
neurologi
nyrer-og-urinveje
obstetrik
ortopaedi
psykiatri
paediatri
rejsemedicin-vacciner
reumatologi
sexsygdomme
sjaeldne-sygdomme
socialmedicin
oeje
oere-naese-hals
sundhedsoplysning
forebyggende-medicin
fysisk-aktivitet
LGBT
Den LGBT-venlige praksis
Hvad er LGBT
Koensinkongruens
Saerlige sundhedsforhold for LGBT personer
Seksuel orientering
Variationer og forstyrrelser i biologisk koensudvikling DSD
sundhedsoplysning
undersoegelser-og-proever
om-laegehaandbogen
soeg
dli-medicin
Apps
Brugermanual
<Provider Id="sundheddkcms"> <Item Id="{3B005722-20F6-41DF-915D-FC0B04E23890}" Name="Saerlige-sundhedsforhold-for-LGBT-personer" Type="LHContentPage" ParentProviderId="sundheddkcms" ParentItemId="{6904BDB5-B116-469D-8B5C-1B2B549F8175}" SortOrder="500" PublishDate="2020-03-06T11:14:00" DeleteDate="2999-12-31T00:00:00" PotItemType=""> <Content> <HtmlField Name="PageContent"><![CDATA[<h2>Særlige sundhedsforhold for danske LGBT-personer </h2> <h3>Somatisk, psykisk, social og seksuel sundhed</h3> <div> Langt de fleste danske LGBT-personer trives og har det godt. Men på gruppeplan ses der markante forskelle i sundhed i forhold til baggrundsbefolkningen, især i form af ringere mental sundhed (fx angst, depression, ensomhed, selvskade og selvmordsadfærd)<a title="Egede S, Fouchard J, Frisch M et al. Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, 2019." href=" " data-type="other-reference" data-value="Egede S, Fouchard J, Frisch M et al. Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, 2019." data-url="reference-link">1</a>.</div> <div> </div> <div>Resultater fra den store danske befolkningsundersøgelse Projekt SEXUS (2019) <a title="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." href="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" data-type="other-reference" data-value="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." data-url="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf">2</a> bekræfter og nuancerer dette billede. Undersøgelsen viser fx en meget markant overrisiko for dårligt selvvurderet helbred, selvskade, selvmordstanker/-forsøg, angst, ensomhed, mobning, diskrimination og vold blandt LGBT-personer. Hertil kommer en generelt forøget risiko for uhensigtsmæssig livsstil (fx i form af rygning, alkoholindtagelse og forbrug af illegale stoffer) og ”usikker sex”.<br> <br> Ifølge Projekt SEXUS-undersøgelsen ses der interessant nok også en øget forekomst af sundhedsbelastninger hos selvidentificerede heteroseksuelle, som har haft seksuelle erfaringer med personer af samme køn, samt hos ciskønnede personer, der som barn/ung havde svært ved at leve op til omgivelsernes forestillinger om en ”rigtig” dreng eller pige. </div> <h3>Selvrapporteret helbred</h3> <div> I forskellige undersøgelser vurderer 70-90% af danske LGBT-personer deres helbred som værende godt eller særdeles godt. I Projekt SEXUS var procentdelen signifikant mindre blandt LGBT-personer end blandt heteroseksuelle/ciskønnede personer<a title="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." href="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" data-type="other-reference" data-value="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." data-url="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf">2</a>.</div> <h3>Dødelighed</h3> <ul> <li>Siden 1995 er dødeligheden blandt mænd i homoseksuelle ægteskaber faldet dramatisk på grund af den effektive hiv-behandling. Dødeligheden er nu lavere end blandt alle ugifte og fraskilte mænd, men den er stadig højere end blandt mænd gift med kvinder</li> <li>En overdødelighed blandt kvinder gift med kvinder kan formentlig tilskrives en øget kræftdødelighed og en højere forekomst af selvmord i denne gruppe<a title="Frisch M, Simonsen J, Marriage, cohabitation and mortality in Denmark: national cohort study of 6.5 million persons followed for up to three decades (1982-2011). Int J Epidemiol 2013;42: 559-78" href="EditorPage.aspx?da=core&id=%7B3B005722-20F6-41DF-915D-FC0B04E23890%7D&ed=FIELD2094891998&vs&la=da&fld=%7B850D32D3-55A1-49E4-9CDF-F0C88D91563C%7D&so=%2Fsitecore%2Fsystem%2FSettings%2FHtml%20Editor%20Profiles%2FRich%20Text%20LHPH&di=0&hdl=H2094892065&mo&pe=0&fbd=1" data-type="journal-reference" data-value="Frisch M, Simonsen J, Marriage, cohabitation and mortality in Denmark: national cohort study of 6.5 million persons followed for up to three decades (1982-2011). Int J Epidemiol 2013;42: 559-78" data-value-piped="Frisch M, Simonsen J|Marriage, cohabitation and mortality in Denmark: national cohort study of 6.5 million persons followed for up to three decades (1982-2011).|Int J Epidemiol|2013|42|559-78|23482379" data-url="reference-link" data-pubmedid="23482379">4</a></li> </ul> <h3>Kræft</h3> <ul> <li>MSM (mænd, der har sex med mænd) har en forhøjet kræftrisiko på grund af cancerformer associeret med hiv/aids og HPV, især Kaposis sarkom, non-Hodgkins lymfom og analkræft </li> <li>Et stort dansk studie har påvist en forøget samlet kræftdødelighed blandt kvinder gift med kvinder i sammenligning med kvinder gift med mænd<a title="Frisch M, Smith E, Grulich A, Johansen C, Cancer in a population-based cohort of men and women in registered homosexual partnerships. Am J Epidemiol 2003;157: 966-72" href=" " data-type="journal-reference" data-value="Frisch M, Smith E, Grulich A, Johansen C, Cancer in a population-based cohort of men and women in registered homosexual partnerships. Am J Epidemiol 2003;157: 966-72" data-value-piped="Frisch M, Smith E, Grulich A, Johansen C|Cancer in a population-based cohort of men and women in registered homosexual partnerships.|Am J Epidemiol|2003|157|966-72|12777359" data-url="reference-link" data-pubmedid="12777359">3</a></li> <li>Rapporter om forekomsten af brystkræft blandt lesbiske er modstridende, men udenlandske mammografi-baserede studier har ikke påvist sikre forskelle mellem lesbiske/biseksuelle og heteroseksuelle kvinder</li> <li>Risikofaktorer for ovariekræft (fx få fødsler, mindre brug af hormonel antikonception, rygning og overvægt) er mere udbredte blandt lesbiske kvinder end i den generelle kvindebefolkning. Der findes dog ingen evidens for en forøget forekomst af ovariekræft blandt lesbiske</li> <li>Generelt savnes robuste epidemiologiske studier om kræftforekomsten blandt LGBT-personer</li> </ul> <h3>Mental sundhed</h3> <div> Det er især inden for mental sundhed, at LGBT-personer skiller sig negativt ud i forhold til baggrundsbefolkningen<a title="Egede S, Fouchard J, Frisch M et al. Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, 2019." href=" " data-type="other-reference" data-value="Egede S, Fouchard J, Frisch M et al. Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, 2019." data-value-piped="Egede S, Fouchard J, Frisch M et al. Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, 2019.|reference-link" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined">1</a>,<a title="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." href="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" data-type="other-reference" data-value="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." data-url="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf">2</a></div> <ul> <li>Det gælder især på parametre som selvvurderet psykisk helbred og velbefindende, stress, angst, depression, selvskade, selvmordsadfærd, mindreværdsfølelser og ensomhed</li> <li>LGBT-personer har hyppigere været i behandling hos en psykolog eller en psykiater end heteroseksuelle/ciskønnede personer</li> <li>LGBT-personer har oftere oplevet belastninger i barndom og ungdom end heteroseksuelle/ciskønnede personer</li> </ul> <h3>Selvmordsadfærd</h3> <h4> Selvmordstanker</h4> <ul> <li>I flere undersøgelser har LGBT-personer (især kvinder) haft nylige selvmordstanker 2-3 gange oftere end resten af den danske befolkning</li> <li>Projekt SEXUS viser, at signifikant flere homo-/biseksuelle (52%) og transpersoner (63%) end heteroseksuelle (23%) nogensinde har overvejet at begå selvmord<a title="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." href="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" data-type="other-reference" data-value="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." data-url="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf">2</a> </li> </ul> <h4>Selvmordsforsøg</h4> <ul> <li>I flere undersøgelser ser man, at LGBT-personer har forsøgt at begå selvmord 2-5 gange hyppigere end heteroseksuelle </li> <li>I Projekt SEXUS havde 13% af biseksuelle mænd (mod 2% af heteroseksuelle mænd) samt 18% af biseksuelle kvinder (mod 4% af heteroseksuelle kvinder) nogensinde forsøgt at tage deres eget liv. Procentsatserne for transmænd var 25% (cismænd: 4%) og for transkvinder 24% (ciskvinder: 4%)<a title="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." href="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" data-type="other-reference" data-value="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." data-url="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf">2</a></li> <li>En del af selvmordsforsøg blandt LGBT-personer finder sted i barne- og ungdomsårene<a title="Gransell L, Hansen H. Lige eller ulige? København: CASA, 2009. " href=" " data-type="other-reference" data-value="Gransell L, Hansen H. Lige eller ulige? København: CASA, 2009. " data-url="reference-link">5</a></li> </ul> <h4>Selvmord</h4> <ul> <li>Personer i enskønnede ægteskaber har en risiko for at begå selvmord, der er fire til seks gange højere end heteroseksuelt gifte personer<a title="Frisch M, Simonsen J, Marriage, cohabitation and mortality in Denmark: national cohort study of 6.5 million persons followed for up to three decades (1982-2011). Int J Epidemiol 2013;42: 559-78" href=" " data-type="journal-reference" data-value="Frisch M, Simonsen J, Marriage, cohabitation and mortality in Denmark: national cohort study of 6.5 million persons followed for up to three decades (1982-2011). Int J Epidemiol 2013;42: 559-78" data-value-piped="Frisch M, Simonsen J|Marriage, cohabitation and mortality in Denmark: national cohort study of 6.5 million persons followed for up to three decades (1982-2011).|Int J Epidemiol|2013|42|559-78|23482379" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined">4</a></li> </ul> <h3>Seksuel sundhed</h3> <ul> <li>I en undersøgelse angav fire ud af ti ikke-heteroseksuelle mænd at have et godt eller særdeles godt sexliv, mens andelen blandt heteroseksuelle mænd var signifikant højere (59%)<a title="Graugaard C, Giraldi A, Frisch M, Falgaard Eplov L, Davidsen M, Self-reported sexual and psychosocial health among non-heterosexual Danes. Scand J Public Health 2015;43: 309-14" href=" " data-type="journal-reference" data-value="Graugaard C, Giraldi A, Frisch M, Falgaard Eplov L, Davidsen M, Self-reported sexual and psychosocial health among non-heterosexual Danes. Scand J Public Health 2015;43: 309-14" data-value-piped="Graugaard C, Giraldi A, Frisch M, Falgaard Eplov L, Davidsen M|Self-reported sexual and psychosocial health among non-heterosexual Danes.|Scand J Public Health|2015|43|309-14|25652410" data-url="reference-link" data-pubmedid="25652410">6</a></li> <li>I en anden undersøgelse var signifikant færre lesbiske kvinder seksuelt tilfredse end heteroseksuelle kvinder<a title="Johansen KBH, Laursen B, Juel K.. LGBT-sundhed. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2015. " href=" " data-type="other-reference" data-value="Johansen KBH, Laursen B, Juel K.. LGBT-sundhed. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2015. " data-url="reference-link">7</a></li> <li>En undersøgelse fandt, at ikke-heteroseksuelle af begge køn i mindre grad end heteroseksuelle af begge køn oplevede at få dækket deres seksuelle behov<a title="Graugaard C, Giraldi A, Frisch M, Falgaard Eplov L, Davidsen M, Self-reported sexual and psychosocial health among non-heterosexual Danes. Scand J Public Health 2015;43: 309-14" href=" " data-type="journal-reference" data-value="Graugaard C, Giraldi A, Frisch M, Falgaard Eplov L, Davidsen M, Self-reported sexual and psychosocial health among non-heterosexual Danes. Scand J Public Health 2015;43: 309-14" data-value-piped="Graugaard C, Giraldi A, Frisch M, Falgaard Eplov L, Davidsen M|Self-reported sexual and psychosocial health among non-heterosexual Danes.|Scand J Public Health|2015|43|309-14|25652410" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined">6</a></li> <li>Ifølge projekt SEXUS har signifikant flere homo-/biseksuelle (17%) og transpersoner (24%) end heteroseksuelle (6%) oplevet, at de ved trusler, tvang eller vold er blevet involveret i seksuelle handlinger, de ikke havde lyst til<a title="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." href="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" data-type="other-reference" data-value="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." data-url="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf">2</a></li> <li>Signifikant flere homo-/biseksuelle og transpersoner end heteroseksuelle har talt med en sundhedsperson om seksuelle spørgsmål eller problemer inden for de seneste fem år<a title="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." href="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" data-type="other-reference" data-value="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." data-url="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf">2</a></li> </ul> <h3>Livsstilsfaktorer </h3> <ul> <li>Som helhed er der flere daglige rygere i LGBT-gruppen end i resten af befolkningen<a title="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." href="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" data-type="other-reference" data-value="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." data-url="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf">2</a></li> <li>Biseksuelle mænd og bi- og homoseksuelle kvinder er oftere svært overvægtige end resten af befolkningen<a title="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." href="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" data-type="other-reference" data-value="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." data-url="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf">2</a></li> <li>LGBT-personer har som gruppe betragtet et større alkoholforbrug end heteroseksuelle og en mere markant tendens til ”binge drinking”. Dette gælder særligt homoseksuelle mænd </li> <li>Alle LGBT-grupper ryger mere hash end heteroseksuelle. Også brugen af andre illegale stoffer er højere blandt LGBT-personer end blandt heteroseksuelle/ciskønnede personer<a title="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." href="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" data-type="other-reference" data-value="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." data-url="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf">2</a></li> </ul> <h3>Brug af stoffer i forbindelse med sex (”chemsex”)</h3> <div> Fænomenet ”chemsex”, hvor især mænd der har sex med mænd (MSM) kombinerer illegale stoffer med seksuel aktivitet, er et alvorligt og tilsyneladende stigende problem. I Projekt SEXUS<a title="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." href="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" data-type="other-reference" data-value="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." data-url="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf">2</a> så man fx, at 24% af homo-/biseksuelle mænd havde prøvet at indtage amylnitrit (”poppers”) i forbindelse med sex (NB: kontraindiceret i forbindelse med brug af PDE5-hæmmere som Viagra og Cialis). Brug af andre illegale stoffer var mindre udbredt. </div> <ul> <li>Forskellige stoffer ryges, sniffes, drikkes, sluges, indføres analt eller injiceres </li> <li>Typisk anvendes stofferne crystal meth, GHB/GBL og mephedrone, men der kan også være tale om kokain, speed, ecstasy og LSD </li> <li>Risici ved ”chemsex” er dels stofafhængighed, dels overførsel af smitte med fx hiv og hepatitis på grund af ubeskyttet sex. Desuden ses der en forøget risiko for depression, angst og seksuelle overgreb </li> <li>Det er en stor udfordring for behandlingssystemet at yde hjælp til personer med denne kombination af sex- og stofafhængighed, idet de ikke opfatter sig selv som stofbrugere, og i de indledende faser af misbruget kan være socialt og arbejdsmæssigt velfungerende</li> </ul> <h3>Screening og vaccination</h3> <ul> <li>Signifikant flere homo-/biseksuelle kvinder (30%) og transmænd (68%) end heteroseksuelle kvinder (14%) har aldrig fået taget en smear-test for cervikale celleforandringer<a title="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." href="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" data-type="other-reference" data-value="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." data-url="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf">2</a>. Dette gælder især for unge<a title="Gransell L, Hansen H. Lige eller ulige? København: CASA, 2009. " href=" " data-type="other-reference" data-value="Gransell L, Hansen H. Lige eller ulige? København: CASA, 2009. " data-value-piped="Gransell L, Hansen H. Lige eller ulige? København: CASA, 2009. |reference-link" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined">5</a>. Det gælder også kvinder, der aldrig har haft sex med mænd. Nogle af disse har fået konstateret celleforandringer<a title="Haahr KE. ‘Min læge sagde, at jeg slet ikke kunne få sexsygdomme’. København: AIDS-Fondet, 2017. " href="https://aidsfondet.dk/cgi-files/external/KSK/Min%20l%C3%A6ge%20sagde%20at%20lesbiske%20ikke%20kunne%20f%C3%A5%20sexsygdomme.pdf" data-type="other-reference" data-value="Haahr KE. ‘Min læge sagde, at jeg slet ikke kunne få sexsygdomme’. København: AIDS-Fondet, 2017. " data-url="https://aidsfondet.dk/cgi-files/external/KSK/Min%20l%C3%A6ge%20sagde%20at%20lesbiske%20ikke%20kunne%20f%C3%A5%20sexsygdomme.pdf">8</a> </li> <li>Signifikant færre homo-/biseksuelle kvinder og transmænd end heteroseksuelle kvinder er blevet HPV-vaccineret<a title="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." href="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" data-type="other-reference" data-value="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." data-url="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf">2</a></li> <li>Signifikant flere homo/biseksuelle mænd (8%) end heteroseksuelle mænd (4%) har fået mindst én HPV-vaccination<a title="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." href="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" data-type="other-reference" data-value="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." data-url="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf">2</a></li> <li>Det vides ikke, hvor stor en andel af MSM-gruppen, der er vaccineret mod hepatitis B</li> </ul> <h3>Særligt om transpersoner<a title="Egede S, Fouchard J, Frisch M et al. Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, 2019." href=" " data-type="other-reference" data-value="Egede S, Fouchard J, Frisch M et al. Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, 2019." data-value-piped="Egede S, Fouchard J, Frisch M et al. Danske LGBT-personers møde med almen praksis – udfordringer og muligheder. Rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Sexologisk Forskningscenter, Klinisk Institut, Aalborg Universitet, 2019.|reference-link" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined">1</a> </h3> <ul> <li>Transpersoner har et markant dårligere selvvurderet helbred end baggrundsbefolkningen og de øvrige LGBT-grupper. De angiver oftere langvarig sygdom og lider oftere af smerter og ubehag end den øvrige befolkning </li> <li>Transpersoner angiver ofte at have et dårligt mentalt helbred, og de lider ofte af stress. Af alle LGBT-personer finder man hos transkønnede den største andel med dårligt velbefindende og lav vitalitet - et mål for, hvor veloplagt og energisk/træt og udslidt man er<a title="Gransell L, Hansen H. Lige eller ulige? København: CASA, 2009. " href=" " data-type="other-reference" data-value="Gransell L, Hansen H. Lige eller ulige? København: CASA, 2009. " data-value-piped="Gransell L, Hansen H. Lige eller ulige? København: CASA, 2009. |reference-link" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined">5</a></li> <li>Selvmordsforsøg er udbredt blandt transpersoner, især blandt transmænd over 30 år. Op imod en fjerdedel af transpersoner har ifølge Projekt SEXUS forsøgt at tage deres eget liv<a title="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." href="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" data-type="other-reference" data-value="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." data-url="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf">2</a> </li> <li>Transkønnede er ofte mere socialt isolerede end baggrundsbefolkningen og andre LGBT-personer, og kun ca. en tredjedel er tilfredse med deres aktuelle seksualliv</li> <li>Transkønnede har oftere end andre været udsat for trusler, chikane, vold og seksuelle overgreb </li> <li>Blandt LGBT-personer er det især de transkønnede, der er storrygere, og overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser for alkohol </li> <li>Hver femte transperson har et usundt kostmønster, og mere end hver femte er stillesiddende i fritiden. Dette gælder især unge under 35 år<a title="Johansen KBH, Laursen B, Juel K.. LGBT-sundhed. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2015. " href=" " data-type="other-reference" data-value="Johansen KBH, Laursen B, Juel K.. LGBT-sundhed. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2015. " data-value-piped="Johansen KBH, Laursen B, Juel K.. LGBT-sundhed. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2015. |reference-link" data-url="reference-link" data-pubmedid="undefined">7</a> </li> <li>Transpersoner har hyppigere end LGB-personer talt med en sundhedsprofessionel om seksuelle spørgsmål inden for de seneste fem år<a title="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." href="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf" data-type="other-reference" data-value="Frisch M, Moseholm E, Andersson M et al. Sex i Danmark. Nøglefund fra Projekt SEXUS 2017-2018. København: Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019." data-url="https://files.projektsexus.dk/2019-10-26_SEXUS-rapport_2017-2018.pdf">2</a></li> <li>Det er vigtigt at huske, at transpersoner kan gennemgå mange forskellige typer kirurgiske procedurer, og at nogle transpersoner helt fravælger kønsbekræftende kirurgi. Det betyder fx, at transkvinder kan have både penis, testikler og prostata, mens transmænd kan have vulva, vagina, uterus og æggestokke. Man skal derfor huske, at der kan opstå sygdom i ”kvindelige” kønsorganer hos en transmand og i ”mandlige” kønsorganer hos en transkvinde – og at det er transpersonens CPR-nummer, som afgør, hvilke screening-undersøgelser, vedkommende indkaldes til </li> </ul> <h3>Særligt om nydanske LGBT-personer </h3> <ul> <li>Der ses hos denne dobbeltminoritet en signifikant dårligere psykisk trivsel i forhold til kontrolgruppen af etnisk danske LGBT-personer<a title="Følner B, Dehlholm M, Chr. Nydanske LGBT-personers levevilkår. København: Als Research, 2015. " href=" " data-type="other-reference" data-value="Følner B, Dehlholm M, Chr. Nydanske LGBT-personers levevilkår. København: Als Research, 2015. " data-url="reference-link">9</a>. Som gruppe oplever de: <ul> <li>Mindre glæde, tilfredshed, ro og afslapning </li> <li>Mere tristhed, nervøsitet og depression</li> </ul> </li> </ul> <ul> <li>En marginal højere andel af nydanske end etnisk danske LGBT-personer har prøvet at tage deres eget liv</li> <li>Nydanske LGBT-personer drikker sjældnere alkohol end andre LGBT-personer, mens næsten halvdelen af nydanske LGBT-personer har røget hash inden for det seneste år. De har også hyppigere prøvet andre euforiserende stoffer </li> <li>En del nydanske unge oplever negativ social kontrol fra familiens side, blandt andet i forhold til kærester og seksualitet </li> </ul> <h2>Seksuelt overførbare infektioner</h2> <h3>KSK (kvinder, der har sex med kvinder)</h3> <div> Det eksisterer selv blandt sundhedsprofessionelle en uheldig myte om, at KSK ikke kan få sexsygdomme. Men flere seksuelt overførbare infektioner smitter ved sex mellem kvinder. Desuden kan KSK have tidligere eller parallelle sexerfaringer med mænd. Sammenlagt har KSK dog færre sexsygdomme end andre kvinder.</div> <ul> <li>Virus kan sidde på kønslæber, skedeslimhinde, livmoderhals, mellemkød, endetarmsåbning eller endetarm samt i mund og hals. Smitte forekommer ved seksuelle praktikker, der omfatter oral-genital kontakt eller stimulation af kønsorganerne og indtrængning i vagina med fingre, tunge eller sexlegetøj</li> <li>Overførsel af seksuelt smitsomme infektioner mellem kvinder omfatter især herpes simplex, HPV og trichomonas. Teoretisk set kan klamydia, gonoré, syfilis, hepatitis B og hiv også overføres seksuelt mellem kvinder, men sandsynligheden er beskeden</li> <li>Bakteriel vaginose regnes ikke som en seksuelt overført sygdom, men er ganske hyppig blandt lesbiske og biseksuelle kvinder</li> </ul> <h3>MSM (mænd, der har sex med mænd)</h3> <ul> <li> MSM er markant overrepræsenterede i statistikker over nydiagnosticerede tilfælde af hiv, syfilis og gonoré, og de udgør hovedparten (ca. 3.700) af de ca. 6.700 danskere, der lever med hiv. Statens Serum Institut anslår, at ca. 600 danskere er hiv-smittede uden at vide det – og at 500 af dem er MSM</li> <li>MSM er også i risiko for klamydia (inklusive den særlige variant lymphogranuloma venereum) samt hepatitis A, B og C</li> <li>Virussygdommen abekopper viste sig i 2022 blandt især danske MSM, og i august måned samme år estimerede Sundhedsstyrelsen, at det var relevant at tilbyde mellem 3.000 og 5.000 personer en vaccination mod denne sygdom. Vaccinationen tilbydes til samme grupper af MSM, som tilbydes PrEP-behandling (se nedenfor). </li> <li>Smitte med sexsygdomme som syfilis øger risikoen for at blive smittet med hiv, ligesom smitsomheden hos en hiv-smittet øges, hvis vedkommende samtidig har en anden sexsygdom</li> <li>Når en læge sidder over for en MSM, bør han/hun være opmærksom på symptomer på de hyppigste sexsygdomme, herunder symptomer fra endetarm og svælg, hvorfra der bør podes. Læs mere om <a href="~/link.aspx?_id=529D9298964C4397AE6A7F2C4BAAE1A0&_z=z">infektioner hos mænd der har sex med mænd</a></li> </ul> <h2>Sygdomsforebyggelse i almen praksis for MSM og KSK </h2> <h3>Beskyttelse mod sexsygdomme</h3> <h4>MSM</h4> <div> </div> <h4>”Sikker sex” </h4> <div>”Sikker sex” blandt MSM omfatter al seksualadfærd, som nedsætter risikoen for smitte med seksuelt overførte sygdomme:</div> <ul> <li>Undgå slimhindekontakt med en partners kropsvæsker og enhver synlig læsion på kønsorganerne</li> <li>Brug altid kondom og vandbaseret glidecreme ved analsex</li> <li>Undgå at få sæd i munden ved oralsex</li> <li>Dæk sexlegetøj med et nyt kondom for hver involveret person</li> <li>Brug glidecreme ved sex, der kan forårsage blødning</li> <li>Velbehandlede hiv-smittede kan ikke overføre hiv til andre</li> </ul> <h4>Undersøgelse for sexsygdomme</h4> <div> En grundig anamnese er vigtig, hvilket kræver en åben og tillidsfuld dialog med patienten. For seksuelt aktive MSM skal man være opmærksom på: </div> <ul> <li>Uden symptomer: Som udgangspunkt anbefales det at undersøge for hiv én gang om året og i øvrigt for hiv, klamydia, gonorré, syfilis og hepatitis B og C ved kendt eller sandsynlig udsættelse for risiko for disse infektioner. Det gælder fx, hvis et kondom er gået i stykker under samlejet</li> <li>Med symptomer: Undersøg i forhold til de tilstedeværende symptomer</li> <li>Hvis en tidligere partner viser sig at være smittet, bør patienten tilbydes screening for relevante sexsygdomme</li> <li>Husk også at pode fra svælg og anus</li> </ul> <h4>Vaccination</h4> <ul> <li>Udbrud af hepatitis A er ikke sjældne blandt MSM, som Sundhedsstyrelsen under ét har rubriceret som en særlig gruppe med risiko for smitte med hepatitis A </li> <li>Sundhedsstyrelsen anbefaler, at MSM vaccineres mod hepatitis B. Dette kan foregå hos egen læge, på infektionsmedicinske klinikker eller ved AIDS-Fondets særlige såkaldte checkpoint i landets store byer. Tilbuddet om hepatitis B-vaccine er aktuelt kun gratis i Region Hovedstaden </li> <li>Overvej en kombineret vaccine mod hepatitis A og B</li> <li>HPV-vaccine til drenge indgår nu i børnevaccinationsprogrammet, og tilbuddet gives desuden aktuelt som catch-up til MSM i alderen 18-25 år</li> <li>Vaccination for abekopper tilbydes fra august 2022 til MSM med skiftende partnere/hyppige episoder af ”usikker sex”</li> </ul> <h4>Bloddonation</h4> <ul> <li> MSM er som samlet gruppe i forøget risiko for hiv og hepatitis, der kan overføres med blod. Myndighederne har derfor tidligere afvist MSM som bloddonorer. I december 2019 indførtes en model, hvor MSM må donere blod efter en periode på fire måneder, hvor de ikke har haft anal- eller oralsex med en anden mand</li> <li>Vedr. organdonation laver man hos alle donorer i hvert enkelt tilfælde en individuel vurdering om evt. risiko for smitte.</li> </ul> <h4>KSK</h4> <h4>”Sikker sex” </h4> <ul> <li>Ved deling af sexlegetøj, som fx dildoer, skal disse gøres rene, inden de bruges af en anden. Alternativt kan sexlegetøj, der indføres i mere end én kvindes vagina, dækkes med et kondom for hver involveret person</li> <li>Undgå slimhindekontakt med en partners menstruationsblod samt synlige læsioner på kønsdelene</li> <li>Brug en barriere ved oralsex, fx et opskåret kondom eller såkaldte ”slikkelapper”, der kan lægges hen over klitoris, kønslæberne eller endetarmsåbningen. Slikkelapper købes lettest på internettet</li> <li>Brug latex- eller vinylhandsker og vandbaseret glidecreme under sex, der kan forårsage blødning </li> <li>Hold neglene korte og sørg for god neglehygiejne</li> <li>Undgå genital sex, hvis én af parterne har et herpesudbrud på kønsdelene</li> </ul> <h3>Forebyggelsesprogrammer</h3> <h4>KSK</h4> <div> Lesbiske og biseksuelle kvinder bør (uafhængig af deres seksualhistorie med mænd): </div> <ul> <li>Have foretaget smear-screening for livmoderhalskræft med de samme intervaller som andre kvinder</li> <li>Følge de almindelige anbefalinger om mammografi-screening</li> <li>Være vaccineret mod HPV</li> </ul> <h3>Information om PEP og PrEP til personer med hiv-risikoadfærd</h3> <h4>Medicinsk forebyggelse af hiv</h4> <ul> <li>PrEP før smitteudsættelse (se nedenfor)</li> <li>PEP efter smitteudsættelse (se nedenfor)</li> <li>NB: Velbehandlede hiv-smittede kan ikke smitte andre med hiv</li> </ul> <h4>Hvad er PrEP?</h4> <ul> <li> PrEP (Pre Exposure Prophylaxis) består af daglig indtagelse af én antiviral tablet. Den forebyggende behandling har vist sig at være en effektiv måde at undgå hiv-smitte i forbindelse med sex</li> <li>PrEP anses dog ikke som en erstatning for kondomet. Medicinen bør tilbydes som et supplement til de andre måder at forebygge hiv på</li> <li>Bivirkninger er få, men i sjældne tilfælde kan der opstå nyrepåvirkning. Patienter i PrEP-behandling skal derfor hver tredje måned have kontrolleret nyrefunktionen samt testes for hiv og andre sexsygdomme</li> </ul> <ul> </ul> <h4>Disse patienter bør anbefales PrEP </h4> <div> PrEP anbefales til hiv-negative transpersoner og MSM, som i perioder er i højrisiko for hiv-smitte fx på grund af:</div> <ul> <li>Gentagne episoder af analsex uden kondom med skiftende partnere </li> <li>Sexsygdomme fx nylige tilfælde af syfilis, klamydia og gonoré</li> <li>Brug af stoffer i forbindelse med sex (chemsex)</li> <li>Gentagen brug af PEP i forbindelse med ubeskyttet sex </li> </ul> <h4>Sådan kommer patienten i PrEP-behandling</h4> <div> PrEP-behandling og -kontrol varetages af landets infektionsmedicinske afdelinger, der visiterer patienterne efter henvisning fra egen læge. <br> Hvis lægen eller patienten er i tvivl vedrørende PrEP, kan man søge oplysning hos AIDS-Fondets/Checkpoints hotline på telefon 33 91 11 19 (hverdage kl. 10-14).</div> <h3>PEP: Medicinsk beskyttelse mod hiv-smitte EFTER udsættelse for stor risiko </h3> <h4>Hvad er PEP?</h4> <ul> <li> PEP (Post Exposure Prophylaxis) består af fire ugers behandling med hiv-medicin, der akut tilbydes en person, der nyligt har været i en reel risiko for at blive smittet med hiv. Det kan være: <ul> <li>Hvis kondomet er gået i stykker under samleje med en kendt hiv-smittet, der ikke er i behandling </li> <li>Efter ubeskyttet analsex med en partner med ukendt hiv-status</li> </ul> </li> </ul> <div>Behandlingen skal som hovedregel sættes i gang inden for 24 timer efter smitteeksponering, men den tilbydes op til 72 timer efter. Jo tidligere efter eksponering PEP-behandlingen påbegyndes, jo bedre er effekten.</div> <ul> <li>Hvis en patient har (eller tror, han har) været i en reel risiko for hiv-smitte, skal han selv kontakte et hospital, der kan tilbyde en PEP-behandling</li> <li>Det er den vagthavende læge på infektionsmedicinsk afdeling, som ud fra en konkret risikovurdering afgør, hvorvidt der vil blive tilbudt en PEP-behandling</li> </ul> <h4>Disse hospitaler udleverer PEP</h4> <h4>Region Hovedstaden</h4> <ul> <li> Hvidovre Hospital, tlf. 38623862</li> <li>Rigshospitalet. tlf. 35453545</li> <li>Herlev Hospital, tlf. 38683868</li> <li>Hillerød/Nordsjællands Hospital, tlf. 48294829</li> </ul> <h4>Bornholm</h4> <ul> <li> Bornholms Hospital, tlf. 38670000 (Akutmodtagelsen)</li> </ul> <h4>Region Sjælland</h4> <ul> <li> Roskilde/Sjællands Universitetshospital, tlf. 46323200</li> </ul> <h4>Region Nordjylland</h4> <ul> <li>Aalborg Universitetshospital, tlf. 97660000</li> <li>Thisted/Regionshospital Nordjylland, tlf. 97650543 (Akutmodtagelsen)</li> </ul> <h4>Region Midtjylland</h4> <ul> <li> Aarhus Universitetshospital, Skejby, tlf. 78450000</li> <li>Herning Regionshospital, tlf. 78 43 22 50 (Akutmodtagelsen)</li> </ul> <h4>Region Syddanmark</h4> <ul> <li> Odense Universitetshospital, tlf. 66113333</li> <li>Esbjerg/Sydvestjysk Sygehus. Man skal visiteres via egen læge eller lægevagten (70110707) og PEP udleveres på FAM (Fælles Akutmodtagelse)</li> </ul> <div>I en situation, der ikke er akut, kan spørgsmål om PEP stilles til AIDS-Fondets/Checkpoints hotline på telefon 33911119 (hverdage kl. 10-14).</div> <h2>Yderligere relevant materiale</h2> <ul> <li>VIVE. En kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse. København: VIVE, 2022.</li> <li>Nordisk Ministerråd. Hälsa, välmående och livsvillkor bland unga LGBTI-personer i Norden. København: Nordisk Ministerråd, 2021.</li> <li>Sundhedsstyrelsens to podcasts om den LGBT-venlige lægepraksis: <a rel="noopener noreferrer" href="https://www.sst.dk/da/Nyheder/2022/Ny-podcast-om-LGBT-personers-sundhed" target="_blank">Ny podcast om LGBT personers sundhed - Sundhedsstyrelsen</a></li> <li>Jævnligt opdateret hjemmeside om LGBT-sundhed: <a rel="noopener noreferrer" href="https://lgbtsundhed.dk/" target="_blank">lgbtsundhed.dk</a></li> </ul>]]></HtmlField> <LinkListField Name="Spot2"> <LinkField linktype="internal">{99A85AFD-2F7A-4B5D-A1C9-C2701D5E7D30}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="DoctorsHandbookID">40398</TextField> <TextField Name="PageTitle">Særlige sundhedsforhold for danske LGBT-personer</TextField> <TextField Name="NavigationTitle">Særlige sundhedsforhold for danske LGBT-personer</TextField> <CheckBoxField Name="ShowInMenu">true</CheckBoxField> <CheckBoxField Name="ShowInContentField">true</CheckBoxField> <DateTimeField Name="RevisedDate">2022-08-16T08:55:00</DateTimeField> <LinkListField Name="Authors"> <LinkField linktype="internal">{A99A4C83-22B6-4E9B-A764-C73CA492A50F}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{0D2E29E8-6456-4697-8C57-43C508811826}</LinkField> <LinkField linktype="internal">{9240F87A-FE81-40E5-A079-F715F683A0B5}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="Organization"> <LinkField linktype="internal">{CF77E8B9-9937-42B2-85DF-76B0F4E401F0}</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="MetaInformation"> <LinkField linktype="internal">4</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchAreaID"> <LinkField linktype="internal">3</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="Description">Langt de fleste danske LGBT-personer trives og har det godt. Men på gruppeplan ses der markante forskelle i sundhed i forhold til baggrundsbefolkningen.</TextField> <LinkListField Name="LHPHEditor"> <LinkField linktype="internal">{37FAF8C0-7527-48CA-9ECE-FCC7E8CBB368}</LinkField> </LinkListField> <TextField Name="__Updated by">sitecore\anda</TextField> <TextField Name="MetaKeywords">LGBT, sundhed hos LGBT_personer, mental sundhed angst, depression, ensomhed, selvskade, selvmord, MSM, KSK, beskyttelse mod sexsygdomme, PEP, PrEP, lesbisk, biseksuel, transkønnet, homoseksuel</TextField> <LinkListField Name="InformationCategory"> <LinkField linktype="internal">IC_3</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="InformationType"> <LinkField linktype="internal">7</LinkField> </LinkListField> <LinkListField Name="SearchTargetGroup"> <LinkField linktype="internal">2</LinkField> </LinkListField> </Content> <Medias /> </Item> </Provider>
45.448 characters